RISK & OPPORTUNITY REPORT 2009 Den nye olie – og den gamle de kommende års største ressourceproblem bliver ikke olie, men vand. Verden befinder sig allerede på kanten af en global vandkrise. Ca. 700 millioner mennesker lever i egne af verden med utilstrækkelige vandressourcer, og ifølge FN vil tallet i 2035 vokse til ca. 3 milliarder – en tredjedel af jordens befolkning. Det vil ikke bare skabe sult, fattigdom og øget risiko for regionale konflikter, men også ramme energi- og fødevareproduktion hårdt. En af de største udfordringer bliver at samtænke løsninger på resssource- og klimakrise, så det bliver muligt både at øge produktionen af fødevarer og energi på en bæredygtig måde. Klimaændringer forværrer i forvejen lokale mangelsituationer på grund af ændret nedbørsfordeling. Nøglen til at løse vandkrisen ligger i landbruget, der tegner sig for 70 pct. af det globale vandforbrug. Det eksplosivt voksende marked for rent vand kan blive en guldgrube for danske virksomheder med kompetencer inden for vandudvinding og vandbesparende teknologier.