Kun Christiansborg tvivler: Danmark har det godt i EU

Erhvervslivet og befolkningen bakker massivt op om EU, men på Christiansborg nager skepsissen fortsat. V- og S-politikere erkender, at Danmark får stadig mere brug for EU i fremtiden, og at EU-diskursen har været for skeptisk. Mandag Morgen analyserer Danmarks position i EU inden for 11 vigtige politikområder.

Claus Kragh

MM Special: Tid til ærlig debat om EU

  • Danmark har trods forbehold stort politisk spillerum i EU.
  • Venstre-profil advarer socialdemokrater mod at begå Venstre-fejl i europapolitikken.
  • Socialdemokrater ser Macron som en vigtig allieret for Danmark.
  • De nordiske lande skal arbejde tættere sammen i EU.

Kun Christiansborg tvivler: Danmark har det godt i EU

V og S: EU er afgørende for Danmark

Eva Kjer: Norden rykker tættere sammen

Brexit og Trump gør EU stærkere, fordi alle EU-lande besinder sig på den merværdi, de får ud af at være medlem af Den Europæiske Union. Denne udvikling gælder i særdeleshed herhjemme, hvor Storbritanniens farvel og USA’s EU-fjendtlige opførsel betyder et dobbelt farvel til Danmarks to vigtigste politiske allierede siden Anden Verdenskrig. Danmark skal som følge heraf redefinere sin rolle i EU og på den globale scene på samme tid.

Selv om Danmark kommer til at stå langt mere isoleret, når Storbritannien siger farvel, er der intet, der indikerer, at Danmark ikke også i fremtiden vil kunne optræde som en proaktiv og succesrig aktør på den europæiske scene. Der hersker nemlig en bred konsensus blandt skiftende regeringer, erhvervsliv og en række store interesseorganisationer om, hvad Danmarks interesser i EU er, når man korrigerer for ideologiske og partipolitiske uenigheder partierne imellem.

Dette fremgår af Mandag Morgens kortlægning af Danmarks europapolitiske råderum. På baggrund af analyser af 11 centrale europæiske politikområder (læs delanalyserne under artiklen) står det klart, at Danmark på trods af de tre forbehold er godt rustet til fremtiden i EU. Samtidig står det også klart, at Danmark på udvalgte områder såsom reformen af Dublin-forordningen og etableringen af bankunionen står med akutte forbeholdsfremkaldte problemer.

Men omvendt har Danmark i løbet af 45 års medlemskab af det europæiske samarbejde opbygget så stærke netværk og kompetencer på politisk niveau, på embedsmandsniveau og på organisationsniveau, at Danmark må tilskrives gode muligheder for at kunne varetage danske interesser i Europa-Kommissionen, Det Europæiske Råd, Europa-Parlamentet og de mange andre europæiske agenturer og institutioner.

Peter Hummelgaard, medlem af Folketingets Europaudvalg for Socialdemokratiet, er utvetydig i værdien af EU for Danmark.

”Der er en fortælling, vi ikke minder hinanden nok om. Den handler om, hvor vigtigt det er, at vi handler med hinanden i Europa, i forhold til at skabe et fredeligt kontinent. Danmark skal bidrage til, at EU står så stærkt og offensivt indadtil og udadtil som muligt,” siger Hummelgaard, der ser EU som en central politisk arena i kampen for at ’tæmme alle de rå sider af den værste markedskapitalisme’.

Venstremanden Jan E. Jørgensen erkender på sin side, at han og andre politikere fra de EU-positive partier i Folketinget har svigtet ved at kommunikere europapolitikken på en sådan måde, at utilfredshed, skepsis og kritik vedrørende EU-beslutninger er blevet overeksponeret, mens helt grundlæggende og substantielle fordele for borgere, erhvervsliv og samfundet som helhed er skubbet i baggrunden.

Venstres europaordfører retter samtidig et skarpt angreb mod Dansk Folkeparti, der i forbindelse med en nylig opinionsundersøgelse, som viser historisk høj tilfredshed blandt danskerne i forhold til EU, har beskyldt de EU-positive partier i Folketinget for at spille på frygt i europadebatten.

”Det vækker mindelser om debatterne i 1980’erne, hvor marxister talte om arbejderklassens falske bevidsthed. Når folk sagde et, mente de i virkeligheden noget andet, fordi de havde nogle objektive interesser. Det er lidt det samme, Dansk Folkeparti er ude i,” siger Jan E. Jørgensen.

Her står Danmark i dag i EU

Danmark er kendt som en lille, men proaktiv aktør i EU. På nogle politikområder er Danmark frontløber, mens man står på bremsen i andre henseender. Mandag Morgen har analyseret Danmarks stilling inden for 11 vigtige politikområder.

Det indre marked:

Danmark, Sverige, Finland og Holland mister deres erhvervsliberale storebror, når Storbritannien forlader EU. Det er en stor udfordring, fordi tyskerne – trods liberale grundholdninger – ikke er lige så indre-markeds-orienterede som briterne. Tyskerne har så at sige deres eget indre marked. Danmark, dvs. regeringen og organisationerne, skal søge nye alliancer og gør det allerede. Den nordiske koordinering vokser kraftigt, og man søger alliancer i Portugal, Spanien, Tjekkiet, Slovakiet og andre steder. Brexit skaber konkrete problemer for mange danske virksomheder, og det har skærpet fokusset på værdien af det indre marked i alle EU-lande. Erhvervsorganisationer vil gerne have mere serviceliberalisering, mens lønmodtagere vil beskytte nationale lønmodtagerrettigheder.

Handelspolitik: 

Donald Trumps handelspolitik har virket som et elektrochok i Danmark og resten af Europa. Opbakningen til EU-Kommissionens offensiv med at indgå nye handelsaftaler over hele kloden er stærk. For Danmark står det helt klart, at EU er Danmarks eneste mulighed for at forsøge at bevare et regelbaseret internationalt frihandelssystem. Herhjemme er der en voksende forståelse for, at EU kan være nødt til at forsvare sig i handelspolitisk henseende – eksempelvis i form af forbud mod kinesiske opkøb af strategiske industrier. Danmark lever godt med, at det er EU-Kommissionen, der fører Danmarks handelspolitik i en tid, hvor ikke kun Trump, men også Kina og Rusland, forsøger at spille de rige europæiske lande ud mod hinanden.

Skattepolitik:

Der er bred konsensus i Danmark om, at skattepolitik internt i EU skal være national kompetence. Omvendt er dansk erhvervsliv stærk tilhænger af, at skattepolitikken ikke bruges til at skabe unfair konkurrencevilkår EU-landene imellem. Samtidig udgør de meget forskellige nationale skattesystemer en betydelig barriere for at høste det fulde udbytte af EU’s indre marked. Både skatteministeren og topfolk i Socialdemokratiet har udtalt sig til fordel for en fælles bund under selskabsskatten i EU. Tyskland og Frankrig presser på for harmonisering af selskabsskatten i EU og overvejer at harmonisere bilateralt mellem de to lande. Danmark er over en bred kam modstander af, at EU får egne skatteindtægter ud over den andel af importtold og de 0,3 pct. af momsindtægterne fra medlemslandene, som EU i dag råder over. Fra dansk side er der stor modstand mod omsætningsskat som foreslået i forhold til digitale virksomheder, ikke mindst fordi store danske selskaber lægger betydelig selskabsskat vedrørende omsætning uden for Danmark.

Klima og energi:

Danmark er som en fisk i vandet, når det gælder EU’s energi- og klimapolitik. Skiftende regeringer er offensive, når det tjener danske erhvervsinteresser, men defensive, når man mener, at det omvendte er tilfældet. Skiftende ministre kommer til Bruxelles med brede mandater fra Folketinget. Embedsværket og interesseorganisationer er skarpe og tidligt ude på relevante dagsordener og kendes for dygtigt at forfølge danske interesser. I sagen om EU’s klimapolitik frem til 2050 ligger Danmark på hjul i en udbrydergruppe med lande som Frankrig og Sverige i spidsen. Til gengæld ligger Danmark helt i front, når det gælder det fremtidige markedsdesign på elområdet, hvor Tyskland blokerer. Flere danskere har nøgleroller på centrale europæiske organisationsposter.

Flygtninge og migration: 

Danmarks ageren på den migrationspolitiske scene i EU er i høj grad præget af de stærke følelser omkring udlændinge i dansk indenrigspolitik. Trods mange stramninger modtager Danmark fortsat et antal flygtninge og bidrager til krisehåndtering, som står mål med, hvad andre lande leverer til overnational håndtering af flygtningesituationen via FN og EU. Der er betydelig diskrepans mellem, hvad Danmark bidrager med via Udenrigsministeriet, og den vilje som både ministre og folketingspolitikere har til at erkende, at Danmark ikke kan håndtere problematikken alene. I EU satser Bruxelles og ikke mindst Tyskland på, at lande, der ikke vil modtage flygtninge, skal betale til dem, som gør det. Det er lettere sagt end gjort. Og befolkningseksplosionen i Afrika kræver svar fra EU i et massivt omfang, men svarene formuleres kun langsomt. Tyskland, Irland og Østrig støtter dansk ønske om indeksering af velfærdsydelser til vandrende arbejdstagere i EU.

Landbrug:

Landbrugspolitikken har særstatus som det uden sammenligning mest europæiserede politikområde i EU, men dens vægt er reduceret betydeligt fra over 70 pct. af det samlede budget i 1980’erne til omkring 32 pct. i det nye budgetforslag fra EU-Kommissionen. Landbrugsstøtten har i årevis været kilde til meget EU-skepsis i Danmark – både fra højre og venstre. Landbrug & Fødevarer, L&F, er nu ude med skarp kritik af regeringens holdning om, at EU's kommende budget skal skæres som konsekvens af Brexit. Man sætter lid til, at Tyskland og Frankrig står sammen om at værne om landbruget, men man frygter for, at Brexit fører til markedskrise i Storbritannien og overudbud af varer i EU. Beskæringer i landbrugsstøtten og en ny frihandelsaftale med Mercosur-sammenslutning i Sydamerika giver risiko for regulære priskriser i EU. L&F stod bag kampagnen om, at danske myndigheder har overimplementeret EU-lovgivningen. Der har været et stærkt dansk aftryk på europæiske landbrugsorganisationer gennem årene.

Forsvarspolitik:

Forsvarspolitikken er det politikområde i EU, hvor Danmark står svagest i kraft af forbeholdet, som tolkes restriktivt og ofte tvinger den danske forsvarsminister til ikke at deltage i udviklingen af politikken. Samtidig har Brexit og Trump kickstartet en formentlig hastig styrkelse af EU’s militære dimension. Danmark kan ende isoleret, i en grad så det skader danske forsvarsinteresser i NATO, FN og Norden. Danmark kan hænge på i den industri- og rustningspolitiske del af nye EU-initiativer, men dansk forsvarsindustri er beskeden. Danmark bliver mindre attraktiv som partner, men er dog på vej ind i et fransk initiativ, European Intervention Initiative, der samler lande, som har kapacitet og vilje til at deltage i militære interventioner.

Penge- og finanspolitik:

Euroforbeholdet sætter Danmark uden for døren i den centrale debat om Emmanuel Macrons overordnede reformplaner for eurozonen. Omvendt spiller Danmark, dvs. regeringen, organisationerne og de store banker, aktive roller i at støtte Kommissionens bestræbelser på at skabe et reelt indre marked for finansielle serviceydelser i EU, den såkaldte kapitalmarkedsunion. I sagen om bankunionen holder Danmark sig på afstand, selv om Justitsministeriet har afgjort, at man kan tilslutte sig uden en folkeafstemning. Den danske vent-og-se-politik koster indflydelse på designet af bankunionen. Bankunionen er betændt i Folketinget, fordi Dansk Folkeparti er imod.   

Digitalisering, forskning og udvikling

Danske aktører oplever EU-Kommissionen som meget ambitiøs på disse dagsordener og roser udspillet til EU’s budget for perioden 2021-2027. Udfordringen bliver, at EU-landene vil kæmpe for deres egne mærkesager, når striden om de fremtidige budgetprioriteringer for alvor spidser til. Og risikerer man så, at midlerne til forskning, udvikling og grænseoverskridende infrastruktur bliver skåret? Danmark er en rollemodel, når det gælder digitalisering af den offentlige sektor. Offentlige og private danske aktører bliver stadig dygtigere til at få del i midler fra europæiske forsknings- og udviklingsprogrammer.

Arbejdsmarked:

Arbejdsmarkedspolitikken har en særlig status i dansk europapolitik i kraft af den stærke konsensus, der hersker i forhold til nødvendigheden af at forsvare den danske model, der har tjent danske lønmodtagere, arbejdsgivere og hele samfundet så godt gennem årene. Lige nu bekymrer den danske fagbevægelse sig over, hvad Brexit kommer til at betyde. Danmark har ofte gemt sig bag briterne, som konsekvent har modarbejdet EU-lovgivning på området. Men det har været skizofrent, fordi Danmark som sådan ikke er interesseret i stærkere lønmodtagerrettigheder, men alligevel har allieret sig med briterne i kampen mod EU-love, som kan svække den danske aftalemodel. Den fremtidige udfordring bliver at sikre, at det nye EU forstår at promovere øget social harmonisering gennem social dialog i stedet for lovgivning. 

Retspolitikken:

Danmark er det eneste EU-land, der har forbehold over for dele af de EU-politikker, der handler om ’retlige og indre anliggender’. Irland har en tilvalgsordning. Det skaber udfordringer for myndigheder, virksomheder og borgere. 53,1 pct. af danskerne stemte i december 2015 nej til at omdanne forbeholdet til en tilvalgsordning. Men det betyder langtfra, at Danmark ikke er omfattet af den retstilstand, der hersker i EU. Alt lovgivningsarbejde i Justitsministeriet begynder med, at man orienterer sig om eksisterende EU-lovgivning. Samtidig vokser retsforbeholdets betydning, fordi al ny EU-lovgivning vedtaget siden december 2009 er overstatslig og dermed omfattet af retsforbeholdet. Dermed får Danmark stadig større problemer med at hænge på i EU-samarbejdet, når det gælder ny anti-terrorlovgivning, kamp mod hvidvask, den europæiske arrestordre og andre områder. På asylområdet har Danmark tilsluttet sig Dublin-forordningen gennem en mellemstatslig aftale. Medlemskabet af Dublin-aftalen er forudsætning for fortsat medlemskab af Schengen.

Sådan har vi gjort

Analyserne er skrevet af Mandag Morgen på baggrund af en række skriftlige og mundtlige kilder, heriblandt:

Sinne Backs Conan, europapolitisk direktør, Finans Danmark; Jørgen Skovmose Madsen, EU-chef, Dansk Energi, Bruxelles; Kristian Søby Kristensen, seniorforsker, Center for Militære Studier, Københavns Universitet; Rasmus Nielsen, EU-konsulent, LO; Annette Toft, direktør for Landbrug & Fødevarers Bruxelles-kontor; Anders Ladefoged, underdirektør, Dansk Industri, Bruxelles; Jacob Ravn, skattepolitisk chef, Dansk Erhverv; Tobias Gräs, seniorkonsulent, Landbrug & Fødevarer, Bruxelles; Andreas Kamm, forhenværende generalsekretær, Dansk Flygtningehjælp, og Rebecca Adler-Nissen, professor, Institut for Statskundskab.

 


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu