Københavns digitale vækstmiljø er i den europæiske superliga

Hvis du går rundt med et nyt digitalt forretningseventyr a la Just Eat, Skype eller AirHelp i maven, skal du ikke slå dig ned i Athen, Sofia eller Valletta på Malta. Chancerne for at brænde igennem som digital iværksætter eller ditto scaleup er betydelig større i Nordeuropa, hvor byer som London, Amsterdam og de tre nordiske hovedstæder Stockholm, Helsinki og København kan fremvise de bedste rammer for at drive digital forretning.

Det viser det nye European Digital City Index, der rangerer 35 europæiske byer, herunder alle 28 hovedstæder i EU, i forhold til hvor attraktive de er at være digital henholdsvis startup- og scaleup-virksomhed i. Indekset er udarbejdet for tænketanken European Digital Forum af den britiske velgørende fond Nesta, der har som mission at støtte innovation i bred forstand.

European Digital City Index kortlægger ud fra store mængder af data 10 overordnede temaer for både startups og scaleups som for eksempel adgang til kapital, digital infrastruktur, iværksætterkultur og leveomkostninger, som hver især er inddelt i samlet set 38 undertemaer. Alt efter hvordan en by klarer sig i forhold til de øvrige byer under det enkelte tema og dets undertemaer, får den en rangering fra 1 til 35, hvor 1 er bedst.

[graph title="Europas digitale vækstkort" caption="Figur 1  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/86444-next_fig01_europas-digitale-vaekstkort_web.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/12d5d-next_fig01_europas-digitale-vaekstkort_web.png" text="Uanset om man er digital startup- eller scaleup-virksomhed, så finder man de bedste europæiske forhold for vækst mod nord"]Kilde: European Digital City Index, 2015 [/graph]

Indekset er tænkt som en slags interaktiv guide til digitale virksomheder, der ønsker information om de lokale økosystemers styrker og svagheder, så de kan planlægge ud fra det. Politiske beslutningstagere kan formentlig også blive klogere, hvis de dykker ned i de store mængder data, som indekset indeholder. For eksempel giver det mulighed for at benchmarke byerne og identificere de områder, der skal prioriteres politisk.

London er mest attraktiv

Det overordnede tema ”adgang til kapital” indeholder eksempelvis de tre undertemaer: ”muligheder for early-stage-finansiering”, ”muligheder for late-stage-finansiering” og ”muligheder for crowdfunding”. På det område kan London samlet set tilbyde de bedste forhold, efterfulgt af Paris, Amsterdam og København på fjerdepladsen, mens storbyer som München (8), Madrid (13) og Rom (25) halter efter.

London er også overordnet set det bedste sted at drive digital virksomhed blandt de 35 byer. Det skyldes først og fremmest byens position som finansielt kraftcenter, hvilket blandt andet indebærer, at man kan mønstre Europas mest veludbyggede industri for venturekapital, men også at en række universiteter i absolut topklasse er placeret i den engelske hovedstad. Desuden ligger Silicon Roundabout, der er Europas fremmeste udfordrer til Silicon Valleys position som verdens største og mest betydningsfulde klynge for højteknologiske virksomheder, i East London.

Succesen har dog også en pris, når så mange virksomheder kæmper om de samme digitale talenter. Når det gælder virksomhedernes lønomkostninger, scorer London ifølge indekset således absolut dårligst som nummer 35 – København er nummer 34 – ligesom de ekstremt høje leveomkostninger til især bolig også trækker ned i det samlede regnskab. Her scorer London igen lavest, mens København her er nummer 33.

København: Godt og skidt

København er en solid nummer 5 på listen for både startups og scaleups. Overordnet tæller det i Danmarks favør, at vi har den højeste andel indbyggere med en internetforbindelse i Europa. Derudover er vi ifølge The Global Creativity Index 2015 den femte mest kreative nation i verden, men den højest placerede europæiske. Og endelig tæller det også positivt, at vi som befolkning altid ender i top i diverse tillids- og lykkeundersøgelser.

Forfatterne bag European Digital City Index bemærker, at Københavns relativt høje placering måske kommer bag på nogle, ikke mindst på grund af vores blandt investorer berygtede skattesystem. Det favoriserer ikke just investeringer i for eksempel startups, sammenlignet med de lande, vi konkurrerer mod. Dertil trækker det også ned, at vi opleves som et land uden den store tradition for iværksætteri og innovation. Sammenlignet med andre europæiske storbyer har vi et relativt lavt antal startups pr. indbygger, og det samme gælder antallet af højvækstvirksomheder, de såkaldte scaleups. Desuden hersker der en forestilling i udlandet om, at den højteknologiske innovation herhjemme primært drives af store, veletablerede virksomheder og ikke af startupmiljøet selv.

Alligevel vurderes København til at være den femte bedste europæiske storby at være digital virksomhed i. Det skyldes primært, at København scorer højt på parametre som forretningsmiljø, adgang til kapital og en velfungerende infrastruktur. På de tre områder er hovedstaden placeret som henholdsvis nummer 1, 4 og 2 i Europa.

Kilde: European Digital City Index 2015

Forrige artikel Danske startups har brug for højtflyvende engle Danske startups har brug for højtflyvende engle Næste artikel Taltrylleri for milliarder pynter offentlige forskningspenge Taltrylleri for milliarder pynter offentlige forskningspenge

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Sådan vil det nye parlament  forandre EU’s klimapolitik

Sådan vil det nye parlament forandre EU’s klimapolitik

Europa-Parlamentet har fået en ny klimapolitisk akse, der strækker sig fra det yderste venstre til den liberale gruppe. Flere medlemslande presser også på for en mere ambitiøs klimapolitik. Men forvent ikke nogen klimarevolution. EU-landene overopfylder allerede de aftalte klimamål. Derfor vil der næppe komme de store systemændringer, som de mest klimabekymrede vælgere drømmer om.

10 træk der skaber en enestående medarbejder

10 træk der skaber en enestående medarbejder

KOMMENTAR: Enestående medarbejdere besidder ikke gudgivne personlighedstræk; de læner sig op ad nogle enkle hverdagsagtige følelsesmæssige kompetencer, som alle kan tage ind i deres repertoire. Her er 10 ting, det er værd at fokusere på.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.