Kommerciel lyskunstner

Det begyndte egentlig som et kunstprojekt, en urban lysskulptur, der skulle indfange solenergi om dagen og projicere dekorative farver ud i det københavnske gademørke om natten. Steven Scott havde kreeret endnu en æstetisk installation, han var begejstret for. Men i sidste øjeblik glippede finansieringen. Solenergiskulpturen manglede et formål, lød kritikken.

3 år senere kan den autodidakte scenograf, teaterdirektør og installationsdesigner skrive cleantechiværksætter på visitkortet. Det fallerede kunstprojekt blev begyndelsen på et forretningseventyr med et formål og større kommerciel rækkevidde, end den engelskfødte lyskunstner havde turdet drømme om: Udviklingen af solcellemaster til gadebelysning, der ikke bare er energineutrale, men har potentialet til at producere mere strøm, end de forbruger. Med ét stod Steven Scott i spidsen for en industriel masseproduktion.

“For en ikke-kommerciel kunstner som mig har det uden tvivl været min karrieres største udfordring,” siger Steven Scott: “Men jeg har altid været drevet af lys og af at lave noget, som kan gavne miljøet, så for mig var det naturligt at gribe muligheden for at kommercialisere en idé, der samtidig kan reducere vores CO2-forbrug.”

Siden designet blev patenteret i 2008, har Steven Scott rejst et betydeligt 2-cifret millionbeløb til projektet, og virksomheden Scotia forventer at have sorte tal på bundlinjen i 2012. Målet er at opnå en markedsandel i Europa på 15-20 pct. i 2015. På lidt længere sigt er forretningspotentialet større endnu: I løbet af de kommende år, skal EU-landene have udskiftet omtrent 30 pct. af de mere end 55 millioner lamper, der i dag oplyser de europæiske veje.

“Min langsigtede drøm er, at alle motorveje i verden skal være oplyst af sol-energi,” siger Steven Scott.

Umiddelbart kan det se ud, som om den kreative kunstner er kommet langt væk hjemmefra. I 1980’erne og 90’erne var han direktør for en række prominente teatre og operahuse i London, Berlin og Amsterdam. I 00’erne dedikerede han sin tid til at dyrke lyskunsten. Men for Steven Scott har rejsen mod den bæredygtige gadebelysning været naturlig og nærmest “uundgåelig,” siger han i dag:

“I teatret arbejdede jeg med lys i et mørkt rum, i installationerne arbejdede jeg med lys i arkitekturen. Nu har jeg bevæget mig helt ud i det fri og arbejder med solens lys. Så på en måde er cirklen sluttet,” siger han.

De mange år i teaterverdenen har lært ham at arbejde intuitivt og nysgerrigt. Men også at få et team til at fungere og for alt i verden overholde en deadline. Modsat arkitekturens verden, hvor store forsinkelser og overskridelser af budgettet bliver betragtet som en selvfølge, er teaterverdenen uhyre fokuseret på at overholde tidsfristerne. Den præcision og målrettethed har Steven Scott taget med sig over i sit kommercielle virke:

“Jeg brænder for at beskæftige mig med områder, jeg ikke er ekspert i, og så gøre alt, hvad jeg kan, for at blive det. Jeg har nok en naturlig drift mod udfordringer og et drive for altid at levere til tiden. Når jeg tager en udfordring, slipper jeg ikke, før succesen er i hus,” siger han.

Ifølge Jesse Lilley, der er en af drivkræfterne bag kommercialiseringen af Scotia, er Steven Scott så godt som umulig at slå ud af kurs eller få til at give op. Han har en ukuelig optimisme, også når alle andre begynder at miste modet.

“I kraft af sin baggrund i kunsten arbejder han målrettet på at opnå den perfekte performance. ’The show must go on’, som de siger i teatret.”