Kinas innovationsbølge bliver en lang march

Kina har med imponerende styrke og tempo overtaget rollen som hele verdens værksted. Men næste skridt bliver mere problemfyldt, skriver Jonas Parello-Plesner, seniorforsker ved European Council on Foreign Relations.

Kina er igennem de sidste tredive år blevet verdens værksted, hvor alt fra iPhones til børnelegetøj og sko fragtes ud af containerhavnene til købelystne forbrugere i særligt USA og Europa. Nu vil Kina også rykke opad på rangstigen og blive førende i forskning og innovation.

En iPhone – et af tidens mest ombejlede og solgte forbrugerprodukter – indbringer Apple 58 pct. af profitten, mens kun 1,8 pct. går til at lønne arbejdskraften i Kina, der står for at producere grundelementerne. Kina har en klar interesse i selv at kunne producere og designe produkter, så mere af værdikæden bliver i Kina, og alle de statsstyrede muskler spændes nu for at nå det mål.

Vi europæere, der er tryllebundet af Kinas spektakulære økonomiske succes, antager ofte, at den næste fase går lige så glat. Men der er mange tegn på, at Kinas rute mod innovation ikke bliver så nem at statsstyre, som det var tilfældet med billig produktion, hvor statsapparatet kunne sikre billig arbejdskraft, infrastruktur og en meget lav valuta til at understøtte væksten.

Innovation og forskningsresultater lader sig ikke stampe op af jorden på samme vis. Den nye femårsplan afsætter flere og flere midler til forskning og til udvalgte strategiske højteknologiindustrier, og Kinas antal af indleverede patenter stiger eksplosivt. Men iagttagere påpeger, at der også er tale om lavkvalitetspatenter uden egentlig innovation – bl.a. drevet af statslige målkvoter for Kinas forskere. ”Ægte videnskabelige gennembrud kan ikke bero på topstyrede megaprojekter,” har Mu-Ming Poo, chef for Instituttet for Neurovidenskab ved Det Kinesiske Videnskabelige Akademi, udtalt til det anerkendte tidsskrift Nature. F.eks. lader den første kinesiske nobelprismodtager inden for naturvidenskab endnu vente på sig.

Se blot på bilsektoren. Her har det i årevis været en statsambition at skabe stærke lokale kinesiske brands, men kinesere brugte opsvinget, skabt af den kinesiske stimuluspakke i 2008, til at købe europæiske og amerikanske biler. Hjemlige mærker som Geely og Chery har fortsat kun småandele af det kinesiske marked, hvor ikke mindst tyske Volkswagen med 2,2 millioner solgte biler sidste år er toneangivende. Som en topleder i den tyske bilindustri udtrykte det: ”Vores kinesiske konkurrenter har haft adgang til vores plantegninger de sidste mange år, men de er fortsat ikke i stand til at kopiere hele produktions- og forskningskæden, så det er fortsat ikke en overhængende trussel.”

Den nyeste strategi hos de kinesiske bilfabrikanter har i stedet været at købe sig til en etableret brandværdi gennem opkøb af for eksempel Volvo i Sverige og Rover i Storbritannien, som begge nu er på kinesiske hænder.

Det betyder dog ikke, at Europas virksomheder kan hvile på laurbærrene. På nogle områder er Kina bestemt i stand til at konkurrere på innovation, f.eks. inden for sol- og vindenergi, hvor kinesiske virksomheder stormer frem med billigere varianter og trænger europæiske virksomheder i defensiven eller ud på nichemarkeder. Og inden for telekommunikation går kinesiske Huawei nu den anden vej og lægger ligefrem forsknings- og udviklingsaktiviteter i Europa.

Europæiske virksomheder er tvunget til i endnu højere grad at prioritere forskning og udvikling for at beskytte deres forspring. FLSmidth er et eksempel på en virksomhed, der har satset massivt på F&U, og som nu udtager 50 patenter årligt, hvor man i 2004 lå på omkring 3 om året. Det er med til at bevare den konkurrencemæssige fordel i toppen af produktspektret.

Men det er ikke kun i toppen af fødekæden, at der bliver tænkt i innovation. Der skal også holdes øje med ’discount-innovation’, dvs. hvor eksisterende produkter laves på en simplere og mere ”uraffineret” måde, så de kan sælges billigere til fattigere forbrugere.  Jugaad Innovation kaldes fænomenet i en ny bog, med henvisning til et ord fra hindi, der betegner en improviseret og opfindsom løsning. Det har den kinesiske producent Haier gjort med skrabede køleskabe og andre former for køkkentilbehør, som sælger forrygende. Det var også tankegangen bag lanceringen af indiske Tata Nano, verdens billigste bil.

For at kunne klare sig på det kinesiske marked og andre større udviklingsmarkeder kræver det, at vestlige virksomheder også er klar til at tænke i discount-innovation for at ramme massemarkeder.  

Kina arbejder målrettet på at rykke fra "made in China" til "created in China". Men der vil være stor forskel på, hvornår og i hvilket omfang gennembruddet kommer, i forskellige sektorer. Den statsstyrede planlægning skal nok skabe sin andel af ”hvide elefanter” – dvs. store fejlslagne projekter – hvilket giver yderligere nichemuligheder for hurtige og opfindsomme vestlige virksomheder.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu