Annonce

Kortvarig økonomi-optimisme

1. januar 1970 kl. 22.03

Regeringen fik lige præcis én dag til at glæde sig over onsdagens tal fra Danmarks Statistik, der afblæste den recession, som har ligget som en sort sky over regeringens økonomiske politik. Torsdag morgen kunne Danmarks Statistik fremlægge ledighedstallene for juli måned, som viser, at vækstkrisen bestemt ikke er ovre.
For tredje måned i træk er ledigheden steget med i alt 4.500. Alene i juli fik Danmark 1000 flere ledige, og det samlede antal af ledige danskere ryger dermed op på 163.000. Det er ikke mindst de unge under 30, der er blevet ramt af øget ledighed.

Ledigheden stiger

Forstør

Den sæsonkorrigerede bruttoledighed (omregnet til fuld tid), tusinde.

Kilde: Danmarks Statistik

Nyheden er umiddelbart en oprejsning til oppositionen, der igen kan klandre regeringen for en uansvarlig forvaltning af Danmarks økonomi. 30 pct. af danskerne mener da også, at en kommende regerings vigtigste opgave er at få reduceret ungdomsarbejdsløsheden. Det viser en undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom. Der gik derfor ikke mange minutter fra ledighedstallene blev offentliggjort til oppositionen gav sit bud på, hvordan dansk økonomi skal kickstartes. Den blå blok var mere optaget af at bevare fokus på det voksende BNP. Beskæftigelsesminister, Inger Støjberg, understregede, at regeringen, med vækstpakken ”Holdbar Vækst” allerede har gjort en indsats for at nedbringe ungdomsarbejdsløsheden. Alligevel kan hun ikke love, at vi har oplevet årets sidste stigning i ledigheden.

Der skal større reformer til for at vende udviklingen. Den stigende ledighed går i sig selv hårdt ud over væksten, fordi den mindsker borgernes forbrugsvilje og belaster de offentlige budgetter. Og intet tyder på, at Danmark er på vej til at skabe ny vækst. De seneste år er Danmark røget helt ned i bunden af listen over landes evne til at erstatte dårlige job med lav løn og lavt vidensindhold med bedre lønnede job med højere vidensindhold. Ledighedstallene fra Danmarks Statistik bekræfter tendensen. I løbet af de sidste tre år er der kommet 15.169 flere ledige akademikere, mens 8.737 af FOA’s parkeringsvagter, sosu-hjælpere og rengøringsfolk er kommet i arbejde.
 

Artiklen var skrevet af


Annonce
Mandag Morgen logo

Læs mindre - forstå mere

  • ChefredaktørAndreas Baumann
  • Adm DirektørAnne Marie Kindberg
  • CFOAnders Jørning
  • Ansv. ChefredaktørJakob Nielsen
  • Kommerciel direktørMichael Thomsen
  • Formand og udgiverRasmus Nielsen
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 93 93 23mm@mm.dkCVR nr.: 38253395

Mandag Morgen leveres af Mandag Morgen ApS, der ejes af Alrow Media ApS.

Copyright © Mandag Morgen, 2026