Kan flere journalister redde Danmark?

Næppe. Og den erkendelse bør præge den investering på 1.5 milliarder kroner, som regeringen vil bruge på at oprette 10.000 ekstra studiepladser. Krav om et styret uddannelsesudbud og iværksætteri bør følge med den store ekstrabevilling til universiteterne.

Ifølge 2020-planen vil regeringen bruge halvanden milliard på at oprette 10.000 nye studiepladser på de videregående uddannelser. Læg hertil to milliarder kroner, der skal bruges på at gøre uddannelserne bedre.

Danmarks vækst bløder, og en anerkendt behandling af patienten består i at opkvalificere det danske arbejdsmarked gennem mere og længere uddannelser. Forskning viser, at jo bedre uddannet man er, jo mere værdi leverer man til sit arbejde til gavn for hele samfundet. Set i det lys giver det rigtig god mening at satse på at få endnu flere unge til at tilbringe ekstra år på skolebænken.

Ifølge tal fra Undervisningsministeriet ender hver tiende unge stadig uden anden uddannelse end folkeskolen. Det er et problem i et land, der efterhånden er udtømt for ufaglært arbejdspladser.

Spørgsmålet er, hvordan Danmark får mest ud af milliardinvesteringen og de ekstra 10.000 studiepladser. Skal vi blot kaste pengene ind i systemet, som det er i dag - eller er der i virkeligheden brug for at gå mere strategisk til værks for at sikre, at udbyttet også opfylder intentionen om at skabe flere arbejdspladser og øget vækst?

[quote align="left" author=""]Universiteterne aflønnes i dag efter hvor mange studerende, de optager, og hvor mange, der består eksamenerne. Det har fået mange af de populære uddannelser til at skrue op for antallet af studiepladser.[/quote]

I 2010 kunne man i en analyse i Mandag Morgen læse, hvordan de danske universiteter var godt i gang med at skabe en akademisk underklasse. Analysen viste bl.a., at ledigheden blandt akademiske humanister var halvanden gang højere end gennemsnittet for de øvrige akademikergrupper. Samtidig viste en fremskrivning fra Videnskabsministeriet, at den humanistisk uddannede arbejdsstyrke ville vokse fra 30.000 til 45.000 frem mod 2020. Og det var vel at mærke på baggrund af beregninger, der ikke tog højde for de ekstra studiepladser, som regeringen nu har planer om.

De forkerte incitamenter

Mit ærinde her er ikke at indlede et korstog mod humanisterne. Tværtimod spiller de en stor og strategisk vigtig rolle for et land som Danmark, der bl.a. skal leve af brugerdrevet design og procesinnovation. Men analysen fra 2010 afslører en markedsfejl i den måde, hvorpå universiteternes incitamentsmodel er skruet sammen.

Universiteterne aflønnes i dag efter hvor mange studerende, de optager, og hvor mange, der består eksamenerne. Det har fået mange af de populære uddannelser til at skrue op for antallet af studiepladser. Fra 2007 til 2011 er optaget på de humanistiske bacheloruddannelser således steget 10 pct., selv om ledigheden inden for en lang række af de humanistiske fag har ligget over 10 pct. gennem hele perioden.

På Roskilde Universitet, der udbyder en populær overbygningsuddannelse i journalistik, øgede man det samlede antal studiepladser fra 183 i 2005 til 281 i 2009. Det til trods for, at ledigheden blandt nyuddannede journalister steg markant i samme periode.

Heller ikke de samfundsvidenskabelige kandidater kan se sig fri. Ifølge nye tal fra AC er ledigheden blandt nyuddannede DJØF’ere nu helt oppe på 28.5 pct. Men de danske universiteter fortsætter med at lukke flere studerende ind på de samfundsvidenskabelige uddannelser.

[quote align="right" author=""]Har vi råd til at fortsætte i samme spor og blot krydse fingre for, at de studerende i højere grad selv begynder at vælge studie efter, hvor jobmulighederne ser bedst ud?[/quote]

Meget tyder på, at ledigheden vil falde i takt med, at de store babyboomer-generationer når pensionsalderen og trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Men det er en ringe trøst for de store årgange af nyuddannede, som vi er godt i gang med at tabe på gulvet. En stor regning for efteruddannelse og opkvalificering lurer i horisonten i takt med, at langtidsledige skal sluses tilbage på arbejdsmarkedet.

Samtidig kan man rejse spørgsmål ved opfattelsen af, at lange uddannelser nødvendigvis er en god forretning. F.eks. viser Humanistundersøgelsen, at 20 pct. af de humanister, der var i beskæftigelse i 2007, arbejdede i funktioner, der lige så godt kunne bestrides af HK’ere med kortere – og billigere – uddannelser.

Har vi råd til at fortsætte i samme spor og blot krydse fingre for, at de studerende i højere grad selv begynder at vælge studie efter, hvor jobmulighederne ser bedst ud? Eller er der brug for at skabe en incitamentsstruktur, der får universiteterne til at øge antallet af studiepladser på grundlag af f.eks. veldokumenterede EU-analyser, der viser, hvor Danmark i fremtiden kommer til at mangle arbejdskraft?

Opgør med lønmodtagermentaliteten

Sporene fra Bertels Haarders forsøg på at styre markedet for uddannelse har skræmt efterfølgende regeringer og ministre fra at gøre ham øvelsen efter. En satsning på at uddanne mange ingeniører resulterede i 1990’erne i en stigende ingeniørledighed. Den nåede dog aldrig op på de 10 pct., der har klæbet til mange humanistiske uddannelser gennem flere år. Ironisk nok får manglen på ledige ingeniører i dag skylden for at mange virksomheder må bremse ned for væksten.

Et andet vigtigt kriterium, som regeringen bør have for øje, handler om iværksætteri. Vejen til ny vækst for Danmark går gennem flere arbejdspladser. Men som langt hovedparten af de danske universitetsuddannelser er skruet sammen i dag, uddannes de studerende til lønmodtagermentalitet og ikke til at springe ud som innovative iværksættere.

Curriculum på mange uddannelser afspejler slet ikke den virkelighed, som de studerende kommer ud til. I stedet er uddannelserne låst fast i fag og pensumlister, der afspejler en svunden tid.

Hvorfor er det f.eks. ikke muligt at sammensætte sin egen uddannelse ved at vælge selvstændige fag og moduler, måske endda fra forskellige universiteter? Og hvorfor er entreprenørskab og innovation ikke for længst oprettet som store fag, også på de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser?

Milliardinvesteringer i uddannelser er vejen frem for Danmark. Men uden en prioriteret indsats risikerer vi at kaste pengene i et stort sort hul. De nye bevillinger bør forsynes med ambitionen om at løfte uddannelsesinstitutionerne fra lønmodtager- til iværksætterfabrikker.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Et lille puf i den rigtige retning Næste artikel Glem væksten – og få vækst

Forbandet radio

Forbandet radio

Bortset fra militæret er der næppe andre organisationer, der har oplevet så mange dødsfald i en så ung medarbejdergruppe, som Radio24syv. I stadig mere intense intervaller mistede radioen ansatte, mens kolleger stod tynget af sorg tilbage. Daværende administrerende direktør Jørgen Ramskov havde to mål for øje: Radioen skulle blive ved med at sende, men der skulle samtidig være plads til sorgen. Det hele kulminerede med radioens egen død.

Nyt job: Han skal stå i spidsen for SMV'er

Nyt job: Han skal stå i spidsen for SMV'er

Jakob Brandt skal som ny adm. direktør give SMVdanmark en mere slagkraftig profil end i dag, sikre større ejerskab til klimadagsordenen og skaffe de bedst mulige vilkår i den økonomiske genopbygning.

Kampen om den politiske ytringsfrihed

Kampen om den politiske ytringsfrihed

KOMMENTAR: Skal flere faktakrav vinde indpas i den politiske debat på de sociale platforme, eller skal det være den fri kampplads for både sandt og falsk, udokumenterede og veldokumenterede påstande, oplysning og vildledning?

Det største offentlige underskud siden 1980’erne

Det største offentlige underskud siden 1980’erne

NY VIDEN: Den seneste økonomiske redegørelse fra Finansministeriet viser coronakrisens indhug i den offentlige saldo. Underskuddet i 2020 estimeres til at blive syv procent af BNP efter et overskud på fire procent sidste år.

Vi skal tøjle teknologien

Vi skal tøjle teknologien

I en ny bog giver to af de væsentligste danske erhvervsledere inden for udviklingen og anvendelsen af digital teknologi deres bud på, hvordan vi sikrer, at fremtidens teknologi bliver et gode for samfundet snarere end en trussel. ’Tech for Life’ hedder bogen.

ICDK: Silicon Valleys digital sundhedsløsninger boomer

ICDK: Silicon Valleys digital sundhedsløsninger boomer

Change management har fået et skud steroider under coronakrisen. Gin- og whisky-destillatører laver håndsprit, bilfirmaer laver ansigtsmasker, raketfirmaer leverer ventilatorer til hospitaler, og politiet bruger droner til at kontrollere den offentlige adfærd. Forandringsvillighed er blevet et must.

De lukkede døre åbner ikke altid automatisk

De lukkede døre åbner ikke altid automatisk

Design er en faglig disciplin, der bygger på en skærpet og trænet sensitivitet over for konkrete problemer i hverdagen. Organisationer kan derfor forøge deres ledelseskapacitet og udvikle kompetencer ved at trække designtænkning ind som en integreret del af måden, man møder udfordringer og udvikler sig i hverdagen.  

Danmark vinder VM i bæredygtighed

Danmark vinder VM i bæredygtighed

KOMMENTAR: International analyse udnævner Danmark til global rollemodel for bæredygtighed og lægger måske grundstenen til at gøre bæredygtighed til en indbringende national forretningside. Timingen er optimal, skriver Erik Rasmussen.

Krisen forstærker både hierarki og anarki

Krisen forstærker både hierarki og anarki

Kriser kalder på topstyring og fælles fodslag. Men kriser tilskynder også initiativ og selvstyring. Dermed giver den aktuelle krise ledere et unikt indblik i moderne organisationers iboende kamp mellem hierarkiske og ikkehierarkiske organisationsprincipper, skriver ledelsesrådgiver Klaus Majgaard.

Kæmpe reform skal sende tusindvis af danskere på skolebænken

Kæmpe reform skal sende tusindvis af danskere på skolebænken

Coronakrisen har fået beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard til at fremskynde en hjørnesten i regeringens politik. En stor opkvalificeringsreform i flere faser skal klæde både faglærte og ufaglærte bedre på til fremtidens arbejdsmarked. Den er et brud med 20 års arbejdsmarkedsreformer og skal fjerne de barrierer, der hidtil har været en bremseklods for at få folk til at uddanne sig løbende gennem livet.

Jobcentre til minister: Ryd op i regler om uddannelse af ledige

Jobcentre til minister: Ryd op i regler om uddannelse af ledige

Fem jobchefer fra nogle af landets største byer ser tre jobskabende megatendenser efter coronakrisen. Der bliver flere grønne job, flere digitale job og flere omsorgsjob. Men det forudsætter et opgør med komplicerede regler, stive begrænsninger og manglende fleksibilitet. Ekstra tilskud til virksomheder, der hjælper ledige i gang, er også på tale.

Fremtidens biologiske trusler kalder på globalt samarbejde

Fremtidens biologiske trusler kalder på globalt samarbejde

KOMMENTAR: Som samfund har vi en tendens til at ignorere ekstreme scenarier med lille sandsynlighed, men store konsekvenser. Coronapandemien er muligvis kun en forsmag på både naturlige og menneskeskabte biologiske farer, som vi kan møde i fremtiden. Der er akut behov for styrket globalt samarbejde på området, skriver Instituttet for Fremtidsforskning.

Vi bruger flere sundhedskroner på de ældste end tidligere

Vi bruger flere sundhedskroner på de ældste end tidligere

NY VIDEN: De seneste ti år er sundhedsudgifterne til aldersgruppen 65-90 år steget mere end for resten af befolkningen, viser en rapport fra VIVE. Faktisk er det de ældste borgere, der bruger stort set alle ekstra ressourcer, som i samme periode er tilført sundhedsvæsenet.

Kan Blackrock glemme de fossile interesser når de rådgiver EU om bæredygtig finans?

Kan Blackrock glemme de fossile interesser når de rådgiver EU om bæredygtig finans?

De er berygtet for at pleje interesser i fossile brændstoffer benhårdt i hele verden. Men nu satser Blackrock stort på grønne investeringer. Og eftersom det lige nu er EU, der sætter standarder for de grønne investeringer, er der skruet kraftigt op for lobbyindsatsen i Bruxelles. Senest lykkedes det Blackrock at vinde en kritisk opgave for Kommissionen, som har fået politikere og ngo’er op i det røde felt. De forsøger nu at vriste opgaven ud af kapitalkæmpens hænder.  

Set, læst og hørt: Anders Ladekarl

Set, læst og hørt: Anders Ladekarl

Netflix-serien ’The Last Dance’ har givet Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors, indsigt i kunsten at lede primadonnaer. Han har også genlæst Hanne Vibeke Holsts ’Som Pesten’ og lyttet til podcast om de hvide busser.

Corona er ikke en landskamp mod Sverige

Corona er ikke en landskamp mod Sverige

KOMMENTAR: Ingen vil sidde tilbage som den, der gjorde det dårligst i kampen mod corona. Men giver det mening at sætte alle ressourcer ind på at holde dødstallet helt i bund? Eller risikerer vi at overse enorme omkostninger både økonomisk og sundhedsmæssigt?

Vi finder ikke vores nye samfundsvision i Bilka

Vi finder ikke vores nye samfundsvision i Bilka

KOMMENTAR: Tiden kalder på visioner for en verden, som løser de problemer, der ligger i en kapitalistisk logik, som er gået for vidt. Vores kunst- og kulturinstitutioner spiller en vigtig rolle i denne radikale nytænkning af vores samfund, skriver Line Groes.

Nyt job: Han skal lokke dansk talent til EU

Nyt job: Han skal lokke dansk talent til EU

Søren Toft lukker ned som selvstændig for i stedet at tiltræde en stilling ved Danmarks EU-ambassade i Bruxelles. Han skal gøre det sexet blandt unge akademikere at opsøge en karriere på europæisk niveau.

Er der opstået en usund symbiose  mellem ministeren og departementschefen?

Er der opstået en usund symbiose mellem ministeren og departementschefen?

Alle nyere politiske skandalesager har en fællesnævner. Den hedder systemet, og Inger Støjbergs sag om adskillelse af asylpar er ingen undtagelse. Derfor må vi kaste et kritisk blik på systemet, mener de tidligere departementschefer Peter Loft og Jørgen Rosted. Vås, siger manden bag udredningen af embedsapparatet, Bo Smith.

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Når den danske app til at spore covid-19-smittede lanceres i juni, vil der være taget behørige hensyn til borgernesprivatliv og personlige data, for vi er nervøse for, at en app, der indføres for at sikre vores sundhed, kan vise sig at være et redskab til overvågning. I andre dele af verden er den frygt yderst velbegrundet.

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

KOMMENTAR: Flere internationale investorer mener, at innovative virksomheder opstår i krisetider. Coronakrisen er ikke anderledes. Derfor investerer internationale investorer stadig i innovative startupvirksomheder. Og flere mener, at det danske startupmiljø er interessant.

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

I det offentlige er møderne mere strukturerede, og mødedeltagerne kommer oftere til tiden end i det private, viser ny undersøgelse. Det private erhvervsliv kunne lære rigtig meget af det offentlige, mener mødeekspert.

En radikal vision om et cirkulært Ikea

En radikal vision om et cirkulært Ikea

Space10 er Ikeas ”hemmelige” udviklingsafdeling i København. Et lille designlaboratorium, der leverer ideer, scenarier og prototyper for fremtidens måder at leve og forbruge på. Mange af visionerne udfordrer radikalt Ikeas sædvanlige forretningsmodeller.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh udforsker digitale kulturoplevelser på Youtube og videokunstplatformen DIS.art og rækker ud mod verden ad musikkens veje.

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

Hvis offentlige bygherrer stillede lige så håndfaste krav til bæredygtighed som de private, ville det flytte byggerier for mange milliarder i grøn retning. Hver tredje krone i det private byggeri investeres med krav om bæredygtighed. De offentlige nybyggerier halter langt bagud: 94 procent bygges i år uden bæredygtighedscertificering.  

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Klimaet må vente to år endnu på lovkrav om bæredygtighed i byggeriet. Boligminister Kaare Dybvad Bek vil lade både offentlige og private bygherrer tilslutte sig en frivillig bæredygtighedsstandard, før han i 2022 vil sætte arbejdet igang for at gøre den bindende. Indtil da vil ministeren ikke kræve, at hverken kommuner, regioner eller statslige institutioner bygger bæredygtigt, medmindre de selv synes, de har råd til at prioritere det.   

Gavner AI borgeren eller systemet?

Gavner AI borgeren eller systemet?

Hvem vinder, når det offentlige tager kunstig intelligens i brug? Er det borgerne, som kan blive betjent hurtigere og mere præcist og kvalificeret – eller bliver det snarere myndighederne, der kan overlade kontakten med borgerne til chatbots og lade maskinen om at træffe afgørelser?

Techgiganter vandt kampen om corona-app

Techgiganter vandt kampen om corona-app

KOMMENTAR: Politisk aftale om sporingsapp rummer masser af rigtige hensyn til borgernes privatliv. Og den viser tydeligt, at Google og Apple sidder på magten over den digitale infrastruktur.

Den globale sundhed styres af mænd

Den globale sundhed styres af mænd

Magten over den globale sundhed er koncentreret blandt mænd i de rige vestlige lande. Syv ud af ti ansatte i sundhedssektoren er kvinder. Men mænd sidder på syv ud af ti topposter i de store, globale sundhedsorganisationer. En skævhed, der bør stoppe nu, mener ligestillingsforkæmpere, for coronakrisen har vist betydningen af at have kvindelige ledere med helt i front, hvis der skal reddes menneskeliv.

Her er pengene til den grønne omstilling

Her er pengene til den grønne omstilling

Finanssektoren har efter eget udsagn investeringsvillig kapital til alle hjørner af den grønne omstilling. Regeringen og embedsapparatet får travlt med at bane vejen for, at den grønne kapital kan finde vej til de rette grønne projekter. Claus Kragh har talt med formanden for det finansielle klimapartnerskab.

Klimakampen splitter rød blok

Klimakampen splitter rød blok

ANALYSE: Regeringens klimaplan skal give Danmark to globalt banebrydende vindøer. Investorer klar med 400 millioner kroner i udviklingskapital til øen i Nordsøen, som kommer til at hedde VindØ. Energi- og klimaministeren går hårdt i rette med mærkesag fra De Radikale, Klimarådet og de grønne NGO’er.

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

Digital undervisningssystemer kan forhåbentlig bløde op på Sydkoreas meget formelle og meget krævende undervisningssystem. Danske leverandører kan tilbyde læring med udgangspunkt i kreativitet og leg – og en højere grad af ansvar for egen læring.

Kriseledelse mellem politik og faglighed

Kriseledelse mellem politik og faglighed

KOMMENTAR: Når ledere skal handle i kriser, bliver det ofte uden at kunne læne sig op ad velkendte strategier og tunge analyser. Politikere skal samtidig tage hensyn, som kan være i modstrid med sagkundskabens anbefalinger. Og det er helt legitimt, skriver fhv. departementschef Bo Smith.

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Den maritime sektor står foran en gigantisk omstilling. I de hjemlige farvande skal færgerne sejle på strøm fra vindmøller. På verdenshavene skal fremtidens containerskibe bæres frem af nye, grønne brændstoffer fremstillet af vindmøllestrøm fra havvindmølleparker. Men skal visionen blive til virkelighed, kræver det både nationalt mod og global enighed. 

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Teaterdirektør Anna Malzer har grint og grædt til moderne ungdomsserie, og når tiden er inde til det igen, skal hun til koncert med dansk hybrid mellem Leonard Cohen og kultrapperen Nas.

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Siden 2018 har alle nye love skullet udformes efter en række principper, der gør det lettere at administrere loven digitalt – det kaldes digitaliseringsklar lovgivning. En ny rapport viser dog, at det stadig kniber med at få tænkt de nye retningslinjer ind i lovgivningsarbejdet.

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Mange afgørelser i det offentlige bygger i dag på skøn, og beslutninger træffes igennem samtaler og forhandlinger mellem sagsbehandlere og borgeren. Hvis man i stedet vil benytte kunstig intelligens i administration, kræver det, at principperne bag afgørelserne kan sættes på en formel. Men kan man gøre det, uden at borgernes rettigheder forandres?

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

Kan algoritmer bruges til at støtte socialrådgivere, der arbejder med underretninger om udsatte børn? Et nyt dansk pilotprojekt undersøger, om det overhovedet giver mening at bruge kunstig intelligens til personsager på socialområdet.