Kan flere journalister redde Danmark?

Næppe. Og den erkendelse bør præge den investering på 1.5 milliarder kroner, som regeringen vil bruge på at oprette 10.000 ekstra studiepladser. Krav om et styret uddannelsesudbud og iværksætteri bør følge med den store ekstrabevilling til universiteterne.

Ifølge 2020-planen vil regeringen bruge halvanden milliard på at oprette 10.000 nye studiepladser på de videregående uddannelser. Læg hertil to milliarder kroner, der skal bruges på at gøre uddannelserne bedre.

Danmarks vækst bløder, og en anerkendt behandling af patienten består i at opkvalificere det danske arbejdsmarked gennem mere og længere uddannelser. Forskning viser, at jo bedre uddannet man er, jo mere værdi leverer man til sit arbejde til gavn for hele samfundet. Set i det lys giver det rigtig god mening at satse på at få endnu flere unge til at tilbringe ekstra år på skolebænken.

Ifølge tal fra Undervisningsministeriet ender hver tiende unge stadig uden anden uddannelse end folkeskolen. Det er et problem i et land, der efterhånden er udtømt for ufaglært arbejdspladser.

Spørgsmålet er, hvordan Danmark får mest ud af milliardinvesteringen og de ekstra 10.000 studiepladser. Skal vi blot kaste pengene ind i systemet, som det er i dag - eller er der i virkeligheden brug for at gå mere strategisk til værks for at sikre, at udbyttet også opfylder intentionen om at skabe flere arbejdspladser og øget vækst?

[quote align="left" author=""]Universiteterne aflønnes i dag efter hvor mange studerende, de optager, og hvor mange, der består eksamenerne. Det har fået mange af de populære uddannelser til at skrue op for antallet af studiepladser.[/quote]

I 2010 kunne man i en analyse i Mandag Morgen læse, hvordan de danske universiteter var godt i gang med at skabe en akademisk underklasse. Analysen viste bl.a., at ledigheden blandt akademiske humanister var halvanden gang højere end gennemsnittet for de øvrige akademikergrupper. Samtidig viste en fremskrivning fra Videnskabsministeriet, at den humanistisk uddannede arbejdsstyrke ville vokse fra 30.000 til 45.000 frem mod 2020. Og det var vel at mærke på baggrund af beregninger, der ikke tog højde for de ekstra studiepladser, som regeringen nu har planer om.

De forkerte incitamenter

Mit ærinde her er ikke at indlede et korstog mod humanisterne. Tværtimod spiller de en stor og strategisk vigtig rolle for et land som Danmark, der bl.a. skal leve af brugerdrevet design og procesinnovation. Men analysen fra 2010 afslører en markedsfejl i den måde, hvorpå universiteternes incitamentsmodel er skruet sammen.

Universiteterne aflønnes i dag efter hvor mange studerende, de optager, og hvor mange, der består eksamenerne. Det har fået mange af de populære uddannelser til at skrue op for antallet af studiepladser. Fra 2007 til 2011 er optaget på de humanistiske bacheloruddannelser således steget 10 pct., selv om ledigheden inden for en lang række af de humanistiske fag har ligget over 10 pct. gennem hele perioden.

På Roskilde Universitet, der udbyder en populær overbygningsuddannelse i journalistik, øgede man det samlede antal studiepladser fra 183 i 2005 til 281 i 2009. Det til trods for, at ledigheden blandt nyuddannede journalister steg markant i samme periode.

Heller ikke de samfundsvidenskabelige kandidater kan se sig fri. Ifølge nye tal fra AC er ledigheden blandt nyuddannede DJØF’ere nu helt oppe på 28.5 pct. Men de danske universiteter fortsætter med at lukke flere studerende ind på de samfundsvidenskabelige uddannelser.

[quote align="right" author=""]Har vi råd til at fortsætte i samme spor og blot krydse fingre for, at de studerende i højere grad selv begynder at vælge studie efter, hvor jobmulighederne ser bedst ud?[/quote]

Meget tyder på, at ledigheden vil falde i takt med, at de store babyboomer-generationer når pensionsalderen og trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Men det er en ringe trøst for de store årgange af nyuddannede, som vi er godt i gang med at tabe på gulvet. En stor regning for efteruddannelse og opkvalificering lurer i horisonten i takt med, at langtidsledige skal sluses tilbage på arbejdsmarkedet.

Samtidig kan man rejse spørgsmål ved opfattelsen af, at lange uddannelser nødvendigvis er en god forretning. F.eks. viser Humanistundersøgelsen, at 20 pct. af de humanister, der var i beskæftigelse i 2007, arbejdede i funktioner, der lige så godt kunne bestrides af HK’ere med kortere – og billigere – uddannelser.

Har vi råd til at fortsætte i samme spor og blot krydse fingre for, at de studerende i højere grad selv begynder at vælge studie efter, hvor jobmulighederne ser bedst ud? Eller er der brug for at skabe en incitamentsstruktur, der får universiteterne til at øge antallet af studiepladser på grundlag af f.eks. veldokumenterede EU-analyser, der viser, hvor Danmark i fremtiden kommer til at mangle arbejdskraft?

Opgør med lønmodtagermentaliteten

Sporene fra Bertels Haarders forsøg på at styre markedet for uddannelse har skræmt efterfølgende regeringer og ministre fra at gøre ham øvelsen efter. En satsning på at uddanne mange ingeniører resulterede i 1990’erne i en stigende ingeniørledighed. Den nåede dog aldrig op på de 10 pct., der har klæbet til mange humanistiske uddannelser gennem flere år. Ironisk nok får manglen på ledige ingeniører i dag skylden for at mange virksomheder må bremse ned for væksten.

Et andet vigtigt kriterium, som regeringen bør have for øje, handler om iværksætteri. Vejen til ny vækst for Danmark går gennem flere arbejdspladser. Men som langt hovedparten af de danske universitetsuddannelser er skruet sammen i dag, uddannes de studerende til lønmodtagermentalitet og ikke til at springe ud som innovative iværksættere.

Curriculum på mange uddannelser afspejler slet ikke den virkelighed, som de studerende kommer ud til. I stedet er uddannelserne låst fast i fag og pensumlister, der afspejler en svunden tid.

Hvorfor er det f.eks. ikke muligt at sammensætte sin egen uddannelse ved at vælge selvstændige fag og moduler, måske endda fra forskellige universiteter? Og hvorfor er entreprenørskab og innovation ikke for længst oprettet som store fag, også på de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser?

Milliardinvesteringer i uddannelser er vejen frem for Danmark. Men uden en prioriteret indsats risikerer vi at kaste pengene i et stort sort hul. De nye bevillinger bør forsynes med ambitionen om at løfte uddannelsesinstitutionerne fra lønmodtager- til iværksætterfabrikker.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Et lille puf i den rigtige retning Næste artikel Glem væksten – og få vækst

Sandhedens time for Vestager som EU-formand

Sandhedens time for Vestager som EU-formand

Tirsdag mødes Lars Løkke Rasmussen, Emmanuel Macron og Angela Merkel med lederne af de 25 andre EU-lande for at finde EU’s ledere for de kommende fem år. Tyskland og Frankrig synes på vej mod en forståelse, der kan gavne Vestager i bestræbelserne på at blive EU-Kommissionens første kvindelige leder.

Det betaler sig at tage EU alvorligt

Det betaler sig at tage EU alvorligt

ANALYSE: Europa kan være en vindersag, hvis man tager det alvorligt, og det modsatte, hvis ikke man er ordentligt forberedt. Det ser ud til at blive læren, når stemmerne til Europa-valget er talt op sent søndag aften.

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

KOMMENTAR: Med sammenbruddet i blå blok er Lars Løkke ikke længere Mette Frederiksens største udfordring. De tre mennesker, der står mellem hende og magten, er Pia Olsen Dyhr, Morten Østergaard og Henrik Sass Larsen.

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Modeindustrien kører på klima-frihjul

Modeindustrien kører på klima-frihjul

KOMMENTAR: Vi taler om at mindske CO2-udledningen fra fly, biler og kød, men indtil videre lader politikerne modeindustrien slippe for at bidrage til klimaomstillingen. De danske kandidater til europaparlaments- og folketingsvalget burde derfor begynde at beskæftige sig med tøj, skriver Laura Terkildsen.

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen vil bruge flere penge på velfærd. Men velfærdsmilliarderne dækker reelt over en minimal vækst målt per indbygger, viser ny beregning. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, mener professor Jørgen Goul Andersen.

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Valget til juni afgør, om Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen skal skrive drejebogen for dansk politik de kommende fire år. Mandag Morgen giver i denne analyse sit bud på de to statsministerkandidaters ti vigtigste prioriteringer i et blåt og rødt regeringsgrundlag. Analysen viser, at der tegner sig to meget forskellige veje for Danmark, afhængig af hvem der vinder valget.

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksen vil bekæmpe ulighed og prioritere velfærd frem for skattelettelser. Hun vil skrue op for klimaambitionerne, fastholde en stram udlændingepolitik og sikre bedre vilkår for folk i udkantsområderne. Og så får udsatte børn en særlig plads i hendes regeringsprogram.

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Løkke vil fortsætte med at male Danmark blå. Hans nye regeringsgrundlag markerer en klar kant til Socialdemokratiet. Hans sundhedsreform får stor betydning for danskernes sundhed mange år ud i fremtiden. Investeringer for over 100 milliarder kroner i veje og tog vil præge Danmarks infrastruktur.

Årets valg vil styrke Danmark i EU

Årets valg vil styrke Danmark i EU

ANALYSE: Lars Løkke Rasmussen tog fusen på alle ved at lægge folketingsvalget 5. juni. Om dét bliver en fordel for ham selv eller for Mette Frederiksen, er endnu uklart. Men der er næppe tvivl om, at det vil trække stemmeprocenten ved EP-valget væsentligt op, og at det vil styrke Danmarks samlede engagement i EU.