Den konservative pyrrhussejr

De Konservatives leder, Lars Barfoed, glæder sig sikkert over meningsmålingerne i disse dage. Efter lang tids ørkenvandring er hans parti kommet op over 5 pct. Barfoeds enegang i skoleforhandlingerne, hans modstand mod både heldagsskole og obligatorisk lektiehjælp, ser ud til at have haft en folkelig klangbund.

Men glæden kan blive kortvarig. Han har undervejs slået skår i det tætte samarbejde med Venstre, og samtidig har han indtaget en position i skoledebatten, som strider imod meget af det, som De Konservative har sagt gennem årene. Lektier, flid og hårdt arbejde er gode konservative dyder, som Barfoed undsagde i sin forvirrede enegang – måske drevet af en misforstået kappestrid med Liberal Alliance.

I forrige uge kunne børne- og undervisningsminister Christine Antorini indgå et forlig med Venstre og Dansk Folkeparti om en meget bedre folkeskole, hvor skoledagen kunne løftes helt op på 35 timer i de ældste klasser, og hvor eleverne kunne få engelsk fra 1. klasse, flere idrætstimer og obligatorisk lektiehjælp på skolerne. 

Men da man var bundet af tidligere skoleaftaler med K, måtte parterne samtidig sige, at lektiehjælpen først kunne indføres efter næste valg. Forliget udstillede De Konservatives stædighed, og den parlamentariske tradition med at respektere indgåede forlig så ud til at betyde, at landets 500.000 skolebørn måtte vente yderligere to år på at få løftet timetallet og få lektiehjælp. 

Heldigvis er det ikke helt gået sådan. 

I torsdags, på folkemødet på Bornholm, fik forligsparterne alligevel overtalt De Konservative til at gå med i skoleforliget. Den gode nyhed er, at skolereformen kan gøres til virkelighed allerede fra næste skoleår. Børnene skal have flere timer end i dag, de vil få engelsk fra første klasse og få mere motion og bevægelse i form af flere idrætstimer. 

Den dårlige nyhed er, at de svageste elever i skolerne ikke får den obligatoriske lektiehjælp, som der lå i det oprindelige forlig. Det har De Konservative fået vandet ud. Skolerne får pligt til at tilbyde lektiehjælp, men eleverne får frihed til at sige nej. Og sandsynligheden taler for, at netop de elever, der har mest brug for det, vil benytte sig af den mulighed. Dermed kan mønstret fra de sidste mange år fortsætte: Elever fra bogligt svage hjem får ingen lektiehjælp på hjemmefronten, sakker bagud i undervisningen og forlader for uhyggeligt manges vedkommende skolen uden at have lært at læse og skrive. 

Folkeskoleforligets elementer

En social katastrofe

De danske folkeskoler producerer langt flere tabere end andre landes. Indvandrerbørn klarer sig markant dårligere end i andre lande, og 15-17 pct. af folkeskolens elever går ud af niende klasse uden basale kompetencer til at læse, skrive og regne. 

Det er en social katastrofe, som de obligatoriske lektiecaféer kunne have gjort noget ved. Der skal naturligvis gøres mange andre ting for at løfte kvaliteten af den daglige undervisning, men obligatorisk lektiehjælp var et godt og effektivt redskab til at kickstarte opgøret med den sociale taberproduktion. 

Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti forbeholder sig stadig ret til, i reformens trin to, at indføre den obligatoriske lektiehjælp efter næste folketingsvalg, men De Konservative har fået udsat den del af reformen i de første par år.

Den konservative ”frihedskamp” betyder, at børnene kan vende ryggen til skolens lektiecaféer, så de kan komme hjem og gå tur med hunden, zappe foran tv-skærmen, spille computerspil eller passe deres fritidsarbejde. 

I stedet for at skabe en vinderkultur, hvor hårdt arbejde og flid i skolerne fremhæves som noget, der er værd at efterstræbe, har Barfoed allieret sig med dem, som ønsker, at der ikke bliver stillet for høje krav. 

Det vil han sikkert benægte eller tale uden om, men han kan da i det mindste glæde sig over, at formanden for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen – efter en lang og udmarvende kamp med de konservatives kommunale chefforhandler, Michael Ziegler – nu roser De Konservative for at have forhindret den obligatoriske lektiehjælp og sikret børnene en to timer kortere skoledag. Det er skæbnens ironi, at Lars Barfoed nu står som Anders Bondos tro væbner – eller er det omvendt? – mens der undervejs er slået nye skår i samarbejdet med oppositionens leder, Lars Løkke Rasmussen.

Borgerlig splittelse

Lars Barfoed har vundet en pyrrhussejr, der frem for alt udstiller hans opportunisme og mangel på langsigtet strategisk overblik. Hvis effekten af den kortvarige fremgang i meningsmålingerne forsvinder, og De Konservative igen begynder at dykke ned nær spærregrænsen, kan han være forvisset om, at risikoen for knive i ryggen stiger i det plagede parti. Han er ikke manden, der kan lede folket ud af ørkenen. 

Regeringen har fået en gylden chance for at udstille splittelsen i den borgerlige lejr, og den er blevet udnyttet med kirurgisk præcision. Samtidig har den fået en lejlighed til at præsentere sig som en regering, der samarbejder bredt i Folketinget, både til højre og til venstre. De Radikale elsker det samarbejdende folkestyre, og mon ikke også mange vælgere i tidens fylde gør det? 

Samtidig bliver det sværere og sværere for vælgerne at vide sig sikre på, at Lars Løkke Rasmussen også efter næste valg vil kunne levere, hvad han lover. Det nytter ikke, at der er så mange divergerende holdninger – eller standpunkter – mellem Venstre og De Konservative, for hvad er det regeringsduelige alternativ så?  De seneste uklare udmeldinger med Lars Løkke og Venstres zigzag-kurs i sagen om brugerbetaling på universiteterne er vidnesbyrd om, at der for tiden er en mangel på lederskab i oppositionens lejr.

Magten kan være meget nedslidende, men lang tid uden en regeringsmagt, man har vænnet sig til, kan også være ganske nedslidende for oppositionspartier, der føler sig berettigede til at besidde den. I Schlüter-årene – og i de første år af Fogh-æraen – var det Socialdemokraternes store forbandelse, at de ikke kunne enes og holde sammen på lederskabet, fordi de forivrede sig og havde for travlt med at genvinde den regeringsmagt, som de troede, at de havde førstefødselsretten til. 

Hovmod og umættelige ambitioner kan i nogle sammenhænge drive folk til vanvid eller få dem til at tage forhastede beslutninger. Lars Løkke, der har badet sig i tårnhøje meningsmålinger efter et valg, som han følte, at han vandt, har i flere situationer vist, at netop hovmodet er et af hans svage punkter. Har han ikke rådgivere, der kan hjælpe ham til at dosere sine interventioner, udmeldinger og beslutninger rigtigt, vil regeringen forsøge at udstille denne svaghed. 

På samme måde kan udsigten til det totale nederlag – i Barfoeds tilfælde spærregrænsen – få ledere til at gå i panik og miste den fornødne strategiske kølighed, der er forudsætningen for igen at få stabil fremgang og nå store resultater. Den store asymmetri i meningsmålingerne mellem Lars Løkkes himmelflugt og det sorte hul, som Lars Barfoed længe har stirret ned i – eller op fra – er stadig en kilde til nye ubalancer og konflikter i den borgerlige lejr. Barfoed har med sit skolestunt mindsket forskellen en anelse, men der er stadig lang tid til næste valg. 

Forrige artikel Oversvømmelser øger interessen for dansk katastrofeindustri Oversvømmelser øger interessen for dansk katastrofeindustri Næste artikel Stor it-satsning på sundhed: Farvel til papirjournalen
Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

PÅSKELÆSNING Måske har du lige nu et af de sjældne frikvarterer fra et job, der æder lidt mere af din tid, end du egentlig ønsker mens du har børn - eller slider lidt mere på dig, end du kan klare, nu hvor du er blevet ældre? Vi har samlet et påskebuket af kloge tanker om, hvordan fremtidens arbejdsmarked kan gøres mere fleksibelt, give større individuel frihed - og måske endda gøre op med et lønsystem, der har låst kvindefag fast på bunden af lønskalaen i fem årtier. God påske - og god læselyst!

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

PÅSKELÆSNING Hvis verden skal rejse sig med en grøn genstart, vil der være brug for helt nye kompetencer. Det vil kræve fleksible uddannelsessystemer, løbende omskoling og en ny måde at tænke beskæftigelsespolitik på. Vi har samlet et lille påskeæg med tre forskellige perspektiver på omstillingen: Ministerens, økonomiprofessorens og dimittenternes. Læs eller genlæs dem her: 

Natteravnenes gyldne æra

Natteravnenes gyldne æra

LEDELSE Et fuldt år i karantænetilstand har betydet, at de mennesker, som er bedst til at løse deres arbejdsopgaver sidst på dagen, har gyldne tider. Men hvis man har hang til at arbejde på skæve tidspunkter, er det en god idé at fortælle sine kolleger om det.

Marie Hansen anbefaler

Marie Hansen anbefaler

KULTURANBEFALING Marie Hansen drømmer om igen at høre musik med andre mennesker, men indtil da giver hun sit bud på, hvad der skal spilles, når man sidder derhjemme. Og så anbefaler hun at besøge en ganske særlig passage i hjertet af Indre By.

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

GRØN OMSTILLING For den bevidste forbruger eller virksomhed er ”regenerativ” skridtet videre efter bæredygtighed og cirkulær økonomi. Idéen er, at man ikke blot skal minimere belastningen af økosystemet – men bidrage til, at det bliver styrket.

Fra destruktiv til genoprettende

Fra destruktiv til genoprettende

GRØN OMSTILLING Den regenerative økonomi ligger i forlængelse af udvikling i retning af et mindre forbrug af ressourcer og et samspil med økosystemerne til alles fordel. 

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

GRØN OMSTILLING Siden de tidlige 1970’ere har mennesket brugt flere af jordens ressourcer, end økosystemerne kan regenerere. Earth Overshoot Day beregnes hver år, når et lands forbrug af ressourcer overskrider de planetære grænser.

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

GRØN OMSTILLING Regenerativt landbrug bygger på en håndfuld principper for dyrkning, der hjælper til at opbygge kulstof i jorden – både for at mindske klimabelastningen og for at styrke jordens frugtbarhed. Flere af verdens største fødevareproducenter stiller nu krav om, at deres råvarer skal være regenerativt dyrket. 

Bygninger der giver mere til verden end de tager

Bygninger der giver mere til verden end de tager

GRØN OMSTILLING Regenerativ arkitektur er en vision om huse og byer bygget af cirkulære materialer, drevet af vedvarende energi og spækket med grønne planter. Indtil videre er det overvejende ønsketænkning – men dog ikke mere end at man i stadig flere byggerier forsøger at omsætte drømmen til konkret virkelighed.

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

HISTORIEN I TAL Danmark er et af de lande, der relativt set har postet flest penge i corona-genopretning i 2020. Sammen med lande som Finland, Tyskland, Frankrig, Norge og Polen er Danmark herudover et af de lande, der har haft størst fokus på grøn genopretning, viser en ny rapport fra Oxford Universitet.

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

POLITIK OG VELFÆRD Mens de danske børn i syriske fangelejre presser udenrigsministeren, så forbereder den nyoprettede Hjemrejsestyrelse et ryk den anden vej: Børn, der har boet i Danmark siden 2015, skal sendes tilbage til Syrien. Det kan igen gøre udlændingepolitikken til en politiske kampplads.

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

POLITIK OG VELFÆRD Nyt lovforslag luger ud i bureaukrati og undtager i et forsøg tre kommuner fra blandt andet at levere hjælp til borgerne i deres eget hjem. Borgmester vil benytte friheden til at udvikle velfærden sammen med ældre borgere. Ældresagen og juridiske eksperter er skeptiske: Stort set alle rettigheder for svækkede ældre ophæves.

Viborgs borgmester:

Viborgs borgmester: "Vi får friheden til at tænke selv"

Viborg Kommune får i tre år mulighed for at vise, at den kan udvikle velfærd til ældre borgere uden at være forpligtet til at leve op til nationale regler fastsat i lov om social service. ”Hvis ikke vi kan finde ud af at levere en ordentlig velfærd, så fejler vi jo,” siger borgmester Ulrik Wilbek.

Fusion er det sikre atomkraftværk – hvis vi kan bygge det

Fusion er det sikre atomkraftværk – hvis vi kan bygge det

DIGITAL OMSTILLING Fusionsenergi er en af de nye teknologier, som er så komplekse og udfordrende, at det stadig ikke er sikkert, at man overhovedet kan få det til at fungere i praksis. Hvis det lykkes, kan fusion få stor betydning for menneskehedens videre udvikling. 

Offentlige og private kappes om at udvikle fusionsenergi

Offentlige og private kappes om at udvikle fusionsenergi

DIGITAL OMSTILLING Budgetterne til udvikling af fusionsenergi vokser. Flere lande bygger egne forsøgsreaktorer, og i Frankrig samarbejder 35 lande, inklusive Danmark, om at bygge en reaktor til 185 milliarder kroner. Samtidig vokser en underskov af private udviklere, som håber på at nå langt hurtigere på markedet – med opbakning fra investorer som Jeff Bezos og Bill Gates. 

Få gang i den feedback der gør dig til en bedre leder

Få gang i den feedback der gør dig til en bedre leder

LEDELSE Mange ledere er dårlige til at give og modtage feedback, hvilket hæmmer læring og udvikling i organisationen. Den gode nyhed er, at feedback er noget, vi kan træne os op til at mestre, skriver Stephanie Bäckström og Lærke Berg.

Svensk professor: Selv Folketinget kan blive stormet

Svensk professor: Selv Folketinget kan blive stormet

POLITIK OG VELFÆRD Det vestlige demokrati står på vippen og risikerer at ryge ned ad en sliske, der fører til mistillid og faktaresistens, mener den bogaktuelle svenske forsker Åsa Wikforss. Der er ingen nemme løsninger. Men det handler blandt andet om at tale demokratiet op, mens politikere skal undgå fristelsen til at ride med på den populistiske bølge for at slå genvej til magten. 

Fire ud af ti seniorer vil forlade arbejdsmarkedet fluks

Fire ud af ti seniorer vil forlade arbejdsmarkedet fluks

POLITIK OG VELFÆRD Mere frihed, mere tid til familien eller til fritidsinteresser. Sådan ser drømmen ud for en stor del af arbejdstagere over 50 år, som derfor er klar til at forlade arbejdsmarkedet, så snart de får chancen. Deltid og seniordage kan få dem til at blive, mens et stort mindretal ikke længere kan klare arbejdet. Det viser ny undersøgelse af danskernes seniorarbejdsliv.