Koalition af klimaskurke truer COP-forhandlinger

COP19 går mandag ind i sin afsluttende fase, når ministre fra hele verden støder til. Men en ny koalition af ilande truer med at afspore forhandlingerne, mens værtslandet, Polen, promoverer kul på sidelinjen.

Fredag morgen meddelte den japanske delegation ved COP19, at landet ikke kan leve op til sin forpligtelse til at reducere CO2-udledningen med 25 pct. ift. 1990-niveau. I stedet vil Japan, der er verdens femtestørste udleder af CO2, øge sine emissioner med 3 pct. frem mod 2020.

Det er en meget markant ændring af ambitionsniveauet, og konsekvenserne for de internationale forhandlinger kan blive betydelige.

Forklaringen på denne U-vending skal ifølge japanerne selv findes i Fukushima-katastrofen og den efterfølgende udfasning af atomkraft. Den sidste japanske atomreaktor blev slukket i september i år, og nedlæggelsen af atomkraftværkerne har øget Japans forbrug af kul og gas.

Men skiftet væk fra atomkraft er langtfra nok til at forklare en så markant ændring i målsætningen, og japanerne er da også blevet mødt med kraftige reaktioner fra EU og Kina samt en række ngo’er, der påpeger, at energieffektiviseringer og vedvarende energi vil kunne holde landet på sporet af de gamle reduktionsmål.

Japans udmelding er en våd klud i hovedet på forhandlerne ved COP19, og flere iagttagere frygter, at det kan sætte gang i en negativ spiral, hvor ilande begynder at slække på ambitionerne. Men Japan er ikke det eneste land, der har forkastet en ambitiøs klimapolitik.

Koalitionen af klimaskurke

I Australien er en ny, konservativ regering tiltrådt i september i år, og den giver ikke meget for den gamle regerings klimaindsats. Australien har en af verdens mest CO2-intensive økonomier pga. stor andel af kul i energiforsyningen og er samtidig storeksportør af kul til andre lande.

Følg Esben Alslund-Lanthén

Den nye regering har siden den tiltrådte forsøgt at få tilbagerullet en lov om klimaskat vedtaget af den gamle regering. Samtidig har den nye regering signaleret, at en ændring af reduktionsmålene også kan komme på tale.

Japans udmelding har utvivlsomt banet vejen og gjort det nemmere for Australien at følge trop. Ved COP19 er Australien også et af de få ilande, der har valgt ikke at sende en minister til at styre forhandlingerne, og det sender et klart signal om, at ambitionsniveauet og forhandlingsvilligheden er lav.

Canada har officielt meddelt deres støtte til australiernes tilbagerulning af klimaskatter. Canadierne er lige så afhængige af energi fra fossile kilder og har de seneste år oplevet et økonomisk meget givtigt boom i produktionen af olie fra tjæresand, der er en af de mest karbonintensive energiformer.

Hertil kommer den meget omtalte kul-konference, som det polske formandskab afholder under COP19. Den sætter endnu en gang en tyk streg under polakkernes plads allerbagerst i vognen i EU og de internationale klimaforhandlinger.

Sammen udgør Australien, Canada, Polen og Japan en koalition af klimabagstræbere blandt ilandene, som står stejlt i forhandlingerne, og som besværliggør fremskridt frem mod Paris i 2015, hvor en global aftale gældende fra 2020 skal vedtages.

Pres på EU

Fordi enkelte lande kan blokere hele processen i FN-systemet, lægger flere ulande nu pres på EU, som de opfordrer til handling, når andre ikke gør det.

Den nye koalition af klimaskeptiske lande og tyfonen i Haiyan har gjort de mest udsatte udviklingslande bekymrede, og de skruer nu op for kritikken af de manglende resultater fra COP-processen. Filippinernes forhandler har nu sultestrejket i en uge i sympati for ofrene for tyfonen, og han peger på, at klimaforandringer allerede i dag påvirker verdens fattigste befolkning.

[quote align="right" author=""]Det står også højt på de udviklede landes dagsorden, at man på COP19 får en bedre forståelse af begrebet ’loss and damage’.[/quote]

Den første af COP-forhandlingerne har derfor øget presset på EU for at udvise større lederskab. De ambitiøse lande i EU har ikke fået resten af unionen med på at hæve reduktionsniveauet fra det nuværende mål på 20 pct. i 2020, og det er ifølge forhandlere fra ulandene ikke længere nok til at kunne kalde sig en rollemodel blandt ilande. Det bruger udviklingslandene til at sætte spørgsmålstegn ved EU’s klimalederskab, hvilket forstærker presset på EU i forhandlingerne.

Presset ligger både på den korte bane, hvor udviklingslandene vil have mere finansiering og aftaler om handling inden 2020, men også i forhold til de langsigtede mål i 2050, hvor EU endnu ikke har besluttet det præcise mål for reduktioner.

Det står også højt på de udviklede landes dagsorden, at man på COP19 får en bedre forståelse af begrebet "loss and damage", der dækker over kompensation for uoprettelige skader forårsaget af klimaforandringer. Her står ilandene – med USA i spidsen – stejlt i forhandlingerne af frygt for størrelsen på kompensationen.

USA og Kina handler – men kun nationalt

I USA har Obama siden sit genvalg lagt en mere aggressiv linje i klimapolitikken ved at bruge sine særlige beføjelser som præsident til at regulere CO2-udledningen gennem den amerikanske miljøstyrelse. Det gælder i særdeleshed planerne om at regulere CO2-udledning hos eksisterende kraftværker og derved flytte energiproduktionen væk fra kul, men energieffektivitet er også kommet på agendaen i hidtil uset grad i USA. Endelig er skifergas-eventyret også en stor del af forklaringen på, at USA er lykkedes med at nedbringe emissionerne over de sidste godt fem år.

[quote align="left" author=""]Den første uge af forhandlinger i Polen har ikke været lovende, men hvis de store spillere gør det klart, at handling er nødvendig, kan konferencen stadig overraske positivt.[/quote]

Men USA bliver i Polen beskyldt af udviklingslandene for ikke at være villig til at få forhandlingerne om "loss and damage" og klimafinansiering videre. USA har i oktober meldt klart ud, at et nyt stort kompensationssystem ikke er realistisk i den nærmeste fremtid. Det betyder, at hvis kompensationer skal adresseres, skal det foregå inden for det eksisterende system for klimafinansiering. Det er udviklingslandene meget imod.

I Kina har problemer med luftforeningen været styrende for et betydeligt skift mod mere vedvarende energi, store investeringer i offentlig transport og regulering af udledninger fra industrien. Indsatsen ser også ud til at virke, for i 2012 lykkedes det kineserne at afkoble den økonomiske vækst fra vækst i CO2-udledinger, så Kina i 2012 "kun" udledte 3 pct. mere CO2 end året før på trods af større økonomisk vækst.

Kina og USA har også lanceret et bilateralt samarbejde, hvor formålet er at håndtere klimaforandringer. Det har allerede ført til konkrete tiltag, men både Kina og USA mangler at oversætte national handling til de internationale forhandlinger om en global klimaaftale. Kineserne står stadig stejlt på deres nationale suverænitet og spiller på deres historiske rolle som en del af udviklingslandene, og USA er meget påpasselige med at love flere penge til at håndtere klimaindsatsen i de mest udsatte lande.

I denne uge ankommer ministrene til Warszawa, og med dem kommer også større muligheder for at finde kompromiser og forhandlingsløsninger. Den første uge af forhandlingerne i Polen har ikke været lovende, men hvis de store spillere gør det klart, at handling er nødvendig, kan konferencen stadig overraske positivt.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Ti stille og stol på dine medarbejdere Næste artikel Cognitive computing skalerer vores intelligens

Post-crash-økonomerne er ved at blive voksne

Post-crash-økonomerne er ved at blive voksne

I Storbritannien præger bevægelsen Rethinking Economics allerede erhvervsliv, styrelser, ministerier – og endda nationalbanken. De første studenteroprørere på økonomistudierne arbejder nu mange steder i samfundet og er i gang med at sætte deres præg på det.

Økonomisk Institut: Vi underviser allerede meget bredt

Økonomisk Institut: Vi underviser allerede meget bredt

De studerendes kritik af et for snævert pensum på økonomistudiet rammer forbi, siger institutleder på Økonomisk Institut ved Københavns Universitet. Tidligere overvismand ser Rethinking Economics som et svagt oprør uden meget klare alternativer.

Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Den danske virksomhed Enorm Biofactory vil dyrke larver til produktion af insektprotein, som vil kunne anvendes som tilskud i fødevarer og i fiskefoder. ”Vores mål er at komme så tæt som muligt på et nulspildsanlæg,” siger administrerende direktør Carsten Lind Pedersen

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Julie Rokkjær Birch er ny direktør på Kvindemuseet. Mandag Morgen har spurgt hende om, hvad hun har set, læst og lyttet til for nylig, og hendes anbefalinger byder på alt fra historie til science fiction og spiritualitet.

EU rører på sig som global stormagt

EU rører på sig som global stormagt

EU-landene aftvang før påske historiske handelspolitiske indrømmelser fra Kina. Det er kun det seneste eksempel på, at EU så småt begynder at træde i karakter som en global stormagt.

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.