Nye forretningsmodeller Klimaøkonomien kræver grønne innovationsspring Nye instrumenter ser dagens lys Danske og udenlandske virksomheder står over for en helt ny markedsvirkelighed. Nye produktsystemer, forretningsmodeller, reguleringsformer og partnerskaber kommer til at præge overgangen til klimaøkonomien. Vinderne bliver dem, der først og bedst formår at gennemføre det grønne innovationsspring. Nye forretningsmodeller er allerede ved at gøre sig gældende på en lang række områder. Forventningen om en snarlig prissætning af CO2-udledning har f. eks. gjort regnskov til et investeringsobjekt i milliard-dollar-klassen. Det er formentlig et spørgsmål om tid, før man kan handle CO2-kvoter med naboen. Og i North Carolina er den amerikanske energigigant Duke Energy med myndighedernes velsignelse gået til angreb på energisektorens store markedsfejl: I stedet for kun at sælge kilowatttimer, sælger de også energibesparelser.