Spændingen var på sit allerhøjeste i Globen Arena i Stockholm. Hele Europa var ved at stemme om, hvem der skulle vinde semifinalen i Eurovision 2016? Og mens det hele sitrede allermest, foldede tre avancerede industrirobotter fra tyske Kuka Robotics sig pludselig ud i en poetisk dans på scenen. Sammen med tre virkelige dansere leverede de den hidtil mest symbiotiske og synkrone menneske-maskine-opførsel af både Michael Jacksons Thriller og Bee Gees’ Stayin’ Alive. Tysklands absolut største teknologiske stolthed blev på et splitsekund kendt af de mere end 200 millioner tv-seere – world wide.

Få uger forinden gjorde Tysklands kansler, Angela Merkel, det tillige klart for både præsident Barack Obama og verdenspressen ved åbningen af verdens største industrimesse i Hannover, at de intelligente Iiwa-robotter fra Kuka er selve fremtiden for Tysklands industri.

Men blot fire dage efter Eurovision led tyskernes selvforståelse som verdens førende industri 4.0-nation et alvorligt knæk. Kinas største producent af forbrugerelektronik, Midea Group, bød 4,5 mia. euro på Kuka AG og dets 12.600 medarbejdere. Og her mindre end fire måneder efter er salget en realitet. 94,55 pct. af virksomheden ejes i dag af målrettede investorer fra Riget i Midten.

Historien er blot et af mange eksempler i den stribe af europæiske og tyske virksomheder, der er blevet overtaget af kinesiske selskaber i løbet af 2016. Se figur 1.

”Det følger fuldstændig den bredere kinesiske udviklingsstrategi om, at de kinesiske industrier skal ud at arbejde i verden, fordi man ikke længere kan konkurrere på de lave produktionsomkostninger. Derfor har man fokus på at udvikle produkter med højere vidensindhold. Og en af strategierne er naturligvis at komme ud og få fat i nogle teknologier og øve sig på nogle nye markeder. Det er helt normale og kommercielle hensyn,” siger Nis Høyrup Christensen, professor og forsker ved Asia Research Centre på CBS i København.

Alene i Tyskland bliver der nu i gennemsnit solgt én virksomhed til kinesiske investorer hver eneste uge. Dermed tegner Kina sig for knap 40 pct. af samtlige investeringer i landet i 2016.

Men også resten af Europa er godt med. Senest i sidste uge blev der givet grønt lys for salget af den schweiziske frø- og agroproducent, Syngenta, som har takket ja til et tilbud på 43 mia. dollar – ca. 283 mia. kroner. Tilbuddet kommer fra det statsejede kinesiske ChemChina, som i forvejen har sat sig på en række andre europæiske virksomheder – heriblandt tyske Krauss-Maffei, der producerer pansrede køretøjer, og det italienske dækfirma, Pirelli. I sommer var det den finske spilvirksomhed Supercell, som stod for skud og fik Kinas største gaming-koncern, Tencent Holding, som ejer. Pris: 8,6 mia. dollar – eller 56 mia. kroner. Og det for en virksomhed, der kun har lanceret fire spil. Se figur 2.

Udviklingen med opkøb går nu så hurtigt, at konsulentvirksomheder verden over har svært ved at nå at opdatere deres oversigter. Sikkert er det dog, at 2016 allerede på nuværende tidspunkt overgår hele sidste år – både i antal handler samt volumen og værdi. Det viser en ny opgørelse, som det britiske analysehus Dealogic har udført for Ugebrevet Mandag Morgen. Se figur 3.

Foreløbig har kineserne købt op for mere end 86 mia. dollar i år – svarende til godt 565 milliarder kroner. Sidste år lød det samlede beløb på godt 33 mia. dollar – altså for hele året. Og tæller man alle kinesiske investeringer i Europa sammen for de foregående fire år, er der samlet set handlet for mindre end på nuværende tidspunkt i 2016. Se figur 4.

Fra råvarer til hightech

Omdrejningspunktet for den seneste tids mange investeringer i Europa afspejler, at Kina har foretaget et vigtigt strategisk skifte fra tidligere, hvor landet især gik efter at få adgang til råvarer, metaller og sjældne jordarter. Nu satser man langt mere målrettet på at få adgang til de mest innovative virksomheder, hightech-brands, producenter af fremtidens infrastruktur og andre digitale frontløbere, som på hver deres vis kan bidrage til, at Kina bliver et langt mere avanceret industrisamfund.

Landet er om nogen i fare for at sakke bagud og stå med en kæmpe arbejdsløshed som følge af den teknologiske udvikling og den øgede brug af robotter og kunstig intelligens. Mens det i OECD-sammenhænge er 57 pct. af alle job, som er i fare for at blive automatiseret i løbet af de næste ti år, er tallet i Kina helt oppe på 77 pct., fremgår det af rapporten ”Technology at Work V2.0”, som Citibank udgav tidligere i år.

Og langt de fleste kinesiske produktionsvirksomheder baserer sig fortsat udelukkende på manuel arbejdskraft. Hvor udbredelsen af robotter i Europa i snit lå på 85 for hver 10.000 produktionsmedarbejdere i 2014, var tallet blot 36 i Kina.

Den kinesiske regering lancerede derfor i april en aggressiv 5-årsplan med bl.a. adskillige støtteordninger og skatterabatter, som skal booste den hjemlige robotindustri. Det hele følges op af lokale og regionale fremstød. Og målet er, at Kina i 2025 har skiftet status til hightech og high quality i stedet for lave priser og arbejdertunge produktionsvirksomheder.

Tilbage i Europa er det ikke alle, der er lige begejstrede for Kinas nye offensive strategi. Særligt i Tyskland har de mange kinesiske opkøb fået alarmklokkerne til at ringe i den politiske elite. Ikke mindst i forbindelse med salget af netop Kuka Robotics, som fik den tyske fagbevægelse på banen og ligeledes Tysklands vicekansler og økonomiminister Sigmar Gabriel, som advarede om tabet af knowhow.

Kukas næste generation af intelligente robotter, der kan føle omgivelserne via et avanceret netværk af sensorer, og som samtidig udveksler viden og data i skyen via opkobling på nettet, repræsenterer således ønskesummen af tidens nøgleteknologier. Samtidig blev der rejst spørgsmål om sikkerheden, når mulig sensitive data deles i cloud-tjenester og ejerne befinder sig i Kina. EU’s kommissær for digital økonomi, Günther Oettinger, gik sågar ud og opfordrede europæiske virksomheder til at komme med et alternativt bud – men uden succes.

Nis Høyrup Christensen fra CBS vurderer, at frygten er forholdsvis ubegrundet, men mener, at Europa bør udnytte situationen til at sikre lige vilkår for begge parter:

”Det skærer selvfølgelig i øjnene, at der er en manglende reciprocitet på det overordnede plan i handelssamarbejdet mellem Kina og Europa. Der er rimelig lukket adgang inden for visse af de strategiske sektorer i Kina, hvorimod Europa er pivåbent. Og derfor kan det være sundt nok at begynde at rasle med sablen, fordi det – handelspolitisk set – giver noget forhandlingskraft,” siger han.

Staten køber

Med til historien hører, at det hovedsagelig er statsejede kinesiske virksomheder, der køber op. Sidste år kom 70 pct. af alle kinesiske investeringer i EU fra statsstøttede selskaber. Set i forhold til EU’s konkurrenceregler, som skal sikre retfærdige og lige vilkår, giver det naturligt anledning til at tale om unfair fremfærd.

”Der er et klart problem her, for det er statspenge til en lavere rente, end hvad en privat virksomhed i Kina kan låne til. Men for danske eller europæiske virksomheder betyder det mindre, for hvis virksomheden alligevel er til salg, hvad er så egentlig problemet? Alternativet var måske, at virksomheden blev lukket,” siger Nis Høyrup Christensen, der gør opmærksom på, at både i tilfældet med salget af Volvo og Vestas’ tårnfabrik i Varde for år tilbage blev de højt specialiserede arbejdspladser bevaret herhjemme.

”Det er jo ikke noget med, at de bare køber virksomheder op, lukker dem og så tager teknologien hjem til Kina. Hvorfor skulle de det? Og med de statsejede kinesiske virksomheder er tendensen ofte, at de arbejder efter langsigtede planer. Det er faktisk dét, der er den største forskel fra mange vestlige private virksomheder, at kineserne siger: Det her ser rigtig spændende ud i en 15-årig horisont,” siger Nis Høyrup Christensen.

Et godt eksempel er den danske producent af kvalitetshøjttalerne Dynaudio, som blev købt af kinesiske Goertek i efteråret 2014. Her to år efter er enhver frygt for udflytning og fyringer gjort til skamme. Rent faktisk er der allerede sket en markant udvikling af Dynaudio. Sidste år blev antallet af ansatte i udviklingsafdelingen tredoblet og siden øget fra 10 til godt 45. Og i øjeblikket er man ved at opføre et helt nyt innovationshus i tre etager i Skanderborg til 200 mio. kr., hvor fremtidens gengivelse af lyd skal udvikles. Bygningen skal stå færdig ved udgangen af i år og kommer til at indeholde nogle af Europas mest avancerede lydrum, med det mål at udvikle verdens bedste lyd. Se figur 5.

I Dansk Industri er man ligefrem bekymrede for, at kineserne går uden om Danmark. At der bliver investeret for lidt i danske virksomheder.

”Danmark har oplevet et drastisk skred imellem, hvordan Danmark investerer i udlandet og så den omvendt manglende lyst til at investere i Danmark. Mange danske virksomheder mangler faktisk at få medinvestorer ind på mere ansvarlig kapital. Og det skulle nødig blive sådan, at Danmark ikke længere er attraktiv for udenlandske investorer. I forhold til den store digitale omstilling, vi står foran med industri 4.0, så vil vi gerne have så mange som muligt, der kigger på danske virksomheder,” siger vicedirektør i DI, Kent Damsgaard, og understreger, at fortsat frihandel er selve grundlaget for vores velfærdsfremgang.

Vær varsom, men gå ikke i panik

Ifølge Nis Høyrup bør de europæiske lande dog udvise forsigtighed, når det gælder Kinas adgang til sensitive informationer og ikke mindst det nationale infrastruktur-anliggende.

”Man skal naturligvis altid være kritisk og overveje, om man vil give et privat selskab adgang til for eksempel at styre hele el-nettet i Danmark. Men man skal passe på, at man ikke panikker, bare fordi man hører ordet Kina. Man bør jo forholde sig kritisk, uanset hvor investeringerne kommer fra,” siger han.

Han nævner et eksempel i Storbritannien, hvor man i over et år har været optaget af, hvorvidt man overhovedet burde lade CGN, China General Nuclear Power Corporation, indgå som partner i byggeriet af landets næste a-kraftværk, Hinkley Point C. Godkendelsen af projektet til i alt 18 mia. pund (155 mia. kr.) – som kinesiske CGN finansierer med 33 pct., mens den franske energigigant EDF, Électricité de France, står for resten – er blevet udskudt i flere runder, bl.a. på grund af frygt for, at man sælger ud af national sikkerhed til kineserne. Ja, måske ligefrem giver dem mulighed for at kontrollere eller true med at lukke for en central del af landets energiforsyning, eftersom værket er planlagt til at dække syv pct. af UK’s energibehov, når det åbner i 2025. Bedre blev det ikke af, at CGN her i sommer blev anklaget for industrispionage i USA og viderebringelse af knowhow om kernekraftteknologi til den kinesiske regering. En sag, som FBI fortsat undersøger.

I forrige uge sendte Storbritanniens nye premierminister Theresa May dog et brev til Kinas præsident Xi Jinping med forsikring om, at de gode britisk-kinesiske relationer er intakte. Men afgørelsen om, hvorvidt CGN får endeligt ja til at deltage i byggeriet, ventes den britiske regering dog først at levere til efteråret.

Uanset angsten for Kinas interesser, så kan Europa dog lige så godt vænne sig til kinesernes opkøbstrang. Det fastslår en partner i Ernst & Youngs kontor i Stuttgart, Yi Sun, der har ansvaret for Greater China Business Services og rådgivningen af investorer i Tyskland, Schweiz og Østrig.

”Faktisk har kinesiske virksomheder været proaktivt involveret i investeringer i Europa de seneste 5-6 år. Men først nu er der kommet fokus på udviklingen, fordi de kinesiske investorer i stigende grad har succes. Samtidig stiger antallet af handler og deres volumen,” siger hun.

Yi Sun peger desuden på, at den hjemlige økonomiske afmatning i Kina tvinger mange af de nationale virksomheder til at søge mod nye markeder. Samtidig hjælper den store statslige støtte dem i den globale ekspansion.

”Faktisk har vi kun lige set begyndelsen. Der er mange flere handler i støbeskeen,” siger Yi Sun og tilføjer: “Vi regner med, at en række kinesiske investorer i løbet af andet halvår af 2016 vil afsløre nye opkøb til transaktionsværdier på over 500 mio. dollar.”

LÆS OGSÅ: Europa skal træde varsomt på Den nye Silkevej