Koalition af klimaskurke truer COP-forhandlinger

COP19 går mandag ind i sin afsluttende fase, når ministre fra hele verden støder til. Men en ny koalition af ilande truer med at afspore forhandlingerne, mens værtslandet, Polen, promoverer kul på sidelinjen.

Fredag morgen meddelte den japanske delegation ved COP19, at landet ikke kan leve op til sin forpligtelse til at reducere CO2-udledningen med 25 pct. ift. 1990-niveau. I stedet vil Japan, der er verdens femtestørste udleder af CO2, øge sine emissioner med 3 pct. frem mod 2020.

Det er en meget markant ændring af ambitionsniveauet, og konsekvenserne for de internationale forhandlinger kan blive betydelige.

Forklaringen på denne U-vending skal ifølge japanerne selv findes i Fukushima-katastrofen og den efterfølgende udfasning af atomkraft. Den sidste japanske atomreaktor blev slukket i september i år, og nedlæggelsen af atomkraftværkerne har øget Japans forbrug af kul og gas.

Men skiftet væk fra atomkraft er langtfra nok til at forklare en så markant ændring i målsætningen, og japanerne er da også blevet mødt med kraftige reaktioner fra EU og Kina samt en række ngo’er, der påpeger, at energieffektiviseringer og vedvarende energi vil kunne holde landet på sporet af de gamle reduktionsmål.

Japans udmelding er en våd klud i hovedet på forhandlerne ved COP19, og flere iagttagere frygter, at det kan sætte gang i en negativ spiral, hvor ilande begynder at slække på ambitionerne. Men Japan er ikke det eneste land, der har forkastet en ambitiøs klimapolitik.

Koalitionen af klimaskurke

I Australien er en ny, konservativ regering tiltrådt i september i år, og den giver ikke meget for den gamle regerings klimaindsats. Australien har en af verdens mest CO2-intensive økonomier pga. stor andel af kul i energiforsyningen og er samtidig storeksportør af kul til andre lande.

Følg Esben Alslund-Lanthén

Den nye regering har siden den tiltrådte forsøgt at få tilbagerullet en lov om klimaskat vedtaget af den gamle regering. Samtidig har den nye regering signaleret, at en ændring af reduktionsmålene også kan komme på tale.

Japans udmelding har utvivlsomt banet vejen og gjort det nemmere for Australien at følge trop. Ved COP19 er Australien også et af de få ilande, der har valgt ikke at sende en minister til at styre forhandlingerne, og det sender et klart signal om, at ambitionsniveauet og forhandlingsvilligheden er lav.

Canada har officielt meddelt deres støtte til australiernes tilbagerulning af klimaskatter. Canadierne er lige så afhængige af energi fra fossile kilder og har de seneste år oplevet et økonomisk meget givtigt boom i produktionen af olie fra tjæresand, der er en af de mest karbonintensive energiformer.

Hertil kommer den meget omtalte kul-konference, som det polske formandskab afholder under COP19. Den sætter endnu en gang en tyk streg under polakkernes plads allerbagerst i vognen i EU og de internationale klimaforhandlinger.

Sammen udgør Australien, Canada, Polen og Japan en koalition af klimabagstræbere blandt ilandene, som står stejlt i forhandlingerne, og som besværliggør fremskridt frem mod Paris i 2015, hvor en global aftale gældende fra 2020 skal vedtages.

Pres på EU

Fordi enkelte lande kan blokere hele processen i FN-systemet, lægger flere ulande nu pres på EU, som de opfordrer til handling, når andre ikke gør det.

Den nye koalition af klimaskeptiske lande og tyfonen i Haiyan har gjort de mest udsatte udviklingslande bekymrede, og de skruer nu op for kritikken af de manglende resultater fra COP-processen. Filippinernes forhandler har nu sultestrejket i en uge i sympati for ofrene for tyfonen, og han peger på, at klimaforandringer allerede i dag påvirker verdens fattigste befolkning.

[quote align="right" author=""]Det står også højt på de udviklede landes dagsorden, at man på COP19 får en bedre forståelse af begrebet ’loss and damage’.[/quote]

Den første af COP-forhandlingerne har derfor øget presset på EU for at udvise større lederskab. De ambitiøse lande i EU har ikke fået resten af unionen med på at hæve reduktionsniveauet fra det nuværende mål på 20 pct. i 2020, og det er ifølge forhandlere fra ulandene ikke længere nok til at kunne kalde sig en rollemodel blandt ilande. Det bruger udviklingslandene til at sætte spørgsmålstegn ved EU’s klimalederskab, hvilket forstærker presset på EU i forhandlingerne.

Presset ligger både på den korte bane, hvor udviklingslandene vil have mere finansiering og aftaler om handling inden 2020, men også i forhold til de langsigtede mål i 2050, hvor EU endnu ikke har besluttet det præcise mål for reduktioner.

Det står også højt på de udviklede landes dagsorden, at man på COP19 får en bedre forståelse af begrebet "loss and damage", der dækker over kompensation for uoprettelige skader forårsaget af klimaforandringer. Her står ilandene – med USA i spidsen – stejlt i forhandlingerne af frygt for størrelsen på kompensationen.

USA og Kina handler – men kun nationalt

I USA har Obama siden sit genvalg lagt en mere aggressiv linje i klimapolitikken ved at bruge sine særlige beføjelser som præsident til at regulere CO2-udledningen gennem den amerikanske miljøstyrelse. Det gælder i særdeleshed planerne om at regulere CO2-udledning hos eksisterende kraftværker og derved flytte energiproduktionen væk fra kul, men energieffektivitet er også kommet på agendaen i hidtil uset grad i USA. Endelig er skifergas-eventyret også en stor del af forklaringen på, at USA er lykkedes med at nedbringe emissionerne over de sidste godt fem år.

[quote align="left" author=""]Den første uge af forhandlinger i Polen har ikke været lovende, men hvis de store spillere gør det klart, at handling er nødvendig, kan konferencen stadig overraske positivt.[/quote]

Men USA bliver i Polen beskyldt af udviklingslandene for ikke at være villig til at få forhandlingerne om "loss and damage" og klimafinansiering videre. USA har i oktober meldt klart ud, at et nyt stort kompensationssystem ikke er realistisk i den nærmeste fremtid. Det betyder, at hvis kompensationer skal adresseres, skal det foregå inden for det eksisterende system for klimafinansiering. Det er udviklingslandene meget imod.

I Kina har problemer med luftforeningen været styrende for et betydeligt skift mod mere vedvarende energi, store investeringer i offentlig transport og regulering af udledninger fra industrien. Indsatsen ser også ud til at virke, for i 2012 lykkedes det kineserne at afkoble den økonomiske vækst fra vækst i CO2-udledinger, så Kina i 2012 "kun" udledte 3 pct. mere CO2 end året før på trods af større økonomisk vækst.

Kina og USA har også lanceret et bilateralt samarbejde, hvor formålet er at håndtere klimaforandringer. Det har allerede ført til konkrete tiltag, men både Kina og USA mangler at oversætte national handling til de internationale forhandlinger om en global klimaaftale. Kineserne står stadig stejlt på deres nationale suverænitet og spiller på deres historiske rolle som en del af udviklingslandene, og USA er meget påpasselige med at love flere penge til at håndtere klimaindsatsen i de mest udsatte lande.

I denne uge ankommer ministrene til Warszawa, og med dem kommer også større muligheder for at finde kompromiser og forhandlingsløsninger. Den første uge af forhandlingerne i Polen har ikke været lovende, men hvis de store spillere gør det klart, at handling er nødvendig, kan konferencen stadig overraske positivt.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Ti stille og stol på dine medarbejdere Næste artikel Cognitive computing skalerer vores intelligens
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.