Kunsten at hykle

LEDELSE Ingen kommer igennem en uge i lederlivet uden at hykle. Nogle ender med dybe ridser i troværdigheden. Men det er også muligt at komme igennem med integriteten mere eller mindre i behold, hvis man gør sig bevidst om hykleriets karakter, skriver Klaus Majgaard.

Af Klaus Majgaard 
Rådgiver i offentlig ledelse og styring

Forestil dig en leder, som insisterede på en 1:1 sammenhæng mellem tale og handling. Det ville næppe holde ret mange dage, i hvert fald ikke i en omverden med politisk konkurrence. Det er der gode grunde til. En leder har brug for fleksibilitet, når der skal navigeres mellem modstridende krav.  

Dels har lederen brug for opbakning fra en omverden, hvor der ofte er modsatrettede forventninger og synspunkter. Der skal holdes sammen på en koalition af opdragsgivere og interessenter, og her må man være retorisk hurtig og fleksibel i forhandlingerne af ledelsesmandatet.

Dels skal lederen kunne omsætte disse mandater – med deres iboende modsigelser – til konkrete og forståelige præmisser, som medarbejderne kan omsætte i praksis. Praksis er underlagt materielle betingelser, som ikke kan snakkes væk. Selv arbejdede jeg engang i en organisation, hvor man forsøgte at spare på budgettet for vejsalt ved at “gøre vinteren kortere”. I budgetforhandlingerne virkede det umiddelbart godt. Men da vinteren kom, måtte man sande, at fysikkens lov ikke følger politisk logik.

Ifølge ledelsesforskeren Nils Brunson kan der opstå et direkte modsatrettet forhold mellem tale og handling. Det at tale meget om noget kan gøre det mindre sandsynligt, at det bliver ført ud i livet. At markere et klart standpunkt kan nemlig udløse en immunisering i organisationen, som vil give den gode idé en svær gang på jorden. 

Som leder er man altså henvist til at navigere i et modsætningsfyldt terræn – og til at gøre det med nøgternhed og uden sutteklud. Nogen klarer det bedre end andre. Her kommer to case-fortællinger.

Case #1: Kom ind i kampen

Det var næsten surrealistisk. Ledermødet havde nu varet halvanden time. Direktøren og konsulenter fra stabene talte stadig energisk om ”samskabelse” og ”sammenhæng på tværs” i organisationen. De ville igangsætte tværgående udviklingsgrupper, og alle afdelinger skulle udpege deltagere. Enhver vidste, at de tegnede luftkasteller uden forbindelse til hverdagen. Afdelingerne konkurrerede om alt – budgetter, synlighed og politisk indflydelse. Og afdelingschefen Bo kunne se, at de af chefkollegerne, der mest talte direktøren efter munden, var i gang med en aktiv positionering. Det var næsten ikke til at holde ud at høre på. I afdelingerne havde de i øvrigt rasende travlt med den daglige drift, og der var masser af jordnære behov, det ville være bedre at tage fat på.

Nå, men Bo kunne selvfølgelig ikke risikere af ende i gruppen af ”de gamle, sure og fodslæbende”. Han tog ordet, og det var næsten overraskende, hvor let ordene kom til ham. Han pointerede, at det var slut med de tider, hvor afdelingerne kunne leve hver deres liv. De måtte blive én organisation. Initiativet med udviklingsgrupperne måtte hellere starte i dag end i morgen. Ud ad øjenkrogene anede Bo, at flere gamle kolleger kiggede næsten vantro på ham. Men konsulenterne fra stabene nikkede energisk. Fint nok. Hvordan pokker fik han det her solgt, når ham kom hjem? Medarbejderne klagede over, at han ikke prioriterede klart mellem deres opgaver. Måske det var nok at sende en-to medarbejdere til udviklingsgrupperne, og ikke de dygtigste. 

Case #2: Lederen, der ikke ville hykle

Hun havde altid set op til Anne. Anne var en modig, intelligent og tydelig leder, som altid sagde, hvad hun mente. ”Ellers bliver jeg spaltet i en yderside og en inderside, og så mister jeg handlekraft og troværdighed,” sagde Anne og smilede karsk. Hun sagde, hvad hun gjorde, og gjorde, hvad hun sagde. Bodil havde derfor ikke tøvet, da Anne spurgte, om hun ville være souschef. Fedt at arbejde for Anne. Men nemt var det altså ikke. Organisationen var svær at navigere i, og hun følte, at hun efterhånden var blevet Annes chaperone. Anne talte, udstrålede karisma og sagde, hvad hun mente. Og herefter havde Bodil et hyr med at fortolke, hvad Anne egentlig havde sagt. Nogle gange måtte hun bøje det lidt, reparere relationer og finde fornuftige kompromiser. Anne var virkelig en spændende chef, men det var lidt trættende.

Det nødvendige hykleri

Når vi hykler, er det, fordi vi er på overarbejde med at håndtere en kompleksitet, der vokser os over hovedet. Og det er en situation, som let opstår i lederlivet.

I case #1 er vilkårene, at afdelingerne både er konkurrenter og samarbejdspartnere. Lederne skal lære at håndtere dette paradoks. Lige nu gør de det ved, at idealiseringer af samarbejdet bruges til at fortrænge deres reelle konkurrence og særinteresser. Magtspillet handler om at erobre retten til at påberåbe sig de højtragende idealer. Sådan opfatter Bo det i hvert fald, og han går ind i kampen og må sno sig i sin delte loyalitet over for direktør, kolleger og medarbejdere. I hans egen opfattelse vil det have store omkostninger ikke at hykle. Men hykleriet er heller ikke gratis for ham.

Case #2 viser, at vi ikke bare kan træffe beslutning om ikke at hykle på egne vegne. Annes beslutning om at være autentisk presser Bodil til at hykle i højt gear.

I mine øjne vil det være letkøbt og hovmodigt at kritisere lederne for at hykle og kræve, at de ”træder i karakter". Komplekse organisationer eksisterer og overlever i kraft af, at ledere får umulige og modsatrettede værdier til at mødes. Ideelt kunne vi dele denne kompleksitet på en åben og oprigtig måde. Forhåbentlig har vi alle oplevet eksempler på dette. Men i kampens hede vil der ofte være magtkampe, fortrængninger og immuniseringsmekanismer, som gør åbenhed svær og risikabel. At insistere på åbenhed kan let resultere i det modsatte.

En hykler er et menneske, som kæmper for at klare dagen og vejen. En hykler kan meget vel også være et menneske, der gennemgår en moralsk udvikling. Hykleren er i stand til at sige noget, som han dog endnu ikke er i stand til at føre ud i livet. Vi skylder hykleren respekt og solidaritet.

Imidlertid er hykleri også en farlig strategi. I case #1 får chefgruppen aldrig en reel diskussion om, hvordan de håndterer de indbyrdes konkurrenceforhold, og Bo får ikke prioriteret medarbejdernes opgaver i tråd med hverdagens behov. Afstanden mellem, hvad Bo siger, og hvad han gør, kan blive alt for stor – med omkostninger for medarbejdere, opgavevaretagelse og ham selv.

Samtidig med at vi skal forstå hykleriet, er det også nødvendigt at forvalte det ordentligt. 

Hykleriets pejlemærker

Hykleri kan raffineres ved at orientere sig efter følgende pejlemærker: 

  • Acceptér hykleriet: Netop fordømmelsen af hykleri kan forstærke behovet for at hykle. Bos ledergruppe havde høje idealer, og det ville næppe have været muligt at tale om, at netop de fine idéer om samskabelse gør det nødvendigt at hykle. Hvis det havde været muligt at tale om hykleri som én blandt flere måder at håndtere modsatrettede krav, og at kunne gøre dette i en tolerant og ikkedømmende atmosfære, ville det have lettet presset. 
  • Skab en favnende fortælling: Hykleri bliver problematisk, når der kommer for stor afstand mellem de mange versioner af virkeligheden, vi skal administrere. Vi knokler med at reparere på en troværdighed, som bliver mere og mere illusorisk. Derfor er vi nødt at udvikle og pleje en favnende grundfortælling, som kan være en rød tråd i det daglige hykleri. Fortællingen må kunne rumme et nuanceret billede af formålet, organisationen og os selv, som gør det muligt at give den forskellige situationsbestemte udformninger, uden at sammenhængen og den gennemgående melodi går tabt.
  • Udfordr dine forestillinger: Når intet andet virker, kan du prøve med oprigtighed, sagde min gamle psykolog. Du kan udfordre dine forestillinger om alt det, der tvinger dig til at hykle. Måske kunne Bo godt rejse sine betænkeligheder ved direktørens forslag uden at blive straffet og marginaliseret. Hvilke iagttagelser og erfaringer bygger han egentlig denne forventning på? I det daglige kan vi foretage moderat modige handlinger, som uden at koste hovedet giver os en mere forfinet fornemmelse af grænserne for ledelsesrummet. Lad mig skynde mig at tilføje, at der også kan være situationer, hvor vilkårene er så moralsk udfordrende, at der kan være brug for at gå til sin opdragsgiver iført bombebælte eller tage katapultsædet ud af organisationen. Men er vi ikke kommet dertil, kan moderat mod være på sin plads.
  • Håb på tilgivelse: Den største solidaritet, vi kan vise hinanden, er modet til at dele en uperfekt verden. Ingen kommer igennem et lederliv uden moralske ridser i lakken. Det fantastiske er, at vi alligevel kan møde hinanden på en anerkendende måde – med lige dele tolerance og vilje til udvikling.

 

Relateret litteratur

Nils Brunsson (1989): 'The organization of hypocrisy : talk, decisions, and actions in organizations', Wiley.



Klaus Majgaard@KlausMaj

Selvstændig ledelsesrådgiver og ekstern lektor på CBS. Ph.d. i offentlig styring og ledelse samt forfatter til to bøger om emnet. Har mange års erfaring som chef i stat og kommuner. Skriver om kompleksitet og modsigelser i ledelse.

LÆS MERE
Forrige artikel 2030-scenarie: Et grønt og værdikonservativt Europa griber til våben 2030-scenarie: Et grønt og værdikonservativt Europa griber til våben Næste artikel ICDK: Covid-19 har ikke sænket venture-investorernes appetit ICDK: Covid-19 har ikke sænket venture-investorernes appetit
Når politik føles som noget opreklameret lort

Når politik føles som noget opreklameret lort

POLITIK OG VELFÆRD Danske politikere, medier og vælgere har et fælles ansvar for at lære af de øretæver, som coronakrisen og andre 2020-dramaer har givet vestlige demokratier. Alternativet er, at vi får vores egen Trump, skriver John Wagner.

De etiske dilemmaer myldrer frem på teknologiens forkant

De etiske dilemmaer myldrer frem på teknologiens forkant

DIGITAL OMSTILLING Teknologiens udvikling stiller os overfor den ene vanskelige etiske beslutning efter den anden. Alt for ofte klikker vi bare JA til betingelserne uden at overveje konsekvenserne. I en ny bog advarer en amerikansk professor i jura mod at overlade det til store selskaber og iværksættere at definere, hvad der er acceptable måder at bruge ny teknologi på.  

ICDK: Venture Client-modellen har succes hos Tysklands industrigiganter

ICDK: Venture Client-modellen har succes hos Tysklands industrigiganter

KOMMENTAR Acceleratorprogrammer har længe været den foretrukne model blandt tyske virksomheder, der vil samarbejde med startups for at udvikle nye teknologier. Men nu er det en ny model, som de store virksomheder foretrækker. Venture Client Units er brændstoffet i tysk innovation i øjeblikket, skriver ICDK i München.

Din relevans afgør om du er leder eller bare chef

Din relevans afgør om du er leder eller bare chef

LEDELSE Det er måske ikke hver dag, du forholder dig til din egen relevans som leder. Men det kan være afgørende for, om du kan bevare dit reelle ledelsesmandat, skriver Elize Dimare og Johnny Sørensen.

Kan danske virksomheder lyn-modernisere japansk bureaukrati?

Kan danske virksomheder lyn-modernisere japansk bureaukrati?

DIGITAL OMSTILLING Coronakrisen blev et moment of truth for Japans offentlige sektor, der er håbløst bagud med at digitalisere kommunikationen med borgerne. Papirdokumenter med traditionelle hanko-stempler overføres med fax, og først nu udvikles noget, der ligner NemID. Danmark øjner it-eksportmuligheder til det coronaramte japanske bureaukrati. 

Erhvervslivet sætter regeringen under hårdt grønt pres

Erhvervslivet sætter regeringen under hårdt grønt pres

GRØN OMSTILLING Klimapartnerskaberne har været en stor succes – så stor, at den nu manifesterer sig som et hårdt pres på regeringen fra erhvervslivet, der vil have mere fart på den grønne omstilling. Klimaloven, klimapartnerskaberne og Danmarks grønne industripolitik er rollemodeller for hele EU. 

Dan Jørgensen: ”Det er gået stærkt. Og vi har tænkt os at holde kadencen.”

Dan Jørgensen: ”Det er gået stærkt. Og vi har tænkt os at holde kadencen.”

GRØN OMSTILLING Dan Jørgensen er stolt af sine bedrifter i 2020. Klimaministeren kan ikke genkende billedet af en regering, der hænger i bremsen. Der er nedsat fire nye arbejdsgrupper, som skal fremme klimainitiativer på tværs af sektorerne. Og forude venter tre nye strategier for Power to X, CO2-lagring og elektrificering af Danmark.

De klimapolitiske højdepunkter i 2020

De klimapolitiske højdepunkter i 2020

GRØN OMSTILLING Selvom coronakrisen stjal mediebilledet, blev 2020 et travlt klimaår for erhvervslivet, klimapartnerskaberne og regeringen. Her er nogle af årets vigtigste grønne begivenheder.

Der er stadig lang vej til klimaneutral produktion i Danmark

Der er stadig lang vej til klimaneutral produktion i Danmark

GRØN OMSTILLING I 2030 skal CO2-udledningerne fra produktionsvirksomhederne være reduceret med 95 procent i forhold til 1990-niveauet. Det er målet i klimapartnerskabet for produktionsvirksomheder. Men det kommer til at kræve en helt ny tilgang i de små og mellemstore virksomheder, hvor klimakamp endnu ikke fylder i hverdagen.

Mere undervisning, færre udsendte, færre flyveture

Mere undervisning, færre udsendte, færre flyveture

LEDELSE Læger Uden Grænser sender færre eksperter ud i verden i en tid med corona. Rådgivning via Teams, Skype eller Zoom kan løse nogle opgaver. Denne positive erfaring vil ændre praksis i organisationen, spår ny direktør.

De slukkede for kontakten til Trump – og hvad så nu?

De slukkede for kontakten til Trump – og hvad så nu?

POLITIK OG VELFÆRD De toneangivende techgiganter indgik en historisk alliance om at stoppe Trumps direkte adgang til de amerikanske vælgere. Dermed eksponerede de mere end nogensinde deres reelle politiske magt.

Stine Bosse anbefaler

Stine Bosse anbefaler

LEDELSE Stine Bosse glæder sig over en højskolesangbog, hvor alle kan synge med, og så anbefaler hun en græsk klassiker, der minder os om, at også nazisterne var mennesker med følelser, længsler og omsorg for andre.

Fremtidens MBA er fleksibel, billig og livslang

Fremtidens MBA er fleksibel, billig og livslang

LEDELSE Erhvervsuddannelserne på de amerikanske universiteter Harvard og Columbia føjer certifikater og livslang læring til deres programmer. Det er et skift, der siger noget grundlæggende om vores samfund. 

Den utæmmede digitale ytringsfrihed giver hovedbrud

Den utæmmede digitale ytringsfrihed giver hovedbrud

DIGITAL OMSTILLING Diskussionen har ulmet længe, men optøjerne på Capitol Hill og den efterfølgende nedlukning af Trumps konti på Twitter og Facebook har gjort et centralt spørgsmål meget påtrængende: Hvem skal bestemme, hvad der må siges online? EU-Kommissionen har et bud.

ICDK: Nye strategier skal tiltrække grønne investeringer i Indien

ICDK: Nye strategier skal tiltrække grønne investeringer i Indien

KOMMENTAR En af de positive effekter af covid-epidemien i Indien er, at indiske startups og iværksættere har formået at arbejde tæt sammen med indiske forskere om at udvikle løsninger hurtigt og effektivt. Nu overvejer man, om den form for innovation kan overføres til at løse udfordringerne med bærdygtighed, skriver det danske innovationscenter i Bangalore

Regenerativ ledelse vokser ud af pandemiens skygge

Regenerativ ledelse vokser ud af pandemiens skygge

LEDELSE En opgave for ledere i 2021 bliver at se ud over Teams-møderne og de hurtige corona-omstillinger og se på den helt store omstilling, der vil kendetegne 2020’erne: omstillingen fra den ekstraktive tænkning til den regenerative. Også i den daglige ledelse, skriver Mads Thimmer.

Investeringsbank advarer mod dansk klimaselvtilfredshed

Investeringsbank advarer mod dansk klimaselvtilfredshed

GRØN OMSTILLING Den schweiziske investeringsbank J. Safra Sarasin piller de grønne fjer af Danmark. Godt nok er Danmark et af verdens foregangslande, men vi når ikke Parisaftalens mål ved at følge den nuværende kurs, siger folkene bag bankens nye fremskrivningsmodel, der har til formål at vise konsekvenserne ved virksomhedernes klimaplaner.

Færre virksomheder i udsatte erhverv frygter corona-lukning

Færre virksomheder i udsatte erhverv frygter corona-lukning

ØKONOMI Danmarks Statistisk har, siden coronakrisen brød ud, spurgt virksomheder om deres frygt for at måtte lukke som følge af covid-19. Siden foråret er frygten overordnet set mindsket, og generelt vurderes risikoen for at måtte afvikle virksomheden på grund af covid-19 som lille – også inden for serviceerhverv samlet set.

Beskæftigelse af ikkevestlige indvandrere sætter danmarksrekord

Beskæftigelse af ikkevestlige indvandrere sætter danmarksrekord

POLITIK OG VELFÆRD Da coronakrisen ramte Danmark, var beskæftigelsen blandt ikkevestlige indvandrere højere, end den har været i fire årtier. Krisen har heller ikke været den katastrofe for integrationen, som mange ellers havde spået. Tre af landets førende eksperter betegner udviklingen som meget positiv. Den lave beskæftigelse blandt indvandrerkvinder og unge mænd uden uddannelse er dog to store udfordringer.

Forskningsdirektør om flere indvandrere i job: Vi har fat i noget af det rigtige

Forskningsdirektør om flere indvandrere i job: Vi har fat i noget af det rigtige

POLITIK OG VELFÆRD Rekordhøje beskæftigelsestal for ikkevestlige indvandrere gør forskningsdirektør Torben Tranæs optimistisk – på en moderat, forskeragtig facon. Han ser store muligheder i fokus på særlige brancher og udpeger den manglende integration af unge, mandlige efterkommere som et af samfundets største problemer.

Sindige jyder finder job til kvinder med ikkevestlig baggrund

Sindige jyder finder job til kvinder med ikkevestlig baggrund

POLITIK OG VELFÆRD Vesthimmerland ligger nummer ét på ranglisten over de kommuner, der er bedst til at få indvandrerkvinder i job. Det er en svær opgave. Så hvad er opskriften på deres succes? Det giver et jobcenter og to virksomheder deres forklaring på.

Tålmodighed hjælper ikkevestlige kvinder i job

Tålmodighed hjælper ikkevestlige kvinder i job

POLITIK OG VELFÆRD I Furesø Kommune tror man ikke på et quickfix, der kan skaffe ikkevestlige indvandrerkvinder varige job. Løsningen er langvarig og kræver grundige samtaler om kønsroller og helbred.

Et job giver dig frihed

Et job giver dig frihed

NYT JOB For Abdulkarim Alasat er jobbet på fabrikken i Tullebølle nøglen til frihed.

Investorer lægger klimapres på virksomheder

Investorer lægger klimapres på virksomheder

GRØN OMSTILLING En lang række store investorer indskærper over for nogle af Europas største virksomheder, at de skal arbejde Parisaftalen grundigt ind i deres forretninger. Der blæser nye grønne vinde i den finansielle sektor, lyder vurderingen fra eksperter.

Ellen Klarskov Lauritzen anbefaler

Ellen Klarskov Lauritzen anbefaler

KULTURANBEFALING Ellen Klarskov Lauritzen værdsætter kunsten at fatte sig i korthed på arbejdet, men leder efter det modsatte, når hun har fri. Hun anbefaler en murstensroman, der dvæler ved detaljen, og forbereder sig på foråret med elektronisk dansk musik. 

De næste årtier bliver et kæmpe opsving

De næste årtier bliver et kæmpe opsving

DIGITAL OMSTILLING Scenarier har det med at være deprimerende læsning. De enorme udfordringer og forandringer, der er på vej, virker skræmmende. Wired-journalisten Peter Leydens scenarie The transformation er en fortælling om fremtiden, man faktisk bliver inspireret og i bedre humør af at læse.

Omstillingen - et uddrag

Omstillingen - et uddrag

DIGITAL OMSTILLING The transformation – Omstillingen – er et scenarie i seks afsnit, der beskriver verdens udvikling fra 2020 til 2050. Scenariet er udformet som artikler, skrevet i år 2100 af den fiktive journalist Stuart Rand, der kigger tilbage på de tre årtiers radikale forandringer.  

ICDK: Kina har indgået verdens største frihandelsaftale

ICDK: Kina har indgået verdens største frihandelsaftale

KOMMENTAR I en nyhedsstrøm præget af corona og præsidentvalget i USA har få bemærket, at der sidste måned blev indgået verdens største frihandelsaftale, der omfatter størstedelen af Asien, Australien og New Zealand. Innovation Centre Denmark i Shanghai fortæller, hvordan aftalen også får betydning for danske virksomheder.

Når visioner er virkningsløse

Når visioner er virkningsløse

LEDELSE Visionsbaseret ledelse kan skabe fælles retning og motivation. Men visioner kan også blive et skønmaleri, som skaber polarisering eller fortrænger svære diskussioner og afvejninger, skriver Klaus Majgaard, der har et bud på, hvordan du undgår det.

2021 kan blive et skelsættende klimapolitisk år

2021 kan blive et skelsættende klimapolitisk år

GRØN OMSTILLING Det nye år bliver et travlt klimaår for Danmark, EU og resten af verden. Milliarder af euro, dollar og yuan ligger klar til investeringer i rene teknologier fra krisepakker og stadigt mere klimabevidste private investorer. Analytikere taler om en decideret acceleration i den grønne omstilling, og i de mest optimistiske scenarier er Parismålet igen i sigte.

Michael Løve anbefaler

Michael Løve anbefaler

KULTURANBEFALING Nettos direktør, Michael Løve, har fundet podcasten, der sikrer, at hans døtre aldrig vil ryge. Og så anbefaler han det nyeste værk af lufthavnslitteraturens ukronede konge om det USA, han kender bedst.

Der bliver ingen kartoffelkur på den anden side af corona

Der bliver ingen kartoffelkur på den anden side af corona

ØKONOMI Uden nævneværdig dramatik er statsgælden kravlet mod nye højder under coronakrisen. Lave renter er den nye normal, og derfor er gæld næsten gratis. Et lille år efter det globale pandemichok melder spørgsmålet sig, om vi er forberedte på det, de færreste økonomer forventer. 

Gælden, dollaren og det eksorbitante privilegium

Gælden, dollaren og det eksorbitante privilegium

ØKONOMI Som udsteder af verdens mest anvendte valuta høster USA økonomiske fordele, andre lande kun kan drømme om. Den position er ikke akut truet, men vi er måske ved at se begyndelsen på enden, og det kan tvinge USA til at sætte tæring efter næring.

2021 – corona år to

2021 – corona år to

POLITIK OG VELFÆRD Coronaen har forandret vores samfund og vores liv for altid. Nu bliver opgaven at tage det bedste med os ind i 2021 og huske på, hvad livskvalitet er.

Følsom nytårshilsen

Følsom nytårshilsen

Tårer og topledelse var stadig en følsom affære i 2020.

På Mandag Morgen har vi i årets løb talt med tre topchefer, der alle på hver deres måde har været tvunget til at forholde sig til store følelser i deres lederskab. 

Mød den kontroversielle mediechef, den revolutionære revisor og politikeren, der blev kaldt ’isdronningen’. 

Lys i mørket: Historier der vækker håb for 2021

Lys i mørket: Historier der vækker håb for 2021

Trods pandemi, klimakrise, økonomisk krise og politisk ustabilitet har 2020 også vist vejen til lysere tider. Vi har samlet nogle af de historier, der har givet os håb her på Mandag Morgens redaktion det seneste år.

”Jeg vil være kommunaldirektør i en kommune, der tør lytte til borgerne”

”Jeg vil være kommunaldirektør i en kommune, der tør lytte til borgerne”

POLITIK OG VELFÆRD Hvad er de gode – og hvad er de dårlige erfaringer fra coronakrisen? Fredericia Kommune er gået systematisk til værks for at finde svar – og har fået input fra over 5000 borgere, der er kogt ned til et idékatalog. Den fremgangsmåde kan være med til at ændre kommunen og organisationen, mener kommunaldirektør Annemarie Zacho-Broe.