Kinas højhastighedstog buldrer frem

Mens der herhjemme arbejdes energisk på 60 km ekstra spor mellem Ringsted og København over Køge, så tilføjede Kina i 2014 hele 5.000 km højhastighedslinjer til sit jernbanenet. Højhastighedstog er blevet et af Kinas stærkeste symboler på industrialisering og fremskridt.

Med samlet 16.000 km højhastighedsjernbane tegner Kina sig for mere end halvdelen af den type jernbanenet i verden. Det er gået hurtigt – selv efter kinesiske standarder – med at nå den position. Det første stykke højhastighedsbane mellem Beijing i Tianjin stod klar i 2008, og kun seks år efter har 28 ud af Kinas 31 provinser fået adgang til højhastighedstog.

Kinas størrelse gør det muligt for alvor at udnytte potentialet ved højhastighedstog.

Hvor det samme stykke jernbane i Europa ville krydse flere landegrænser og dermed få mangedoblet det politiske og administrative bøvl, ja, så kan kineserne klare det inden for samme nationale regelsæt. Det bliver dermed en fantastisk mulighed for at overkomme nogle af de ”udkants”-problemer, som Kina også slås med. Eksempelvis kan man nu nå fra Beijing helt ned til Guilin i Guangxi-provinsen på 10 timer – mod tidligere 28 timer. 

[quote align="left" author=""]Højhastighedsjernbaner indgår i Kinas strategier for at binde Asien og ikke mindst Kina og nabolandene stærkere sammen.[/quote]

Om der overhovedet er økonomi i disse kæmpesatsninger, kan imidlertid være svært at gennemskue. Det skyldes for det første, at det er langsigtede projekter, der skal forholde sig til Kinas økonomiske virkelighed om 10, 15 eller 20 år. Men lige præcis med Kina kan det være en mere end almindeligt svær øvelse.

For det andet er det blevet et spørgsmål om prestige at drive den her type projekter frem.  

Højhastighedstogene er blevet nationale symboler på det nye stærke og højteknologiske Kina. De er blevet nogle af de ypperste eksempler på den industrialisering, der har vendt op og ned på Kina over de seneste 30 år.  

Tog-diplomati

Ambitionerne med højhastighedstog rækker samtidigt langt ud over udviklingen af Kinas egen infrastruktur. Både præsident Xi Jinping og premierminister Li Keqiang har haft travlt med at promovere teknologien og byde ind på bygningen af højhastighedsjernbaner rundt om i hele verden. Det til en grad, så der nu tales om ”Kinas højhastighedstogs-diplomati”. Et væsentligt aspekt af denne offensiv hænger sammen med det nu kapitalstærke Kinas mulighed for også at levere finansieringen til den slags kæmpeprojekter.

Investeringerne i Kina er reelle nok. Men den høje flaggang internationalt er der fortsat grund til at være lidt skeptisk over for. Listen over højt proklamerede infrastrukturprojekter rundt om i verden, som aldrig er blevet realiseret, eller hvor beslutningen trækker ud, er lang. Ikke mindst fordi projekterne i sagens natur er store, oftest kontroversielle og med mange involverede parter.

Et eksempel på dette finder vi i Thailand, hvor et projekt skal forbinde to højhastighedsjernbaner med det kinesiske. Projektet har været sat i bero, men er netop blevet godkendt af den thailandske junta, eller nærmere bestemt ”National Council for Peace and Order”. Potentialet er enormt og understreger, hvordan højhastighedsjernbaner indgår i Kinas strategier for at binde Asien og ikke mindst Kina og nabolandene stærkere sammen. I dette tilfælde vil det placere Kunming, hovedstaden i den kinesiske Yunnan-provins med godt 9 millioner indbyggere, centralt i forhold til handel med de sydøstasiatiske lande og Mekong-regionen.

Læs flere af Nis Høyrups indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu