Kommunale topchefer venter boom i udlicitering
Et marked til 40 milliarder kroner
Efter års stilstand er der nu udsigt til et egentligt gennembrud for udlicitering af kommunale opgaver. To ud af tre kommunaldirektører venter, at udliciteringsgraden i deres nye kommune vil stige i løbet af de næste fire år. Det fremgår af et rundspørge til Det Kommunale Toplederpanel. I HTS er man opmuntret over meldingen. “Der er ingen tvivl om, at et tøbrud er i gang, ” siger chefkonsulent Henrik Friis. Hans analyser viser, at det potentielle marked for de mange sultne leverandører udgør 30-40 milliarder kr. Formand for Udliciteringsrådet, Erik Bonnerup, finder signalerne opmuntrende. “Netop nu er der en unik mulighed for at se med friske øjne på, om man ikke kan gøre det billigere og bedre for borgerne, ” siger han. Analyser af årsagerne til, at gennembruddet har ladet vente på sig, peger på både mentale og politiske barrierer. Serie | Nye kommuner - nye brudflader