Landbrugsrevolution Kineserne forbereder modernisering af deres landbrugssektor Dansk eksporteventyr i sigte Grønne teknologier står højt på ønskelisten Kina står foran en landbrugsrevolution, der kan blive en guldgrube for danske eksportvirksomheder. Den stærkt stigende købekraft blandt kinesiske forbrugere gør markedet for forarbejdede fødevarer til verdens hurtigst voksende. Men Kinas ineffektive, energislugende og stærkt forurenende landbrugssektor halter langt bagefter markedet, og fødevareimporten steg sidste år med mere end 40 pct. til ca. 330 milliarder kr. Kinas nye ambitiøse planer for en modernisering af landbruget skaber samtidig et kolossalt potentiale for eksport af dansk landbrugsteknologi og knowhow. “Vi oplever en meget stor kinesisk interesse, også for mere energibevidst og grøn produktion, ” siger Jens Ring, international konsulent i Landbrugsraadet.