Kan I huske dengang, der var dagblade...
I torsdags lancerede Politiken sin nye avismodel – og dermed sit svar på den stadig hårdere konkurrence fra især internetmedierne. Hovedbudskabet er skarpere nyheder serveret i et brugervenligt design. Med andre ord: små justeringer frem for radikal fornyelse, hvad de første numre også bekræfter. Den strategi løser næppe Politikens fundamentale udfordring, nemlig at sikre en langsigtet overlevelse. I stedet føjer omlægningen sig ind i dagbladenes stadig længere række af forgæves forsøg på at standse en næsten uundgåelig udvikling: den gradvise overflødiggørelse.
Problemet er, at de store dagblade har reageret for sent, for lidt og for uigennemtænkt på dramatisk ændrede konkurrencevilkår. Selv om de hævder at være nyhedsstrømmens vigtigste fødekæde, overså de netop den nyhed, der handlede om deres egen fremtid: eksplosionen i konkurrerende medier.
Vil du have adgang til Mandag Morgen?
Analytisk journalistik om samfundets omstillinger – og hvordan de former fremtiden.




