Konsulenterne sejler i staten

Konsulenter er dyre. Til tider meget dyre. Men pengene kan været givet godt, hvis man formår at bruge deres bistand rigtigt.

Desværre tyder Rigsrevisionens rapport fra sidste uge på, at det alt for sjældent er tilfældet, når staten køber ydelser.

Det er ellers ikke småpenge, der bruges på den slags rådgivning og bistand. Staten brugte i 2009 hele 4,1 milliarder kr. på eksterne konsulenter. En stigning fra 3,9 milliarder kr. i 2008.

Alligevel viser en stikprøvekontrol, at to ud af tre instanser mangler en strategi for, hvad de egentlig vil have ud af de dyre drenge.

De myndige statsrevisorer er som altid afdæmpede i deres sprogbrug, men deres bemærkninger i revisionsrapporten efterlader ingen tvivl:

“Ikke tilfredsstillende” lyder dommen. “Anvendt forkert kan private konsulenter være et unødvendigt og fordyrende element i opgaveløsningen,” konstaterer de nøgternt.

At der mangler sammenhængende strategier på et af statens største indkøbsområder, bliver ikke mindre bekymrende i lyset af, at netop Rigsrevisionen for fire år siden påpegede problemet og opfordrede til, at man i det statslige apparat satte tid af til den relativt overkommelige opgave at formulere dem. Alligevel er der ikke sket det store.

I store træk efterlader revisionen et indtryk af, at statens brug af konsulenter sejler. De statslige instanser kan end ikke finde ud af at indberette købene korrekt. To ministerier har helt undladt at indberette tal for 2008 – de benytter ikke engang indkøbsaftaler, som ellers skulle sikre bedre og billigere indkøb. Samtidig er en række ydelser koncentreret på et meget lille antal leverandørers hænder.

Direktør Henriette Søltoft fra konsulenternes brancheorganisation DI Videnrådgiverne har udtalt, at der i rapporten tegnes et billede af en “fornuftig tilgang” til køb af konsulentydelser i staten. Hvor i rapporten hun finder belæg for den påstand, står hen i det uvisse. Hun advarer – naturligvis – mod at gøre rapportens konklusioner til et argument for besparelser på området, hvilket Socialdemokraterne ved Nick Hækkerup – naturligvis – allerede har gjort.

Men selvom det er svært at følge DI Videnrådgivernes melding om, at staten skulle være en fornuftig indkøber, er det værd at huske på, at rapporten handler om staten som en dårlig kunde. Det er ikke konsulenterne, som er dårlige leverandører.