Den konservative pyrrhussejr

De Konservatives leder, Lars Barfoed, glæder sig sikkert over meningsmålingerne i disse dage. Efter lang tids ørkenvandring er hans parti kommet op over 5 pct. Barfoeds enegang i skoleforhandlingerne, hans modstand mod både heldagsskole og obligatorisk lektiehjælp, ser ud til at have haft en folkelig klangbund.

Men glæden kan blive kortvarig. Han har undervejs slået skår i det tætte samarbejde med Venstre, og samtidig har han indtaget en position i skoledebatten, som strider imod meget af det, som De Konservative har sagt gennem årene. Lektier, flid og hårdt arbejde er gode konservative dyder, som Barfoed undsagde i sin forvirrede enegang – måske drevet af en misforstået kappestrid med Liberal Alliance.

I forrige uge kunne børne- og undervisningsminister Christine Antorini indgå et forlig med Venstre og Dansk Folkeparti om en meget bedre folkeskole, hvor skoledagen kunne løftes helt op på 35 timer i de ældste klasser, og hvor eleverne kunne få engelsk fra 1. klasse, flere idrætstimer og obligatorisk lektiehjælp på skolerne. 

Men da man var bundet af tidligere skoleaftaler med K, måtte parterne samtidig sige, at lektiehjælpen først kunne indføres efter næste valg. Forliget udstillede De Konservatives stædighed, og den parlamentariske tradition med at respektere indgåede forlig så ud til at betyde, at landets 500.000 skolebørn måtte vente yderligere to år på at få løftet timetallet og få lektiehjælp. 

Heldigvis er det ikke helt gået sådan. 

I torsdags, på folkemødet på Bornholm, fik forligsparterne alligevel overtalt De Konservative til at gå med i skoleforliget. Den gode nyhed er, at skolereformen kan gøres til virkelighed allerede fra næste skoleår. Børnene skal have flere timer end i dag, de vil få engelsk fra første klasse og få mere motion og bevægelse i form af flere idrætstimer. 

Den dårlige nyhed er, at de svageste elever i skolerne ikke får den obligatoriske lektiehjælp, som der lå i det oprindelige forlig. Det har De Konservative fået vandet ud. Skolerne får pligt til at tilbyde lektiehjælp, men eleverne får frihed til at sige nej. Og sandsynligheden taler for, at netop de elever, der har mest brug for det, vil benytte sig af den mulighed. Dermed kan mønstret fra de sidste mange år fortsætte: Elever fra bogligt svage hjem får ingen lektiehjælp på hjemmefronten, sakker bagud i undervisningen og forlader for uhyggeligt manges vedkommende skolen uden at have lært at læse og skrive. 

Folkeskoleforligets elementer

En social katastrofe

De danske folkeskoler producerer langt flere tabere end andre landes. Indvandrerbørn klarer sig markant dårligere end i andre lande, og 15-17 pct. af folkeskolens elever går ud af niende klasse uden basale kompetencer til at læse, skrive og regne. 

Det er en social katastrofe, som de obligatoriske lektiecaféer kunne have gjort noget ved. Der skal naturligvis gøres mange andre ting for at løfte kvaliteten af den daglige undervisning, men obligatorisk lektiehjælp var et godt og effektivt redskab til at kickstarte opgøret med den sociale taberproduktion. 

Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti forbeholder sig stadig ret til, i reformens trin to, at indføre den obligatoriske lektiehjælp efter næste folketingsvalg, men De Konservative har fået udsat den del af reformen i de første par år.

Den konservative ”frihedskamp” betyder, at børnene kan vende ryggen til skolens lektiecaféer, så de kan komme hjem og gå tur med hunden, zappe foran tv-skærmen, spille computerspil eller passe deres fritidsarbejde. 

I stedet for at skabe en vinderkultur, hvor hårdt arbejde og flid i skolerne fremhæves som noget, der er værd at efterstræbe, har Barfoed allieret sig med dem, som ønsker, at der ikke bliver stillet for høje krav. 

Det vil han sikkert benægte eller tale uden om, men han kan da i det mindste glæde sig over, at formanden for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen – efter en lang og udmarvende kamp med de konservatives kommunale chefforhandler, Michael Ziegler – nu roser De Konservative for at have forhindret den obligatoriske lektiehjælp og sikret børnene en to timer kortere skoledag. Det er skæbnens ironi, at Lars Barfoed nu står som Anders Bondos tro væbner – eller er det omvendt? – mens der undervejs er slået nye skår i samarbejdet med oppositionens leder, Lars Løkke Rasmussen.

Borgerlig splittelse

Lars Barfoed har vundet en pyrrhussejr, der frem for alt udstiller hans opportunisme og mangel på langsigtet strategisk overblik. Hvis effekten af den kortvarige fremgang i meningsmålingerne forsvinder, og De Konservative igen begynder at dykke ned nær spærregrænsen, kan han være forvisset om, at risikoen for knive i ryggen stiger i det plagede parti. Han er ikke manden, der kan lede folket ud af ørkenen. 

Regeringen har fået en gylden chance for at udstille splittelsen i den borgerlige lejr, og den er blevet udnyttet med kirurgisk præcision. Samtidig har den fået en lejlighed til at præsentere sig som en regering, der samarbejder bredt i Folketinget, både til højre og til venstre. De Radikale elsker det samarbejdende folkestyre, og mon ikke også mange vælgere i tidens fylde gør det? 

Samtidig bliver det sværere og sværere for vælgerne at vide sig sikre på, at Lars Løkke Rasmussen også efter næste valg vil kunne levere, hvad han lover. Det nytter ikke, at der er så mange divergerende holdninger – eller standpunkter – mellem Venstre og De Konservative, for hvad er det regeringsduelige alternativ så?  De seneste uklare udmeldinger med Lars Løkke og Venstres zigzag-kurs i sagen om brugerbetaling på universiteterne er vidnesbyrd om, at der for tiden er en mangel på lederskab i oppositionens lejr.

Magten kan være meget nedslidende, men lang tid uden en regeringsmagt, man har vænnet sig til, kan også være ganske nedslidende for oppositionspartier, der føler sig berettigede til at besidde den. I Schlüter-årene – og i de første år af Fogh-æraen – var det Socialdemokraternes store forbandelse, at de ikke kunne enes og holde sammen på lederskabet, fordi de forivrede sig og havde for travlt med at genvinde den regeringsmagt, som de troede, at de havde førstefødselsretten til. 

Hovmod og umættelige ambitioner kan i nogle sammenhænge drive folk til vanvid eller få dem til at tage forhastede beslutninger. Lars Løkke, der har badet sig i tårnhøje meningsmålinger efter et valg, som han følte, at han vandt, har i flere situationer vist, at netop hovmodet er et af hans svage punkter. Har han ikke rådgivere, der kan hjælpe ham til at dosere sine interventioner, udmeldinger og beslutninger rigtigt, vil regeringen forsøge at udstille denne svaghed. 

På samme måde kan udsigten til det totale nederlag – i Barfoeds tilfælde spærregrænsen – få ledere til at gå i panik og miste den fornødne strategiske kølighed, der er forudsætningen for igen at få stabil fremgang og nå store resultater. Den store asymmetri i meningsmålingerne mellem Lars Løkkes himmelflugt og det sorte hul, som Lars Barfoed længe har stirret ned i – eller op fra – er stadig en kilde til nye ubalancer og konflikter i den borgerlige lejr. Barfoed har med sit skolestunt mindsket forskellen en anelse, men der er stadig lang tid til næste valg. 

Forrige artikel Oversvømmelser øger interessen for dansk katastrofeindustri Oversvømmelser øger interessen for dansk katastrofeindustri Næste artikel Stor it-satsning på sundhed: Farvel til papirjournalen

18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Alle vil flytte behandlinger fra sygehuse til kommuner og praktiserende læger, og alle vil sætte patienten i centrum. Men ingen har svarene på, hvordan det skal ske, og hvordan det hænger sammen økonomisk. En stribe aktører opfordrer nu sundhedsminister Magnus Heunicke til at gå målrettet ind i forberedelserne af en ny reform af sundhedsvæsenet.

Ny hovedrolle til familielægen

Ny hovedrolle til familielægen

300.000 danskere vil om få år ikke have deres egen faste læge, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Reformen skal styrke den almene praksis, så den praktiserende læge reelt bliver patienternes tovholder.

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Over hele landet aftaler regioner og kommuner nu, hvad det skal koste, når en behandling flytter fra sygehuset og hjem til patienten. Aftalerne er forskellige fra region til region og tilbyder ikke samme kvalitet i behandlingen. Ekspert efterlyser national, økonomisk model.

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Danskerne bliver så syge, at sundhedsvæsenet har svært ved at følge med. Vi lever dobbelt så mange år med sygdom som vores naboer i Norge, og de lever længere end os. Nu efterlyser sundhedseksperter initiativer, som skal forebygge vores egne dårlige livsstilsvalg.

Sundhedshuse får nøglerolle

Sundhedshuse får nøglerolle

Flere læger til yderområder, synergi mellem sundhedsfaglige grupper og flere og bedre lokale behandlingstilbud. Det er nogle af de fordele, sundhedshuse kan føre med sig. Hvis det bliver grebet rigtigt an.

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Borgere samler sundhedsdata ind i millionvis. De deler data med producenter som Apple, Google, Garmin og Samsung, men ikke med deres læge eller andre sundhedsprofessionelle. Ekspert efterlyser ny strategi for brug af patienters egne data til fremme af sundhed.

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Camilla Mordhorst, direktør for Dansk Kulturinstitut, har set Oscarnomineret dokumentar om kultursammenstødet på en kinesiskejet fabrik i USA’s hjerteland og læst forrygende russisk litteratur om djævlens visit i Moskva.

Syrien bløder, men hvad skal det nytte?

Syrien bløder, men hvad skal det nytte?

KOMMENTAR: For 20 år siden gjorde Vesten op med tanken om, at lande frit kunne mishandle deres egen befolkning. Men to årtier med kaotiske krige har vendt situationen på hovedet: EU og Nato forsøger ikke længere at standse krigsforbrydelserne med væbnet magt – vi satser bare på, det ikke betyder flere flygtninge til os.