VIDEO: Morgendebat om velfærdsmilliarder // Gratis filmvisning med CPH:DOX // Kom til valgmøde med Alternativet
Fredagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på morgendebat om velfærd. Om eftermiddagen viser CPH:DOX dokumentaren 'Democracy LTD', og til sidst overlades gården til Alternativet.
Morgendebat: Milliarder til velfærd. Hvor skal pengene komme fra?
Kom til morgendebat, hvor vi diskuterer velfærden anno 2019 med blandt andre Magnus Heunicke (S), økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA), Trine Torp (SF) og innovationsminister Sophie Løhde (V).
Hvornår: Fredag 24. maj, klokken 08.30-09.30
Læs mere, og tryk deltag på Facebook.
Opdatering – se video fra debatten her:
CPH:DOX x Altinget: Politikerlede i Europa: 'Democracy LTD'
To dage før europaparlamentsvalget viser CPH:DOX dokumentarfilmen 'Democracy LTD', der havde verdenspremiere på årets festival. Filmen opsummerer den europæiske tilstand anno 2019: Fra nationalismens comeback til De Gule Veste, og fra udflytning af arbejdspladser – og til Østeuropa, hvor arbejdspladserne flytter hen. Utilfredsheden er voksende, men man bliver meget klogere på konflikten mellem interesser, når man lytter til folket selv.
Efter filmen inviterer vi til EU-parterapi mellem folketingspolitiker og EP-kandidat Rasmus Nordqvist (ALT) og EU- og international chef i Dansk Erhverv Lasse Hamilton Heidemann. Konfliktmægler Mie Marcussen leder terapisessionen. Arrangementet er gratis og åbent for alle, og der kan købes drikkevarer i baren.
Hvornår: Fredag 24. maj, klokken 16.00-18.00
Læs mere og tryk deltag her.
Mød Partierne: Alternativet
Vær med, når Alternativet overtager Altinget og Mandag Morgens gård klokken 18.30-23.00. Her bliver partiets topfolk først udspurgt af redaktionens journalister, hvorefter partiet sætter dagsordenen. Fra Alternativet kommer blandt andre partiformand Uffe Elbæk, Rasmus Nordqvist og Carolina Magdalene Maier.
Arrangementet er åbent for alle, og der kan købes drikkevarer i baren. Gården og baren er åben fra klokken 16.30, hvor CPH:DOX og Altinget starter aftenen med at vise dokumentarfilmen 'Democracy LTD'.
Hvornår: Fredag 24. maj, klokken 18.30-23.00