Kommunerne kan ikke fikse det hele

Ved første øjekast er der ikke den store lighed mellem den ærke-socialdemokratiske vestegnskommune Rødovre og Herning Kommune, en af Venstres traditionelle højborge.

Men på ét punkt ligner de to kommuner hinanden.

Borgmestrene – Britt Jensen i Rødovre og Dorte West i Herning – har hver især stillet sig i spidsen for en omfattende fornyelse af den måde, de og deres byråd arbejder på. De vil give plads til politiske diskussioner og visioner, der ellers kan gemme sig bag deres forvaltningers omhyggelige forberedelse af dagsordenspunkterne i deres byråd. Og så beder de borgere og virksomheder om at bidrage på et helt andet niveau end tidligere. 

”Vi er nye typer af politikere, der ikke bare vil have færdigtrykte indstillinger fra vores forvaltning på møderne i byrådet. Den går bare ikke mere."

Britt Jensen, borgmester i Rødovre Kommune

Ved det seneste kommunalvalg fik de to borgmestre meget høje personlige stemmetal, og de har begge en stærk kontakt til deres vælgere.

”Vi er nye typer af politikere, der ikke bare vil have færdigtrykte indstillinger fra vores forvaltning på møderne i byrådet. Den går bare ikke mere. Vi skal give hinanden mere plads til den politiske debat og have mange dialoger om, hvad der kan være den rigtige løsning,” siger Britt Jensen.

”Hvis vi skal løse de udfordringer, vi har, er vi nødt til at gøre noget andet end det, vi plejer at gøre. Vi er rigtig gode til at arbejde i vores siloer, i de enkelte søjler i vores forvaltning. Men vi er ikke så gode til at arbejde på tværs. Og mange af de udfordringer, vi har, går på tværs, som for eksempel unges mistrivsel. Det er jo ikke kun en opgave, som ligger i vores børnefamilieudvalg,” siger Dorte West.

Lytter man nøje efter, vil Britt Jensen og Dorte West både bane nye veje for den måde, deres byråd arbejder på, og for den måde, de samarbejder med deres forvaltning på.

De er i gang med det, der i en virksomhed ville blive betegnet som en turn around.

Kommunen fikser det ikke

På et helt grundlæggende plan handler det om en ny forståelse af kommunens egen rolle i løsningen af de udfordringer, eller rettere problemer, der kendetegner et samfund i 2024.

”I mange år har vi sagt, at når der er et problem, så fikser kommunen det. Nu skal vi gå i den modsatte retning og sige, at vi skal gøre det sammen. Jeg tror også, vi finder nogle meget bedre løsninger, når vi gør det sammen,” siger Dorte West.

Man kan sige, at de to borgmestre tager et opgør med det, man kan kalde professionaliseringens bagside. Den bagside kommer til udtryk ved, at medarbejderne i nogle tilfælde handler på borgernes vegne i stedet for at udvikle løsninger sammen med borgerne.

Dorte West nævner som eksempel problemet med unge, der mistrives.

”Kommunen kan ikke løse det problem alene,” siger hun.

Også Britt Jensen har oplevet, at kommunen i sidste ende har fået ansvaret for at løse problemer.

”Mange gange er ansvaret for løsningerne endt på kommunens og byrådets bord. Nu lægger vi op til, at det ikke bare er kommunens ansvar, men fællesskabets ansvar. Foreningerne, virksomhederne, borgerne selv har et medansvar. Vi skal finde løsningerne sammen,” siger hun.

Politikere tæt på borgerne

Tæller man kvadratkilometer, er Rødovre med sine kun 12,12 af slagsen en af landets mindste kommuner.

Som borgmester bliver Britt Jensen ofte genkendt, når hun cykler ud til møder med virksomheder, foreninger og borgere.

I Herning løber antallet af kvadratkilometer op i et helt andet leje. Med de 1.324 kvadratkilometer er afstandene så store, at det indimellem giver mening for Dorte West at flytte hele borgmesterkontoret ud, senest til et mødelokale i Vildbjerg Kulturcenter, 20 minutters kørsel i bil fra Rådhuset i Herning.

De to borgmestre har på hver deres måde tæt kontakt til borgere, virksomheder og foreninger.

Det præger deres tilgang til jobbet.

”Det bliver lidt kantet, hvis forvaltningen skal udtænke en masse løsningsmodeller, som vi som politikere skal sige ja eller nej til. Det er jo mig, der færdes rundt i kommunen og hele tiden har dialogen med borgerne,” siger Britt Jensen. 

Politikerne i byrådet skal altså have det første ord – og det sidste. Det lyder umiddelbart som en selvfølge, men i mange tilfælde er det faktisk ikke politikerne, der påbegynder hverken de mere løse eller de definerende diskussioner af en sag. I stedet beder de forvaltningen om at komme med en indstilling.

”Vi starter og slutter vores sager i byrådet. Det betyder for eksempel, at når vi taler om problemer, der går på tværs af vores afdelinger, så kan vi måske godt blive enige om, at vi har en udfordring, og at der skal sættes penge af til det, men så kan det ende med en diskussion af, hvem der skal betale. Derfor må vi have byrådet ind over til sidst, så vi ikke ender med, at det her med, hvem der skal betale, bliver en barriere for, at vi kommer i gang,” siger Dorte West.

Borgerne skal inddrages

Når byrådet arbejdet, beder Britt Jensen og Dorte West om input fra borgere, organisationer og virksomheder.

”Vi prøver at inddrage helt andre grupper, end vi har været vant til. For politikerne er det nogle gange svært at holde mund og lytte, men vi skal bruge folk udefra som vores hjælpere og også nogle gange som eksperter,” siger Britt Jensen.

Rigtig mange kommuner åbner på samme måde dørene til beslutningsprocesser. Det gælder de helt store i byrådene og de mere afgrænsede i borgernes egne sager.

Både Britt Jensen og Dorte West understreger, at inddragelse forpligter. De beder ikke ‘bare’ borgerne om input i et på forhånd tilrettelagt forløb, men om input til, hvad forløbene skal handle om, og hvordan de skal tilrettelægges.

Man skal fremover ikke kun involvere borgerne i sager, hvor forvaltningen har defineret opgave og rammer. Den proces styrer forvaltningen, og borgerne bliver godt nok hørt, men ikke inddraget. Det skal de blive fremover. De to kommuner går altså fra at involvere til at inddrage deres borgere i beslutningerne.

Man kan åbne dørene til beslutningsprocesserne og indrette dem på mange forskellige måder.

I Rødovre har de holdt temadage og bedt om input udefra, og begge kommuner har sat gang i ad hoc-udvalg, de såkaldte §17 stk. 4-udvalg, hvor de beder om input fra en række aktører til udvalgte emner.

Kommuner kan nedsætte den slags ad hoc-udvalg, når de ønsker et særligt fokus på udvalgte opgaver. Det kan være meget lokalt, hvor beboere og andre bliver inviteret med til at udforme et grønt område. Det kan også handle om byudvikling eller i nogle kommuner om grøn omstilling og bæredygtighed.

For en række kommuner er det ikke nyt at arbejde med den type af udvalg. Men det har det været i både Rødovre og Herning.

På forhånd siger Dorte West, at man kun skal invitere borgerne indenfor til diskussioner i et §17 stk. 4-udvalg, hvis man rent faktisk har tænkt sig at bruge de input, borgere, organisationer eller virksomheder leverer. Det skal altså være inddragelse med mening.

”Vi skal være nysgerrige og inddrage vores egne borgere og organisationer langt mere, end vi har gjort tidligere. Som politikere kan vi ikke forvente, at folk vil deltage i et §17 stk. 4-udvalg, hvis ikke vi tager deres input alvorligt. Det er selvfølgelig ikke sikkert, at vi følger alle deres anbefalinger i fuldt omfang, men vi er nødt til at sætte handling bag, ellers dør det ud igen,” siger Dorte West. 

Mere tryk på digitaliseringen

Hånden på hjertet.

Britt Jensen og Dorte West taler om en ny måde at lave politik på, hvor en krumtap er inddragelsen af borgerne. Og det på en måde, så det ikke er på skrømt, men så det sætter sine spor.

Spørgsmålet er så, om man kan se de spor.

Og jo, det kan man, siger Britt Jensen og Dorte West samstemmende.

I Rødovre diskuterede byrådet i forsommeren anbefalingerne fra det opgaveudvalg, der har arbejdet med digitalisering.

”Nogle af deres anbefalinger er meget enkle og meget simple. Det handler ikke om, at I skal bruge flere penge, men mere om at være en kommune, der siger: Digitalisering først,” siger Britt Jensen.

Kan du sætte nogle flere ord på det?

”De siger til os, at hvis det skal lykkes, skal I være meget mere målrettede og tænke digitalisering, før I tænker noget som helst andet. Det handler om kommunens mindset – om, hvordan vi går til opgaverne. Digitalisering skal ikke bare være noget, der en gang imellem bliver trukket op af skuffen,” siger hun.

Et eksempel er, at Rødovre Kommune skal udbygge brugen af VR, virtual reality, i arbejdet med udsatte borgere.

Her har kommunen, i samarbejde med blandt andet Bosch, arbejdet med projektet VRCityProgram. Nu siger Britt Jensen, at kommunen skal udvide brugen af VR, så udsatte borgere på forhånd kan forberede sig på, hvor de skal hen, ved at se det på deres VR-skærm.

”Vi har allerede it-værktøjerne til at gå ud og filme for eksempel de steder, hvor de skal hen, hvis de skal lære at tage en bus, eller hvis de skal lære at gå hen et nyt sted. Bagefter kan vi vise det på deres skærm,” siger hun. 

"Vi skal være nysgerrige på, hvad man gør andre steder. Vi skal være nysgerrige i forhold til at inddrage vores egne borgere og organisationer og arbejde langt mere inddragende, end vi har gjort tidligere.”

Dorte West, borgmester i Herning Kommune

Zen og kunsten at være byrådspolitiker

I Herning vil Dorte West sænke tempoet i beslutningerne. Man kunne sige, at det bliver mindre effektivt, når man for eksempel dvæler ved forståelsen af en udfordring eller det ord, man i den kommunale verden ikke rigtig bryder sig om: et problem.

For at blive klar på og ikke mindst blive enige om, hvilke udfordringer der vil præge kommunen i de kommende år, har Dorte West og kollegerne i byrådet arbejdet med det, de kalder udfordringsbilledet.

I en kommunal verden er det ikke så overraskende, at Herning-politikerne sætter problemerne på ældreområdet og børneområdet op i toppen af listen over udfordringer, der skal håndteres.

Det er mere tankevækkende, at Herning-politikerne bruger en del tid på at forstå udfordringen, og hvad kommunens rolle i løsningerne kan være.

”Herning er en enormt dynamisk kommune, hvor vi er vant til at gå fra tanke til handling meget, meget hurtigt, men vi har faktisk brug for at blive i udfordringsbillederne lidt længere tid. Vi har brug for at modne løsningerne. Vi skal være nysgerrige på, hvad man gør andre steder. Vi skal være nysgerrige i forhold til at inddrage vores egne borgere og organisationer og arbejde langt mere inddragende, end vi har gjort tidligere,” siger Dorte West.

Lige nu arbejder to §17 stk.4-udvalg i Herning. Det ene vil om en måneds tid aflevere sine anbefalinger om boformer for seniorer.

”De har fokus på kvalitet i ældreplejen og taler blandet andet om, hvordan vores seniorer gerne vil bo, når de bliver ældre. Vi håber, deres anbefalinger kan indgå i den kommende kommuneplan, så vi måske giver mere rum til at oprette seniorboligfællesskaber,” siger Dorte West.

Lige netop her kan kommunen ikke selv bygge, men kun lægge op til muligheden for at etablere flere seniorboligfællesskaber. Det vil være et farvel til de lokalplaner, der førte til store områder med parcelhuse, og lægge op til nogle mere sammensatte boligområder.

På landsplan er interessen for netop seniorboligfællesskaber stigende. En kortlægning for Realdania viser, at antallet af seniorboligfællesskaber er tredoblet i perioden fra de omkring 4.200 boliger i 2016 til nu 12.000 boliger.

Set i forhold til det samlede antal beboede boliger i Danmark – tallet er ifølge Danmarks Statistik nået op på 2.827.496 – er andelen, trods den høje vækst, stadig meget lille. Men i Herning tyder diskussionerne på et behov for flere seniorboligfællesskaber.