Kunsten at hykle

LEDELSE Ingen kommer igennem en uge i lederlivet uden at hykle. Nogle ender med dybe ridser i troværdigheden. Men det er også muligt at komme igennem med integriteten mere eller mindre i behold, hvis man gør sig bevidst om hykleriets karakter, skriver Klaus Majgaard.

Af Klaus Majgaard 
Rådgiver i offentlig ledelse og styring

Forestil dig en leder, som insisterede på en 1:1 sammenhæng mellem tale og handling. Det ville næppe holde ret mange dage, i hvert fald ikke i en omverden med politisk konkurrence. Det er der gode grunde til. En leder har brug for fleksibilitet, når der skal navigeres mellem modstridende krav.  

Dels har lederen brug for opbakning fra en omverden, hvor der ofte er modsatrettede forventninger og synspunkter. Der skal holdes sammen på en koalition af opdragsgivere og interessenter, og her må man være retorisk hurtig og fleksibel i forhandlingerne af ledelsesmandatet.

Dels skal lederen kunne omsætte disse mandater – med deres iboende modsigelser – til konkrete og forståelige præmisser, som medarbejderne kan omsætte i praksis. Praksis er underlagt materielle betingelser, som ikke kan snakkes væk. Selv arbejdede jeg engang i en organisation, hvor man forsøgte at spare på budgettet for vejsalt ved at “gøre vinteren kortere”. I budgetforhandlingerne virkede det umiddelbart godt. Men da vinteren kom, måtte man sande, at fysikkens lov ikke følger politisk logik.

Ifølge ledelsesforskeren Nils Brunson kan der opstå et direkte modsatrettet forhold mellem tale og handling. Det at tale meget om noget kan gøre det mindre sandsynligt, at det bliver ført ud i livet. At markere et klart standpunkt kan nemlig udløse en immunisering i organisationen, som vil give den gode idé en svær gang på jorden. 

Som leder er man altså henvist til at navigere i et modsætningsfyldt terræn – og til at gøre det med nøgternhed og uden sutteklud. Nogen klarer det bedre end andre. Her kommer to case-fortællinger.

Case #1: Kom ind i kampen

Det var næsten surrealistisk. Ledermødet havde nu varet halvanden time. Direktøren og konsulenter fra stabene talte stadig energisk om ”samskabelse” og ”sammenhæng på tværs” i organisationen. De ville igangsætte tværgående udviklingsgrupper, og alle afdelinger skulle udpege deltagere. Enhver vidste, at de tegnede luftkasteller uden forbindelse til hverdagen. Afdelingerne konkurrerede om alt – budgetter, synlighed og politisk indflydelse. Og afdelingschefen Bo kunne se, at de af chefkollegerne, der mest talte direktøren efter munden, var i gang med en aktiv positionering. Det var næsten ikke til at holde ud at høre på. I afdelingerne havde de i øvrigt rasende travlt med den daglige drift, og der var masser af jordnære behov, det ville være bedre at tage fat på.

Nå, men Bo kunne selvfølgelig ikke risikere af ende i gruppen af ”de gamle, sure og fodslæbende”. Han tog ordet, og det var næsten overraskende, hvor let ordene kom til ham. Han pointerede, at det var slut med de tider, hvor afdelingerne kunne leve hver deres liv. De måtte blive én organisation. Initiativet med udviklingsgrupperne måtte hellere starte i dag end i morgen. Ud ad øjenkrogene anede Bo, at flere gamle kolleger kiggede næsten vantro på ham. Men konsulenterne fra stabene nikkede energisk. Fint nok. Hvordan pokker fik han det her solgt, når ham kom hjem? Medarbejderne klagede over, at han ikke prioriterede klart mellem deres opgaver. Måske det var nok at sende en-to medarbejdere til udviklingsgrupperne, og ikke de dygtigste. 

Case #2: Lederen, der ikke ville hykle

Hun havde altid set op til Anne. Anne var en modig, intelligent og tydelig leder, som altid sagde, hvad hun mente. ”Ellers bliver jeg spaltet i en yderside og en inderside, og så mister jeg handlekraft og troværdighed,” sagde Anne og smilede karsk. Hun sagde, hvad hun gjorde, og gjorde, hvad hun sagde. Bodil havde derfor ikke tøvet, da Anne spurgte, om hun ville være souschef. Fedt at arbejde for Anne. Men nemt var det altså ikke. Organisationen var svær at navigere i, og hun følte, at hun efterhånden var blevet Annes chaperone. Anne talte, udstrålede karisma og sagde, hvad hun mente. Og herefter havde Bodil et hyr med at fortolke, hvad Anne egentlig havde sagt. Nogle gange måtte hun bøje det lidt, reparere relationer og finde fornuftige kompromiser. Anne var virkelig en spændende chef, men det var lidt trættende.

Det nødvendige hykleri

Når vi hykler, er det, fordi vi er på overarbejde med at håndtere en kompleksitet, der vokser os over hovedet. Og det er en situation, som let opstår i lederlivet.

I case #1 er vilkårene, at afdelingerne både er konkurrenter og samarbejdspartnere. Lederne skal lære at håndtere dette paradoks. Lige nu gør de det ved, at idealiseringer af samarbejdet bruges til at fortrænge deres reelle konkurrence og særinteresser. Magtspillet handler om at erobre retten til at påberåbe sig de højtragende idealer. Sådan opfatter Bo det i hvert fald, og han går ind i kampen og må sno sig i sin delte loyalitet over for direktør, kolleger og medarbejdere. I hans egen opfattelse vil det have store omkostninger ikke at hykle. Men hykleriet er heller ikke gratis for ham.

Case #2 viser, at vi ikke bare kan træffe beslutning om ikke at hykle på egne vegne. Annes beslutning om at være autentisk presser Bodil til at hykle i højt gear.

I mine øjne vil det være letkøbt og hovmodigt at kritisere lederne for at hykle og kræve, at de ”træder i karakter". Komplekse organisationer eksisterer og overlever i kraft af, at ledere får umulige og modsatrettede værdier til at mødes. Ideelt kunne vi dele denne kompleksitet på en åben og oprigtig måde. Forhåbentlig har vi alle oplevet eksempler på dette. Men i kampens hede vil der ofte være magtkampe, fortrængninger og immuniseringsmekanismer, som gør åbenhed svær og risikabel. At insistere på åbenhed kan let resultere i det modsatte.

En hykler er et menneske, som kæmper for at klare dagen og vejen. En hykler kan meget vel også være et menneske, der gennemgår en moralsk udvikling. Hykleren er i stand til at sige noget, som han dog endnu ikke er i stand til at føre ud i livet. Vi skylder hykleren respekt og solidaritet.

Imidlertid er hykleri også en farlig strategi. I case #1 får chefgruppen aldrig en reel diskussion om, hvordan de håndterer de indbyrdes konkurrenceforhold, og Bo får ikke prioriteret medarbejdernes opgaver i tråd med hverdagens behov. Afstanden mellem, hvad Bo siger, og hvad han gør, kan blive alt for stor – med omkostninger for medarbejdere, opgavevaretagelse og ham selv.

Samtidig med at vi skal forstå hykleriet, er det også nødvendigt at forvalte det ordentligt. 

Hykleriets pejlemærker

Hykleri kan raffineres ved at orientere sig efter følgende pejlemærker: 

  • Acceptér hykleriet: Netop fordømmelsen af hykleri kan forstærke behovet for at hykle. Bos ledergruppe havde høje idealer, og det ville næppe have været muligt at tale om, at netop de fine idéer om samskabelse gør det nødvendigt at hykle. Hvis det havde været muligt at tale om hykleri som én blandt flere måder at håndtere modsatrettede krav, og at kunne gøre dette i en tolerant og ikkedømmende atmosfære, ville det have lettet presset. 
  • Skab en favnende fortælling: Hykleri bliver problematisk, når der kommer for stor afstand mellem de mange versioner af virkeligheden, vi skal administrere. Vi knokler med at reparere på en troværdighed, som bliver mere og mere illusorisk. Derfor er vi nødt at udvikle og pleje en favnende grundfortælling, som kan være en rød tråd i det daglige hykleri. Fortællingen må kunne rumme et nuanceret billede af formålet, organisationen og os selv, som gør det muligt at give den forskellige situationsbestemte udformninger, uden at sammenhængen og den gennemgående melodi går tabt.
  • Udfordr dine forestillinger: Når intet andet virker, kan du prøve med oprigtighed, sagde min gamle psykolog. Du kan udfordre dine forestillinger om alt det, der tvinger dig til at hykle. Måske kunne Bo godt rejse sine betænkeligheder ved direktørens forslag uden at blive straffet og marginaliseret. Hvilke iagttagelser og erfaringer bygger han egentlig denne forventning på? I det daglige kan vi foretage moderat modige handlinger, som uden at koste hovedet giver os en mere forfinet fornemmelse af grænserne for ledelsesrummet. Lad mig skynde mig at tilføje, at der også kan være situationer, hvor vilkårene er så moralsk udfordrende, at der kan være brug for at gå til sin opdragsgiver iført bombebælte eller tage katapultsædet ud af organisationen. Men er vi ikke kommet dertil, kan moderat mod være på sin plads.
  • Håb på tilgivelse: Den største solidaritet, vi kan vise hinanden, er modet til at dele en uperfekt verden. Ingen kommer igennem et lederliv uden moralske ridser i lakken. Det fantastiske er, at vi alligevel kan møde hinanden på en anerkendende måde – med lige dele tolerance og vilje til udvikling.

 

Relateret litteratur

Nils Brunsson (1989): 'The organization of hypocrisy : talk, decisions, and actions in organizations', Wiley.



Klaus Majgaard@KlausMaj

Selvstændig ledelsesrådgiver og ekstern lektor på CBS. Ph.d. i offentlig styring og ledelse samt forfatter til to bøger om emnet. Har mange års erfaring som chef i stat og kommuner. Skriver om kompleksitet og modsigelser i ledelse.

LÆS MERE
Forrige artikel 2030-scenarie: Et grønt og værdikonservativt Europa griber til våben 2030-scenarie: Et grønt og værdikonservativt Europa griber til våben Næste artikel ICDK: Covid-19 har ikke sænket venture-investorernes appetit ICDK: Covid-19 har ikke sænket venture-investorernes appetit
Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

DIGITAL OMSTILLING Det globale arbejdsmarked er midt i en stor omstilling, men kønsfordeling på det nye arbejdsmarked er ikke lige. Kvinder er underrepræsenteret i seks ud af otte af de mest efterspurgte og hurtigst voksende jobklynger.

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Det er fristende at vælge de enkle løsninger, når man skal genåbne arbejdspladsen: Spare huslejen helt. Kommandere alle på arbejde. Eller bestemme top-down, at det er slut med faste pladser. Men det bliver de ledere, der tør omfavne opgavens kompleksitet, som vinder i det lange løb.

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

DIGITAL OMSTILLING Langt de fleste unicorns fi­ndes i USA, hvor især Silicon Valley huser unge virksomheder, der lynhurtigt er blevet giganter. Men også Kina er godt med.

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

DIGITAL OMSTILLING Europa halter håbløst efter USA og Kina, når det handler om at fostre de store teknologivirksomheder. Det skal der lavet om på, hvis vi vil være med til at sætte de globale IT-standarder for fremtidens samfund, mener Margrethe Vestager. Målet er dobbelt så mange europæiske unicorns inden 2030.

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

DIGITAL OMSTILLING En af de tendenser, som Covid-19 har accelereret, er den måde, forretningsmodellen og hele organiseringen af værdikæden i mange brancher brydes op – og nu sammensættes på nye måder.
Den engelske teknologi-analytiker Benedict Evans kalder det ”The Great Unbundling”.

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

DIGITAL OMSTILLING 95 procent af alle startups mislykkes, fordi der ikke er et marked for deres idé. Iværksættere kan blive fanget i en dødbringende forelskelse i deres egen tech og glemme det grundlæggende: kunderne. Israelske iværksættere kigger ud mod det globale marked og slår til, når interessen er der, skriver det danske innovationscenter i Tel Aviv.

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

PÅSKELÆSNING Måske har du lige nu et af de sjældne frikvarterer fra et job, der æder lidt mere af din tid, end du egentlig ønsker mens du har børn - eller slider lidt mere på dig, end du kan klare, nu hvor du er blevet ældre? Vi har samlet et påskebuket af kloge tanker om, hvordan fremtidens arbejdsmarked kan gøres mere fleksibelt, give større individuel frihed - og måske endda gøre op med et lønsystem, der har låst kvindefag fast på bunden af lønskalaen i fem årtier. God påske - og god læselyst!

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

PÅSKELÆSNING Hvis verden skal rejse sig med en grøn genstart, vil der være brug for helt nye kompetencer. Det vil kræve fleksible uddannelsessystemer, løbende omskoling og en ny måde at tænke beskæftigelsespolitik på. Vi har samlet et lille påskeæg med tre forskellige perspektiver på omstillingen: Ministerens, økonomiprofessorens og dimittenternes. Læs eller genlæs dem her: 

Natteravnenes gyldne æra

Natteravnenes gyldne æra

LEDELSE Et fuldt år i karantænetilstand har betydet, at de mennesker, som er bedst til at løse deres arbejdsopgaver sidst på dagen, har gyldne tider. Men hvis man har hang til at arbejde på skæve tidspunkter, er det en god idé at fortælle sine kolleger om det.

Marie Hansen anbefaler

Marie Hansen anbefaler

KULTURANBEFALING Marie Hansen drømmer om igen at høre musik med andre mennesker, men indtil da giver hun sit bud på, hvad der skal spilles, når man sidder derhjemme. Og så anbefaler hun at besøge en ganske særlig passage i hjertet af Indre By.

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

GRØN OMSTILLING For den bevidste forbruger eller virksomhed er ”regenerativ” skridtet videre efter bæredygtighed og cirkulær økonomi. Idéen er, at man ikke blot skal minimere belastningen af økosystemet – men bidrage til, at det bliver styrket.

Fra destruktiv til genoprettende

Fra destruktiv til genoprettende

GRØN OMSTILLING Den regenerative økonomi ligger i forlængelse af udvikling i retning af et mindre forbrug af ressourcer og et samspil med økosystemerne til alles fordel. 

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

GRØN OMSTILLING Siden de tidlige 1970’ere har mennesket brugt flere af jordens ressourcer, end økosystemerne kan regenerere. Earth Overshoot Day beregnes hver år, når et lands forbrug af ressourcer overskrider de planetære grænser.

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

GRØN OMSTILLING Regenerativt landbrug bygger på en håndfuld principper for dyrkning, der hjælper til at opbygge kulstof i jorden – både for at mindske klimabelastningen og for at styrke jordens frugtbarhed. Flere af verdens største fødevareproducenter stiller nu krav om, at deres råvarer skal være regenerativt dyrket. 

Bygninger der giver mere til verden end de tager

Bygninger der giver mere til verden end de tager

GRØN OMSTILLING Regenerativ arkitektur er en vision om huse og byer bygget af cirkulære materialer, drevet af vedvarende energi og spækket med grønne planter. Indtil videre er det overvejende ønsketænkning – men dog ikke mere end at man i stadig flere byggerier forsøger at omsætte drømmen til konkret virkelighed.

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

HISTORIEN I TAL Danmark er et af de lande, der relativt set har postet flest penge i corona-genopretning i 2020. Sammen med lande som Finland, Tyskland, Frankrig, Norge og Polen er Danmark herudover et af de lande, der har haft størst fokus på grøn genopretning, viser en ny rapport fra Oxford Universitet.

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

POLITIK OG VELFÆRD Mens de danske børn i syriske fangelejre presser udenrigsministeren, så forbereder den nyoprettede Hjemrejsestyrelse et ryk den anden vej: Børn, der har boet i Danmark siden 2015, skal sendes tilbage til Syrien. Det kan igen gøre udlændingepolitikken til en politiske kampplads.

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

POLITIK OG VELFÆRD Nyt lovforslag luger ud i bureaukrati og undtager i et forsøg tre kommuner fra blandt andet at levere hjælp til borgerne i deres eget hjem. Borgmester vil benytte friheden til at udvikle velfærden sammen med ældre borgere. Ældresagen og juridiske eksperter er skeptiske: Stort set alle rettigheder for svækkede ældre ophæves.