Kommuner vil spare millioner på bedre hjælp til de svageste

1 pct. af borgerne har så tunge og komplekse sociale problemer, at de tegner sig for 30 pct. af de kommunale velfærdsudgifter. Nu er flere kommuner i gang med at effektivisere indsatsen over for de tungeste sociale borgere. Ekspert forudser milliardpotentiale.

Lone er 45 år og på kontanthjælp. Hun har tre børn. Den ældste på 14 år har det svært i skolen og er begyndt at skære i sig selv. Og Lone selv har dårlig ryg og kronisk hovedpine pga. meningitis. Hun har et begyndende alkoholmisbrug, men håber på at blive godkendt til et flexjob. Familien er i nærmest konstant kontakt til kommunen gennem tilknyttede psykologer, sagsbehandlere, støttepædagoger og en fysioterapeut.

Lone er en af samfundets dyre personer. De forskellige sociale indsatser og ydelser løber op i over 500.000 kr. om året. Hun tilhører den lille gruppe på blot 1. pct. af borgere, der har så tunge og komplekse sociale problemer i bagagen, at de lægger beslag på ca. 30 pct. af de kommunale velfærdsomkostninger.

Men det kan nu være slut. En række af landets kommuner som København, Gribskov, Helsingør, Halsnæs og Lyngby-Taarbæk er i fuld gang med at nytænke og effektivisere indsatsen over for nogle af sine tungeste sociale grupper som misbrugere, plejekrævende førtidspensionister og syge ledige på kontanthjælp. Se tekstboks.

I fuld gang

De har et mål om at kunne spare millioner af kroner og samtidig give folk som Lone og andre udsatte en bedre hjælp og en lettere hverdag.

Fremover skal en sårbar familie med tre børn ikke længere være tilknyttet en række forskellige sagsbehandlere fra hver sin del af kommunen, have fire forskellige ukoordinerede handleplaner og genfortælle sin historie talrige gange til skiftende fagmedarbejdere uden at få skabt en nødvendig tillid.

Kommunerne håber på at blive bedre til at koordinere hjælpen, tænke på tværs af siloerne og have større fokus på de mest effektive løsninger, så de både kan skære udgifterne ned og samtidig forbedre hjælpen.

Halsnæs i Nordsjælland er formentlig den kommune, som er længst fremme på området med at nytænke hele indsatsen for de mest udsatte grupper, og kan dermed blive en slags foregangskommune for andre. Om få uger tager kommunen hul på en helt ny strategi, der kommer til at berøre 750 af de dyreste borgere og forventer at kunne spare over 20 millioner kr. årligt. Direktør i Halsnæs Kommune Lisbeth Rindom har store forventninger til den nye strategi.

”Jeg forventer, at vi kan lave nye løsninger med større effekt for borgerne og samtidig spare millioner af kroner,” siger Lisbeth Rindom.

Store gevinster

Lone er en opdigtet person. Men hun er et typisk eksempel på nogle af de udsatte grupper, som bor i alle landets kommuner. Fælles for dem alle er, at de får massiv hjælp og derfor tegner sig for en meget stor del af kommunernes velfærdsudgifter. De har ofte et omfattende og komplekst behov for hjælp, der går på tværs af de forskellige forvaltninger i kommunen.

Det kan være en misbruger, som har svært ved at slippe sine laster, leve op til sit ansvar som forælder og har lang udsigt til at få et job. Det kan være en ung uden hverken job eller en afsluttet uddannelse, og som er ved havne på samfundets sidelinje som kriminel eller misbruger. Eller det kan være en midaldrende ufaglært kontanthjælpsmodtager med en svær diagnose, som er i tæt kontakt med mange forskellige folk i kommunen – lige fra jobcentret til handicapforvaltningen.

Som regel gør alle medarbejdere deres bedste for at hjælpe folk på fode igen. Men ofte overlapper de enkelte sociale indsatser hinanden. Den ene sagsbehandler ved ikke altid, hvad den anden sagsbehandler laver. En familie med tre børn kan have tre forskellige psykologer tilknyttet. Den manglende koordination kan resultere i, at hjælpen overstiger den enkelte families behov. Og i de mere komplekse sager kan de forskellige former for støtte direkte modarbejde hinanden.

Konsulentfirmaet Implement Consulting Group har specialiseret sig i at effektivisere kommunernes tværgående sociale indsatser. Partner i Implement Tor Nonnegaard-Pedersen mener, at kommunerne har et betydeligt potentiale for at forbedre indsatsen og samtidig spare penge.

”Alle medarbejdere bestræber sig på at gøre deres bedste. Men mange af de borgere med komplekse sociale problemer, vi taler med, har en oplevelse af, at folk ikke taler sammen i kommunen. Og det gør de ofte heller ikke,” siger Tor Nonnegaard-Pedersen og tilføjer:

”I stedet for at have fem eller otte forskellige medarbejdere tilknyttet en familie med hver sin plan, kan man gøre det langt smartere, mere effektivt og billigere ved at se på det samlede behov for en familie på én gang og den samlede økonomi, som er bundet til denne familie. Der er kæmpe store kvalitets- og effektiviseringsgevinster at hente, hvis man har dette overblik. Der er bare ikke så mange, der har det.”

Bedre og billigere hjælp til de dyreste borgere

Figur 1 | Forstør   Luk

Niels, Gertrud og Jakob er eksempler på, hvordan Halsnæs kan spare over 20 millioner kr. på hjælpen til de dyreste borgere.

Kilde: Implement og Halsnæs Kommune.

Halsnæs viser vejen

Halsnæs har arbejdet på at nytænke sin indsats for de mest tunge sociale grupper. Om kort tid kulminerer det store projekt. Her vil de første af omkring 750 borgere – svarende til over 2 pct. af borgerne i kommunen – blive hjulpet på helt nye måder.

”Vi er meget dygtige til at arbejde ned i siloerne. Men der mangler ofte sammenhæng på tværs af kommunen. Vi har oplevet, at vi nogle gange næsten bliver en hindring for borgerne. Vi har så mange medarbejdere i gang med disse borgere, mange forskellige planer og mange ting, som ikke er koordineret. En familie med tre børn kan for eksempel have tre forskellige psykologer inde over – en psykolog for hvert barn. På samme måde skal en familie, som er i gang med noget træning om forældrerollen for at undgå en eventuel anbringelse nok heller ikke lige nu have et aktivt tilbud fra jobcentret,” siger direktør i Halsnæs Kommune Lisbeth Rindom.

Kommunen har kortlagt ni forskellige målgrupper med hver deres komplekse sociale problemer, der går på tværs af de forskellige afdelinger, og som hver især trækker store ressourcer på de offentlige pengekasser. De samlede udgifter til disse folk løber op i knap 200 millioner kr. om året. Se figur 1.

Tanken er, at disse udsatte grupper fremover ikke længere skal mødes med en række vidt forskellige sagsbehandlere med hver deres forskellige kompetencer. Kommunen vil i stedet organisere sig i forskellige teams, der får ansvaret for de mange folk.

F.eks. skal en sårbar familie med tre børn fremover blot være tilknyttet to personer. De to konsulenter vil få ansvaret for at koordinere den samlede hjælp til familien. Den ene konsulent vil f.eks. have ansvaret for beskæftigelse. Den anden konsulent vil mere have fokus på sociale forhold og børnene.

De to konsulenter skal som udgangspunkt stå for 75 pct. af al den hjælp, som familien i dag får fra mange forskellige folk fra kommunen. De to konsulenter kan derudover trække på hjælp fra et ekspertteam i deres bagland. Og de vil i nogle tilfælde skulle trække på specialister.

”Man kan jo ikke erstatte en psykolog eller misbrugsbehandler med en borgerkonsulent. Men borgerkonsulenterne får opgaven med at koordinere, hvad der skal ske, så der ikke bliver sat for meget i gang på én gang,” siger Lisbeth Rindom.

Halsnæs Kommune er i gang med at rekruttere de ledere og 30 medarbejdere, som får ansvaret for at føre den nye strategi ud i livet. Mange fagmedarbejdere og borgere fra de ni målgrupper har været involveret i arbejdet med den nye strategi. Tanken er også at inddrage folks netværk som familie, naboer og kolleger langt mere end i dag.

Som den første – og foreløbig eneste kommune – har Halsnæs også allerede kalkuleret med en økonomisk gevinst på området. Den forventer at spare 13 millioner kr. på næste års budget – svarende til ca. 8,5 pct. af udgifterne til disse borgere. Og i 2018 er der lagt en besparelse på godt 20 millioner kr. ind i budgettet. Nogle af pengene bliver hentet hjem i form af sparede udgifter til sociale indsatser. Andre millioner kommer i pengekassen i form af sparede udgifter til kontanthjælp og andre overførselsindkomster.

”Vi kan ikke effektivisere eller rationalisere mere ned i søjlerne. Der har vi været så mange gange gennem tiderne, at der efterhånden kun er peanuts tilbage. Men vi tror på, at der er noget at hente, når vi arbejder på tværs af søjlerne,” siger Lisbeth Rindom.

Tre store perspektiver

Helsingør er også meget langt fremme på området. Her har man udpeget fem målgrupper med tilsammen 650 borgere. Det er både sårbare unge, misbrugere og udsatte familier. Se tekstboks.

Sådan har de gjort i Helsingør

”Der er tre perspektiver i den her strategi,” siger direktør i Helsingør Kommune, Stine Johansen, og folder dem ud:

”For det første skal det simpelthen give mere værdi for borgerne. Det handler om troen på det enkelte menneskes egne ressourcer. Vi ser jo virkelig socialt hårdt prøvede mennesker, som formår at rykke sig. Vores opgave er at tilvejebringe den støtte og de løsninger, som skal til, for at borgerne rent faktisk kan komme videre.”

”For det andet er den måde, vi håndterer det på i dag, temmelig dyr. Jeg er helt overbevist om, at vi kan gør det bedre og for færre penge. For det tredje er det også et projekt om organisationsudvikling – at udvikle medarbejdere og ledere i forhold til at drive en kommunal forvaltning på tværs af bevillinger, paragraffer, økonomi og fagligheder. Det er faktisk en temmelig stor udfordring,” siger Stine Johansen.

Hun har været en af de stærkeste drivkræfter for at organisere hjælpen til de mest sårbare og dyreste borgere på en ny måde. Store mængder af data er analyseret. Der er nedsat fokusgrupper. Og ledere, medarbejdere og fagfolk har gennem de seneste mange måneder holdt en række workshop for at udpege grupper af folk med komplekse udfordringer i livet og komme med bud på nye løsninger.

”Det er lidt af et puslespil. Vi prøver lidt at gøre op med det meget industrialiserede produktionsregime, som jo vitterligt findes i en kommune. Vi er vanvittigt dygtige til at betjene borgerne i hver vores center, forvaltning og silo. Men den store gevinst ligger ved at få fat i de dyreste 1 til 2 procent af vores borgere med så mange forskellige og komplekse udfordringer i livet ved at arbejde på tværs og hjælpe dem videre,” siger Stine Johansen.

Hun er overvist om, at der – ud over den menneskelige gevinst – også ligger en økonomisk besparelse for kommunen ved at organisere støtten på en anden måde. Men hun vil endnu ikke sætte konkrete beløb på.

”Jeg forventer en årlig tocifret milliongevinst på serviceudgifterne. Men jeg vil være sikker på, at det virker, inden jeg vil begynde at skære det af i vores budget,” siger hun.

Gribskov inddrager flest

Der er ifølge Socialministeriets seneste socialpolitiske redegørelse ca. 57.000 udsatte børn og unge i Danmark i dag. Antallet har ligget nogenlunde stabilt gennem årene på trods af talrige sociale projekter og økonomiske milliardindsprøjtninger. Nogle af de unge har tilknyttet en fast kontaktperson. Andre er i en aflastningsordning hos en plejefamilie eller er anbragt uden for eget hjem på en døgninstitution.

Udgifterne til sårbare og udsatte grupper løber op

Figur 2 | Forstør   Luk

Kilde: Social- og Indenrigs-ministeriet.

Dertil kommer omkring 65.000 udsatte voksne, som får en eller anden form for hjælp pga. psykiske skavanker eller særlige sociale problemer. Cirka halvdelen af dem modtager socialpædagogisk støtte. Og omkring 30.000 af dem er i behandling for enten deres alkohol- eller stofmisbrug. Desuden har over 50.000 voksne et fysisk handicap som problemer med synet, hjerneskade eller muskelsvind.

De samlede udgifter til disse grupper løber op i 45 milliarder kr. årligt. Dertil kommer udgifter til kontanthjælp, førtidspension og andre overførselsindkomster. Se figur 2.

Det er folk fra disse grupper, som et stigende antal kommuner nu har øget fokus på. En af dem er Gribskov. Den nordsjællandske kommune har valgt at udvide den samlede målgruppe til at omfatte 5 pct. af borgerne – svarende til 2.045 personer.

De tegner sig for tilsammen ca. 660 millioner kr. – svarende til 52 pct. - af kommunens variable velfærdsudgifter som sociale indsatser, anbringelser og overførselsindkomster, men altså ikke udgifter til f.eks. skoler og dagtilbud. Det oplyser direktør Steffen Bohni fra Børn og Unge i Gribskov Kommune.

”Når man ser på den allerdyreste ene procent af befolkningen, er det oftest folk med handicap og meget dyre foranstaltninger, og hvis potentiale for forandringer måske ikke er så stort. Så det er typisk mellem de dyreste tre til fem procent, at det største potentiale for forandringer ligger. Derfor har vi valgt at kigge på de dyreste fem pct.,” siger Steffen Bohni.

Som tidligere chef for Socialstyrelsens – og dermed statens – evidens- og evalueringsarbejde er han en fagdirektør med et solidt indblik i tendenser, økonomi og effektfulde indsatser på socialområdet. Han forudser, at Gribskov kan blive både mere effektive og give borgerne en bedre hjælp.

”Medarbejderne gør det så godt, de kan, set med deres faglige briller. Det gør, at man måske får skabt nogle gode men også snævre resultater. Hvis der for eksempel skal laves beskæftigelsesplaner, sociale handleplaner og planer for en børnefaglig indsats for en familie, kan vi have en lang række planer, som i bedste fald er tilfældigt sammenhængende og i værste fald er fuldstændig ukoordinerede og fragmenterede. Det er et af de steder, vi skal se, om vi kan gøre det bedre,” siger Steffen Bohni.

Gribskov har delt de udsatte borgere op i tre forskellige grupper. Den ene er gruppen af unge mellem 15 og 30 år, som hverken er i uddannelse eller beskæftigelse.

”Det er en gruppe, som hvis vi ikke får gjort noget for dem nu, vil være kunder i butikken i rigtig mange år fremover. Så ved at få dem i uddannelse eller i beskæftigelse nu kan vi spare et stort beløb på sigt,” siger Steffen Bohni.

Den anden gruppe er udsatte familier, som modtager specialundervisning eller forebyggende foranstaltninger. Det kan være i form af familiebehandling, eller ved at et eller flere børn er i anbringelse. Den tredje gruppe er folk, som modtager en form for socialpædagogisk støtte.

”Nu skal vi til at redesigne vores indsats over for de tre målgrupper for at se, om vi kan gøre det på en mere effektiv og billigere måde. Det forventer jeg, vi kan gøre. Jeg forventer, at vi kan spare et anseeligt tocifret millionbeløb hen over en 4-årig periode,” siger Steffen Bohni.

Mange andre kommuner følger med stor interesse arbejdet med at folde de nye strategier ud i Halsnæs, Helsingør og andre steder. Partner i Implement Tor Nonnegaard-Pedersen forudser da også et stort økonomisk potentiale.

”Vores erfaringer hidtil viser, at der ud over betydelige kvalitetsløft er en effektiviseringsgevinst på mellem en halv og en hel million kr. per 1.000 indbyggere i en kommune. På landsplan er det samlede potentiale dermed på mellem 2,5 og 5 milliarder kr. i varige driftsreduktioner.”

Forrige artikel Førerløse biler giver mere plads i byerne Førerløse biler giver mere plads i byerne Næste artikel Coloplasts digitale vækststrategi: Stomiposer skal hitte på nettet Coloplasts digitale vækststrategi: Stomiposer skal hitte på nettet

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Det danske økologimærke er blevet synonymt med varer, som er gode for os og vores klode. Men økologiske produkter er ikke nødvendigvis bæredygtige i bred forstand – eller det mest klimavenlige valg. Ø-mærkets popularitet er ligefrem blevet en hæmsko for nogle af dem, der går nye veje for at skabe fremtidens klimavenlige fødevareproduktion.

Derfor opgav politikerne klimamærket

Derfor opgav politikerne klimamærket

Den forrige regering forsøgte i foråret at indføre et klimamærke til fødevarer, men det viste sig at være for kompliceret. Nu vil fødevareminister Mogens Jensen forsøge at gøre forbrugerne mere klimabevidste gennem folkeoplysning og informationskampagner.

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Etisk Råd kalder det i en rapport ”etisk problematisk” at afvise GMO som et af værktøjerne til at dyrke tilstrækkeligt med fødevarer uden at ødelægge klimaet. Selv Økologisk Landsforening afviser ikke fuldstændigt mulighederne for at tillade sorter med bedre egenskaber via genteknologi.

Kina savner soft power

Kina savner soft power

Beijing er ivrig for at øve kulturel indflydelse, men kun et frit samfund i åben samtale med sig selv kan skabe global efterspørgsel.

Et Europa i form til den digitale tidsalder

Et Europa i form til den digitale tidsalder

KOMMENTAR: Bag Vestagers nye job ligger en meget stærk ambition i den nye Kommission om at rykke hurtigere og mere effektivt på den digitale dagsorden. Man fristes til at sige: Endelig. Må alle gode ønsker følge Vestager på gigantmissionen.

EU satser på grøn omstilling – med gas

EU satser på grøn omstilling – med gas

Grøn omstilling står centralt i den nye EU-Kommission af klimamæssige, økonomiske og industripolitiske grunde. Samtidig sikrer valget af hollænderen Frans Timmermans som klima- og energichef, at EU-toppen fortsat støtter import af russisk naturgas.

Et godt råd til danske startups: Go east

Et godt råd til danske startups: Go east

I det klassiske iværksættereventyr tager den lille startup til Silicon Valley og finder investorer og et kæmpe marked i USA. Men eventyrlystne iværksættere bør kigge mod Asien, som bugner af muligheder. Danske startups er generelt ikke særlig internationalt orienterede – og Asien er stort set ikke på landkortet.

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

I weekenden fandt en af verdens største computerspilsturneringer sted i Berlin, og endnu en gang blev det klart, at e-sport er meget mere end bare underholdning. Industrien er en sovende kæmpe med et stort uforløst samfundsmæssigt og industrielt potentiale.  

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikerne bag sidste års energiaftale skubber bæredygtig dansk biomasse til side for at bane vejen for klimavenlige varmepumper. Resultatet er bare, at værkerne fastholdes i at fyre fossile brændsler af, når vinterkulden tager fat, og varmepumperne ikke længere slår til.

Biomassen tages op til politisk revision

Biomassen tages op til politisk revision

Biomasse har været under kritik i den seneste tid, og politikerne tager nu træpiller, flis og halm op til revision. Hvordan skal biomassen bruges i fremtidens varmeforsyning? Og er det fornuftigt at basere de små, decentrale værker på naturgas frem for bæredygtig dansk biomasse? Vi har spurgt politikerne bag energiaftalen fra 2018 om deres holdning til biomasse. 

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Socialdemokratiets og Venstres vælgere trækker de to partier fra hinanden på nogle af de mest centrale temaer i dansk politik: lighed, skat og velfærd. Forskellene har være forbløffende stabile i 40 år. Det viser Mandag Morgens omfattende undersøgelse af vælgernes holdninger. Det forsøgte Løkke at løse med sit velfærdsløfte og SV-regering. Ny V-formand står nu med et alvorligt dilemma mellem hensynet til velfærdsvælgerne og ønsket om en klar borgerlig profil.

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Statsminister Mette Frederiksen sidder tungt på ejerskabet til valgets to vigtigste temaer – velfærd og klima. Det bliver svært at rykke ved for Venstres nye formand. Men ikke umuligt. Venstre har også sine styrker, viser valgundersøgelse.

Løkke grundlægger sit exit i 2015

Løkke grundlægger sit exit i 2015

En af de mest oversete politiske historier er Venstres fejllæsning af valgresultatet i 2015, mener valgforsker. Selv om vælgerne havde givet reformpartierne en ordentlig lussing, fortsatte Løkke med at gå reform-amok. Det var en af årsagerne til, at han tabte regeringsmagten, lyder dommen.

Set, læst og hørt: Stine Bosse

Set, læst og hørt: Stine Bosse

I denne uges ’Set, læst og hørt’ anbefaler forretningskvinden Stine Bosse filmen om, hvordan Cambridge Analytica var med til at hacke Trump til sejr. Og så skal vi en tur tilbage til 1970’erne med bandet 10CC.   

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Det fossile brændsel naturgas vinder indpas på de små varmeværker, mens regneregler, der blev vedtaget i forbindelse med energiaftalen sidste år, dømmer bæredygtig, dansk biomasse ude. Reglerne er et forsøg på at fremme varmepumper og dermed en grøn omstilling af værkerne, men varmepumperne rækker ikke til hele vinteren.

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

De decentrale værker kan i højere grad end de store, centrale kraftvarmeværker aftage den danske skovflis. Derfor er det en god idé at lade de små værker benytte sig af den bæredygtige biomasse, der er tilgængelig inden for landets grænser, vurderer flere eksperter.

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaminister Dan Jørgensen (S) giver sig god tid til at bygge en bred alliance bag regeringens mål om 70 procents CO2-reduktion i 2030. Efter ministerens udtalelser i Mandag Morgen om nye regler for biomasse kæmper brancheforeningerne Dansk Energi og Dansk Fjernvarme for fortsat politisk accept af afbrænding af træ på kraftværkerne.

Løkkes fatale selvbedrag

Løkkes fatale selvbedrag

Det uhørt dramatiske opgør i Venstre tjener som skrækeksempel på, hvad der kan ske, hvis en leder ikke har en exitstrategi.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

TECHTENDENSER: I fremtidens økonomi skifter fokus fra det masseproducerede og standardiserede til det usædvanlige og personligt tilpassede. Når det forudsigelige kan automatiseres, bliver det det udsøgte og specielle, som driver økonomien.

Brainstormen stilner af

Brainstormen stilner af

Forestillingen om, at man kan finde de gode idéer ved at smide så mange på bordet som muligt, holder ikke længere. Idéerne skal ud af mødelokalet. 

Udvikler du mennesket bag talentet?

Udvikler du mennesket bag talentet?

Talenter, der accelererer hurtigt karrieremæssigt, har også brug for at accelerere det at modnes som menneske. Kan du som leder sætte strøm til læren om livet, så kan du få talenter, der modnes hurtigere end andre. Din opgave er ikke bare at uddanne, men at danne talentet.

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

De blå partier er ude af trit med deres vælgere om et af valgkampens hovedtemaer. Et stort flertal af danskere på tværs af alle partier ønsker et loft over, hvor mange børn der må være per voksen i landets børnehaver og vuggestuer. Kommunerne har længe været modstandere, men har læst skriften på væggen.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh anbefaler en udstilling, der sætter Emil Nolde i helt nyt lys, barokmusik fremført af Les Ombres og dansk poesi.

Rekordmange vælgere besluttede sig først i valgkampen

Rekordmange vælgere besluttede sig først i valgkampen

Næsten halvdelen af alle vælgere besluttede sig først under selve valgkampen for, hvem de ville stemme på ved folketingsvalget i juni, viser stor undersøgelse. Det er det største antal usikre vælgere, der nogensinde er registreret i den slags målinger. Næsten hver tiende besluttede sig først på selve valgdagen.

Det polariserede demokrati

Det polariserede demokrati

KOMMENTAR: Mens vi kan glæde os over, at tilliden til politikerne er steget for første gang i mange år, har vi fortsat brug for at finde veje til indflydelse for de grupper, som føler sig marginaliseret og overhørt.

Johnsons Brexit er revolutionær populisme

Johnsons Brexit er revolutionær populisme

ANALYSE: Storbritannien har under Boris Johnsons kortvarige ledelse opgivet konservatismen og erstattet den med en revolutionær politik som den, Trump fører i USA.