Koalition af klimaskurke truer COP-forhandlinger

COP19 går mandag ind i sin afsluttende fase, når ministre fra hele verden støder til. Men en ny koalition af ilande truer med at afspore forhandlingerne, mens værtslandet, Polen, promoverer kul på sidelinjen.

Fredag morgen meddelte den japanske delegation ved COP19, at landet ikke kan leve op til sin forpligtelse til at reducere CO2-udledningen med 25 pct. ift. 1990-niveau. I stedet vil Japan, der er verdens femtestørste udleder af CO2, øge sine emissioner med 3 pct. frem mod 2020.

Det er en meget markant ændring af ambitionsniveauet, og konsekvenserne for de internationale forhandlinger kan blive betydelige.

Forklaringen på denne U-vending skal ifølge japanerne selv findes i Fukushima-katastrofen og den efterfølgende udfasning af atomkraft. Den sidste japanske atomreaktor blev slukket i september i år, og nedlæggelsen af atomkraftværkerne har øget Japans forbrug af kul og gas.

Men skiftet væk fra atomkraft er langtfra nok til at forklare en så markant ændring i målsætningen, og japanerne er da også blevet mødt med kraftige reaktioner fra EU og Kina samt en række ngo’er, der påpeger, at energieffektiviseringer og vedvarende energi vil kunne holde landet på sporet af de gamle reduktionsmål.

Japans udmelding er en våd klud i hovedet på forhandlerne ved COP19, og flere iagttagere frygter, at det kan sætte gang i en negativ spiral, hvor ilande begynder at slække på ambitionerne. Men Japan er ikke det eneste land, der har forkastet en ambitiøs klimapolitik.

Koalitionen af klimaskurke

I Australien er en ny, konservativ regering tiltrådt i september i år, og den giver ikke meget for den gamle regerings klimaindsats. Australien har en af verdens mest CO2-intensive økonomier pga. stor andel af kul i energiforsyningen og er samtidig storeksportør af kul til andre lande.

Følg Esben Alslund-Lanthén

Den nye regering har siden den tiltrådte forsøgt at få tilbagerullet en lov om klimaskat vedtaget af den gamle regering. Samtidig har den nye regering signaleret, at en ændring af reduktionsmålene også kan komme på tale.

Japans udmelding har utvivlsomt banet vejen og gjort det nemmere for Australien at følge trop. Ved COP19 er Australien også et af de få ilande, der har valgt ikke at sende en minister til at styre forhandlingerne, og det sender et klart signal om, at ambitionsniveauet og forhandlingsvilligheden er lav.

Canada har officielt meddelt deres støtte til australiernes tilbagerulning af klimaskatter. Canadierne er lige så afhængige af energi fra fossile kilder og har de seneste år oplevet et økonomisk meget givtigt boom i produktionen af olie fra tjæresand, der er en af de mest karbonintensive energiformer.

Hertil kommer den meget omtalte kul-konference, som det polske formandskab afholder under COP19. Den sætter endnu en gang en tyk streg under polakkernes plads allerbagerst i vognen i EU og de internationale klimaforhandlinger.

Sammen udgør Australien, Canada, Polen og Japan en koalition af klimabagstræbere blandt ilandene, som står stejlt i forhandlingerne, og som besværliggør fremskridt frem mod Paris i 2015, hvor en global aftale gældende fra 2020 skal vedtages.

Pres på EU

Fordi enkelte lande kan blokere hele processen i FN-systemet, lægger flere ulande nu pres på EU, som de opfordrer til handling, når andre ikke gør det.

Den nye koalition af klimaskeptiske lande og tyfonen i Haiyan har gjort de mest udsatte udviklingslande bekymrede, og de skruer nu op for kritikken af de manglende resultater fra COP-processen. Filippinernes forhandler har nu sultestrejket i en uge i sympati for ofrene for tyfonen, og han peger på, at klimaforandringer allerede i dag påvirker verdens fattigste befolkning.

[quote align="right" author=""]Det står også højt på de udviklede landes dagsorden, at man på COP19 får en bedre forståelse af begrebet ’loss and damage’.[/quote]

Den første af COP-forhandlingerne har derfor øget presset på EU for at udvise større lederskab. De ambitiøse lande i EU har ikke fået resten af unionen med på at hæve reduktionsniveauet fra det nuværende mål på 20 pct. i 2020, og det er ifølge forhandlere fra ulandene ikke længere nok til at kunne kalde sig en rollemodel blandt ilande. Det bruger udviklingslandene til at sætte spørgsmålstegn ved EU’s klimalederskab, hvilket forstærker presset på EU i forhandlingerne.

Presset ligger både på den korte bane, hvor udviklingslandene vil have mere finansiering og aftaler om handling inden 2020, men også i forhold til de langsigtede mål i 2050, hvor EU endnu ikke har besluttet det præcise mål for reduktioner.

Det står også højt på de udviklede landes dagsorden, at man på COP19 får en bedre forståelse af begrebet "loss and damage", der dækker over kompensation for uoprettelige skader forårsaget af klimaforandringer. Her står ilandene – med USA i spidsen – stejlt i forhandlingerne af frygt for størrelsen på kompensationen.

USA og Kina handler – men kun nationalt

I USA har Obama siden sit genvalg lagt en mere aggressiv linje i klimapolitikken ved at bruge sine særlige beføjelser som præsident til at regulere CO2-udledningen gennem den amerikanske miljøstyrelse. Det gælder i særdeleshed planerne om at regulere CO2-udledning hos eksisterende kraftværker og derved flytte energiproduktionen væk fra kul, men energieffektivitet er også kommet på agendaen i hidtil uset grad i USA. Endelig er skifergas-eventyret også en stor del af forklaringen på, at USA er lykkedes med at nedbringe emissionerne over de sidste godt fem år.

[quote align="left" author=""]Den første uge af forhandlinger i Polen har ikke været lovende, men hvis de store spillere gør det klart, at handling er nødvendig, kan konferencen stadig overraske positivt.[/quote]

Men USA bliver i Polen beskyldt af udviklingslandene for ikke at være villig til at få forhandlingerne om "loss and damage" og klimafinansiering videre. USA har i oktober meldt klart ud, at et nyt stort kompensationssystem ikke er realistisk i den nærmeste fremtid. Det betyder, at hvis kompensationer skal adresseres, skal det foregå inden for det eksisterende system for klimafinansiering. Det er udviklingslandene meget imod.

I Kina har problemer med luftforeningen været styrende for et betydeligt skift mod mere vedvarende energi, store investeringer i offentlig transport og regulering af udledninger fra industrien. Indsatsen ser også ud til at virke, for i 2012 lykkedes det kineserne at afkoble den økonomiske vækst fra vækst i CO2-udledinger, så Kina i 2012 "kun" udledte 3 pct. mere CO2 end året før på trods af større økonomisk vækst.

Kina og USA har også lanceret et bilateralt samarbejde, hvor formålet er at håndtere klimaforandringer. Det har allerede ført til konkrete tiltag, men både Kina og USA mangler at oversætte national handling til de internationale forhandlinger om en global klimaaftale. Kineserne står stadig stejlt på deres nationale suverænitet og spiller på deres historiske rolle som en del af udviklingslandene, og USA er meget påpasselige med at love flere penge til at håndtere klimaindsatsen i de mest udsatte lande.

I denne uge ankommer ministrene til Warszawa, og med dem kommer også større muligheder for at finde kompromiser og forhandlingsløsninger. Den første uge af forhandlingerne i Polen har ikke været lovende, men hvis de store spillere gør det klart, at handling er nødvendig, kan konferencen stadig overraske positivt.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Ti stille og stol på dine medarbejdere Næste artikel Cognitive computing skalerer vores intelligens
Danskernes pensionsalder på vej mod europarekord

Danskernes pensionsalder på vej mod europarekord

Med den nuværende kurs kan pensionsalderen i 2070 lyde på 74,5 år. Sænk tempoet, lyder opfordringen nu fra fagforbundet 3F, der skeler til nabolandene. En topøkonom løfter dog en advarende pegefinger, mens en ny regeringskommission vil granske mulighederne.

Vi ser dårligt nok de grønne milepæle vi har nået

Vi ser dårligt nok de grønne milepæle vi har nået

DIGITAL OMSTILLING Jo, det går for langsomt med den grønne omstilling, men af og til er det alligevel opmuntrende at træde et skridt tilbage og se på de store forandringer, vi har nået. Bolden ruller – og den får mere fart på fremover.  

ICDK: Flere kvindelige iværksættere er en gevinst for samfundet

ICDK: Flere kvindelige iværksættere er en gevinst for samfundet

I USA er der meget fokus på inkluderende entreprenørskab. Der er opmærksomhed på, om forskellige grupper er underrepræsenteret blandt iværksættere, og hvordan man kan rette op på de skævheder. Det gælder både i forhold til køn og forskellige etniske grupper, fortæller det danske innovationscenter i Boston.

Hvis coronabesættelsen varer fem år

Hvis coronabesættelsen varer fem år

LEDELSE Mange ledere har trykket pause på medarbejderseminarer, udviklingsprojekter og workshops, til vi kan være sammen igen. Men hvad hvis nedlukningerne trækker ud? Elize Dimare og Johnny Sørensen guider dig til corona- og fremtidssikring af din organisation.

Søren Brostrøm: Uden åbenhed mister du autoriteten

Søren Brostrøm: Uden åbenhed mister du autoriteten

INTERVIEW Ekstremt mediepres. Stram politisk styring. Uenighed, fejl og beklagelser. For Søren Brostrøm er det en del af gamet, når man som moderne autoritet i en krisetid står fast på stærk faglighed og stor åbenhed. Han ærgrer sig bare over, at han snublede i risikokommunikationen. Og så er forsigtighed og proportionalitet i hans øjne ikke modsætninger.

Kun 23 kommuner har whistleblowerordninger

Kun 23 kommuner har whistleblowerordninger

LEDELSE Det er generelt forbundet med stor usikkerhed og utryghed for offentligt ansatte at ytre sig om kritisable forhold på arbejdspladsen, skriver tænketanken Justitia i en analyse.

Jeppe Christiansen anbefaler

Jeppe Christiansen anbefaler

KULTURANBEFALING Maj Invests administrerende direktør, Jeppe Christiansen, beundrer Rane Willerslev for hans indsats på Nationalmuseet og anbefaler tankevækkende bøger om stilhed og livsfilosofi.

En lukket valgfest: Hvorfor stemmer de ikke?

En lukket valgfest: Hvorfor stemmer de ikke?

POLITIK OG VELFÆRD Danskerne har noget nær verdensrekord i demokratisk deltagelse. Men fire grupper holder sig alt for ofte væk fra stemmeboksen: unge, indvandrere og efterkommere, kortuddannede og personer uden for arbejdsmarkedet. Her kommer deres egne forklaringer på hvorfor. De kan måske rumme nøglen til en løsning. 

Fest, fællesskab og nålestikskampagner skal få flere ind i valglokalet

Fest, fællesskab og nålestikskampagner skal få flere ind i valglokalet

POLITIK OG VELFÆRD Der er mangel på viden om, hvad der virker, når regioner og kommuner forsøger at gøre en indsats for at få alle med til de lokale valg. Tænketanken Mandag Morgen har samlet en stribe gode ideer og konkrete tiltag, der har vist sig at virke. De fleste tiltag er både enkle og billige.

Et anlæg i den saudiarabiske ørken skal katapultere grøn brint

Et anlæg i den saudiarabiske ørken skal katapultere grøn brint

GRØN OMSTILLING Der er et evindeligt dilemma: Hvis man skal producere grøn brint i stor skala, kræver det, at der er et marked og en bekostelig infrastruktur. I Neom, en fremtidig megaby i Saudi-Arabien, tror investorer, at de kan levere både hønen og ægget med et projekt, der minder meget om de danske power-to-x-planer. 

Direktør for patienternes gode liv

Direktør for patienternes gode liv

POLITIK OG VELFÆRD Godt 36.000 medarbejdere i Region H har på 11 sygehuse sat lighedstegn mellemsundhed og behandling. Det har reduceret dødeligheden efter kræft og hjertesygdomme. Nu skal de også hjælpe patienterne tilat leve gode liv - nogle endda med kroniske sygdomme. Den kulturændring skal regionens nye direktør stå i spidsen for.

Nu skal teknikken designes modulært

Nu skal teknikken designes modulært

DIGITAL OMSTILLING B&O har netop lanceret en ny mobil højttaler, der er designet til at holde mange år – selvom den teknologiske udvikling løber hastigt videre. Apparatet er modulært opbygget, så delene let kan repareres eller udskiftes i takt med, at nye digitale formater og software stiller andre krav til elektronikken.

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

I Kina er det gode børneliv kommet på dagsordenen. Det giver forretningsmuligheder for en bred vifte af danske virksomheder – fra legetøjsproducenter over arkitekter til spiludviklere. Danske forskere kan være med til at åbne dørene, da der trækkes på en solid tradition for at undersøge tingene i børnehøjde, skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

LEDELSE Corona har naturligt nok farvet lederes syn på verden det sidste år. Men hvis man vil fremtidssikre virksomheden, må klimaet nu udgøre en fremtrædende del af lederens mindset, skriver Anna Fenger Schefte og Anders Nolting Magelund.

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

LEDELSE Virksomheder skal vænne sig til at udarbejde samfundsregnskaber, hvor virksomheden nøje vurderer og redegør for, hvordan den bidrager positivt, og hvordan den belaster samfundet. Det bliver et krav fra myndigheder, investorer, långivere, partnere og kunder, skriver Steen Hildebrandt.

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

DIGITAL OMSTILLING Siger man ”grøn og digital omstilling”, så har man dækket de to måske væsentligste dagsordener de kommende ti år. Digitaliseringen og en bæredygtig økonomi kan støtte hinanden – men det er ikke sikkert, at de gør det. Vi ser på, hvad der skal til for at få de to udviklinger til at trække i samme retning.

Grøn + Digital = Danmarks store chance

Grøn + Digital = Danmarks store chance

DIGITAL OMSTILLING Grøn teknologi og digitale offentlige tjenester er begge danske styrkeområder. Men der er brug for koordinering og samarbejde på tværs af det offentlige og det private, hvis Danmark skal udnytte mulighederne for at bruge digital teknologi til at nå klimamålene. KMD’s direktør, Eva Berneke, opfordrer regeringen til at bringe parterne sammen. 

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

POLITIK OG VELFÆRD Fundamentet under den berømmede danske model på arbejdsmarkedet slår dybe revner. Medlemsflugten fra fagbevægelsen er langt større og mere dramatisk end hidtil antaget, viser ny opsigtsvækkende forskning. Fagbevægelsens topfolk ser dybt alvorligt på udviklingen og arbejdsmarkedsforsker opfordrer til politisk handling.

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

POLITIK OG VELFÆRD De klassiske fagforbund forhandler overenskomster på stribe men organiserer en stadig mindre del af de danske lønmodtagere. Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, vil finde nye måder at organisere lønmodtagerne på for at vende udviklingen.

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

POLITIK OG VELFÆRD Den kendte økonom Branko Milanovic har sammenlignet landenes vurderede pandemiparathed i rapporten ‘Global Health Security Index’ fra 2019 med de faktiske corona-dødstal. GHS-indekset var ikke bare ude af stand til at forudsige udfaldet – tendensen har nærmest været det modsatte af det forventede.

10 trends for sociale investeringer i 2021

10 trends for sociale investeringer i 2021

KOMMENTAR Det er svært at spå, især om en fremtid præget af coronakrisens uforudsigelige dønninger. Den Sociale Kapitalfond vover alligevel pelsen og giver her 10 uvidenskabelige men dog kvalificerede bud på trends, der vil kendetegne markedet for sociale impact-investeringer i 2021.

Anders Dybdal anbefaler

Anders Dybdal anbefaler

KULTURANBEFALING CEO i konsulentbureauet Operate, Anders Dybdal, dykker ned i systemisk tænkning og holder sig opdateret med Altingets nyhedspodcast, Altinget Ajour.

Støtten til systemet vakler

Støtten til systemet vakler

VINTERLÆSNING: Støtten til systemet vakler.

Mistroen og frustrationerne bobler frem fra neden.

Vi ser det i form af romerlys og sortklædte demonstranter i danske byer. Eller som et stormløb på Kongressen i Washington. Og som en endeløs strøm af vrede på sociale medier.

Vi har samlet artikler fra Mandag Morgens arkiv, der ser nærmere på den udfordring, vores demokrati står overfor.

Bliver økonomien ramt af senfølger?

Bliver økonomien ramt af senfølger?

VINTERLÆSNING: Økonomien får lige nu en ordentlig rusketur af coronakrisen.

Vil den være alvorligt forslået, når pandemien gradvist slipper sit tag i vores samfund?

Vi har samlet en række af Mandag Morgens artikler fra det seneste halvår, der ser på, hvilken vej de økonomiske tendenser peger.

Vær en ny leder efter krisen

Vær en ny leder efter krisen

VINTERLÆSNING: På mange arbejdspladser har coronakrisen på rekordtid knust vaner og principper, der ellers virkede som støbt i beton.

Meget er nyt, og vi famler os frem. Vi er i færd med at genskrive manualen.

I den forstand er coronakrisen også en invitation til fornyelse af ledelsesgerningen.

Det er ikke en nem proces. Her finder du fire ledelsesindlæg med hjælp og inspiration til opgaven.

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

VINTERLÆSNING: Algoritmer er ved at indtage den offentlige forvaltning.

På Mandag Morgen har vi gennem længere tid undersøgt, hvad der sker, når big data og kunstig intelligens kan blive hverdag i socialarbejdet, ved domstolene og fastsættelsen af vores ejendomsskat.

Det kan betyde bedre service til den enkelte og bedre udnyttelse af offentligt ansattes tid.

Men det kan også resultere i et koldt og kafkask system, hvor algoritmens uperfekte data vinder over det menneskelige skøn.

Så hvordan sikrer man, at den nye teknologi bruges til borgerne – og ikke blot til systemets – fordel?

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

POLITIK OG VELFÆRD Danmark er blevet et mindre omfordelende land, viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Uligheden er voksende, men der er lange udsigter til en ny politisk kurs. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard maner til tålmodighed. 

2021 kan blive vendepunktet

2021 kan blive vendepunktet

POLITIK OG VELFÆRD Vi har alt for længe stået handlingslammede overfor globale kriser, som vi ved, kræver handling. Klimakrise. Mistillid til demokratiet. Global ulighed. Erfaringerne med at tackle pandemien har skabt et unikt momentum. Måske er 2021 det vindue for forandring, vi har ventet på.

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

DIGITAL OMSTILLING Blockchain, virtual reality og DNA-baseret hukommelse er blandt de stadig noget eksotiske teknologier, som vil brede sig i de kommende år, og som udmærker sig ved at være langt bedre redskaber til at gøre økonomien mere effektiv og mindre ressourcekrævende. 

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

DIGITAL OMSTILLING Med en stigende mangel på praktiserende læger kan nye teknologiske løsninger være med til at afhjælpe situationen i Danmark. Der er meget inspiration at hente i Silicon Valley, hvor konsultation via nettet, og selvbetjeningsløsninger til måling af helbredet, er blevet en del af hverdagen for mange. Det skriver Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Gør klar til de arbejdende seniorer

Gør klar til de arbejdende seniorer

LEDELSE Den aldrende arbejdsstyrke betyder, at ledere vil skulle håndtere en voksende gruppe af aktive seniorer, og det stiller nye krav. Den klassiske aldersbaserede formular for afslutning af arbejdslivet kan ikke længere bruges, skriver Jesper Brask Fischer.

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

ØKONOMI Coronakrisen har forværret vilkårene for økonomisk pressede folk, der havde nok at slås med i forvejen. Højlydt utilfredshed og massedemonstrationer mod systemet er brudt ud og eskaleret i årets første uger. For at stoppe vredens vækstvilkår er politikerne nødt til at bevæge sig mentalt ud af 1980’erne og vende sig mod en ny økonomisk virkelighed, mener den britisk-amerikanske økonomiprofessor Mark Blyth.

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

KULTURANBEFALING Fra historiepodcast om mongolernes hærgen i Østeuropa til fantastiske fortællinger fra det enorme russiske grænseland. Ung frontperson bag nyt ukrainsk-dansk ungdomshus giver et indblik i hendes kulturelle forberedelser til jobbet.

Krisestyring for 31 milliarder:  Historisk mange trepartsaftaler under corona

Krisestyring for 31 milliarder: Historisk mange trepartsaftaler under corona

POLITIK OG VELFÆRD Det seneste år har budt på hele 15 trepartsaftaler, som har kostet milliarder af kroner og har reddet tusindvis af arbejdspladser. Coronakrisen har pustet nyt liv i selve hjertet af den berømmede danske model, treparts-institutionen. Førende forskere forudser, at trepartsfesten vil forsætte med aftaler om blandt andet grøn omstilling og de såkaldte andengenerationsreformer.

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

POLITIK OG VELFÆRD Efter 15 trepartsaftaler på et år har lønmodtagernes og arbejdsgivernes topfolk fået sult på mere. De er klar til at hjælpe regeringen med nye type af reformer. Lizette Risgaard og Jacob Holbraad har også andre ting på ønskesedlen til nye aftaler.

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

DIGITAL OMSTILLING Brug af algoritmer og prædiktive data i det borgernære velfærdsarbejde kræver, at vi overvejer nøje, hvordan det forandrer samarbejdet med de berørte familier. Faren er, at vi sætter systemet over borgerne, hvilket er det, vi netop prøver at komme væk fra, skriver Robin Vickery.

S fører klimakamp med skarp gul profil

S fører klimakamp med skarp gul profil

POLITIK Regeringen har gjort sin håndtering af den grønne omstilling til et centralt element i en værdipolitik, der handler om at være tæt på produktions- og provins-Danmark og at lægge afstand til det radikale storby-Danmark.