Strukturreformens bagside:
Hver anden kommune frygter ikke at kunne løse nye opgaver
Hård kamp om at fastholde kommunale nøglemedarbejdere
Strukturreformen kan resultere i et omfattende effektivitetstab. Kommunerne vil ikke råde over alle nødvendige spidskompetencer i den vigtige startfase, og amterne vil have tilsvarende problemer i deres sidste tid. Den erkendelse breder sig nu i takt med, at amternes nøglemedarbejdere siver, headhuntes eller forsvinder til job uden for den offentlige sektor. Halvdelen af kommunaldirektørerne er direkte bekymrede for, om de har de rette folk, når kommunerne 1. januar 2007 overtager opgaver fra amterne. Det viser et rundspørge til Mandag Morgens Kommunale Toplederpanel. “I amterne sidder der f. eks. en masse miljøspecialister, der nu skal fordeles på 98 kommuner - i visse tilfælde er der på landsplan måske kun 25 medarbejdere på et givet område - og så har vi problemet, ” siger Egon Bo, kommunaldirektør i Slagelse og medlem af KLs bestyrelse. Flere kommuner er derfor allerede i gang med at ansætte de bedste hoveder. Serie | Kommunernes nye virkelighed