Da Anders Samuelsen opgav sine lettelser i topskatten i et opslag på Facebook, tastede han samtidig, at ”vi i stedet kommer med et udspil med historisk store skattelettelser”.

Hvis vi tager LA-formanden på ordet, vil regeringen fremlægge forslag til en skattereform i forbindelse med fremlæggelsen af forslaget til finanslov senere på måneden, der koster mindst 12 mia. kr. Det er ifølge Bo Sandemann Rasmussen, professor i økonomi ved Aarhus Universitet, som minimum det beløb, der skal til, før de bebudede skattelettelser kan kaldes ”historisk store”.

Samtidig noterer Anders Samuelsen, at Liberal Alliance er tilbage ved valgresultatet i de seneste to meningsmålinger. Års vigende tendens er med andre ord vendt til fremgang.

Skatteordfører Joachim B. Olsen (LA) er mere end klar til at tage sin partiformand på ordet. Han taler ikke om skattelettelser for mindst 12 mia. kr., men om at bruge hele det beregnede råderum i dansk økonomi til skattelettelser.

Og så er der 33,5 mia. kr. til skattelettelser.

Men helt ligesom med topskatten skal en skattereform aftales med Dansk Folkeparti. Her sidder pengene til skattelettelser noget mindre løst, og så mener partiet i øvrigt ikke, at råderummet kun skal bruges til skattelettelser.

Derudover er der Forsvaret og præsident Trumps krav om at øge forsvarsbudgetterne fra de nuværende 1,17 pct. af BNP til 2 pct. Hvis Danmark skal leve op til det krav, vil den udgiftsstigning alene sluge en meget stor del af råderummet.

Og så er der bilerne og energien. Det økonomiske råderum stammer fra regeringens egen 2025-plan, der bl.a. kalkulerer med et økonomisk input fra bilafgifterne. Bo Sandemann Rasmussen peger på, at Finansministeriets egne beregninger har indregnet indtægter fra bl.a. bilafgifterne. Ender regeringen med at sænke bilafgifterne i forhandlingerne om finansloven, trækker det også penge ud af råderummet. Se figur 1.

Til efteråret skal Folketinget forhandle det næste store energiforlig, der skal flytte endnu en del af energiforbruget fra gas, kul og olie til vedvarende energikilder som f.eks. strøm fra vindmøller. I dag fremmer afgifterne ikke den grønne omstilling. Ender Folketinget med at reducere eller evt. helt fjerne afgiften, er der tale om en regning i milliardklassen.

Og endelig er der selvfølgelig spørgsmålet om, hvorvidt man virkelig kan og skal bruge hele det økonomiske råderum i ét hug?

Nej, mener Bo Sandemann Rasmussen.

”Der bør være nogle milliarder på kistebunden. Politikerne bør ikke spænde buen til bristepunktet. Så risikerer man at sætte landet i en usikker situation, hvis det skulle vise sig, at virkeligheden udvikler sig dårligere end forudset,” siger han.

Når regeringen i slutningen af måneden derfor fremlægger sit forslag til en skattereform og sit forslag til en finanslov for 2018, begynder kampen om råderummet. Det er en kamp om milliarder og atter milliarder, og resultatet vil præge Danmark i de næste mange år.

Og selv om Anders Samuelsen har opgivet topskattelettelser og accepteret en videreførelse af håndværkerfradraget, kan den dybe strid mellem Liberal Alliance og Dansk Folkeparti nemt blusse op igen, når forventningerne til skatteforhandlinger og øvrige forhandlinger skal afstemmes med pengepungen.

Efterårets forhandlinger bliver langtfra nogen nem øvelse.

Historiske skattelettelser

Når Bo Sandemann Rasmussen skal vurdere, hvor meget skattelettelserne skal beløbe sig til, hvis de skal kaldes historiske, gennemgår han de seneste skattereformer en for en.

Med skattereformen i 2012 lettede S-R-SF-regeringen under Helle Thorning-Schmidts ledelse personskatterne med 14 mia. kr. Men da hun hentede en del af finansieringen ved at hæve andre skatter og afgifter, mener professoren ikke, at det er fair at tale om skattelettelser for 14 mia. kr. Der var både tale om skattelettelser og skatteomlægninger.

På den måde lå 2012-reformen på linje med langt de fleste skattereformer, der siden 1987 har lettet særligt indkomstskatter og helt eller delvist fundet finansieringen ved at sanere i fradrag eller hæve andre skatter eller afgifter.

Som eksempel afskaffede VK-regeringen med skattereformen fra 2009 mellemskatten og finansierede det ved bl.a. at hæve nogle energiafgifter. 2009-reformen var fuldt finansieret inden for skattesystemet, og der blev ikke hentet ekstra penge til finansieringen.

Historisk skiller kun en enkelt skattereform sig ud fra hovedtrækkene i reformernes udvikling, og det er skattereformen fra 2003. Her lettede den daværende VK-regering skatterne for 9,6 mia. kr. uden at hente finansiering andre steder fra.

Pengene tog den daværende statsminister, Anders Fogh Rasmussen (V), og hans regering i stedet fra det daværende økonomiske råderum.

Derfor mener Bo Sandemann Rasmussen, at det giver mest mening at sammenligne den kommende skattereform med Fogh Rasmussens 2003-reform.

”Diskussionen nu minder mest om diskussionen op til 2003-reformen, hvor Fogh Rasmussen gennemførte egentlige skattelettelser for 9,6 mia. kr. Derfor skal regeringen matche det beløb, før vi kan snakke om historiske skattelettelser,” siger han.

Siden 2003 er priserne steget, og når Bo Sandemann Rasmussen justerer de 9,6 mia. kr. for prisstigningerne, svarer de dengang 9,6 mia. kr. til ca. 12 mia. nutidskroner.

Velfærd på skrump

Finansministeriets beregninger af det økonomiske råderum bygger på to afgørende forudsætninger. Den ene er Dansk Folkeparti ikke ret begejstret for.

Frem til 2025 afsætter de tre regeringspartier penge til, at velfærden kan stige med 0,3 pct. om året. Det er under den stigning på 0,7 pct. om året, der skal til, for at det stigende antal ældre hele tiden kan få den samme service som nu.

Regeringen tror ikke på, at der vil mangle penge. Effektiviseringer og moderniseringer af den offentlige sektor skal frigøre de ekstra milliarder kroner, mener man.

I 2025 vil de 0,3 pct. om året i givet fald lægge beslag på 11,4 mia. af råderummets kroner. Lykkes regeringens moderniseringer ikke i det omfang, der er forudsagt, skal der hentes ekstra penge til velfærd i råderummet.

Dansk Folkepartis finanspolitiske ordfører, René Christensen, mener, at historiske skattelettelser på mindst 12 mia. kr. er et endda meget stort beløb.

”Hvis vi havde et pengetræ, kunne vi sagtens plukke 12 mia. kr. og bruge dem på skattelettelser, men vi har altså ikke sådan et pengetræ. Derfor må vi vente og se, hvordan regeringen vil finansiere skattelettelserne,” siger han.

For Dansk Folkeparti ligger der altså ikke 12 ledige mia. kr. i det såkaldte råderum og venter på, at forhandlingerne om skattereformen kan gå i gang. Og skal skattereformen finansieres ved besparelser andre steder, er vejen op til de 12 mia. kr. meget lang. René Christensen foreslår f.eks. som en løsning, at der strammes op på udenlandske studerendes adgang til at få SU.

”Vi kunne se på, om ikke der skulle være optjeningsprincipper på SU og andre ydelser, helt ligesom der er på førtidspensionen,” siger René Christensen.

Han erkender dog, at forslaget ikke rækker ret langt i forhold til et behov på 12 mia. kr. Men så er det heller ikke så afgørende for Dansk Folkeparti at lette skatten i et historisk omfang, som det for eksempel er for Liberal Alliance.

”Vi mener ikke, at Danmark skal være så dyrt som muligt, og har selv lagt forslag frem til lettelser af afgifter på for eksempel nødder. Vi ser også gerne, at danskerne kan købe bedre og helst også billigere biler. Men vi står altså på to ben. Og det andet ben handler for os om, at der skal være lige adgang til uddannelse og lige adgang til sundhed. Og det skal der også være penge til,” siger René Christensen.

Råderummet skal finansiere skattelettelser

Liberal Alliance begynder et helt andet sted.

”Vi står i den ret unikke situation, at der er et råderum, som betyder, at vi kan sænke skatterne for op mod 35 mia. kr., uden vi af den grund får underskud på de offentlige finanser. Hvis jeg skulle bestemme, så ville jeg bruge råderummet på at sænke skatter og afgifter,” siger skatteordfører Joachim B. Olsen.

Politikerne behøver ifølge ham ikke at bruge alle pengene fra råderummet her og nu, men det bør ske inden for denne valgperiode, slår han fast.

Hvor René Christensen balancerer mellem behovet for at lette skatter og afgifter på den en side og behovet for, at der er penge til velfærden, på den anden side, har Joachim B. Olsen en anden balance.

”Det er ikke specielt ideologisk at sige, at Danmark har verdens højeste skattetryk og udsigt til lav økonomisk vækst. I den situation må det være et spørgsmål om at sænke skattetrykket,” siger han.

Og så er det i sidste ende også et spørgsmål om proportionerne. For hvor meget er de 35 mia. kr. egentlig i det store billede?

”Sidste år var de offentlige udgifter samlet set på omkring 1.100 mia. kr., og 35 mia. ud af 1.100 er ikke mere end cirka 3 pct. Det er ret lidt,” siger Joachim B. Olsen.

Presset fra USA

Samtidig presser Donald Trump på en anden front. På linje med sine forgængere har han kritiseret de europæiske NATO-lande for ikke at bruge 2 pct. af BNP på forsvaret. Men da Trump tøvede med at garantere USA’s militære opbakning til de europæiske lande i tilfælde af et angreb, fik han rykket europæerne, som ingen af hans forgængere har formået det.

Også i Danmark er regeringen klar til at løfte de historisk lave forsvarsudgifter. Men skal de helt op på 2 pct. inden 2025, vil det lægge beslag på en endda meget stor del af det beregnede råderum.

Men uanset endemålet skal der bevilges ekstra milliarder, når forhandlingerne om et nyt femårigt forsvarsforlig begynder her til efteråret.

Siden den kolde krigs ophør i 1989 har Danmark, ligesom en række andre europæiske lande, løbende reduceret bevillingerne til forsvaret. Den meget omtalte fredsdividende har betydet, at forsvaret ikke har kunnet råde over 2 pct. af BNP som under den kolde krig, men kun over et langt mindre beløb. Også ved det seneste forsvarsforlig, der blev indgået i 2012, blev der gennemført milliardbesparelser på forsvaret. Se figur 2.

Nu er trusselsbilledet langt mindre optimistisk end i de gode år efter ophøret af den kolde krig, og Forsvarets budgetter er i forvejen pressede. Et stort flertal i Folketinget vedtog sidste år, at Forsvaret selv skal finansiere indkøbet af de 27 nye kampfly til en samlet pris på 20 mia. kr.

Regeringen kan finde de ekstra penge til Forsvaret ved at spare andre steder på de offentlige budgetter eller selvfølgelig ved at tage dem fra det økonomiske råderum.

Den lange ønskeliste

Når energi-, forsynings og klimaminister Lars Chr. Lilholt (V) indkalder til forhandlinger om det energiforlig, der skal bane veje for de næste ti års omstilling af energiforbruget til vedvarende energi, skal afgifterne fremme den grønne omstilling og ikke som nu nærmest forhindre den. På den baggrund har de økonomiske vismænd foreslået at reducere afgiften på elektricitet med 4,8 mia. kr. og forhøje indkomstskatterne tilsvarende.

Det vil dog se mærkeligt ud, hvis regeringen først letter indkomstskatterne som en del af en skattereform og bagefter forhøjer dem igen med et større milliardbeløb for at kompensere for en reduktion af afgiften på elektricitet. Alternativt kunne regeringen hente en del af finansieringen i råderummet.

Diskussionen af den kommende skattereform har i mere end et år stået i topskattens tegn. Det har i høj grad skygget for de andre elementer, der kan indgå i en stor skattepakke. På de følgende sider gennemgår Mandag Morgen de vigtigste elementer. Elementer, der alle kommer til at koste i statskassen.

Først er der naturligvis personskatterne, hvor fokus er flyttet fra topskat til jobfradrag. Sideløbende med diskussionen af personskatterne har skatteminister Karsten Lauritsen (V) forberedt en sanering af de afgifter, der medfører mest bøvl for både virksomheder og hans egen administration. På forhånd har regeringen sagt, at den både er klar til administrative forenklinger og til at fjerne afgifter.

Og så er der erhvervsminister Brian Mikkelsens vækstpakke, der på erhvervsområdet også vil lette skatterne.

Der er med andre ord mange gode forslag til, hvad råderummet kan bruges til. Og selv om 35 mia. kr. er mange penge, kan de kun bruges én gang. Men alt tyder på, at resultatet lander et sted midt imellem Joachim B. Olsens ønske om at bruge alle pengene på skattelettelser og René Christensens ønske om også at prioritere velfærden.