Kina overtager USAs lederrolle i Østasien
Amerikansk præsidentvalg får begrænset betydning
Et af de afgørende temaer i den amerikanske præsidentvalgkamp har været udflytningen af job til Asien. Men reelt får det begrænset betydning, hvem der sidder i Det Hvide Hus
efter den 20. januar 2005. Når det gælder et af de vigtigste instrumenter, valutapolitikken, må amerikanerne se deres indflydelse kraftigt svækket. USA har længe presset på for, at Kina skulle nedskrive sin valuta. Men alt tyder på, at kineserne helt vil forlade dollarzonen på et tidspunkt, som de selv finder opportunt.