“Desværre, du kan ikke låne penge.” Den besked har mange små virksomheder fået efter finanskrisen, fordi bankerne har strammet op på deres udlånspolitik.

Før krisen blev kun 3,7 pct. af låneansøgningerne fra små og mellemstore danske virksomheder afvist af banken. Efter finanskrisen var afvisningsprocenten i 2010 oppe på 18,5 – en stigning kun overgået af Irland og Grækenland. Se figur 1.

Inspirationen for Lendino kommer da også fra udlandet – nærmere betegnet de britiske virksomheder Funding Circle og Zopa. I sidste måned kunne Zopa, som i 2005 var den første crowdlendingplatform i verden, stolt fortælle, at virksomheden nu har formidlet lån for ikke mindre end 1 milliard dollar eller 600 millioner pund siden sin oprettelse. Men det er først for alvor gået hurtigt de seneste tre år, og alene siden juli sidste år er udlånsaktiviteterne i Zopa steget med 92 pct.

I det hele taget er det alternative lånemarked i høj vækst på den anden side af Nordsøen. En opgørelse fra tænketanken Nesta viser, at markedet i Storbritannien er vokset med gennemsnitligt 75 pct. om året siden 2011. I år forventes det at nå en volumen på omkring 1,6 milliarder pund. Se figur 3 nedenfor.

Og udviklingen sker med fuld billigelse fra politisk side. Det britiske parlament er på vej med ny lovgivning, der gør det obligatorisk for banker at henvise afviste låneansøgere til alternative finansieringsplatforme. Det forventes at vedrøre op mod 250.000 SMV’er årligt og er et stort rygstød til markedet for alternativ finansiering.

“Det er godt, at flere små og mellemstore virksomheder bruger alternative finansieringsformer, men de store banker dominerer stadig, og små virksomheder giver ofte op, hvis deres lån bliver afvist i banken,” sagde den britiske erhvervsminister Vince Cable i starten af august, da nyheden kom ud.

“At tvinge bankerne til at henvise virksomheder til alternative långivere, er noget, jeg har været fast besluttet på at få til at ske,” sagde han.

[graph title="Briterne elsker alternativ finansiering" caption="Figur 3  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/f0ea1-aba_fig03_briterne-elsker-alternativ-finansieri.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/afcd0-aba_fig03_briterne-elsker-alternativ-finansieri.png" text="Siden 2011 er de alternative finansieringsstrømme som crowdfunding, crowdlending og fakturahandel femdoblet i Storbritannien. I 2014 forventes markedet at vokse til en størrelse i omegnen af 1,6 mia. pund godt hjulpet på vej af lovgivningen i landet, der skal gøre det lettere for små virksomheder at søge alternativ finansiering, når bankerne siger nej."]Kilde: "The Rise of Future Finance", Nesta, december 2013 [/graph]

Løsning på kreditklemmen

Herhjemme har tiltagene for at løsne op på kreditklemmen for små virksomheder dels handlet om at yde lån og garantier gennem Vækstfonden og dels handlet om at lave et marked for erhvervsobligationer. Vækstfonden, som siden sin oprettelse i 1992 har medfinansieret for over 13 mia. kr. til 5000 virksomheder, har fået travlere år for år efter Finanskrisen. Før krisen gav fonden typisk lån og garantier til 70-80 virksomheder årligt. I 2013 var det tal oppe på 484 virksomheder, og i år forventer man at hjælpe over 650 virksomheder.

Omvendt har planen om at lave et marked for erhvervsobligationer længe været strandet, fordi de potentielle investorer ikke har stolet på bankernes uvildighed som mellemmænd. Pensionskasserne frygtede ganske enkelt, at bankerne ville beholde de gode lån selv og kun sælge de uattraktive erhvervsobligationer videre.

Men for få måneder siden fik de kreditklemte danske virksomheder alligevel en redningskrans, idet selskabet Langfristet ErhvervsFinansiering (LEF) blev lanceret som en uafhængig formidler af erhvervsobligationer. Det vakte stor interesse fra medierne, fordi selskabet er ejet af folkene bag nogle landets største erhvervssucceser igennem milliardfondene Kirkbi Invest, William Demant Invest og Bestseller.

LEF fungerer som en formidler af langsigtede lån til veldrevne danske SMV’er. Ved at tage sikkerhed i virksomhederne sælger LEF erhvervsobligationer til store investorer som f.eks. de danske pensionskasser. Det giver investorerne et højere afkast end på det almindelige obligationsmarked og til lavere risiko end på aktiemarkedet. Og samtidig får de små og mellemstore virksomheder penge til nye investeringer, som bankerne ikke ønsker at yde langfristet finansiering til. Modellen skal dog lige prøves af i praksis.

“Vi er blevet positivt modtaget næsten hele vejen rundt. Pensionskasserne kan lide forretningsmodellen og vil gerne investere. Men vi har også fået tilbagemelding om, at vi lige skal bevise, at konceptet virker først,” siger Rune Sørensen, kredit- og økonomidirektør for LEF.

Uden om banken

Nogenlunde samtidig med at de pressede SMV’er dermed har fået åbnet for finansieringskanalerne uden om banken, blev en ny låneplatform lavet til danske boligkøbere, der også er gået forgæves i banken. De kan i stedet klikke sig ind på websiden Udenombanken.dk.

Internetportalen begyndte for få måneder siden at formidle lån til boligkøbere, der ikke kan få et almindeligt realkreditlån. Årsagerne er typisk, at de køber hus i et område med et forkert postnummer, eller at lånebeløbene er for små til, at det er besværet værd for de store realkreditinstitutter.

Renterne på lånene fra Udenombanken.dk er godt nok markant højere end på et realkreditlån, men alligevel går det over al forventning. På to måneder har det lille foretagende formidlet over 1.000 lån til boligkøb, renovering og forbrug.

“Interessen har været rigtig stor fra både låntagere og långivere. Og det skyldes nok først og fremmest, at der har været et hul i markedet i mange år, hvor realkreditinstitutterne og bankerne har fundet de her forholdsvis små lån uinteressante. Men vi har nok undervurderet, hvor stort hullet var, for interessen for vores produkt har langt oversteget vores forventninger,” siger Carsten Schellenbauer Nielsen, administrerende direktør for Udenombanken.dk.

Bankerne skal være vågne

De nye tendenser får måske ikke bankdirektørerne til at ligge vågne om natten. Men de skal ikke gå sovende til arbejde. En rapport fra revisionshuset KPMG konkluderer, at nye løsninger vil udfordre banksektoren på samme måde som lavprisflyselskaberne gjorde i luftfartsbranchen for 20 år siden. I crowdfundingmiljøet er man ikke i tvivl.

“Lånecrowdfunding er en indrykning i bankernes hjerterum. Hvis folk begynder at låne penge direkte til hinanden, så er det klart, at det presser bankernes eksistens,” siger Michael Eis, stifter af Dansk Crowdfunding Forening og crowdfundingplatformen Booomerang.dk.

En undersøgelse hos konsulenthuset Accenture viser, at op mod 32 pct. af detailbankernes indtjening i Europa er på spil, hvis bankerne ikke reagerer på de digitale omvæltninger, der udspiller sig på finansmarkederne.

“Jeg er ikke i tvivl om, at vi kommer til at se et mere kompleks konkurrentbillede til bankerne fremover. Hvem der tager hvor store andele af hvad, er svært at sige. Men hvis bankerne ikke gør noget, så kan det gå galt,” siger Mads Raahede fra Accenture.

I bankverdenen bliver der da også holdt nøje øje med udviklingen. Hos Danske Bank er blikket stift rettet mod de nye forretningsmodeller, der skaber helt nye konkurrenter. Ifølge bankdirektør og chef for personal banking, Tonny Thierry Andersen, er det netop den digitale innovation, der generer den største omvæltning i finanssektoren.

”Det er vigtigt, at vi er helt oppe på tæerne og forholder os til de meget dygtige konkurrenter, som kommer udefra,” siger han med henvisning til nogle af de nye virksomheder inden for crowdlending.

Banken sender jævnligt medarbejdere til verdens teknologiske hubs for at indsamle viden om potentielle nye konkurrenter.

“Vi har teams, der rejser rundt til Silicon Valley og Asien og ser efter de nyeste startups, teknologier og nye idéer i finansverdenen. Det, der kan synes som en lille og ubetydelig virksomhed i dag, kan jo have en brillant ide, der vokser sig stor og erobrer markedsandele,” siger Tonny Thierry Andersen.

Bankerne kan bare kigge tilbage på deres egen historie for at se, hvor lidt der skal til for at forandre en hel sektor.

“På samme måde som opfindelsen af bankerne i 1800-tallet som ny organisationsform gjorde, at man ikke længere behøvede at sætte en annonce i Berlingske Tidende for at skaffe et lån, bliver der nu ved hjælp af teknologien skabt nye måder at formidle lån på,” siger CBS-professor Per H. Hansen, som bl.a. forsker i bankernes historie.

“Det er creative disruption, hvor nye muligheder opstår på grund af teknologi og nye organisationsformer. Så der er ingen tvivl om, at en bank, der vil overleve, er nødt til hele tiden at udvikle sin egen forretningsmodel og forholde sig til forandringerne på de finansielle markeder,” siger Per H. Hansen.