Kommuner afviser fuld åbenhed om den offentlige service

Hvad må borgerne få at vide om deres kommune? Skal karaktergennemsnittet for kommunens skoler f.eks. lægges ud på internettet, så forældrene selv kan sammenligne? Eller antallet af kvadratmeter pr. beboer på kommunens plejehjem? Det er kernen i en tilspidset konflikt mellem regeringen og kommunerne, der kan gå hen og blive storpolitik, når finansloven skal i hus til efteråret. En rapport fra Finansministeriet fastslår, at borgerne stadig er henvist til mund-til-mund-metoden, når de skal vælge mellem f.eks. skoler, vuggestuer og plejehjem. Kommunernes egen information er uigennemskuelig og mangelfuld. Derfor skal kommunerne tvinges til at oplyse, hvor godt de lever op til en række fastlagte standarder. Oplysningerne skal lægges ind i en offentlig database på internettet. Men kommunerne siger nej. Den kommunale service kan måles på mange måder, og lokale traditioner må bestemme, hvad der skal lægges vægt på. Det giver ensretning, hvis staten tvinger de kommunale institutioner til at konkurrere om at nå nogle ganske bestemte standarder. Samtidig vil en central base blive et brækjern for lokale kræfter, der vil drive serviceniveauet og udgifterne i vejret, advarer KL. Ugebrevet trækker fron-terne op i en konflikt, der kommer til at bestemme fremtidens kommunale landskab.