Kapitaltørke truer europæisk velfærdsteknologi

Europa har et stærkt udgangspunkt på det lukrative marked for velfærdsteknologi, men risikerer at blive overhalet af fremstormende lande som USA og Japan. Akilleshælen er kapitaladgang. Den økonomiske krise har dæmpet risikoviljen hos venturefondene, og det rammer branchens mange små og mellemstore virksomheder hårdt. Skal de vække interessen blandt investorerne, er der brug for nye produktstrategier, der tilpasser løsningerne til flere delmarkeder på en gang. Mere intelligente offentlige indkøb kan samtidig være med til at kompensere for manglen på risikovillig kapital.

Der er guldfeber på det globale marked for velfærdsteknologi. Verden over kaster virksomheder og offentlige myndigheder enorme ressourcer ind på udviklingen af nye produkter og løsninger.

Med en veludviklet offentlige sektor og stærke traditioner på området står Europa som udgangspunkt med stærke kort på hånden i den globale konkurrence. Men manglende adgang til risikovillig kapital betyder, at Europa risikerer at blive overhalet, når USA, Japan, Korea og andre nationer sætter turbo på. Det haster med at finde en vej ud af finansieringsklemmen, hvis ikke disse nationer skal rende med broderparten af det enorme og lukrative marked.

“Danske og europæiske virksomheder har den teknologi, der skal til. De kommende fire til fem år er der et window of opportunity, som skal udnyttes,” siger Peter Wintlev-Jensen, der leder EU-Kommissionens afdeling for it og social sammenhængskraft i samfundet.

Der er flere årsager til, at kapitalmangel er et alvorligere problem for europæiske virksomheder:

Den sunde vækst

Den danske sundheds- og plejesektor står over for et voksende omkostnings- og forventningspres. Sundhedsudgifterne risikerer at stige til over 10 pct. af BNP, mens borgerne kræver bedre service og kvalitet. Udfordringerne vil vokse i de kommende år, og det haster med at løse den gordiske knude.

En ny generation af velfærdsteknologier kan yde et afgørende bidrag til en gennemgribende fornyelse af sundheds- og plejesektoren, der ikke bare sparer penge og arbejdskraft, men også etablerer Danmark på det globale ­milliardmarked for velfærdsteknologi.

Mandag Morgen har derfor indledt et samarbejde med Ingeniørforeningen i Danmark, IDA, om at udforske de potentielle gevinster, der kan ligge i en mere målrettet satsning på velfærdsteknologi. Mandag Morgen vil i alt offentliggøre syv analyser af velfærds­teknologiens potentialer. Dette er den anden artikel i serien.

Analyserne og de løbende input fra et særligt panel af nøgleaktører, Sundhedens ­Innovatører, vil blive samlet i et stort særtillæg. Det udgives op til en konference om velfærdsteknologi, der afholdes i København 29. november.

Små spillere

  • Velfærdsteknologi er et marked præget af mange små og mellemstore virksomheder. Se figur 1. En undersøgelse fra ECB, den Europæiske Centralbank, viser helt i tråd med flere danske undersøgelser, at mindre virksomheder i alle EU-lande har større problemer med at rejse nødvendig kapital til bl.a. udviklingsopgaver end store virksomheder.

Fragmenteret marked

  • Hvor markederne i USA og Japan er forholdsvis homogene, består det europæiske af en række nationale delmarkeder med stærkt varierende krav til produkter og løsninger. Når en løsning er afprøvet og godkendt i Danmark, kan den ikke bare skaleres op til det tyske marked. Ofte skal det omstændelige arbejde med test, dokumentation og tilpasning begynde helt forfra.

Servicefælden

  • Europas velfærdsteknologiske virksomheder bliver stadigt mere servicefokuserede. Det store offentlige markedspotentiale handler ikke så meget om robotter og gadgets, men i højere grad om at gøre teknologiske nybrud til en del af en samlet serviceløsning. Den slags forretningsmodeller kan være sværere at “sælge” til investorerne end en konkret patenterbar teknologi. Finanskrisen har samtidig gjort investorerne mere forsigtige.

“Det er dyrt og vanskeligt at udvikle velfærdsteknologi, og vi kan se, at det er svært for virksomhederne at få tilført kapital,” siger Lars Kolind, bestyrelsesformand i den nystartede Welfare Tech Region.

Kapitalmangel for små virksomheder

Finanskrisen har gjort venturemarkedet ekstremt utilgængeligt for små og mellemstore virksomheder. Dels foretager venturefondene færre investeringer end tidligere. Dels er de rykket i retning af mindre risikobetonede investeringer. Se også figur 2. Det rammer særligt små og mellemstore virksomheders udviklingsprojekter.

Små virksomheder dominerer markedet for velfærdsteknologi

Figur 1 | Forstør

De 15 største virksomheder tegner sig for halvdelen af den globale omsætning af lægemidler. De 50 største producenter af velfærdsteknologi sidder på blot 15 pct. af markedet.

Kilde: Nissim Darvish, Orbimed Healthcare Fund Management.

“Venturefondene er rykker mange skridt op i udviklingsprocessen og finansierer nu stort set kun virksomheder, der har gennemført deres udviklingsarbejde og allerede har de første kunder,” siger Kenneth Larsen, partner i rådgivningsvirksomheden Keystones, der matcher små og mellemstore virksomheder med investorer.

De små og mellemstore virksomheders dominans på markedet for velfærdsteknologi har først og fremmest historiske årsager. “Det er et ungt marked, som er meget mere forskelligt fra land til land end det medicinske marked. En virksomhed kan ikke nødvendigvis overføre et produkt fra det amerikanske marked til markederne i Europa, “ siger Nissim Darvish, direktør for verdens største investor i velfærdsteknologi og it, den israelske venturefond OrbiMed Advisors.

Når producenterne af velfærdsteknologi og velfærdsservice mærker kapitalproblemet særlig hårdt, skyldes det flere forhold. Først og fremmest kan mikset mellem teknologi og service være uklart for investorerne.

Velfærdsteknologi sigter grundlæggende på at mindske behovet for dyre hospitalsindlæggelser og i stedet inddrage borgerne i overvågning eller behandling af deres sygdom i eget hjem. For det offentlige sundhedsvæsen er det store perspektiv at flytte tyngden i behandlingssystemet fra de teknologitunge hospitaler til den enkelte borger.

Investorer flygter fra risici

Figur 2 | Forstør

Kapitalformidling til opstartsvirksomheder, 2008 og 2010

Krisen har svækket opstartsvirksomhedernes kapitaladgang. Lavere risikovilje på kapitalmarkederne betyder, at der opstår huller i forsynings-kæden.

Kilde: Kenneth Larsen, Keystones.

“Glemt alt om, at et technology push skal drive udviklingen frem.  Der skal i stedet være et meget tydeligt fokus på brugernes behov,” siger Katy Lethbridge, projektleder i SEHTA, som er en regional organisation fra det sydøstlige England, der bl.a. har ansvar for udvikling og anvendelse af velfærdsteknologi. Hendes budskab til virksomheder og investorer er ligefrem, at de skal droppe ambitionen om at tilbyde stadig mere avancerede løsninger. Det færdige produkt skal nemlig ikke anvendes af professionelle eksperter, men af helt almindelige borgere.

Problemet er, at tilgængelighed, implementering og instruktion af brugerne ikke er patenterbare størrelser. Derfor løber virksomheder, der ønsker at producere ny velfærdsteknologi, ind i vanskeligheder, når de skal hente risikovillig kapital.

“Det er svært at tilføre kapital til virksomheder, hvis ikke der udvikles et unikt produkt, som kan patenteres. Selvom der er behov for nye serviceløsninger, er problemet, at de er til at kopiere for konkurrenterne,” siger Ulrik Jørring, direktør i Vækstfonden.

Også Nissim Darvish fra OrbiMed Advisors peger på problemet med at finansiere løsninger med et højt serviceindhold. Skal der investeres i udviklingsprojekter, er der brug for produkter eller delelementer, der kan patenteres – f.eks. et nyt batteri.

One-sits fits all passer ikke alle

En anden vanskelighed, som de europæiske virksomheder møder, er det fragmenterede europæiske hjemmemarked, hvor der er store forskelle nationerne imellem.

Ugens spørgsmål

Danske og europæiske virksomheder inden for velfærdsteknologi har sværere ved at rejse kapital end deres internationale konkurrenter. Venture-fonde,  offentlige indskud og børsnoteringer er mulige løsninger, men de stiller store krav til virksomhederne om fokusering af produkter og strategi.

  • Hvor skal den nødvendige kapital til de hjemlige velfærdsteknologiske virksomheder kommer fra?

Mandag Morgen kortlægger i samarbejde med Ingeniørforeningen IDA udfordringer og muligheder for velfærdsteknologien i en serie af analyser. Hver uge stiller vi centrale spørgsmål til et panel på 450 sundhedsinnovatører.

Giv dit svar på Ugens spørgsmål her

Nissam Darvish påpeger f.eks., at velfærdsteknologien griber ind i behandlingsforløb, der i nogle lande er samlet i én enhed, mens de i andre lande som f.eks. Danmark er delt op mellem regioner (sundhed) og kommuner (pleje).

Her har særligt amerikanske virksomheder en fordel, fordi deres hjemmemarked på forhånd er langt større end hjemmemarkederne i de europæiske lande. Derfor er der synlige stordriftsfordele i de prospekter, som investorerne bliver præsenteret for. Og det giver amerikanske virksomheder bedre muligheder for at tiltrække kapital end de danske og de europæiske.

I dag udvikler virksomheder ofte løsninger i samarbejde med offentlige hospitaler eller plejecentre. De tilpasses meget nøje til de konkrete behov hos partneren. Problemet er, at hospitaler og plejecentre i naboregionen ofte vil have behov for andre løsninger, f.eks. fordi de fysiske eller organisatoriske rammer er anderledes.

Svensk turnaround

Den svenske virksomhed Doro er et eksempel på, hvordan små og mellemstore virksomheder kan lette adgangen til kapital ved at gennemgå deres forretningsmodel og fokusere produktudviklingen på et nøje defineret marked.

Indtil et livstruende underskud ramte virksomheden i 2006, producerede Doro mobiltelefoner og trådløse telefoner helt i lighed med andre producenter.

“Vi havde meget svært ved at differentiere vore produkter i forhold til konkurrenterne og endnu sværere ved at tjene penge,” siger Jérôme Arnaud, virksomhedens franske CEO.

De dårlige resultater blev vendt ved at flytte virksomhedens strategiske fokus fra massemarkedet til nichemarkedet. Samtidig gjorde Doro op med en research-orienteret innovationsproces og satte i stedet brugernes behov i centrum.

Doro producerer nu næsten udelukkende telefoner, der er specialdesignet til at imødekomme ældre brugeres behov.

“Vores mål er at udvikle produkter til mennesker over 65. Vi udvikler dem i tæt samarbejde med brugerne og gør meget ud af, at design og funktioner skal være så simple som muligt,” siger Jérôme Arnaud.

I en global sammenhæng er Doro en lille virksomhed med kun 60 ansatte. Men med en Apple-inspireret forretningsmodel står Doro selv for den mest værdiskabende del af produktionsprocessen: Udvikling, design, tilrettelæggelse af produktion, kontakt med brugere, branding og distribution. Al produktion er lagt ud til underleverandører.

“I dag er vi markedsleder inden for vores segment. Vore produkter er ikke super hightech, men et referencebrand for telefoner til ældre. Det er vores måde at gøre det sværere for konkurrenterne at kopiere vores succes,” siger Jérôme Arnaud.

Han betegner sine telefoner som et lille stykke velfærdsteknologi, fordi telefonerne også indeholder en alarmknap, så brugerne hurtigt kan kontakte enten 112 eller et plejecenter ved et enkelt tryk.

Doro leverer de særlige ældretelefoner til mobilselskaber i ­Europa, USA og Kina. Virksomheden er noteret på small cap-børsen i Stockholm.

Se figur 3.

I stedet for at udvikle store forkromede universalløsninger opfordrer Peter Wintlev-Jensen fra EU-Kommissionen til at tænke i helt nye baner, når de angriber markedet. Markedet for den store fælles løsning eksisterer simpelthen ikke. “Vi tror på, at virksomhederne skal udvikle produkter, der kan tilpasses til de regionale og lokale behov.”

Konkret forestiller han sig en “80/20-model”, hvor op til 80 pct. af de færdige ydelser kan bestå af ensartede komponenter, mens de sidste 20 pct. tilpasses til regionale og lokale forhold. En vurdering, der også fremhæves i en dansk rapport fra 2009. Ifølge Peter Wintlev-Jensen skal en ny bølge af europæiske projekter bl.a. støtte virksomheder, der vil arbejde med 80/20-modellen, og på den måde udvikle produkter, der forholdsvist simpelt kan tilpasses forskellige behov på de enkelte delmarkeder.

Offentligt marked fremmer innovation

Lars Kolind fra Welfare Tech Region mener, at det er oplagt at kompensere for fraværet af venturekapital ved at lade det offentlige spille en mere aktiv rolle.

Han mener, den offentlige sektor kan få en afgørende indflydelse på virksomhedernes udviklingsmuligheder ved at tilrettelægge deres indkøb rigtigt. “Offentlige indkøb skal være intelligente og fremme udvikling af nye kvalitetsprojekter. Det nytter ikke, at det offentlige helt ensidigt fokuserer på pris, og det er der desværre en tendens til lige nu,” siger Lars Kolind.

Hans kongeeksempel stammer fra høreapparatindustrien, som han kender bedre end nogen fra sine ti år som koncernchef for Oticon (William Demant). I dag deler William Demant og to andre danske virksomheder, GN Resound og Widex, mere end 40 pct. af verdensmarkedet mellem sig. En position, som Lars Kolind fører tilbage til en “intelligent offentlig indkøbspolitik”.

“Tilbage i 1950erne var der tre danske og 55 britiske producenter. De britiske virksomheder skulle levere billigst muligt til kommunerne og lærte på den måde at lave dårlige produkter til en lav pris. De danske fik mulighed for at fokusere på kvalitet, fordi det var anerkendt, at høreapparater kunne forbedre brugerens livskvalitet afgørende,” siger Lars Kolind.

Overskud på ældremarked

Figur 3 | Forstør

Doros omsætning pr. foretningsområde, SEK

Den svenske virksomhed Doros satsning på mobiltelefoner til ældre har drevet omsætningen i vejret.

Kilde: Jérôme Arnaud / Doro.

“Hvis vi følger en britisk model for indkøb af velfærdsteknologi, bliver der kun råd til udvikling, hvis det offentlige bagefter yder tilskud. Ellers er der ingen, der har råd til at gøre det,” siger Lars Kolind.

Ingen af de 55 britiske producenter eksisterer i dag.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail
Tilmeld dig nyhedsbrevet nu
Ved at tilmelde dig Mandag Morgens nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser