Velfærdstrussel
Kæmpe kompetenceunderskud i det offentlige
Efteruddannelse en mangelvare
Anders Fogh Rasmussen er tvunget til et storstilet uddannelsesprojekt, hvis han skal have succes med sin kvalitetsreform. For medarbejdere og ledere i velfærdens “maskinrum” slæber rundt på et kæmpe kompetenceunderskud. En endnu ikke offentliggjort undersøgelse fra FTF viser f. eks. , at hver fjerde leder i det offentlige ikke har fået en længerevarende lederuddannelse. Ligesom hver tredje medarbejder i vuggestuer, børnehaver og sociale institutioner ikke har en pædagoguddannelse. Skal danskernes forventninger til serviceniveauet i det offentlige indfries, må langt flere ufaglærte på skolebænken. “Nogle steder er der kun sat 350 kr. af om året til efter- og videreuddannelse. Man tror jo, det er løgn, ” siger socialpædagogernes formand, Kirsten Nissen. Statsministeren har nu sendt følere ud for at finde ud af, om der er basis for trepartsforhandlinger til efteråret, hvor temaer som ledelse og kompetenceudvikling kan komme på dagsordenen.