Kan flere journalister redde Danmark?

Næppe. Og den erkendelse bør præge den investering på 1.5 milliarder kroner, som regeringen vil bruge på at oprette 10.000 ekstra studiepladser. Krav om et styret uddannelsesudbud og iværksætteri bør følge med den store ekstrabevilling til universiteterne.

Ifølge 2020-planen vil regeringen bruge halvanden milliard på at oprette 10.000 nye studiepladser på de videregående uddannelser. Læg hertil to milliarder kroner, der skal bruges på at gøre uddannelserne bedre.

Danmarks vækst bløder, og en anerkendt behandling af patienten består i at opkvalificere det danske arbejdsmarked gennem mere og længere uddannelser. Forskning viser, at jo bedre uddannet man er, jo mere værdi leverer man til sit arbejde til gavn for hele samfundet. Set i det lys giver det rigtig god mening at satse på at få endnu flere unge til at tilbringe ekstra år på skolebænken.

Ifølge tal fra Undervisningsministeriet ender hver tiende unge stadig uden anden uddannelse end folkeskolen. Det er et problem i et land, der efterhånden er udtømt for ufaglært arbejdspladser.

Spørgsmålet er, hvordan Danmark får mest ud af milliardinvesteringen og de ekstra 10.000 studiepladser. Skal vi blot kaste pengene ind i systemet, som det er i dag - eller er der i virkeligheden brug for at gå mere strategisk til værks for at sikre, at udbyttet også opfylder intentionen om at skabe flere arbejdspladser og øget vækst?

[quote align="left" author=""]Universiteterne aflønnes i dag efter hvor mange studerende, de optager, og hvor mange, der består eksamenerne. Det har fået mange af de populære uddannelser til at skrue op for antallet af studiepladser.[/quote]

I 2010 kunne man i en analyse i Mandag Morgen læse, hvordan de danske universiteter var godt i gang med at skabe en akademisk underklasse. Analysen viste bl.a., at ledigheden blandt akademiske humanister var halvanden gang højere end gennemsnittet for de øvrige akademikergrupper. Samtidig viste en fremskrivning fra Videnskabsministeriet, at den humanistisk uddannede arbejdsstyrke ville vokse fra 30.000 til 45.000 frem mod 2020. Og det var vel at mærke på baggrund af beregninger, der ikke tog højde for de ekstra studiepladser, som regeringen nu har planer om.

De forkerte incitamenter

Mit ærinde her er ikke at indlede et korstog mod humanisterne. Tværtimod spiller de en stor og strategisk vigtig rolle for et land som Danmark, der bl.a. skal leve af brugerdrevet design og procesinnovation. Men analysen fra 2010 afslører en markedsfejl i den måde, hvorpå universiteternes incitamentsmodel er skruet sammen.

Universiteterne aflønnes i dag efter hvor mange studerende, de optager, og hvor mange, der består eksamenerne. Det har fået mange af de populære uddannelser til at skrue op for antallet af studiepladser. Fra 2007 til 2011 er optaget på de humanistiske bacheloruddannelser således steget 10 pct., selv om ledigheden inden for en lang række af de humanistiske fag har ligget over 10 pct. gennem hele perioden.

På Roskilde Universitet, der udbyder en populær overbygningsuddannelse i journalistik, øgede man det samlede antal studiepladser fra 183 i 2005 til 281 i 2009. Det til trods for, at ledigheden blandt nyuddannede journalister steg markant i samme periode.

Heller ikke de samfundsvidenskabelige kandidater kan se sig fri. Ifølge nye tal fra AC er ledigheden blandt nyuddannede DJØF’ere nu helt oppe på 28.5 pct. Men de danske universiteter fortsætter med at lukke flere studerende ind på de samfundsvidenskabelige uddannelser.

[quote align="right" author=""]Har vi råd til at fortsætte i samme spor og blot krydse fingre for, at de studerende i højere grad selv begynder at vælge studie efter, hvor jobmulighederne ser bedst ud?[/quote]

Meget tyder på, at ledigheden vil falde i takt med, at de store babyboomer-generationer når pensionsalderen og trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Men det er en ringe trøst for de store årgange af nyuddannede, som vi er godt i gang med at tabe på gulvet. En stor regning for efteruddannelse og opkvalificering lurer i horisonten i takt med, at langtidsledige skal sluses tilbage på arbejdsmarkedet.

Samtidig kan man rejse spørgsmål ved opfattelsen af, at lange uddannelser nødvendigvis er en god forretning. F.eks. viser Humanistundersøgelsen, at 20 pct. af de humanister, der var i beskæftigelse i 2007, arbejdede i funktioner, der lige så godt kunne bestrides af HK’ere med kortere – og billigere – uddannelser.

Har vi råd til at fortsætte i samme spor og blot krydse fingre for, at de studerende i højere grad selv begynder at vælge studie efter, hvor jobmulighederne ser bedst ud? Eller er der brug for at skabe en incitamentsstruktur, der får universiteterne til at øge antallet af studiepladser på grundlag af f.eks. veldokumenterede EU-analyser, der viser, hvor Danmark i fremtiden kommer til at mangle arbejdskraft?

Opgør med lønmodtagermentaliteten

Sporene fra Bertels Haarders forsøg på at styre markedet for uddannelse har skræmt efterfølgende regeringer og ministre fra at gøre ham øvelsen efter. En satsning på at uddanne mange ingeniører resulterede i 1990’erne i en stigende ingeniørledighed. Den nåede dog aldrig op på de 10 pct., der har klæbet til mange humanistiske uddannelser gennem flere år. Ironisk nok får manglen på ledige ingeniører i dag skylden for at mange virksomheder må bremse ned for væksten.

Et andet vigtigt kriterium, som regeringen bør have for øje, handler om iværksætteri. Vejen til ny vækst for Danmark går gennem flere arbejdspladser. Men som langt hovedparten af de danske universitetsuddannelser er skruet sammen i dag, uddannes de studerende til lønmodtagermentalitet og ikke til at springe ud som innovative iværksættere.

Curriculum på mange uddannelser afspejler slet ikke den virkelighed, som de studerende kommer ud til. I stedet er uddannelserne låst fast i fag og pensumlister, der afspejler en svunden tid.

Hvorfor er det f.eks. ikke muligt at sammensætte sin egen uddannelse ved at vælge selvstændige fag og moduler, måske endda fra forskellige universiteter? Og hvorfor er entreprenørskab og innovation ikke for længst oprettet som store fag, også på de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser?

Milliardinvesteringer i uddannelser er vejen frem for Danmark. Men uden en prioriteret indsats risikerer vi at kaste pengene i et stort sort hul. De nye bevillinger bør forsynes med ambitionen om at løfte uddannelsesinstitutionerne fra lønmodtager- til iværksætterfabrikker.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Et lille puf i den rigtige retning Næste artikel Glem væksten – og få vækst

Tech-lyspunkter for Kina midt i coronaepidemien

Tech-lyspunkter for Kina midt i coronaepidemien

De seneste par uger har al snak om Kina fokuseret på udbruddet af coronavirus covid-19. Situationen minder på mange måder om udbruddet af sarsvirus tilbage i 2003. Derfor er det relevant at drage et par techrelaterede paralleller, idet sars faktisk spillede en stor rolle i udviklingen af Kinas techlandskab, som vi kender det i dag.

AI i det offentlige sætter borgernes tillid på spil

AI i det offentlige sætter borgernes tillid på spil

KOMMENTAR: Det er oplagt at også den offentlige sektor begynder at bruge avanceret dataanalyse til at levere mere effektiv og præcis service. Men det kræver, at vi som borgere forstår, hvad der foregår, og at vi kan nære tillid til, at teknologien bliver brugt til vores bedste.

Derfor trak vi den socialdemokratiske netavis i Pressenævnet

Derfor trak vi den socialdemokratiske netavis i Pressenævnet

KOMMENTAR: Netavisen Pio overholdt ikke god presseskik, da den gik til angreb på Mandag Morgens journalistik. Sagen viser ifølge Mandag Morgens chefredaktør, at den socialdemokratiske avis er partiets – og regeringens – forlængede arm. 

Bred opbakning til EU-Kommissionens digitale strategi

Bred opbakning til EU-Kommissionens digitale strategi

EU skal beholde sin førerposition, lød det fra kommissionsformand von der Leyen. Derfor lancerer Kommissionen nu en række strategier, der skal sætte turbo på den digitale vækst, uden at sætte borgernes rettigheder over styr.

Når medarbejderen bliver din mor

Når medarbejderen bliver din mor

KOMMENTAR: Lederfaget er fyldt med anvisninger til, hvordan ledere håndterer en udfordrende medarbejder. Men medarbejdere udvikler også strategier for, hvordan de håndterer en udfordrende chef. Nogle strategier er defensive og manipulerende. Andre er omsorgsfulde og udviklingsorienterede.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Børns Vilkårs direktør, Rasmus Kjeldahl, er blevet mindet om næstekærligheden i uafrystelig dokumentarfilm og har lyttet til historier fra livet på dødsgangen.

Faldende renter er en historisk megatrend

Faldende renter er en historisk megatrend

NY VIDEN: Bank of England har gennemgået den globale renteudvikling gennem de sidste 700 år, og trenden er for nedadgående. Forskerne bag peger på, at renten sagtens kan fortsætte ind i det negative territorie.

Europas magthavere er historisk unge

Europas magthavere er historisk unge

Mens gennemsnitsalderen for politiske magthavere stiger globalt, bliver de i Europas bare yngre og yngre. Flere europæiske lande har sat historiske rekorder, senest i Østrig med valget af den 33-årige Sebastian Kurz som kansler. Det kan betyde, at Europa vil blive ledet mere visionært og mindre ud fra gamle ideologier.

Alderen er dalet på Slotsholmen

Alderen er dalet på Slotsholmen

Da Mette Frederiksen som 41-årig blev den yngste danske statsminister nogensinde, fulgte hun en alderskurve, der i forvejen var på vej nedad. Også ministre og folketingsmedlemmer bliver gennemsnitligt yngre. De dage, hvor politikere og partiledere døde med arbejdstøjet på, er forbi.

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

ANALYSE: EU-Kommissionen vil i denne uge forsøge at overbevise de europæiske regeringsledere om, at hver fjerde euro i det nye budget skal gå til grøn omstilling. 340 milliarder kroner om året fra EU skal trigge lokale, nationale og private investeringer i den grønne omstilling i 27 lande. Der er lagt op til et gigantisk partnerskab på tværs af den offentlige og private sektor som – hvis det lykkes – kan give et effektivt boost til den grønne økonomi.

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

KOMMENTAR: Glem Det Vilde Vesten. USA er ved at gro fast i gamle måder at tænke på og en insisterende modstand mod at tænke nyt. Det er en mulighed for Europa, hvis kontinentets unge ledere tør gribe den.

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØNT LANDBRUG:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ENERGI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ØKONOMI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN POLITIK:

Skal robotterne betale skat?

Skal robotterne betale skat?

Virksomheder skal punge ud, når de erstatter medarbejdere med maskiner, mener nogle forskere og politikere. Andre frygter, at det vil hæmme innovationen uden at have den ønskede effekt.

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

TECHTENDENSER: Udviklingen accelererer. Nye teknologier breder sig hurtigere, forholdene skifter, og det virker aldeles uforudsigeligt, hvad der sker om blot få år. Både professionelt og privat er vi nødt til at reagere hurtigere og hurtigere. Alligevel er der også hårdt brug for at lære at tænke mere langsigtet. Det kan scenarier og fortællinger om fremtiden hjælpe os med.

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

KOMMENTAR: Danmark har fået en statsminister, som har gjort det klart, at Danmark skal drejes i en ny retning. Forankret i Statsministeriet er regeringen lige nu i en proces med at fastlægge strategien. Det er en opgave, der indebærer en række velkendte udfordringer.

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Robert Olsen har oplevet dette århundredes måske bedste kunstværk og er kommet igennem vintermørket med hjælp fra den svenske rockgruppe Kent.

Mere fryns, mindre plads

Mere fryns, mindre plads

Udendørs wi-fi, ildsteder og varmestyrings-apps er nye tiltag på virksomheders hovedsæder: ”Det skal være rart at gå på arbejde”

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. ”Begynd med de unges behov og ønsker,” siger sociolog, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Udsatte unge har svært ved at holde fast i et job eller en uddannelse. Nu arbejder jobcentre og andre aktører over hele landet på at udvikle de unges sociale og menneskelige kompetencer lidt ad gangen. Fremskridtene bliver målt og sat i system.

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Motivationen hos udsatte unge stiger, når de selv får ansvar for deres praktik. Det er rationalet bag en ny indsats, der placerer de unge i netværk og lader dem træffe de afgørende beslutninger selv.

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. "Begynd med de unges behov og ønsker," siger adfærdsdesigner, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Robin Hood på overarbejde

Robin Hood på overarbejde

KOMMENTAR: Det kommunale udligningssystem skal gøres mere retfærdigt, mener regeringen. Men hvor ligger den højere retfærdighed mellem 98 kommuner med vidt forskellige grundvilkår og også forskellige politiske prioriteringer.

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

I Nairobi i Kenya er der utallige små startups og håbefulde iværksættere. Ligesom i Danmark eller USA er fokus på avancerede digitale løsninger. Men hverdagen for en almindelig kenyaner skaber andre behov – og løsninger, en dansker næppe ville forestille sig.

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

Når de europæiske regeringsledere gennem det næste halve år samles til EU-topmøder i Zagreb, står et nyt emne øverst på dagsordenen for værtslandet: affolkningen af økonomisk trængte lande i EU. Flere årtier med konstant udvandring fra Øst- og Sydeuropa mod Vest- og Nordeuropa tvinger flere af Unionens medlemslande til at genoverveje, om de kan overleve det grænseløse arbejdsmarked.

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

TECHTENDENSER: Takket være den mobile betalingsløsning M-pesa er Kenya blevet et samfund, hvor selv de mindste forretninger er trådt ind i den digitale økonomi. Spørgsmålet er nu, om Kenyas tech-startups formår at bygge videre på succesen. Desværre lader det meste af den digitale udvikling til at fokusere på kviklån og onlinespil. 

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

KOMMENTAR: Nogle af Silicon Valleys selskaber når dårligt nok at disrupte en branche, før de må i gang med at disrupte sig selv, hvis de skal holde sig på omgangshøjde. Når ledere i Silicon Valley taler om  digital omstilling er det i en ganske radikal udgave, sammenlignet med danske forhold.