Annonce

Kinas nye verdensorden

17. juni 2012 kl. 17.29

Det officielle statsbesøg fra Kinas præsident Hu Jintao satte Danmark på den anden ende. Flere danske aviser udkom med ledere og forsider på kinesisk for at vise den magtfulde gæst respekt. Og flere ministre meldte afbud til folkemødet på Bornholm, fordi de hellere ville bruge den kostbare tid på at styrke Danmarks strategiske partnerskab med Kina og være med til at sikre landet tocifrede milliardaftaler. Det ligner skæbnens ironi, at det store grundtvigianske folkemøde og samtaledemokrati på Bornholm på den måde skulle støde direkte sammen med besøget fra riget i midten af den globale økonomi. Men det er samtidig udtryk for den nye verdensorden, hvor udsigten til mere økonomisk vækst, lokkende eksportordrer og øget global handel virker som stærke magneter på kriseramte politikere i de vestlige lande. Hu Jintaos statsbesøg udløste ikke jubelscener i Københavns gader, som dengang da USAs daværende præsident Bill Clinton besøgte byen, men i økonomisk forstand var besøget en kæmpe succes. Det udløste kommercielle aftaler til en værdi af omkring 18 milliarder kr. Vestas har solgt en fabrik, Mærsk har fået en ordre på en ny containerhavn, og Arla, Danfoss, Danish Crown, Carlsberg og andre virksomheder har indgået lovende aftaler. Og mange flere kan være i vente, når relationerne bliver knyttet tættere sammen.

Det ligner samlet set et økonomisk plussumsspil, men der er også en politisk pris. For hvem tør længere sige nej til Kina og den kapital, som kineserne investerer over hele verden? Aldrig nogensinde har de vestlige økonomier været så afhængige af Kina, kinesisk kapital og kinesisk industri som i dag. Politikere i Danmark og resten af den vestlige verden har nedtonet kritikken af Kinas mangel på demokrati og overtrædelser af menneskerettighederne.

Vil du have adgang til Mandag Morgen?

Analytisk journalistik om samfundets omstillinger – og hvordan de former fremtiden.

Allerede abonnent? Log ind
Annonce
Mandag Morgen logo

Læs mindre - forstå mere

  • ChefredaktørAndreas Baumann
  • Adm DirektørAnne Marie Kindberg
  • CFOAnders Jørning
  • Ansv. ChefredaktørJakob Nielsen
  • Kommerciel direktørMichael Thomsen
  • Formand og udgiverRasmus Nielsen
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 93 93 23mm@mm.dkCVR nr.: 38253395

Mandag Morgen leveres af Mandag Morgen ApS, der ejes af Alrow Media ApS.

Copyright © Mandag Morgen, 2026