Made in China Kinesiske clean techvirksomheder rykker op i verdensklassen En ny generation af kinesiske clean tech-virksomheder har ambitioner om at opnå førerpositioner på det globale marked. Allerede i dag repræsenterer de en markedsværdi på over 200 milliarder dollar, vurderer Patrick Tam, partner i den største kinesiske venturekapitalfond, Tsing Capital. I de kommende år vil de vokse yderligere – kraftigt understøttet af Kinas massive offentlige investeringer i renere teknologi. “I Vesten har lovinitiativer og investeringer ført til øget miljøbevidsthed. I dag sker det samme i Kina. Det kan bidrage til at mindske fremtidens globale miljøproblemer, ” siger Ma Jun, leder af Institute of Public and Environmental Affairs.