Konkurrenceevnen er for vigtig til at blive overladt til økonomer

Produktivitetskommissionen har afleveret 123 anbefalinger til højere produktivitet. Men der mangler nummer 124: Den, der handler om ”MM-faktoren”. Det vil sige den menneskelige motivationsfaktor. Retfærdigvis skal tilføjes, at den er kort inkluderet i en omtale af kravet til ledelse og motivation af offentlige medarbejdere og har fået tildelt otte anbefalinger, der primært fokuserer på kendte initiativer som uddannelse og præstationsfremmende lønsystemer. Men de private virksomheders motivationsfaktorer er sorteret helt fra. Ifølge kommissionens formand, Peter Birch Sørensen, er det ikke kommissionens opgave at blande sig i innovationen på arbejdspladserne – og slet ikke i det private erhvervsliv.

[quote align="right" author=""]Det kunne være interessant og nytænkende, hvis regeringen for en gangs skyld lyttede til andre end finansministeriets og universitetsverdenens makroøkonomer og tog f.eks. arbejdsmiljøforskerne og tilsvarende eksperter på ordet og bad dem udarbejde en alternativ vækstplan.[/quote]

Men dermed giver rapporterne ikke et fyldestgørende billede af de danske produktivitetsproblemer, ej heller af mulighederne for at løse dem. Meget tyder på, at det er ude på arbejdspladserne og i relationerne mellem ledere og medarbejdere, at barriererne findes og de store gevinster kan høstes. Potentialet dokumenteres bl.a. af et forskningsprojekt i Nykredit. Det viser, hvordan ledelsens evne til at skabe motivation og trivsel kan øge rentabiliteten med intet mindre end 35 pct.  Eksplosionen i rentabilitet blev udløst af et opgør med stram styring af de enkelte medarbejdere og et udbredt kontroltyranni.

Den problemstilling kan fire danske arbejdsmiljøforskere nikke stærkt genkendende til. De går i dagens ugebrev stærkt i rette med Produktivitetskommissionens ensidige fokus på makroøkonomiske dimensioner. De efterlyser langt større vægt på de menneskelige faktorer ud fra den opfattelse, at det netop er de menneskelige motivationsfaktorer og samspillet mellem ledere og medarbejdere, der er krumtappen i udviklingen af konkurrenceevnen. De henviser samtidig til analyser, der viser, at vi her er ved at miste en mangeårig førerposition. Undersøgelserne viser, at danske medarbejdere generelt bliver mindre motiverede og finder deres arbejde mindre meningsfyldt end tidligere. Det opfatter forskerne som et alvorligt faresignal. Årsagen tilskrives bl.a. mere kontrol og mere topstyring. Læs artiklen på side 6.

Advarslerne er værd at lytte til og rejser spørgsmålet, om makroøkonomerne har for mange blinde vinkler i deres forståelse af samfundsudviklingen – hvad der henholdsvist hæmmer og fremmer den. Med al respekt for Produktivitetskommissionens store indsats er såvel delrapporter som slutrapporten gennemsyret af rationelle økonomiske overvejelser og anbefalinger. Mennesket er – forenklet udtrykt – en brik, der kan flyttes med, og som motiveres til givne handlinger ud fra givne incitamenter.

Hvis det rationelle menneske overhovedet har levet, eksisterer det i hvert fald ikke mere – kun i de økonomiske modeller. Derfor er det på tide, at erfaringerne fra Nykredit indtænkes i de nationale vækst- og konkurrencestrategier.

Danmark har traditionelt scoret højt på alle ranglister over relationerne på arbejdsmarked og arbejdspladser. Vi har været gode til at forrente den sociale kapital. Det har været en del af hemmeligheden bag en stærk dansk konkurrencekraft. Nu stiller fremtrædende arbejdsmiljøforskere spørgsmålstegn ved holdbarheden af den hypotese og opfordrer til en national indsats for at genskabe og styrke denne spidskompetence. 

De henviser bl.a. til initiativer i de øvrige nordiske lande, som alle går ud på at sikre en bedre forrentning af den sociale kapital. I Finland har man f.eks. formuleret en ambition om at have Europas bedste arbejdsliv i 2020, og regeringen har afsat 1,3 milliarder kr. til at løfte opgaven.  Fællesnævneren i de nordiske initiativer er bl.a. et utraditionelt samspil mellem virksomheder og institutioner. Men vi behøver ikke at rejse til udlandet for at hente inspiration. Mandag Morgen kunne i sidste uge kortlægge ”Danmarks hemmelige væxtfaktor” ud fra en analyse af, hvordan regionale vækstcentre har skabt ny udvikling igennem etablering af tværgående netværk og udnyttelsen af kulturelle egenskaber. Værdien af den form for ”vækstpakker” er svær at beregne med de traditionelle makroøkonomiske modeller, fordi den dybest set handler om udefinerbare størrelser som lederskab, iværksætterkraft og innovationsevne.

I dette nummer af Mandag Morgen kan tilføjes et eksempel fra Danmarks største offentlige arbejdsplads, Københavns Kommune, der lancerer en omfattende ledelsesreform. Den gør op med årtiers regelstyring til fordel for en tillidsstrategi, der skal sikre de enkelte medarbejdere og ledere større ansvar og mere frirum – stort set efter den opskrift, som de fire arbejdsmiljøforskere i dag efterlyser.

Om kort tid barsler regeringen med den vækstpakke, der bl.a. skal forholde sig til nogle af Produktivitetskommissionens mange anbefalinger. Her kan vi forvente, at der bliver sat lighedstegn mellem vækst og færre omkostninger, lettelse af administrative byrder etc. Det vil sige gamle kendinge. Derefter kan vi forudse en længere forudsigelig og ørkesløs drøftelse af, om vækstpakken er stærk nok, social nok, grøn nok etc. – alt sammen inden for rammerne af en håndfuld milliarder kr. Det lever til fulde op til Albert Einsteins definition på tåbelighed, nemlig at gentage det samme gang på gang og forvente et anderledes resultat.

Til gengæld kunne det være interessant og nytænkende, hvis regeringen for en gangs skyld lyttede til andre end finansministeriets og universitetsverdenens makroøkonomer og tog f.eks. arbejdsmiljøforskerne og tilsvarende eksperter på ordet og bad dem udarbejde en alternativ vækstplan. Gruppen kunne omfatte et bredt spektrum af kompetencer inden for ledelses- og medarbejderudvikling og inkludere såvel danske som udenlandske nøglepersoner. Bl.a. har en af verdens mest fremtrædende ledelsesguruer, professor Michael Porter fra Harvard Business School, udviklet et såkaldt Social Progress Index, der kortlægger betydningen af den sociale kapital. Det sker ud fra den erkendelse, at det kendte bruttonationalprodukt ikke giver et dækkende billede af en nations økonomiske formåen. Danmark kan her glæde sig over at indtage en 9.-plads blandt 132 nationer, men – tankevækkende nok – ligger vi dårligst i Norden.

Michael Porter kunne således være et oplagt medlem af gruppen, der inden for et år skulle fremlægge en plan for, hvordan Danmark som nation kunne præstere ny vækst på udvalgte parametre igennem en bedre udnyttelse og udvikling af den sociale kapital. Ambitionen burde være, at vi både skulle toppe listen på Social Progress Index og World Economic Forums rating af verdens mest konkurrencedygtige nationer – ud fra erkendelsen af, at de er hinandens forudsætninger.

Økonomerne har deres berettigelse, men den verden, vi står over for, og de vilkår, vi skal konkurrere under, kræver flere og bredere kompetencer end de makroøkonomiske. Vi må erkende, at deres forståelse for den sociale kapitals rammebetingelser er for spinkel og sparsom. En nations konkurrenceevne er for alvorlig og kompliceret en sag til udelukkende at blive fortolket og beskrevet af økonomer. 

Forrige artikel Tillidsrevolution på Danmarks største arbejdsplads Næste artikel Designere skal fremtidssikre dansk erhvervsliv
Trump har bedøvet os

Trump har bedøvet os

LEDELSE Valget tirsdag er det vigtigste i moderne tid. Det vil markere, om den vestlige verdens stærkeste magt endegyldigt er ved at tilpasse sig en ny, mindre demokratisk samfundsmodel.

Han skal lægge arm med Finansministeriets regnedrenge

Han skal lægge arm med Finansministeriets regnedrenge

LEDELSE Med Martin Madsen har Mette Frederiksen hentet en profil med en veldoseret blanding af social indignation, insiderviden og faglig ballast. Ansættelsen af den tidligere SF-spindoktor vækker dog også mistænksomhed.

Grøn omstilling skal ske med eksponentiel hastighed

Grøn omstilling skal ske med eksponentiel hastighed

Normalt hører man ikke de to ord i samme sætning: eksponentiel klimaomstilling. Men ordene udgør titlen på en helt ny svensk bog. Forfatteren, Rebecka Carlsson, argumenterer for, at den tilgang til innovation, der præger Silicon Valley, er nødvendig for at redde klimaet og miljøet i tide. Klimaløsningerne skal udvikles og udbredes med eksponentielt stigende hastighed. 

ICDK: Stort land – store femårsplaner

ICDK: Stort land – store femårsplaner

KOMMENTAR Den kinesiske regerings 14. femårsplan er på trapperne. Den vil udstikke rammerne for landets udvikling frem til 2026. Danske videns- og innovationsmiljøer bør følge med i de verserende rygter og forventninger til planen, for der er meget vundet ved at være klar, når planen offentliggøres.
Innovation Centre Denmark i Shanghai giver nogle bud på, hvad der er i vente.

Sørg nu for at løse det rette problem

Sørg nu for at løse det rette problem

LEDELSE Det er ikke nok at være god til problemløsning. Det er mindst lige så vigtigt at forstå, hvilke problemer du skal fokusere på, skriver Thomas Wedell-Wedellsborg, der sætter opgaven på formel i ny bog.

2030-panelet og Danmarks Statistik: Bolden er givet op til politikerne

2030-panelet og Danmarks Statistik: Bolden er givet op til politikerne

GRØN OMSTILLING Lektor Anne Bregnballes kritik af rapporten ’Gør verdensmål til vores mål’ er langt hen ad vejen berettiget. Nu skal regeringen og Folketinget tage stilling til, hvilke kriterier og målepunkter man politisk vil fremme, skriver Steen Hildebrandt og Niels Ploug.

Set, læst og hørt: Trine Christensen

Set, læst og hørt: Trine Christensen

Trine Christensen går på opdagelse i tyske antikvariater og mindes højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburg, der i så mange år stod vagt om menneskerettighederne.

Opgøret med sexisme har ulmet længe

Opgøret med sexisme har ulmet længe

LEDELSE Jurister, kontorfolk, restaurationspersonale og andre faggrupper har længe været i gang med det opgør mod sexisme og krænkelser, der nu har ramt de politiske partier og medierne som en tsunami. Den nye virkelighed udgør en massiv udfordring for ledere på alle niveauer. 

Arbejdslivskonsulent: Lyt og lær, før du handler

Arbejdslivskonsulent: Lyt og lær, før du handler

LEDELSE Som leder skal du træne dig selv i at lytte uden at dømme eller handle med det samme. Ellers risikerer du unødigt at gøre gråzone-tilfælde til sager. Men hav samtidig regler på plads, der gør det klart for alle, hvornår noget er en sag.

Advokat: Det handler om tillid, tillid og tillid

Advokat: Det handler om tillid, tillid og tillid

LEDELSE Hvis der er stor tillid til, at ledelsen vil håndtere situationen på en ordentlig måde, vil flere sige fra over for sexistiske og krænkende kollegaer og samarbejdspartnere. 

Direktør i Lederne: Topledelsen sætter tonen for alle andre

Direktør i Lederne: Topledelsen sætter tonen for alle andre

LEDELSE Vi har alle et stort ansvar for at skabe en kultur, hvor sexchikane og krænkelser bliver helt uacceptabelt på danske arbejdspladser. Men topledelsen har et særligt ansvar for at gå foran som det gode eksempel og for at gøre en offensiv og seriøs indsats for at forebygge og gribe ind.

HR-direktør: En sund kultur er et langt, sejt træk

HR-direktør: En sund kultur er et langt, sejt træk

LEDELSE Dieselmotorvirksomheden MAN Energy Solutions satte sidste år gang i en proces, der skal gøre op med krænkelser på arbejdspladsen. Den indsats virker ekstra relevant i dag. Og den stiller krav til ledelsen om tydelighed, konsekvens og tålmodighed.

Indien er det nye Kina

Indien er det nye Kina

ØKONOMI Indien har under premierminister Narendra Modi udviklet sig i stadig mere autoritær, nationalistisk og selvbevidst retning. Det er i det lys, man skal se landets nye grønne strategiske partnerskab med Danmark. Indiens ambassadør opfordrer mindre danske virksomheder til at søge samarbejde med indiske partnere.

Substitut med stort ansvar

Substitut med stort ansvar

NYT JOB Lars Weiss får lidt over år i overborgmesterstolen i København efter Frank Jensens fald. I den periode skal han forhandle aftaler på plads, som lægger spor langt ud i fremtiden.

Nu vil både EU og USA stække it-giganternes magt

Nu vil både EU og USA stække it-giganternes magt

DIGITAL OMSTILLING It-giganterne er for alvor kommet i myndighedernes søgelys. Både i EU og USA er der lovgivning og retssager på vej, der skal stække den magt, en lille gruppe digitale platforme har fået over økonomien og samfundet.
 

ICDK: Californiens omstilling til elbiler kan inspirere Danmark

ICDK: Californiens omstilling til elbiler kan inspirere Danmark

GRØN OMSTILLING Californien har fuld fart på den grønne omstilling af transportsektoren og har i dag over 700.000 elbiler på vejene. Politiske tiltag, udbygning af ladeinfrastrukturen og diverse apps, der hjælper billisterne på vej, er blot nogle af de værktøjer, som har fået californiske indbyggere til at vælge elbilen til, fortæller Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Tag ansvar for at lede i mellemrummene

Tag ansvar for at lede i mellemrummene

LEDELSE Offentlige ledere har incitament til at passe egen butik snarere end at bevæge sig ud i mellemrummene mellem forskellige afdelinger og siloer. Men der er behov for ansvarstagen i mellemrummene, hvis vi vil skabe sammenhæng for borgerne, skriver kommunaldirektør Jette Runchel.

Fremtidsforskere kortlægger EU’s risikolandskab

Fremtidsforskere kortlægger EU’s risikolandskab

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har afsløret betydelige svagheder i EU som fælleskab og i de 27 medlemslande. Nu skal den kollektive resiliens styrkes på fire centrale områder, lyder det i en analyse fra EU-Kommissionen.

EU-Kommissionens strategichef: Det har vi lært om unionens styrker og svagheder

EU-Kommissionens strategichef: Det har vi lært om unionens styrker og svagheder

INTERVIEW Coronakrisen har vist, at EU er mere socialt bæredygtigt end USA, mener Maros Sefcovic, der er ansvarlig for EU’s politiske strategiarbejde. Men når det gælder alt fra råmaterialer over medicin til microchips, er Europa strategisk sårbart. Det skal der laves om på med europæiske industrikonsortier, fortæller han i dette interview.

Set, læst og hørt: Jesper Brix

Set, læst og hørt: Jesper Brix

Jesper Brix forbereder sit møde med indonesisk kultur gennem litteraturen og anbefaler en glimrende podcast, der spørger, hvor godt vi egentlig kender vores nærmeste.

Nyt job: Wilbek rykker op

Nyt job: Wilbek rykker op

Ulrik Wilbek skal som ny formand for KL’s socialudvalg tage fat der, hvor det gør ondt: Behovene stiger, og på det specialiserede socialområde løber udgifterne år efter år fra budgetterne.

Pensionskasser klar med milliardinvesteringer i velfærd

Pensionskasser klar med milliardinvesteringer i velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Pensionskasser har i snart et årti investeret i miljø og klima. Nu afsætter flere og flere selskaber milliarder af kroner til sociale investeringer og byggeri af blandt andet friplejehjem. Vi skal både ”do business and do good”, siger Jon Johnsen, administrerende direktør for pensionskassen PKA.

Ekspert:  Pensionskasser lapper på velfærden

Ekspert: Pensionskasser lapper på velfærden

POLITIK OG VELFÆRD Pensionskasser betaler i stigende grad penge til danskere på førtidspension, dækker udgifter til fysioterapeuten og satser stort på forebyggelse. Selskaberne har en økonomisk interesse i at forebygge, vurderer professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Torben M. Andersen. 

Kunderne og medlemmer ejer størsteparten af pensionskasserne

Kunderne og medlemmer ejer størsteparten af pensionskasserne

POLITIK OG VELFÆRD I mange brancher ejer aktionærer flertallet af virksomhederne. Men i pensionsbranchen ejer kunderne oftest deres eget pensionsselskab. Det kan mærkes: Når kunderne bestemmer, bliver investeringerne mere grønne – og mere sociale 

Den private velfærd fylder mere og mere i Danmark

Den private velfærd fylder mere og mere i Danmark

POLITIK OG VELFÆRD 33.000 børn bliver i dag passet af private. Antallet af elever i fri- og privatskoler sætter rekord. Fagbevægelsen tilbyder deres medlemmer lønforsikringer. Grænsen for offentlig og privat velfærd er under hastig forandring i disse år.

Fik du læst? Det grønne skrotproblem

Fik du læst? Det grønne skrotproblem

GRØN OMSTILLING Omstillingen til grøn energi er en succeshistorie, men der er en bagside. Affaldet fra kæmpevindmøller, solceller og hundredtusinder af elbiler kommer til at hobe sig op. Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, tager grundigt fat i den problemstilling i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Lovgivning som computerkode

Fik du læst? Lovgivning som computerkode

DIGITAL OMSTILLING I januar 2018 vedtog et samlet Folketing, at de danske myndigheder fremover er forpligtet til at lave såkaldt digitaliseringsklar lovgivning. Men kan vi gøre det, uden at forvaltningen af loven ændrer afgørende karakter? Det spørgsmål tager Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, fat om i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Naturfolk er broen til fremtiden

Fik du læst? Naturfolk er broen til fremtiden

DIGITAL OMSTILLING Naturfolk lever primitivt, mens det moderne menneske har formået at opbygge et højt niveau af kompleksitet. Eller hvad? Måske kan oprindelige kulturer faktisk give os nogle svar på, hvordan vi skal gå fremtiden i møde. Det skriver Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, om i denne artikel.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Euroland 2030

Fik du læst? Euroland 2030

GRØN OMSTILLING EU-samarbejdet er i bevægelse, og retningen er klar: Finanspolitikken, udenrigs- og sikkerhedspolitikken, skattepolitikken og arbejdsmarkedspolitikken bliver i varierende grad mere fælles. Hvor bringer det EU hen i 2030? Det giver europaredaktør Claus Kragh og Simon Friis deres bud på i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Power-to-x kan forandre Danmark

Fik du læst? Power-to-x kan forandre Danmark

GRØN OMSTILLING Danmark er ved at hejse de grønne sejl, men hvor bringer det os hen i 2030? Det giver Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, og europaredaktør Claus Kragh deres bud på i dette MM Special fra juni.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Stop digital selvfedme og kom ind i kampen

Stop digital selvfedme og kom ind i kampen

DIGITAL OMSTILLING Danmark er bagud med investeringer i de nye digitale teknologier som AI. Og langt bagud i forhold til det digitale kompetenceløft, vi har brug for. Momentum er nu.