Klimaminister Martin Lidegaard har gennem det meste af en måned bebudet et indgreb i de offentlige støtteordninger til solcellerne. Det har allerede påvirket markedet, for alle ved, at det vil gøre det mindre attraktivt at investere i solcellerne. Det udløser nu advarsler fra både oppositionen og landets førende forskere på feltet.

”Vi befinder os i et tomrum lige nu. Alle forventer, der kommer en forringelse, og det påvirker markedet. Nu må vi vide, hvad ministeren vil,” siger Venstres energiordfører, Lars Chr. Lilleholt. Sammen med Enhedslistens Per Clausen har han dannet en usædvanlig alliance, der har krævet klimaministeren i samråd om solenergiens fremtid.

De to energiordførere er enige om, at et indgreb ikke må bremse den nuværende opbygning af solcelleenergien. Tværtimod lægger de vægt på, at indgrebet ikke sker med tilbagevirkende kraft, og at det sker på en måde, så ”det fortsat er attraktivt at få solceller på taget”.

Udviklingen skal ikke stoppes, men støtteordningerne skal gås efter i kronerne, erkender de to partier. Enhedslisten går endnu videre:

”Det er helt håbløst, at Danmark ikke har et mål for solenergien. Det bør vi have, og Enhedslisten medvirker kun til ændringer af støtteordningerne, hvis ministeren samtidig fremtidig fremlægger en samlet strategi for solcellerne,” siger Per Clausen.

Ifølge Mandag Morgens oplysninger er Martin Lidegaard helt klar over behovet for at tildele solcellerne en plads i den danske energiforsyning. Men et mål for solenergiens rolle i den samlede danske energiforsyning er fraværende i regeringens energiaftale fra foråret, og solenergien blev slet ikke nævnt, da statsminister Helle Thorning-Schmidt ellers fremhævede omstillingen til bæredygtig energi i sin åbningstale i Folketinget tirsdag. Her blev kun vindenergi og biomasse nævnt. Og solenergien optræder heller ikke i regeringens lovprogram for det nye folketingsår.

Forskere efterlyser solsatsning

Klimaminister Martin Lidegaard har altså indtil nu ikke placeret solceller som et nødvendigt bidrag i omstillingen fra olie, kul og gas til vedvarende energi. Men han har understreget, at han ikke ønsker at sætte udbygningen af solcelleenergien i stå med et kommende indgreb.

Forskere fra Aarhus og Aalborg Universiteter opfordrer regeringen til at være mere offensiv. Deres forskning viser, at der er brug for solceller i den danske energiforsyning. Og der er brug for en udbygning i samme niveau som nu, lyder det enstemmige budskab fra eksperterne i energiplanlægning og vedvarende energi ved de to universiteter.

”Pas på med at trække i håndbremsen nu. Vi skal fortsætte i samme omfang som nu og ikke stoppe udbygningen af solceller, hvis vi vil nå den optimale løsning for Danmark,” siger post.doc. Gorm Andresen, Aarhus University Renewable Energy System Group. 

Sammen med Brian Vad, lektor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet peger han på, at solceller udgør det ideelle supplement til vinden i det mix af vedvarende energikilder, der skal erstatte de fossile brændsler som kul, olie og gas. Forklaringen er den enkle, at solcellerne producerer strøm om dagen, hvor elforbruget er højt, og om sommeren, hvor vinden ikke blæser så meget som om vinteren.

”Det vil være rigtig fornuftigt, hvis der er installeret 5.000 megawatt  solceller i 2050, altså det år, hvor energiforsyningen i Danmark ifølge regeringen skal være helt fri for fossile brændsler,” siger Brian Vad.

Hvis Danmark skal nå op på de 5.000 megawatt, skal udbygningen fortsætte i samme takt som i år, hvor der til nytår vil være installeret ca. 175 megawatt.

I modsætning til andre europæiske lande har Danmark endnu ikke opstillet et mål for udbygningen af solcellerne. Der findes alene en fremskrivning fra Klimaministeriet, som blev foretaget tilbage i november sidste år, altså før udbygningen for alvor tog fart. Ud fra det daværende meget lave tempo i udviklingen forudså ministeriet, at der ville være installeret i alt 200 megawatt i 2020. Dvs det niveau, der altså allerede nås i løbet af i år eller senest i starten af næste år. Men der er ikke tale om et mål, og under alle omstændigheder er de 200 forventede megawatt stadig meget lavt i forhold til det behov, forskerne peger på.

Staten mister afgiftsprovenu

I regeringen er Martin Lidegaard under pres, fordi ejere af solceller ikke betaler afgifter for den strøm, de producerer på deres tag, og det har økonomerne i Skatteministeriet og Finansministeriet øje for. Ud over prisen for at producere og derefter transportere selve strømmen fra kraftværket eller vindmøllen og frem til forbrugeren, betaler elforbrugerne moms og en række andre afgifter til staten, Se figur 1. Det betyder, at for hver kilowatt-time, ejerne af solcelleanlæg selv producerer, går staten glip af omkring 1,50 kr. i indtægter.

[graph title="El-afgifter bidrager til statskassen" caption=" " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/a368b-figur2hovsaministerent.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/8173e-figur2hovsaministerent.png" text="Afgifter, moms og bidrag til rådgivning om vedvarende energi udgør næsten 70 pct. af  prisen på en kilowatt-time, mens udgifter til indkøb og transport af el udgør den sidste tredjedel. Ejerne af solcellerne slipper for hele regningen, inklusiv de ca. 70 pct. som afgifterne til staten udgør."]Kilde: DONG [/graph]

En alliance af i alt 6 organisationer, der spænder fra Dansk Byggeri, over Haandværksrådet, til Det Økologiske Råd vender situationen om og skriver i et brev til Martin Lidegaard:

”På samme måde, som man ikke straffer boligejere for at efterisolere eller købe lavtforbrugende apparater, bør man heller ikke straffe boligejerne for at nedbringe deres efterspørgsel efter el via en investering i solceller. Vi mener derfor, at diskussionen om et provenutab ved mistede indtægter fra energiafgifterne er forfejlet i denne sammenhæng.”

De 6 organisationer anerkender, at ejerne af solceller skal betale mere, end de gør i dag. Mest af alt fordi de benytter el-nettet som en form for lager. Når de producerer mere strøm, end de bruger, ryger overskuddet ud på nettet for så at blive hentet hjem, når ejerne skal bruge strømmen om aftenen eller i andre perioder, hvor solen ikke skinner.

Markedet fixer problemet

Dansk Byggeri, Haandværksrådet og Det Økologiske Råd er langt fra ene om at bidrage til debatten. Også økonomerne i tænketanken Kraka spiller med.

Det sker med en analyse, hvor budskabet entydigt er, at staten bør droppe enhver støtte til solcellerne selv om solcellestrøm ikke udleder CO2. En reduktion af CO2-udledningen opnås ifølge Kraka mere effektivt ved at købe CO2-kvoter, dvs. tilladelser til at udlede CO2, og så rive dem i stykker. Det vil nemlig begrænse udbuddet af CO2-kvoter og dermed presse prisen på dem op.

Hvis markedet for CO2-kvoter fungerede i overensstemmelse med de økonomiske lærerbøger, ville regnestykket måske give mening. Men priserne på CO2-kvoter er i bund, og regeringer over hele Europa uddeler gratis kvoter til deres virksomheder. Derfor er alle enige om, at der i virkelighedens verden ikke eksisterer et marked for CO2-kvoter.

Det koster nu omkring 50 kr.at udlede ét ton CO2, men eksperter peger på, at prisen bør være 4-6 gange højere, hvis den for alvor skal tilskynde virksomheder og kraftværker til investeringer, der kan reducere udledningen af CO2.

”De fleste kan se, at hvis prisen er 60-65 kr., er der ikke tilstrækkelig motivation hos virksomhederne til at lave den fornyelse, der skal til,” sagde EU’s klimakommissær, Connie Hedegaard, i sommer.

Behov for reform

En reform af støtteordningerne skal altså fastholde danskernes vilje til at investere i solceller.  Det kan, som de to forskerhold og Per Clausen fra Enhedslisten ønsker det, ske ved først at klargøre målsætningen for solcellerne og derefter finde den eller de støtteordninger, der bedst og billigst fører til målet.

En gruppe af landets førende forskere på feltet, der bl.a. tæller Brian Vad, Frede Hvelplund og Henrik Lund, har formuleret deres forslag til en fremtidig støtteordning og sendt det til klimaministeren. I oplægget skriver gruppen bl.a.:

“Hvor den nuværende støttemodel har banet vejen for udviklingen af et (begrænset) dansk marked for solceller, skal den kommende støttemodel favne bredere og lægge op til en optimal udnyttelse af samfundets ressourcer, så også virksomheder, landbrug og etageejendomme kan nyttiggøre solenergien. Samtidig skal støtteordningen muliggøre en effektiv integrering af solceller i energisystemet – både i det nuværende og det fremtidige elsystem – ved bl.a. at sikre et samspil mellem udbygning med solceller, reduktionen af energibehovet og med andre energisektorer, såsom varmeforsyningen og transportsektoren.

Ovennævnte kan sammenfattes i følgende krav til den næste generation af støtteordninger for solceller, som skal sikre, at:

1) en bred vifte af investorer, herunder boligejere, private virksomheder, landbrug, kommuner og boligselskaber, er motiverede til at opføre, eje og drive nye solcelleanlæg

2) en bred vifte af fabrikanter, leverandører og installatører er motiverede til at udvikle og tilbyde bedre og billigere anlæg

3) samfundets ressourcer anvendes så økonomisk optimalt som muligt til at udvikle og udbrede solcelleteknologien og den infrastruktur solcellerne skal indplaceres i

4) solcelleteknologien udvikles og udbredes sådan at den effektivt kan indgå i fremtidens energisystem; herunder at støttemodellen motiverer til at nedbringe energibehovet

5) regelsættet skal være let forståeligt og administrerbart.”

Forskerne giver også en række forslag til elementer, som de mener bør indgå i en ny støtteordning, herunder disse tre: For det første bør der skabes en ”blød” overgang, så en ny ordning indfases frem til udgangen af 2013 eller 2014. For det andet efterlyser de lige støtte til solceller i form af plader på hustagene og anlæg, der integreres i bygningsdele. Og for det tredje anbefaler de en afskaffelse af den nuværende favorisering af små anlæg med en effektgrænse på 6 kilowatt. De nuværende støtteordninger omfatter små anlæg på den enkelte husstand. Der er derfor ingen incitamenter til at producere mere end til eget behov, ligesom andelsboligforeninger eller ejerlejlighedsforeninger kun vanskeligt kan opstille solceller.

Forskernes forslag og bud på en fremtidsvision for solenergien i Danmark ligger nu til inspiration på Martin Lidegaards skrivebord.