Kommunaldirektører klar til hårdere prioriteringer i velfærden

Krisebevidstheden i landets 98 kommuner har aldrig været større, og nu melder kommunaldirektørerne sig klar til at foretage endnu stærkere prioriteringer i velfærdsopgaverne. Det er en forudsætning for at bevare velfærdssamfundet, at den offentlige service og velfærd målrettes de borgere, der har de største behov.

Sådan lyder meldingen fra kommunaldirektørernes formand, Bjarne Pedersen. Han ser prioriteringsdiskussionen som en naturlig – og i nogle tilfælde positiv – konsekvens af statens krav om økonomisk tilbageholdenhed, som har ført til en voldsom opbremsning i kommunernes forbrug.

Se hele interviewet med Bjarne Pedersen her:

Se Mandag Morgens interview med Bjarne Pedersen

”Vi er meget fokuserede på, at den offentlige service skal målrettes til dem, der har behov for den. Jeg tror helt grundlæggende, at vi opfatter det som noget af det vigtigste for at bevare velfærdssamfundet. Det er åbenlyst for enhver, at de, der modtager velfærd, også skal være dem, der har behov for velfærd. Der er ikke nogen kommunalt ansatte, som synes, det er en god ide, at der ydes velfærd til nogen, som ikke har behovet.”

Bjarne Pedersen, der også er kommunaldirektør i Rudersdal Kommune, erkender desuden, at de offentlige velfærdsydelser hidtil ikke har været underkastet den nødvendige kritiske vurdering:

”Jeg synes, man har været rundhåndet. Og jeg tror, det er en af krisens positive følger, at man lige kigger sig lidt over skulderen og siger: ’Skulle, kunne og bør vi ikke målrette det til dem, som virkelig har behov?’”

Dermed ligger Bjarne Pedersen på linje med et stort flertal af Mandag Morgens Velfærdspanel, som i et nyligt offentliggjort survey erklærede sig klar til at prioritere velfærdsopgaverne skarpere. Blandt panelets 3.000 medlemmer, der tæller ledere i den offentlige, private eller frivillige sektor, er hele 81 pct. helt eller delvis enige i, at adgangen til offentlige velfærdsydelser skal differentieres, så ”offentlige tilbud målrettes og prioriteres de borgere med størst behov.”

Læs også "Offentlige ledere: Mindre velfærd til de rige"

Ros for reformiver

Tidligere har Bjarne Pedersen ellers kritiseret politikerne i Folketinget for at være ude af trit med befolkningen, når det gjaldt spørgsmålet om prioriteringer i velfærden. Men i dag medgiver han, at krisebevidstheden med flere års forsinkelse har bidt sig fast bag murene på Christiansborg.

[quote align="right" author=""]Vi forsøger at lave realistiske budgetter, når vi lægger dem. Men i det arbejde, som så pågår, forsøger vi jo hele tiden at lade være med at bruge flere penge end højst nødvendigt.[/quote]

”Folketinget er i gang med en reformdagsorden, som vi ikke har set mage til i 15-20 år. Min kritik er ikke så omfattende, som den var sidste år, for der var det påfaldende, at Folketinget ikke havde opdaget, at der var smalhals her i landet. Der var ikke nogen vilje til virkelig at gå til vaflerne. Det er der nu, og der er søsat rigtig mange store reformer. Det er både fornuftigt og nødvendigt, og det ser vi frem til at arbejde med at virkeliggøre i de kommende år,” lyder det fra Bjarne Pedersen.

Han nævner bl.a. sanktionslovgivningen som en vigtig forudsætning for, at kommunerne overholder deres budgetter. Den giver regeringen mulighed for at skride ind med betydelige økonomiske sanktioner, hvis de kommunale budgetter skrider.

Og noget tyder i hvert fald på, at den nye økonomiske virkelighed for alvor er ved at sætte sig igennem i den kommunale forvaltning. I 2011 brugte kommunerne 5,7 milliarder kr. mindre end budgetteret på service og velfærd, og de foreløbige tal peger på, at den kommunale spareiver har været endnu større i 2012. Det er en tendens, som ifølge Bjarne Pedersen vil fortsætte:

[quote align="left" author=""]Kommunesammenlægninger kan man lave i hovedstadsområdet med betydelig effekt, men det ligger ikke ligefor i provinsen.[/quote]

”Jeg tror, vi også kommer til at bruge færre penge i 2013. Men vi laver et budget, som vi tror på, når vi laver det. Vi forsøger at lave realistiske budgetter, når vi lægger dem. Men i det arbejde, som så pågår, forsøger vi jo hele tiden at lade være med at bruge flere penge end højst nødvendigt.”

Han afviser, at det er udtryk for dårlig budgetplanlægning, når kommuner bruger så langt mindre end budgetteret, men ser det i stedet som et udtryk for kommunernes høje krisebevidsthed. Ifølge Bjarne Pedersen betyder det, at tusindvis af offentlige ledere agerer mere økonomibevidst end tidligere.

Sammenlægninger er ikke på tapetet

En af de allerstørste kommunale udfordringer er den massive fraflytning fra landets udkantskommuner, der dræner dem for ressourcer og efterlader store økonomiske huller i form af manglende skatteindtægter.

Et eksempel er Lolland Kommune, som forventer, at mindst 600 indbyggere vil flytte i løbet af 2013, hvilket kommer til at betyde 40-50 millioner kr. mindre i kommunekassen. Bjarne Pedersen betegner situationen som ”et stort nationalt problem”, som man endnu ikke har fundet ud af at håndtere – hverken i kommunerne eller på nationalt niveau.

Men selv om udfordringen lige nu tegner til at blive endnu større i de kommende år, mener han ikke, at sammenlægninger af de befolkningstynde kommuner kan være med til at ruste dem bedre til at stå imod ressourceflugten.

”Geografien sætter nu et eller andet sted en begrænsning for det meningsfulde i at snakke kommunesammenlægninger i Jylland og på Fyn, Lolland-Falster og Region Sjælland. Det tror jeg ikke står ligefor. Kommunesammenlægninger kan man lave i hovedstadsområdet med betydelig effekt, men det ligger ikke ligefor i provinsen,” siger han – med henvisning til, at kommunerne i landets yderområder i forvejen er ganske store.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu