Kommuner vil spare millioner på bedre hjælp til de svageste

1 pct. af borgerne har så tunge og komplekse sociale problemer, at de tegner sig for 30 pct. af de kommunale velfærdsudgifter. Nu er flere kommuner i gang med at effektivisere indsatsen over for de tungeste sociale borgere. Ekspert forudser milliardpotentiale.

Lone er 45 år og på kontanthjælp. Hun har tre børn. Den ældste på 14 år har det svært i skolen og er begyndt at skære i sig selv. Og Lone selv har dårlig ryg og kronisk hovedpine pga. meningitis. Hun har et begyndende alkoholmisbrug, men håber på at blive godkendt til et flexjob. Familien er i nærmest konstant kontakt til kommunen gennem tilknyttede psykologer, sagsbehandlere, støttepædagoger og en fysioterapeut.

Lone er en af samfundets dyre personer. De forskellige sociale indsatser og ydelser løber op i over 500.000 kr. om året. Hun tilhører den lille gruppe på blot 1. pct. af borgere, der har så tunge og komplekse sociale problemer i bagagen, at de lægger beslag på ca. 30 pct. af de kommunale velfærdsomkostninger.

Men det kan nu være slut. En række af landets kommuner som København, Gribskov, Helsingør, Halsnæs og Lyngby-Taarbæk er i fuld gang med at nytænke og effektivisere indsatsen over for nogle af sine tungeste sociale grupper som misbrugere, plejekrævende førtidspensionister og syge ledige på kontanthjælp. Se tekstboks.

I fuld gang

De har et mål om at kunne spare millioner af kroner og samtidig give folk som Lone og andre udsatte en bedre hjælp og en lettere hverdag.

Fremover skal en sårbar familie med tre børn ikke længere være tilknyttet en række forskellige sagsbehandlere fra hver sin del af kommunen, have fire forskellige ukoordinerede handleplaner og genfortælle sin historie talrige gange til skiftende fagmedarbejdere uden at få skabt en nødvendig tillid.

Kommunerne håber på at blive bedre til at koordinere hjælpen, tænke på tværs af siloerne og have større fokus på de mest effektive løsninger, så de både kan skære udgifterne ned og samtidig forbedre hjælpen.

Halsnæs i Nordsjælland er formentlig den kommune, som er længst fremme på området med at nytænke hele indsatsen for de mest udsatte grupper, og kan dermed blive en slags foregangskommune for andre. Om få uger tager kommunen hul på en helt ny strategi, der kommer til at berøre 750 af de dyreste borgere og forventer at kunne spare over 20 millioner kr. årligt. Direktør i Halsnæs Kommune Lisbeth Rindom har store forventninger til den nye strategi.

”Jeg forventer, at vi kan lave nye løsninger med større effekt for borgerne og samtidig spare millioner af kroner,” siger Lisbeth Rindom.

Store gevinster

Lone er en opdigtet person. Men hun er et typisk eksempel på nogle af de udsatte grupper, som bor i alle landets kommuner. Fælles for dem alle er, at de får massiv hjælp og derfor tegner sig for en meget stor del af kommunernes velfærdsudgifter. De har ofte et omfattende og komplekst behov for hjælp, der går på tværs af de forskellige forvaltninger i kommunen.

Det kan være en misbruger, som har svært ved at slippe sine laster, leve op til sit ansvar som forælder og har lang udsigt til at få et job. Det kan være en ung uden hverken job eller en afsluttet uddannelse, og som er ved havne på samfundets sidelinje som kriminel eller misbruger. Eller det kan være en midaldrende ufaglært kontanthjælpsmodtager med en svær diagnose, som er i tæt kontakt med mange forskellige folk i kommunen – lige fra jobcentret til handicapforvaltningen.

Som regel gør alle medarbejdere deres bedste for at hjælpe folk på fode igen. Men ofte overlapper de enkelte sociale indsatser hinanden. Den ene sagsbehandler ved ikke altid, hvad den anden sagsbehandler laver. En familie med tre børn kan have tre forskellige psykologer tilknyttet. Den manglende koordination kan resultere i, at hjælpen overstiger den enkelte families behov. Og i de mere komplekse sager kan de forskellige former for støtte direkte modarbejde hinanden.

Konsulentfirmaet Implement Consulting Group har specialiseret sig i at effektivisere kommunernes tværgående sociale indsatser. Partner i Implement Tor Nonnegaard-Pedersen mener, at kommunerne har et betydeligt potentiale for at forbedre indsatsen og samtidig spare penge.

”Alle medarbejdere bestræber sig på at gøre deres bedste. Men mange af de borgere med komplekse sociale problemer, vi taler med, har en oplevelse af, at folk ikke taler sammen i kommunen. Og det gør de ofte heller ikke,” siger Tor Nonnegaard-Pedersen og tilføjer:

”I stedet for at have fem eller otte forskellige medarbejdere tilknyttet en familie med hver sin plan, kan man gøre det langt smartere, mere effektivt og billigere ved at se på det samlede behov for en familie på én gang og den samlede økonomi, som er bundet til denne familie. Der er kæmpe store kvalitets- og effektiviseringsgevinster at hente, hvis man har dette overblik. Der er bare ikke så mange, der har det.”

Bedre og billigere hjælp til de dyreste borgere

Figur 1 | Forstør   Luk

Niels, Gertrud og Jakob er eksempler på, hvordan Halsnæs kan spare over 20 millioner kr. på hjælpen til de dyreste borgere.

Kilde: Implement og Halsnæs Kommune.

Halsnæs viser vejen

Halsnæs har arbejdet på at nytænke sin indsats for de mest tunge sociale grupper. Om kort tid kulminerer det store projekt. Her vil de første af omkring 750 borgere – svarende til over 2 pct. af borgerne i kommunen – blive hjulpet på helt nye måder.

”Vi er meget dygtige til at arbejde ned i siloerne. Men der mangler ofte sammenhæng på tværs af kommunen. Vi har oplevet, at vi nogle gange næsten bliver en hindring for borgerne. Vi har så mange medarbejdere i gang med disse borgere, mange forskellige planer og mange ting, som ikke er koordineret. En familie med tre børn kan for eksempel have tre forskellige psykologer inde over – en psykolog for hvert barn. På samme måde skal en familie, som er i gang med noget træning om forældrerollen for at undgå en eventuel anbringelse nok heller ikke lige nu have et aktivt tilbud fra jobcentret,” siger direktør i Halsnæs Kommune Lisbeth Rindom.

Kommunen har kortlagt ni forskellige målgrupper med hver deres komplekse sociale problemer, der går på tværs af de forskellige afdelinger, og som hver især trækker store ressourcer på de offentlige pengekasser. De samlede udgifter til disse folk løber op i knap 200 millioner kr. om året. Se figur 1.

Tanken er, at disse udsatte grupper fremover ikke længere skal mødes med en række vidt forskellige sagsbehandlere med hver deres forskellige kompetencer. Kommunen vil i stedet organisere sig i forskellige teams, der får ansvaret for de mange folk.

F.eks. skal en sårbar familie med tre børn fremover blot være tilknyttet to personer. De to konsulenter vil få ansvaret for at koordinere den samlede hjælp til familien. Den ene konsulent vil f.eks. have ansvaret for beskæftigelse. Den anden konsulent vil mere have fokus på sociale forhold og børnene.

De to konsulenter skal som udgangspunkt stå for 75 pct. af al den hjælp, som familien i dag får fra mange forskellige folk fra kommunen. De to konsulenter kan derudover trække på hjælp fra et ekspertteam i deres bagland. Og de vil i nogle tilfælde skulle trække på specialister.

”Man kan jo ikke erstatte en psykolog eller misbrugsbehandler med en borgerkonsulent. Men borgerkonsulenterne får opgaven med at koordinere, hvad der skal ske, så der ikke bliver sat for meget i gang på én gang,” siger Lisbeth Rindom.

Halsnæs Kommune er i gang med at rekruttere de ledere og 30 medarbejdere, som får ansvaret for at føre den nye strategi ud i livet. Mange fagmedarbejdere og borgere fra de ni målgrupper har været involveret i arbejdet med den nye strategi. Tanken er også at inddrage folks netværk som familie, naboer og kolleger langt mere end i dag.

Som den første – og foreløbig eneste kommune – har Halsnæs også allerede kalkuleret med en økonomisk gevinst på området. Den forventer at spare 13 millioner kr. på næste års budget – svarende til ca. 8,5 pct. af udgifterne til disse borgere. Og i 2018 er der lagt en besparelse på godt 20 millioner kr. ind i budgettet. Nogle af pengene bliver hentet hjem i form af sparede udgifter til sociale indsatser. Andre millioner kommer i pengekassen i form af sparede udgifter til kontanthjælp og andre overførselsindkomster.

”Vi kan ikke effektivisere eller rationalisere mere ned i søjlerne. Der har vi været så mange gange gennem tiderne, at der efterhånden kun er peanuts tilbage. Men vi tror på, at der er noget at hente, når vi arbejder på tværs af søjlerne,” siger Lisbeth Rindom.

Tre store perspektiver

Helsingør er også meget langt fremme på området. Her har man udpeget fem målgrupper med tilsammen 650 borgere. Det er både sårbare unge, misbrugere og udsatte familier. Se tekstboks.

Sådan har de gjort i Helsingør

”Der er tre perspektiver i den her strategi,” siger direktør i Helsingør Kommune, Stine Johansen, og folder dem ud:

”For det første skal det simpelthen give mere værdi for borgerne. Det handler om troen på det enkelte menneskes egne ressourcer. Vi ser jo virkelig socialt hårdt prøvede mennesker, som formår at rykke sig. Vores opgave er at tilvejebringe den støtte og de løsninger, som skal til, for at borgerne rent faktisk kan komme videre.”

”For det andet er den måde, vi håndterer det på i dag, temmelig dyr. Jeg er helt overbevist om, at vi kan gør det bedre og for færre penge. For det tredje er det også et projekt om organisationsudvikling – at udvikle medarbejdere og ledere i forhold til at drive en kommunal forvaltning på tværs af bevillinger, paragraffer, økonomi og fagligheder. Det er faktisk en temmelig stor udfordring,” siger Stine Johansen.

Hun har været en af de stærkeste drivkræfter for at organisere hjælpen til de mest sårbare og dyreste borgere på en ny måde. Store mængder af data er analyseret. Der er nedsat fokusgrupper. Og ledere, medarbejdere og fagfolk har gennem de seneste mange måneder holdt en række workshop for at udpege grupper af folk med komplekse udfordringer i livet og komme med bud på nye løsninger.

”Det er lidt af et puslespil. Vi prøver lidt at gøre op med det meget industrialiserede produktionsregime, som jo vitterligt findes i en kommune. Vi er vanvittigt dygtige til at betjene borgerne i hver vores center, forvaltning og silo. Men den store gevinst ligger ved at få fat i de dyreste 1 til 2 procent af vores borgere med så mange forskellige og komplekse udfordringer i livet ved at arbejde på tværs og hjælpe dem videre,” siger Stine Johansen.

Hun er overvist om, at der – ud over den menneskelige gevinst – også ligger en økonomisk besparelse for kommunen ved at organisere støtten på en anden måde. Men hun vil endnu ikke sætte konkrete beløb på.

”Jeg forventer en årlig tocifret milliongevinst på serviceudgifterne. Men jeg vil være sikker på, at det virker, inden jeg vil begynde at skære det af i vores budget,” siger hun.

Gribskov inddrager flest

Der er ifølge Socialministeriets seneste socialpolitiske redegørelse ca. 57.000 udsatte børn og unge i Danmark i dag. Antallet har ligget nogenlunde stabilt gennem årene på trods af talrige sociale projekter og økonomiske milliardindsprøjtninger. Nogle af de unge har tilknyttet en fast kontaktperson. Andre er i en aflastningsordning hos en plejefamilie eller er anbragt uden for eget hjem på en døgninstitution.

Udgifterne til sårbare og udsatte grupper løber op

Figur 2 | Forstør   Luk

Kilde: Social- og Indenrigs-ministeriet.

Dertil kommer omkring 65.000 udsatte voksne, som får en eller anden form for hjælp pga. psykiske skavanker eller særlige sociale problemer. Cirka halvdelen af dem modtager socialpædagogisk støtte. Og omkring 30.000 af dem er i behandling for enten deres alkohol- eller stofmisbrug. Desuden har over 50.000 voksne et fysisk handicap som problemer med synet, hjerneskade eller muskelsvind.

De samlede udgifter til disse grupper løber op i 45 milliarder kr. årligt. Dertil kommer udgifter til kontanthjælp, førtidspension og andre overførselsindkomster. Se figur 2.

Det er folk fra disse grupper, som et stigende antal kommuner nu har øget fokus på. En af dem er Gribskov. Den nordsjællandske kommune har valgt at udvide den samlede målgruppe til at omfatte 5 pct. af borgerne – svarende til 2.045 personer.

De tegner sig for tilsammen ca. 660 millioner kr. – svarende til 52 pct. - af kommunens variable velfærdsudgifter som sociale indsatser, anbringelser og overførselsindkomster, men altså ikke udgifter til f.eks. skoler og dagtilbud. Det oplyser direktør Steffen Bohni fra Børn og Unge i Gribskov Kommune.

”Når man ser på den allerdyreste ene procent af befolkningen, er det oftest folk med handicap og meget dyre foranstaltninger, og hvis potentiale for forandringer måske ikke er så stort. Så det er typisk mellem de dyreste tre til fem procent, at det største potentiale for forandringer ligger. Derfor har vi valgt at kigge på de dyreste fem pct.,” siger Steffen Bohni.

Som tidligere chef for Socialstyrelsens – og dermed statens – evidens- og evalueringsarbejde er han en fagdirektør med et solidt indblik i tendenser, økonomi og effektfulde indsatser på socialområdet. Han forudser, at Gribskov kan blive både mere effektive og give borgerne en bedre hjælp.

”Medarbejderne gør det så godt, de kan, set med deres faglige briller. Det gør, at man måske får skabt nogle gode men også snævre resultater. Hvis der for eksempel skal laves beskæftigelsesplaner, sociale handleplaner og planer for en børnefaglig indsats for en familie, kan vi have en lang række planer, som i bedste fald er tilfældigt sammenhængende og i værste fald er fuldstændig ukoordinerede og fragmenterede. Det er et af de steder, vi skal se, om vi kan gøre det bedre,” siger Steffen Bohni.

Gribskov har delt de udsatte borgere op i tre forskellige grupper. Den ene er gruppen af unge mellem 15 og 30 år, som hverken er i uddannelse eller beskæftigelse.

”Det er en gruppe, som hvis vi ikke får gjort noget for dem nu, vil være kunder i butikken i rigtig mange år fremover. Så ved at få dem i uddannelse eller i beskæftigelse nu kan vi spare et stort beløb på sigt,” siger Steffen Bohni.

Den anden gruppe er udsatte familier, som modtager specialundervisning eller forebyggende foranstaltninger. Det kan være i form af familiebehandling, eller ved at et eller flere børn er i anbringelse. Den tredje gruppe er folk, som modtager en form for socialpædagogisk støtte.

”Nu skal vi til at redesigne vores indsats over for de tre målgrupper for at se, om vi kan gøre det på en mere effektiv og billigere måde. Det forventer jeg, vi kan gøre. Jeg forventer, at vi kan spare et anseeligt tocifret millionbeløb hen over en 4-årig periode,” siger Steffen Bohni.

Mange andre kommuner følger med stor interesse arbejdet med at folde de nye strategier ud i Halsnæs, Helsingør og andre steder. Partner i Implement Tor Nonnegaard-Pedersen forudser da også et stort økonomisk potentiale.

”Vores erfaringer hidtil viser, at der ud over betydelige kvalitetsløft er en effektiviseringsgevinst på mellem en halv og en hel million kr. per 1.000 indbyggere i en kommune. På landsplan er det samlede potentiale dermed på mellem 2,5 og 5 milliarder kr. i varige driftsreduktioner.”

Forrige artikel Førerløse biler giver mere plads i byerne Førerløse biler giver mere plads i byerne Næste artikel Coloplasts digitale vækststrategi: Stomiposer skal hitte på nettet Coloplasts digitale vækststrategi: Stomiposer skal hitte på nettet

Løkkes sundhedsreform har store huller

Løkkes sundhedsreform har store huller

ANALYSE: Hvis nogen havde sat næsen op efter en enkel og gennemskuelig fordeling af opgaverne i sundhedsvæsenet, risikerer de at blive slemt skuffet. Regeringens udspil til en sundhedsreform har mange gode hensigter, men også mange uklare elementer.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Mandag Morgen har bedt David Dreyer Lassen, bestyrelsesformand i DFF, om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet en historisk roman om videnskab, og så fortæller han om udfordringerne ved at dele Spotify-konto med sin 12-årige søn.

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Den nye sundhedsreform kan – stik mod hensigten – betyde en endnu mere uens behandling for patienter i forskellige egne af landet. De regionale sundhedsforskelle er for intet at regne sammenlignet med de forskelle, der er på tværs af kommunerne.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

ANALYSE: Statsminister Lars Løkke Rasmussen bør tage Dansk Folkeparti på ordet og udskrive valg til Folketinget 26. maj, samme dag som valget til Europa-Parlamentet. Det vil være godt for Danmark – og for ham selv.

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

KOMMENTAR: Vi skal være troværdige og realistiske omkring FN’s verdensmål, men vi skal også i gang. Og det behøver faktisk ikke være så svært. Her er et jordnært eksempel på, hvordan en mindre virksomhed er kommet i gang med FN’s verdensmål.

Den multikompetente bestyrelse

Den multikompetente bestyrelse

KOMMENTAR: Bestyrelsernes ansvar skal redefineres, opgaverne præciseres og sammensætningen nytænkes, hvis de skal efterleve morgendagens krav. Kvinderne er et vigtigt element i den transformation.

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Danmark har over 60.000 virksomhedsbestyrelser. Over halvdelen af dem består kun af mænd. Det viser den hidtil største kortlægning af landets bestyrelser. Andelen af kvinder ser endda ud til at falde. Fokus skal flyttes fra bestyrelsen til fødekæden og talentmassen, opfordrer eksperter.

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Mange af landets 60.000 bestyrelser er besat af ægtefæller, søskende eller tanter til virksomhedsejerne. Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre diversitet end hidtil antaget, viser stor kortlægning af landets bestyrelser.

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Danmark har nu en basis af dygtige kvinder, der er klar til direktørposter, og som kan bestride bestyrelsesposter i langt større omfang, end de får mulighed for i dag. Vi kan ikke være de danske tal bekendt.

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Mandag Morgen har bedt Hanne Leth Andersen, rektor på RUC, om tre kulturanbefalinger. Hun er blandt andet blevet grebet af Ida Jessens nyeste roman, Telefon, og så har hun fået øjnene op for en ikke helt ny musikgenre.

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

KOMMENTAR: Mediernes politiske kommentariat virker nærmest skuffede over, at Løkke tillod sig at holde en såkaldt statsmandstale i stedet for at sælge sit politiske valgprodukt. Men det kommende valg kommer netop til at blive afgjort på, hvem vi grundlæggende tror kan føre Danmark sikkert ind i en usikker fremtid. Og her er der behov for statsmænd og -kvinder.

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

I dagens udvalgte artikel fra året, der gik, spørger jeg, hvor meget videnskab der egentlig ligger bag ledelsesgerningen. I mange tilfælde er det meget lidt – og det er et kæmpe problem, mener den canadiske ledelsesprofessor Roger Martin, fordi der på grund af manglende viden opstår en masse ledelsesmæssige fejlslutninger, der modarbejder god ledelse. Jeg har mødt Roger Martin flere gange som journalist, og han har altid et nyt og anderledes greb på det, som alle andre tager for givet.

God læselyst og godt nytår,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

Dagens anbefaling er en artikel fra august 2018 om den udskældte universitetslov. Politikere ønsker grundlæggende set at gøre verden til et bedre sted, og derfor kommer nye love som regel af et godt hjerte. Alle de gode intentioner var også til stede, da den nye universitetslov blev vedtaget for halvandet år siden: Der skulle skabes klarhed over universitetsbestyrelsernes rolle og systemet for udpegning af nye bestyrelser skulle videreudvikles. Men loven har virket stik modsat, fortæller bestyrelsesformand for SDU Lars Nørby Johansen i dette ærlige interview: "Det er komplekst og uoverskueligt. Det er blevet labyrintisk. Det er nærmest kafkask. Det er i værste fald kontraproduktivt".

God læselyst og godt nytår,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

Dagens anbefaling handler om et af vilkårene ved livet i 2019, nemlig vores stormfulde had/kærlighedsforhold til den digitale teknologi. Vi er alle dybt afhængige af vores dimser – men samtidig blev det i løbet af 2018 stadig tydeligere, hvordan vores data opsamles og misbruges i stor stil. Lige bag de smarte løsninger er der en mørk og skræmmende verden af manipulation, diskrimination og overvågning. Vi famler efter at finde nogle etiske retningslinjer, der kan bevare menneskelige værdier – men uden at give køb på teknologiens fordele.

God læselyst og godt nytår,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

I denne udvalgte artikel fra 2018 skriver jeg om, at der aldrig har været så mange nydanskere i job som i dag. Beskæftigelsen stiger. Dansk erhvervsliv er mangfoldigt. Flere får en uddannelse. Kriminaliteten falder. Alt sammen positive historier. Men det bærer den hjemlige integrationsdebat ikke præg af. De positive tendenser drukner i en skarp politisk debat med fokus på problemer. Debatten er så højspændt, at ingen partier vil tage ejerskab til succesen.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

Dagens anbefaling er en artikel fra november, hvor jeg ser nærmere på Medicinrådet, et år efter det blev etableret. Medicinrådet undersøger nye lægemidler for at se, om de leverer klinisk merværdi til en acceptabel pris. Efter det førte års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt", lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger. Til nytår skal Medicinrådet evalueres.

God læselyst og godt nytår,

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

Dagens anbefaling dykker ned i velfærden, som bliver et hovedtema i valgkampen. Politikere fra både røde og blå partier vil love mere og bedre velfærd. Det gør de år efter år. Men de fortæller ikke, at væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Udgifterne til sundhed pr. indbygger er ganske vist vokset. Til gengæld er udgifterne på andre store velfærdsområder som ældre og uddannelse faldet. Og intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

Dagens anbefaling er en analyse af Margrethe Vestagers mulige fremtid i Bruxelles, som vi bragte i september. I 2019 er der valg til Europa-Parlamentet, og topposterne i EU-institutionerne skal besættes. Margrethe Vestager har gjort det fremragende som konkurrencekommissær, men hun er langt fra sikker på at kunne fortsætte som kommissær. Hverken Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen forventes at ville indstille hende til den nye EU-Kommission til sommer.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

I dagens anbefalede artikel tager jeg dig med på reportage til Herning, hvor der i efteråret blev afholdt svinekongres for det danske landbrug. Et landbrug på rente-coke sætter bæredygtighed på dagsordenen, men føler sig fremmedgjort af befolkningen i en tid, hvor det danske animalske landbrug er udfordret på bæredygtigheden, på økonomien og på forbrugernes præferencer.

God læselyst og glædelig jul,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Ledelsesprofessor Steen Hildebrandt har flittigt beskrevet, analyseret og diskuteret FN's 17 verdensmål i sine indlæg i Ugebrevet Mandag Morgen. Nu er en række af de bedste indlæg samlet i hæftet 'Verdensmålene - det vigtigste punkt på dagsordenen!'. Læs hans julehilsen, og hent hæftet her.

De bedste fra 2018: Danske whistleblowere er retsløse

De bedste fra 2018: Danske whistleblowere er retsløse

Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om whistleblowere fra starten af december. Whistleblowere bliver kaldt helte, men ordningerne bag er påfaldende lovløst land. Datatilsynet holdt indtil maj styr på, om de private whistleblowerordninger overholdt reglerne for persondata, men i fremtiden er det op til virksomhederne selv at overholde den nye persondataforordning. Ordningerne kan i værste fald ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem, lyder kritikken.

God læselyst og glædelig jul,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Du har nok ikke brug for en blockchain

De bedste fra 2018: Du har nok ikke brug for en blockchain

Har du brug for en blockchain? Svaret er nok nej. I lang tid blev jeg som erhvervsredaktør overdynget med konsulentberetninger om teknologien blockchain som det nye og nærmest oversete guld. Men hvad er realiteterne egentlig? Det satte vi os for at undersøge i et tema i efteråret, og sandheden er mere nuanceret. 

God læselyst og glædelig jul,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Fremtidens industriproduktion rykker tæt på kunden

De bedste fra 2018: Fremtidens industriproduktion rykker tæt på kunden

I dagens anbefalede historie ser jeg nærmere på den industrielle økonomis logik, som vi har levet med i snart 200 år. Masseproduktion af ensartede varer, global outsourcing og et knivskarpt fokus på lave priser. Men modellen er udfordret fra mange sider: Forbrugerne efterspørger personligt tilpassede produkter, og nye funktioner og stilarter veksler hurtigere og hurtigere.

Fleksibilitet og individualisering er nøgleord, og derfor skifter fokus fra produkter til løsninger til lejligheden. Ganske praktisk passer det fint med den teknologiske udvikling: 3D print, fleksible robotter og digitale platforme gør det muligt at organisere værdiskabelsen, så den kan levere varen i den økonomi, der kommer efter industrisamfundet.

God læselyst og glædelig jul,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Europas demokratier er lette ofre for sorte penge

De bedste fra 2018: Europas demokratier er lette ofre for sorte penge

Dagens anbefalede historie er en, der desværre vil være relevant længe endnu. 2018 har vist, hvordan sociale medier gør det let at støtte politisk virksomhed, uden at støtten kan spores.

I Tyskland har partiet AfD’s kandidater tilsammen modtaget mellem 150 og 250 mio. kr. i små, ikke sporbare donationer. Det samme finder sted i Danmark, USA, Storbritannien og andre lande. Det svækker Europas nationale demokratier, og det svækker det europæiske samarbejde. De danske myndigheder er derfor på vagt i forbindelse med forårets valg til hhv. Folketinget og Europa-Parlamentet.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

’Studio’-undervisning ruster studerende til det uforudsigelige arbejdsliv

’Studio’-undervisning ruster studerende til det uforudsigelige arbejdsliv

Forskningsprojekt skal undersøge, om såkaldt studiobaseret undervisning påvirker studerendes karrierevalg. Den projektorienterede metode er udbredt på designuddannelserne, men ikke på de danske universiteter. Det kan ændre sig i takt med, at erhvervslivet efterspørger nye kompetencer, mener forskningsleder Bo Christensen.

Vi skal ikke ønske os en ny Brexit-afstemning

Vi skal ikke ønske os en ny Brexit-afstemning

KOMMENTAR: Har du Brexit-blues og drømmer om, at briterne besinder sig og afholder en ny folkeafstemning? Og til sidst ender med at blive i EU? Mandag Morgens europaredaktør Claus Kragh kan godt genkende følelsen. Men han mener også, at Danmark og resten af EU reelt er bedst tjent med, at Storbritannien forlader EU.

Hvad i alverden er det, der kører dér?

Hvad i alverden er det, der kører dér?

En mangfoldighed af nye, små elektriske køretøjer, med eksotiske navne som hoverboards, uniwheels og speed pedelecs, vil i den nærmeste fremtid blande sig i storbyernes mylder. Sammen med selvkørende biler og busser, små udbringningsrobotter, robothunde og droner kan de med tiden fortrænge bilerne som byernes konger.

Nyt job: Thor Möger Pedersen bliver chef i COWI

Nyt job: Thor Möger Pedersen bliver chef i COWI

Thor Möger Pedersen forlader Socialdemokratiet og bliver chef for Economics and Management i COWI. Her skal han skabe motivation og teamspirit blandt de ansatte i en branche, hvor konkurrencen om arbejdskraften er benhård.

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

En ny trafikhandlingsplan i Aalborg Kommune gør op med gamle trafikdogmer og gør dermed klar til at favne de mange nye typer af køretøjer, der åbnes for i en forsøgsordning fra nytår. Men især i Århus og København volder den nye lov også kvaler.