Kulturlivet går forrest i svær datarevolution

Den offentlige sektor sidder på en guldmine af værdifulde data. Bl.a. grunddata er nu frigivet, og regeringen forventer, at det vil skabe årlige økonomiske gevinster på 800 millioner kr. i form af offentlige besparelser, øget produktivitet og nye private vækstvirksomheder. Men gevinsterne kommer ikke af sig selv, advarer forfatteren til en ny bog om datarevolutionen. Det kræver et langt tættere samarbejde mellem de offentlige dataleverandører og de private udviklere. At frigive data er ikke nok – det interessante er, hvordan man udnytter dem. På kulturområdet har man høstet værdifulde erfaringer med dialog og samarbejde mellem offentlige institutioner og private udviklere. 

800 millioner kr. om året. Så stort er det samfundsøkonomiske udbytte af, at regeringen tidligere på året besluttede at stille en stor mængde offentlige grunddata frit til rådighed. Se figur 1. Gevinsterne kommer i form af en mere effektiv offentlig sektor, øget produktivitet i det private erhvervsliv samt helt nye datadrevne virksomheder, forlyder det. 

Men det er ikke gevinster, der kommer af sig selv. De danske myndigheder er på mange områder i gang med at offentliggøre data. Men hvis vi skal høste det økonomiske udbytte, er det ikke nok at gøre dem tilgængelige. Der er også brug for en plan for, hvordan de kan og skal bruges – og det mangler i dag. 

Sådan lyder kritikken fra Simon Bentholm, adfærdsdesigner i KL7 og medforfatter til den første danske bog om, hvordan virksomheder kan bruge forskellige typer data.

Login