Fakturaer, kvitteringer og momsudregninger holder de tre stiftere af iværksættervirksomheden On Point Consulting selv styr på. Revisoren er indtil videre sparet væk. For som en af stifterne, Frederik Nørby, siger: ”Hvis det er et spørgsmål om at gå vores regnskab efter i sømmene, så er det ikke det værd. Jeg kan også læse et excelark.”

On Point Consulting er langtfra alene om at sløjfe den eksterne revision. Siden revisionspligten for landets mindste selskaber ophørte i 2006, har stribevis i det danske erhvervslivs underskov brugt revisionsbudgettet til andre poster. Det kan ganske enkelt ikke betale sig.

Det betyder også, at kreditorer, investorer, leverandører og staten i de tilfælde ikke per automatik får serveret samme uafhængige kritiske blik på selskabets finanser og drift, som de gjorde tidligere. Heller ikke, hvis advarselslamperne blinker i bogføringen.

Revisorernes professionelle skepsis rammer ofte plet, når der er grund til at holde øje med finanserne, viser en ny analyse fra danske revisorers brancheorganisation FSR og revisions- og rådgivningsvirksomheden Beierholm. Revisorerne spår rigtigt i næsten to af tre tilfælde, når de i regnskabet advarer om risikoen for, at et selskab krakker inden for et år.

Derudover er det også ofte konkursramte virksomheder, som tager ulovlige kapitalejerlån i virksomheden. Det kan være svært at spotte uden en revisors regnskabsbemærkning, men det kan være yderst relevant for parter med penge i foretagendet at vide for at undgå regnskabspynt og selskabstømning.

”En væsentlig måde at være succesfuld som virksomhedsdrivende herhjemme er typisk at samarbejde med andre. Det, der kan være udfordringen, i takt med at færre virksomheder bliver revideret, er, at nogle af informationerne om, at virksomheden kan være i vanskeligheder, går tabt. Det skal banker, leverandører og kreditorer være opmærksomme på,” siger Tom Vile Jensen, erhvervspolitisk direktør i FSR.

Han tvivler ikke på, at endnu flere virksomheder fremover vil styre uden om revisionsfirmaerne. På Christiansborg står politikerne klar til at skrue yderligere ned for revisionskravene og bureaukratiet ved at drive virksomhed, mens FSR står parat med argumenter, der varetager revisorernes interesser. Målet er, at de danske regler kommer tættere på at ligne reglerne i de lande, vi sammenligner os med. Mindre virksomheder vælger oftere og oftere enten ikke at blive revideret eller at få revisoren til at yde den mindre omfattende gennemgang af bøgerne, såkaldt udvidet gennemgang. Det politiske valg om at opmuntre til en mere lempelig revisionskultur i Danmark kan ændre styrkeforholdene i dansk erhvervsliv, mener Tom Vile Jensen.

”Hvor det tidligere var virksomhedens ansvar at flage problemer, så bliver det i højere grad samhandelspartneren, der selv må tage ansvaret for at gardere sig. Samhandelspartnerne kommer formentlig til at lide flere tab, og de kommer til at bruge flere penge på at undgå at lide tab,” siger Tom Vile Jensen.

Antallet af konkurser eksploderer

Danmark har de seneste år set en eksplosiv vækst i antallet af konkurser, og tallet ser ud til at slå alle tidligere rekorder. FSR anslår, at 11.390 virksomheder, som i dag ikke revideres, ville få en anmærkning fra en ekstern revisor. Men det voksende konkurstal bunder i høj grad i en stigning i konkursramte virksomheder, som kun er skaller eller selskaber uden særlige aktiviteter, og som derfor ikke har eller har meget lidt samarbejde med samhandelspartnere. Det er netop den type selskaber, der ikke nødvendigvis har behov for at kaste penge efter revision.

Langt de fleste revisorer er enige om, at revision efter behov giver langt mere mening end den tidligere model, hvor revision var obligatorisk for alle. Men den lempelige politiske linje på revisionsområdet har ramt danske revisorer, som skal vænne sig til at bevise deres eksistensberettigelse over for mange mindre selskaber.

87 procent af alle danske virksomheder har fortsat en revisor inde over deres regnskaber, men andelen svinder stille og roligt ind. For at komme virksomhedernes behov i møde vedtog Folketinget i 2012 en ny erklæringsstandard, der tilbød mindre virksomheder udvidet gennemgang i 2013. 11 procent af danske anparts- og aktieselskaber benyttede den mulighed i 2015.

Men et stort antal af små selskaber har faktisk ikke behov for det tillidsstempel, som et revisionsselskab kan give, lyder det fra to toneangivende revisorer, Kaj Glochau fra revisions- og rådgivningskoncernen EY og Sten Peters fra Deloitte. En hundeluftervirksomhed, som ikke har brug for kredit eller faste leverandører, behøver ikke at bruge ekstra penge på at bevise sin kreditværdighed.

Samtidig peger de to revisorer på, at anvendelsen af revision langt hen ad vejen er selvregulerende. Derfor er det begrænset, hvor meget det kan ændre ved magtbalancen mellem virksomheden og dens samhandelspartnere.

”Med banker er det undtagelsen, at man stiller penge til rådighed for en virksomhed, som ikke revideres. Ingen revision, ingen kassekredit. Banken er professionel kreditor – de ved, hvad de gør,” siger Kaj Glochau.

Det samme gælder professionelle investorer og storleverandørerne. Men specielt småleverandørerne kan have svært ved at kræve en revision eller betale en debitorforsikring.

”Det er selvregulerende til en vis udstrækning. En bank har almindeligvis den magt, som gør, at de kan påvirke den beslutning. Men der er mange interessenter og mindre kreditorer, som ikke har den magt til at kræve de ting,” påpeger Jon Beck, partner i revisions- og rådgivningsvirksomheden KPMG.

Også bankerne er uafklarede i visse tilfælde, når det kommer til at benytte fuld revision eller den knap så dyre og omfattende revisionsløsning: en udvidet gennemgang af regnskabet.

Oven i revisionslempelserne har politikerne også gjort det nemmere at starte en virksomhed. I 2014 blev det muligt at stifte virksomhedstypen IVS, hvor startkapitalen blot behøver at være 1 kroner. Det medvirker til at pille ved balancen for, hvem der skal pådrage sig ansvaret for hvad, mener Tom Vile Jensen.

”IVS’er forurener et eller andet sted det selskabsmiljø, vi har, fordi der ikke er særlig meget sikkerhed omkring dem. Når noget er mindre sikkert i en virksomhed, vil det alt andet lige smitte af på dens omgivelser til at være mere tilbageholdende. Jo mindre risiko virksomheden selv vil tage – og 1 krone er ikke meget – jo mere risiko er der for de andre aktører,” siger han.

Af de knap 17.000 nye selskaber, som så dagens lys i første halvår 2016, var omtrent en tredjedel IVS’er ifølge Experian.