Kommuner vil spare millioner på bedre hjælp til de svageste

1 pct. af borgerne har så tunge og komplekse sociale problemer, at de tegner sig for 30 pct. af de kommunale velfærdsudgifter. Nu er flere kommuner i gang med at effektivisere indsatsen over for de tungeste sociale borgere. Ekspert forudser milliardpotentiale.

Lone er 45 år og på kontanthjælp. Hun har tre børn. Den ældste på 14 år har det svært i skolen og er begyndt at skære i sig selv. Og Lone selv har dårlig ryg og kronisk hovedpine pga. meningitis. Hun har et begyndende alkoholmisbrug, men håber på at blive godkendt til et flexjob. Familien er i nærmest konstant kontakt til kommunen gennem tilknyttede psykologer, sagsbehandlere, støttepædagoger og en fysioterapeut.

Lone er en af samfundets dyre personer. De forskellige sociale indsatser og ydelser løber op i over 500.000 kr. om året. Hun tilhører den lille gruppe på blot 1. pct. af borgere, der har så tunge og komplekse sociale problemer i bagagen, at de lægger beslag på ca. 30 pct. af de kommunale velfærdsomkostninger.

Men det kan nu være slut. En række af landets kommuner som København, Gribskov, Helsingør, Halsnæs og Lyngby-Taarbæk er i fuld gang med at nytænke og effektivisere indsatsen over for nogle af sine tungeste sociale grupper som misbrugere, plejekrævende førtidspensionister og syge ledige på kontanthjælp. Se tekstboks.

I fuld gang

De har et mål om at kunne spare millioner af kroner og samtidig give folk som Lone og andre udsatte en bedre hjælp og en lettere hverdag.

Fremover skal en sårbar familie med tre børn ikke længere være tilknyttet en række forskellige sagsbehandlere fra hver sin del af kommunen, have fire forskellige ukoordinerede handleplaner og genfortælle sin historie talrige gange til skiftende fagmedarbejdere uden at få skabt en nødvendig tillid.

Kommunerne håber på at blive bedre til at koordinere hjælpen, tænke på tværs af siloerne og have større fokus på de mest effektive løsninger, så de både kan skære udgifterne ned og samtidig forbedre hjælpen.

Halsnæs i Nordsjælland er formentlig den kommune, som er længst fremme på området med at nytænke hele indsatsen for de mest udsatte grupper, og kan dermed blive en slags foregangskommune for andre. Om få uger tager kommunen hul på en helt ny strategi, der kommer til at berøre 750 af de dyreste borgere og forventer at kunne spare over 20 millioner kr. årligt. Direktør i Halsnæs Kommune Lisbeth Rindom har store forventninger til den nye strategi.

”Jeg forventer, at vi kan lave nye løsninger med større effekt for borgerne og samtidig spare millioner af kroner,” siger Lisbeth Rindom.

Store gevinster

Lone er en opdigtet person. Men hun er et typisk eksempel på nogle af de udsatte grupper, som bor i alle landets kommuner. Fælles for dem alle er, at de får massiv hjælp og derfor tegner sig for en meget stor del af kommunernes velfærdsudgifter. De har ofte et omfattende og komplekst behov for hjælp, der går på tværs af de forskellige forvaltninger i kommunen.

Det kan være en misbruger, som har svært ved at slippe sine laster, leve op til sit ansvar som forælder og har lang udsigt til at få et job. Det kan være en ung uden hverken job eller en afsluttet uddannelse, og som er ved havne på samfundets sidelinje som kriminel eller misbruger. Eller det kan være en midaldrende ufaglært kontanthjælpsmodtager med en svær diagnose, som er i tæt kontakt med mange forskellige folk i kommunen – lige fra jobcentret til handicapforvaltningen.

Som regel gør alle medarbejdere deres bedste for at hjælpe folk på fode igen. Men ofte overlapper de enkelte sociale indsatser hinanden. Den ene sagsbehandler ved ikke altid, hvad den anden sagsbehandler laver. En familie med tre børn kan have tre forskellige psykologer tilknyttet. Den manglende koordination kan resultere i, at hjælpen overstiger den enkelte families behov. Og i de mere komplekse sager kan de forskellige former for støtte direkte modarbejde hinanden.

Konsulentfirmaet Implement Consulting Group har specialiseret sig i at effektivisere kommunernes tværgående sociale indsatser. Partner i Implement Tor Nonnegaard-Pedersen mener, at kommunerne har et betydeligt potentiale for at forbedre indsatsen og samtidig spare penge.

”Alle medarbejdere bestræber sig på at gøre deres bedste. Men mange af de borgere med komplekse sociale problemer, vi taler med, har en oplevelse af, at folk ikke taler sammen i kommunen. Og det gør de ofte heller ikke,” siger Tor Nonnegaard-Pedersen og tilføjer:

”I stedet for at have fem eller otte forskellige medarbejdere tilknyttet en familie med hver sin plan, kan man gøre det langt smartere, mere effektivt og billigere ved at se på det samlede behov for en familie på én gang og den samlede økonomi, som er bundet til denne familie. Der er kæmpe store kvalitets- og effektiviseringsgevinster at hente, hvis man har dette overblik. Der er bare ikke så mange, der har det.”

Bedre og billigere hjælp til de dyreste borgere

Figur 1 | Forstør   Luk

Niels, Gertrud og Jakob er eksempler på, hvordan Halsnæs kan spare over 20 millioner kr. på hjælpen til de dyreste borgere.

Kilde: Implement og Halsnæs Kommune.

Halsnæs viser vejen

Halsnæs har arbejdet på at nytænke sin indsats for de mest tunge sociale grupper. Om kort tid kulminerer det store projekt. Her vil de første af omkring 750 borgere – svarende til over 2 pct. af borgerne i kommunen – blive hjulpet på helt nye måder.

”Vi er meget dygtige til at arbejde ned i siloerne. Men der mangler ofte sammenhæng på tværs af kommunen. Vi har oplevet, at vi nogle gange næsten bliver en hindring for borgerne. Vi har så mange medarbejdere i gang med disse borgere, mange forskellige planer og mange ting, som ikke er koordineret. En familie med tre børn kan for eksempel have tre forskellige psykologer inde over – en psykolog for hvert barn. På samme måde skal en familie, som er i gang med noget træning om forældrerollen for at undgå en eventuel anbringelse nok heller ikke lige nu have et aktivt tilbud fra jobcentret,” siger direktør i Halsnæs Kommune Lisbeth Rindom.

Kommunen har kortlagt ni forskellige målgrupper med hver deres komplekse sociale problemer, der går på tværs af de forskellige afdelinger, og som hver især trækker store ressourcer på de offentlige pengekasser. De samlede udgifter til disse folk løber op i knap 200 millioner kr. om året. Se figur 1.

Tanken er, at disse udsatte grupper fremover ikke længere skal mødes med en række vidt forskellige sagsbehandlere med hver deres forskellige kompetencer. Kommunen vil i stedet organisere sig i forskellige teams, der får ansvaret for de mange folk.

F.eks. skal en sårbar familie med tre børn fremover blot være tilknyttet to personer. De to konsulenter vil få ansvaret for at koordinere den samlede hjælp til familien. Den ene konsulent vil f.eks. have ansvaret for beskæftigelse. Den anden konsulent vil mere have fokus på sociale forhold og børnene.

De to konsulenter skal som udgangspunkt stå for 75 pct. af al den hjælp, som familien i dag får fra mange forskellige folk fra kommunen. De to konsulenter kan derudover trække på hjælp fra et ekspertteam i deres bagland. Og de vil i nogle tilfælde skulle trække på specialister.

”Man kan jo ikke erstatte en psykolog eller misbrugsbehandler med en borgerkonsulent. Men borgerkonsulenterne får opgaven med at koordinere, hvad der skal ske, så der ikke bliver sat for meget i gang på én gang,” siger Lisbeth Rindom.

Halsnæs Kommune er i gang med at rekruttere de ledere og 30 medarbejdere, som får ansvaret for at føre den nye strategi ud i livet. Mange fagmedarbejdere og borgere fra de ni målgrupper har været involveret i arbejdet med den nye strategi. Tanken er også at inddrage folks netværk som familie, naboer og kolleger langt mere end i dag.

Som den første – og foreløbig eneste kommune – har Halsnæs også allerede kalkuleret med en økonomisk gevinst på området. Den forventer at spare 13 millioner kr. på næste års budget – svarende til ca. 8,5 pct. af udgifterne til disse borgere. Og i 2018 er der lagt en besparelse på godt 20 millioner kr. ind i budgettet. Nogle af pengene bliver hentet hjem i form af sparede udgifter til sociale indsatser. Andre millioner kommer i pengekassen i form af sparede udgifter til kontanthjælp og andre overførselsindkomster.

”Vi kan ikke effektivisere eller rationalisere mere ned i søjlerne. Der har vi været så mange gange gennem tiderne, at der efterhånden kun er peanuts tilbage. Men vi tror på, at der er noget at hente, når vi arbejder på tværs af søjlerne,” siger Lisbeth Rindom.

Tre store perspektiver

Helsingør er også meget langt fremme på området. Her har man udpeget fem målgrupper med tilsammen 650 borgere. Det er både sårbare unge, misbrugere og udsatte familier. Se tekstboks.

Sådan har de gjort i Helsingør

”Der er tre perspektiver i den her strategi,” siger direktør i Helsingør Kommune, Stine Johansen, og folder dem ud:

”For det første skal det simpelthen give mere værdi for borgerne. Det handler om troen på det enkelte menneskes egne ressourcer. Vi ser jo virkelig socialt hårdt prøvede mennesker, som formår at rykke sig. Vores opgave er at tilvejebringe den støtte og de løsninger, som skal til, for at borgerne rent faktisk kan komme videre.”

”For det andet er den måde, vi håndterer det på i dag, temmelig dyr. Jeg er helt overbevist om, at vi kan gør det bedre og for færre penge. For det tredje er det også et projekt om organisationsudvikling – at udvikle medarbejdere og ledere i forhold til at drive en kommunal forvaltning på tværs af bevillinger, paragraffer, økonomi og fagligheder. Det er faktisk en temmelig stor udfordring,” siger Stine Johansen.

Hun har været en af de stærkeste drivkræfter for at organisere hjælpen til de mest sårbare og dyreste borgere på en ny måde. Store mængder af data er analyseret. Der er nedsat fokusgrupper. Og ledere, medarbejdere og fagfolk har gennem de seneste mange måneder holdt en række workshop for at udpege grupper af folk med komplekse udfordringer i livet og komme med bud på nye løsninger.

”Det er lidt af et puslespil. Vi prøver lidt at gøre op med det meget industrialiserede produktionsregime, som jo vitterligt findes i en kommune. Vi er vanvittigt dygtige til at betjene borgerne i hver vores center, forvaltning og silo. Men den store gevinst ligger ved at få fat i de dyreste 1 til 2 procent af vores borgere med så mange forskellige og komplekse udfordringer i livet ved at arbejde på tværs og hjælpe dem videre,” siger Stine Johansen.

Hun er overvist om, at der – ud over den menneskelige gevinst – også ligger en økonomisk besparelse for kommunen ved at organisere støtten på en anden måde. Men hun vil endnu ikke sætte konkrete beløb på.

”Jeg forventer en årlig tocifret milliongevinst på serviceudgifterne. Men jeg vil være sikker på, at det virker, inden jeg vil begynde at skære det af i vores budget,” siger hun.

Gribskov inddrager flest

Der er ifølge Socialministeriets seneste socialpolitiske redegørelse ca. 57.000 udsatte børn og unge i Danmark i dag. Antallet har ligget nogenlunde stabilt gennem årene på trods af talrige sociale projekter og økonomiske milliardindsprøjtninger. Nogle af de unge har tilknyttet en fast kontaktperson. Andre er i en aflastningsordning hos en plejefamilie eller er anbragt uden for eget hjem på en døgninstitution.

Udgifterne til sårbare og udsatte grupper løber op

Figur 2 | Forstør   Luk

Kilde: Social- og Indenrigs-ministeriet.

Dertil kommer omkring 65.000 udsatte voksne, som får en eller anden form for hjælp pga. psykiske skavanker eller særlige sociale problemer. Cirka halvdelen af dem modtager socialpædagogisk støtte. Og omkring 30.000 af dem er i behandling for enten deres alkohol- eller stofmisbrug. Desuden har over 50.000 voksne et fysisk handicap som problemer med synet, hjerneskade eller muskelsvind.

De samlede udgifter til disse grupper løber op i 45 milliarder kr. årligt. Dertil kommer udgifter til kontanthjælp, førtidspension og andre overførselsindkomster. Se figur 2.

Det er folk fra disse grupper, som et stigende antal kommuner nu har øget fokus på. En af dem er Gribskov. Den nordsjællandske kommune har valgt at udvide den samlede målgruppe til at omfatte 5 pct. af borgerne – svarende til 2.045 personer.

De tegner sig for tilsammen ca. 660 millioner kr. – svarende til 52 pct. - af kommunens variable velfærdsudgifter som sociale indsatser, anbringelser og overførselsindkomster, men altså ikke udgifter til f.eks. skoler og dagtilbud. Det oplyser direktør Steffen Bohni fra Børn og Unge i Gribskov Kommune.

”Når man ser på den allerdyreste ene procent af befolkningen, er det oftest folk med handicap og meget dyre foranstaltninger, og hvis potentiale for forandringer måske ikke er så stort. Så det er typisk mellem de dyreste tre til fem procent, at det største potentiale for forandringer ligger. Derfor har vi valgt at kigge på de dyreste fem pct.,” siger Steffen Bohni.

Som tidligere chef for Socialstyrelsens – og dermed statens – evidens- og evalueringsarbejde er han en fagdirektør med et solidt indblik i tendenser, økonomi og effektfulde indsatser på socialområdet. Han forudser, at Gribskov kan blive både mere effektive og give borgerne en bedre hjælp.

”Medarbejderne gør det så godt, de kan, set med deres faglige briller. Det gør, at man måske får skabt nogle gode men også snævre resultater. Hvis der for eksempel skal laves beskæftigelsesplaner, sociale handleplaner og planer for en børnefaglig indsats for en familie, kan vi have en lang række planer, som i bedste fald er tilfældigt sammenhængende og i værste fald er fuldstændig ukoordinerede og fragmenterede. Det er et af de steder, vi skal se, om vi kan gøre det bedre,” siger Steffen Bohni.

Gribskov har delt de udsatte borgere op i tre forskellige grupper. Den ene er gruppen af unge mellem 15 og 30 år, som hverken er i uddannelse eller beskæftigelse.

”Det er en gruppe, som hvis vi ikke får gjort noget for dem nu, vil være kunder i butikken i rigtig mange år fremover. Så ved at få dem i uddannelse eller i beskæftigelse nu kan vi spare et stort beløb på sigt,” siger Steffen Bohni.

Den anden gruppe er udsatte familier, som modtager specialundervisning eller forebyggende foranstaltninger. Det kan være i form af familiebehandling, eller ved at et eller flere børn er i anbringelse. Den tredje gruppe er folk, som modtager en form for socialpædagogisk støtte.

”Nu skal vi til at redesigne vores indsats over for de tre målgrupper for at se, om vi kan gøre det på en mere effektiv og billigere måde. Det forventer jeg, vi kan gøre. Jeg forventer, at vi kan spare et anseeligt tocifret millionbeløb hen over en 4-årig periode,” siger Steffen Bohni.

Mange andre kommuner følger med stor interesse arbejdet med at folde de nye strategier ud i Halsnæs, Helsingør og andre steder. Partner i Implement Tor Nonnegaard-Pedersen forudser da også et stort økonomisk potentiale.

”Vores erfaringer hidtil viser, at der ud over betydelige kvalitetsløft er en effektiviseringsgevinst på mellem en halv og en hel million kr. per 1.000 indbyggere i en kommune. På landsplan er det samlede potentiale dermed på mellem 2,5 og 5 milliarder kr. i varige driftsreduktioner.”

Forrige artikel Førerløse biler giver mere plads i byerne Førerløse biler giver mere plads i byerne Næste artikel Coloplasts digitale vækststrategi: Stomiposer skal hitte på nettet Coloplasts digitale vækststrategi: Stomiposer skal hitte på nettet
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig britisk skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.