Kommunalt oprør mod statens overstyring breder sig

Skolelederne, socialcheferne, socialrådgiverne, miljøcheferne og FTF slutter sig nu til kommunaldirektørernes oprør mod statslig detailstyring. Område for område, fra skoler og jobcentre til naturgenopretning, oplever de, at statens kontrol og dokumentationskrav går ud over effektiviteten, fagligheden og i sidste ende  kvaliteten af den service, de leverer. “Jeg har ikke kunnet finde noget, der går i den rigtige retning. Tværtimod er der mere og mere detailstyring,” siger socialchefernes formand, Ole Pass. De kommunale ledere og ansatte får nu støtte fra et folketingsflertal udenom regeringen. Fra Enhedslisten til Liberal Alliance kræver kommunalordførerne, at økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager skruer ned for overstyringen.

Jens Reiermann

Skolelederne, socialcheferne, socialrådgiverne, miljøcheferne og FTF tilslutter sig nu den skarpe kritik, som kommunaldirektørerne i sidste uge lancerede i et usædvanlig åbenmundet oprør mod en stribe ministres overstyring af kommunernes arbejde. På hver deres fagområde bekræfter de, at bureaukrati og statslig detailstyring er gået over gevind.

”Miljøministeriet er så langt nede i detaljerne, at det slet ikke giver mening,” siger centerchef for Miljø og Natur i Næstved Kommune, Hanne Stensen Christensen, der også er formand for miljøcheferne i Kommunalteknisk Chefforening, KTC.

Hun bakkes op af formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Majbrit Berlau, der advarer om, at statsligt bureaukrati ligefrem hæmmer kommunerne i at løse deres opgaver:

”Vi kan jo ikke hjælpe borgerne ude på jobcentrene, når vi sidder det meste af tiden foran skærmen med vores indberetninger,” siger Majbrit Berlau.

De nye kritikere peger i lighed med kommunaldirektørerne på, at regeringen svigter sit eget erklærede ønske – og løfte – om at gøre op med bureaukratisering af den offentlige sektor og i stedet præcisere de mål og resultater, som kommunerne og deres ansatte skal nå. Ministrenes deltaljerede indblanding i, hvordan de 500.000 kommunalt ansatte løser deres daglige opgaver, skader de ansattes arbejdsglæde og er udtryk for mistillid til deres faglige dømmekraft, mener bl.a. Andy Andresen, der er udviklingschef i FTF.

“Ledere og medarbejdere i den offentlige sektor har en oplevelse af at blive styret og blive begrænset i deres mulighed for at udøve faglige skøn og have et fagligt frirum,” siger han til Mandag Morgen.

En af landets mest erfarne kommunale embedsmænd, socialchefernes formand, Ole Pass, kan heller ikke se tegn på, at regeringens lovede tillidsreform er blevet til noget.

”Nej, det kan jeg ikke. Jeg har ikke kunnet finde noget, der går i den rigtige retning. Tværtimod er der mere og mere detailstyring, ikke mindst på beskæftigelsesområdet,” siger han og uddyber:

”Det sker med udmelding af statslige mål. Det sker med opfølgning og kontrol af, om vi nu lever op til dem. Det sker med benchmarking-grupper og finansieringssystemer, som er uigennemskuelige i forhold til det, man måler på. Så det er ikke blevet nemmere.”  

Rent vand drukner i papir

Overstyringen kan ske, når ministre og embedsmænd ikke bare fokuserer på mål og resultater, men også opstiller en lang række detaljerede krav, som kommunerne skal opfylde.

Det er for eksempel tilfældet, når miljøminister Kirsten Brosbøls embedsmænd i Naturstyrelsen beder kommunerne om at føre Vandmiljøplanen ud i livet.

Den skal give danskerne renere vand. Samlet set er der tale om en af de større genopretninger af naturen i Danmark, der bl.a. etablerer vådområder, som kan opsuge kvælstof fra landbruget.

Ved Evengrøften i Næstved skulle vådområder genetableres ved at standse en pumpe og dermed genskabe ådalens lavvandede søer. Det ville nedsætte mængden af kvælstof, der i dag føres gennem den lille å og ud i Karrebæksminde Fjord.

Men efter halvandet år er etableringen endnu ikke blevet til noget.

”I begyndelsen så det ud til, at vi skulle udarbejde en forundersøgelse, der kunne påvise, at genopretningen kunne lade sig gøre. Nu skal vi stort set udarbejde et fuldt oplyst og gennemberegnet projekt, selv om vi ikke ved, om Naturstyrelsen kan godkende projektet,” siger miljøchef Hanne Stensen Christensen.

I tilsvarende projekter udarbejder kommunerne alene en forundersøgelse, der afklarer om projektet teknisk set kan gennemføres. I den forbindelse kontaktes berørte lodsejere for at høre, om de kan støtte gennemførelsen af et projekt. Denne gang har Hanne Stensen Christensen måttet bede rådgivende ingeniører beregne, præcis hvor mange kvadratmeter der kan blive oversvømmet på alle tidspunkter af året.

”Hver eneste gang, Naturstyrelsen beder om mere dokumentation, giver det ekstraarbejde. Det kan tage flere måneder at indsamle og bearbejde dokumentationen,” siger hun.

”Vi har talt med lodsejerne og har fået en bevilling af kommunen. Og alligevel kan vi ikke komme i gang, fordi vi hele tiden skal levere nye beregninger. Det er ikke særlig effektivt,” siger Hanne Stensen Christensen, der mener, at Kirsten Brosbøls embedsmænd i Naturstyrelsen ”går for langt ned i detaljerne” i stedet for at overlade den praktiske realisering til Næstved Kommune.

”Det giver ingen mening,” siger hun.

Skæve eksamenskrav styrer folkeskolen

I modsætning til Naturstyrelsens håndtering af vandmiljøplanerne bliver undervisningsminister Christine Antorinis reform af folkeskolen rost for sit fokus på mål og resultater. Og så alligevel ikke, for Antorini holder sig ikke til overordnede mål, men opstiller et helt hierarki af færdighedsmål, som eleverne skal leve op til ved afgangsprøverne efter 9. klasse. Der er ifølge skoleleder Martin Gredal, Rosendalskolen i Ballerup, så mange færdighedsmål, at de kommer til at styre store dele af undervisningen.

”Christine Antorinis reform indeholder rigtig meget fornuftig styring, men det er, som om ministeren og Folketinget stoppede, før de kom til afgangsprøverne i 9. klasse.  Særligt i de skriftlige eksaminer skal eleverne leve op til rigtig mange færdighedsmål,” siger han.

Selv om reformen er regeringens hidtil bedste bud på en styring efter mål og resultater, kan for mange delmål om konkrete færdigheder virke helt på samme måde som de mere detaljerede krav til undervisningen, som de afløser. Så længe minister og folketing holder fast i de traditionelle prøveformer efter 9. klasse, vil både lærere og elever prioritere den træning, der stiller dem bedst i lige netop de færdigheder, som prøven tester. Og så skubbes de ellers så roste hensigter med en mere anvendelsesorienteret undervisning i baggrunden.

”Jeg er ikke uenig i, at eleverne skal testes i deres færdigheder, men de skal jo også kunne anvende færdighederne i praksis. Der bliver mindre tid til den anvendelsesorienterede undervisning, fordi lærerne fokuserer på at øve netop de færdigheder, eleverne bliver testet i,” siger Martin Gredal.

Anders Balle, formand for skolelederne, fortsætter kritikken. Problemet er, at detaljeringsgraden af de faglige mål skævvrider den ellers velmente målstyring, mener han.

“Formålet med folkeskolen er at styrke eleverne fagligt, socialt og personligt. Men når man kun vurderer elevernes faglige præstationer, så koncentrerer skolerne deres indsats om de faglige formål med folkeskolen for at få ordentlige resultater, og så kan jeg godt blive bekymret for de andre mål,” siger Anders Balle.

Mette Frederiksens reformrekord: Nul afbureaukratisering

På jobcentrene står reformerne som ingen andre steder i det offentlige bogstaveligt i kø. En reform af kontanthjælp og en reform af førtidspensionerne er gennemført, en beskæftigelsesreform står på dagsordenen, og til sommer er regeringen klar med en reform af sygedagpengeområdet.

Her har regeringen med andre ord haft en nærmest enestående mulighed for at gennemføre sin afbureaukratisering, så meget mere som netop arbejdet på jobcentrene er et af de tættest regulerede områder inden for den offentlige sektor.

”Det er positivt, at reformerne lægger op til en mere helhedsorienteret indsats, så vi virkelig kan sætte den enkelte borger i centrum. Men handler det om afbureaukratisering, er vi ikke kommet ret langt. Der er luget ud i enkelte proceskrav, men der er også kommet nye til,” siger Majbrit Berlau, der er formand for socialrådgiverne.

Og de nye proceskrav giver mindre plads til socialrådgivernes faglige vurdering af, hvordan arbejdet gribes bedst an. For eksempel arbejder regeringen nu med et forslag om, at socialrådgiverne fremover skal holde samtaler med ledige umiddelbart efter, at de har meldt sig på jobcentrene. I dag skal samtalerne først afholdes efter et halvt år.

”Vi ved, at kvalificerede samtaler virker, men vi kan jo ikke fremtvinge et godt resultat af samtalerne bare ved at følge en køreplan og indkalde de ledige efter en kalender,” siger hun og efterlyser tid til at opbygge relationer mellem den enkelte socialrådgiver og den enkelte borger.

”Det er meget svært at sidde foran et fremmed menneske og sige: Ja, nu skal vi begynde på en behandling af dit misbrug. Det går bedre, når man kender hinanden,” siger hun.

Krav: turbo på tillidsreformen

De offentligt ansattes hovedorganisation FTF, økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager, kommunerne, regionerne, Akademikerne og OAO udarbejdede sidste sommer syv principper for en modernisering af den offentlige sektor. Det første princip understreger, at ”styring i den offentlige sektor skal fokusere på mål og resultater”.

For udviklingschef i FTF Andy Andresen udtrykker de syv principper en ny forståelse mellem staten, kommunerne og lønmodtagernes organisationer om behovet for at afbureaukratisere.

“Ledere og medarbejdere i den offentlige sektor har en oplevelse af at blive styret og blive begrænset i deres mulighed for at udøve faglige skøn og have et fagligt frirum. Derfor taler vi meget om en reel tillidsreform, så vi kan fokusere på kerneopgaven og levere den service, der er relevant for borgeren,” siger han.

Men trods underskriften på aftalen om de syv principper, fremlægger ministrene stadig initiativer, der trækker i den modsatte retning, påpeger han.

“Regeringen må sætte turbo på tillidsreformen og realisere de syv principper. Vi har brug for en bølge, der kan skylle ind over hele den offentlige sektor,” siger han.

Andy Andresen understreger i forlængelse af aftalen om de 7 principper på, at regeringen må alliere sig med kommuner, regioner og involvere ledere og medarbejdere i arbejdet med at forbedre styringen af den offentlige sektor.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu