Kunsten at hykle

LEDELSE Ingen kommer igennem en uge i lederlivet uden at hykle. Nogle ender med dybe ridser i troværdigheden. Men det er også muligt at komme igennem med integriteten mere eller mindre i behold, hvis man gør sig bevidst om hykleriets karakter, skriver Klaus Majgaard.

Af Klaus Majgaard 
Rådgiver i offentlig ledelse og styring

Forestil dig en leder, som insisterede på en 1:1 sammenhæng mellem tale og handling. Det ville næppe holde ret mange dage, i hvert fald ikke i en omverden med politisk konkurrence. Det er der gode grunde til. En leder har brug for fleksibilitet, når der skal navigeres mellem modstridende krav.  

Dels har lederen brug for opbakning fra en omverden, hvor der ofte er modsatrettede forventninger og synspunkter. Der skal holdes sammen på en koalition af opdragsgivere og interessenter, og her må man være retorisk hurtig og fleksibel i forhandlingerne af ledelsesmandatet.

Dels skal lederen kunne omsætte disse mandater – med deres iboende modsigelser – til konkrete og forståelige præmisser, som medarbejderne kan omsætte i praksis. Praksis er underlagt materielle betingelser, som ikke kan snakkes væk. Selv arbejdede jeg engang i en organisation, hvor man forsøgte at spare på budgettet for vejsalt ved at “gøre vinteren kortere”. I budgetforhandlingerne virkede det umiddelbart godt. Men da vinteren kom, måtte man sande, at fysikkens lov ikke følger politisk logik.

Ifølge ledelsesforskeren Nils Brunson kan der opstå et direkte modsatrettet forhold mellem tale og handling. Det at tale meget om noget kan gøre det mindre sandsynligt, at det bliver ført ud i livet. At markere et klart standpunkt kan nemlig udløse en immunisering i organisationen, som vil give den gode idé en svær gang på jorden. 

Som leder er man altså henvist til at navigere i et modsætningsfyldt terræn – og til at gøre det med nøgternhed og uden sutteklud. Nogen klarer det bedre end andre. Her kommer to case-fortællinger.

Case #1: Kom ind i kampen

Det var næsten surrealistisk. Ledermødet havde nu varet halvanden time. Direktøren og konsulenter fra stabene talte stadig energisk om ”samskabelse” og ”sammenhæng på tværs” i organisationen. De ville igangsætte tværgående udviklingsgrupper, og alle afdelinger skulle udpege deltagere. Enhver vidste, at de tegnede luftkasteller uden forbindelse til hverdagen. Afdelingerne konkurrerede om alt – budgetter, synlighed og politisk indflydelse. Og afdelingschefen Bo kunne se, at de af chefkollegerne, der mest talte direktøren efter munden, var i gang med en aktiv positionering. Det var næsten ikke til at holde ud at høre på. I afdelingerne havde de i øvrigt rasende travlt med den daglige drift, og der var masser af jordnære behov, det ville være bedre at tage fat på.

Nå, men Bo kunne selvfølgelig ikke risikere af ende i gruppen af ”de gamle, sure og fodslæbende”. Han tog ordet, og det var næsten overraskende, hvor let ordene kom til ham. Han pointerede, at det var slut med de tider, hvor afdelingerne kunne leve hver deres liv. De måtte blive én organisation. Initiativet med udviklingsgrupperne måtte hellere starte i dag end i morgen. Ud ad øjenkrogene anede Bo, at flere gamle kolleger kiggede næsten vantro på ham. Men konsulenterne fra stabene nikkede energisk. Fint nok. Hvordan pokker fik han det her solgt, når ham kom hjem? Medarbejderne klagede over, at han ikke prioriterede klart mellem deres opgaver. Måske det var nok at sende en-to medarbejdere til udviklingsgrupperne, og ikke de dygtigste. 

Case #2: Lederen, der ikke ville hykle

Hun havde altid set op til Anne. Anne var en modig, intelligent og tydelig leder, som altid sagde, hvad hun mente. ”Ellers bliver jeg spaltet i en yderside og en inderside, og så mister jeg handlekraft og troværdighed,” sagde Anne og smilede karsk. Hun sagde, hvad hun gjorde, og gjorde, hvad hun sagde. Bodil havde derfor ikke tøvet, da Anne spurgte, om hun ville være souschef. Fedt at arbejde for Anne. Men nemt var det altså ikke. Organisationen var svær at navigere i, og hun følte, at hun efterhånden var blevet Annes chaperone. Anne talte, udstrålede karisma og sagde, hvad hun mente. Og herefter havde Bodil et hyr med at fortolke, hvad Anne egentlig havde sagt. Nogle gange måtte hun bøje det lidt, reparere relationer og finde fornuftige kompromiser. Anne var virkelig en spændende chef, men det var lidt trættende.

Det nødvendige hykleri

Når vi hykler, er det, fordi vi er på overarbejde med at håndtere en kompleksitet, der vokser os over hovedet. Og det er en situation, som let opstår i lederlivet.

I case #1 er vilkårene, at afdelingerne både er konkurrenter og samarbejdspartnere. Lederne skal lære at håndtere dette paradoks. Lige nu gør de det ved, at idealiseringer af samarbejdet bruges til at fortrænge deres reelle konkurrence og særinteresser. Magtspillet handler om at erobre retten til at påberåbe sig de højtragende idealer. Sådan opfatter Bo det i hvert fald, og han går ind i kampen og må sno sig i sin delte loyalitet over for direktør, kolleger og medarbejdere. I hans egen opfattelse vil det have store omkostninger ikke at hykle. Men hykleriet er heller ikke gratis for ham.

Case #2 viser, at vi ikke bare kan træffe beslutning om ikke at hykle på egne vegne. Annes beslutning om at være autentisk presser Bodil til at hykle i højt gear.

I mine øjne vil det være letkøbt og hovmodigt at kritisere lederne for at hykle og kræve, at de ”træder i karakter". Komplekse organisationer eksisterer og overlever i kraft af, at ledere får umulige og modsatrettede værdier til at mødes. Ideelt kunne vi dele denne kompleksitet på en åben og oprigtig måde. Forhåbentlig har vi alle oplevet eksempler på dette. Men i kampens hede vil der ofte være magtkampe, fortrængninger og immuniseringsmekanismer, som gør åbenhed svær og risikabel. At insistere på åbenhed kan let resultere i det modsatte.

En hykler er et menneske, som kæmper for at klare dagen og vejen. En hykler kan meget vel også være et menneske, der gennemgår en moralsk udvikling. Hykleren er i stand til at sige noget, som han dog endnu ikke er i stand til at føre ud i livet. Vi skylder hykleren respekt og solidaritet.

Imidlertid er hykleri også en farlig strategi. I case #1 får chefgruppen aldrig en reel diskussion om, hvordan de håndterer de indbyrdes konkurrenceforhold, og Bo får ikke prioriteret medarbejdernes opgaver i tråd med hverdagens behov. Afstanden mellem, hvad Bo siger, og hvad han gør, kan blive alt for stor – med omkostninger for medarbejdere, opgavevaretagelse og ham selv.

Samtidig med at vi skal forstå hykleriet, er det også nødvendigt at forvalte det ordentligt. 

Hykleriets pejlemærker

Hykleri kan raffineres ved at orientere sig efter følgende pejlemærker: 

  • Acceptér hykleriet: Netop fordømmelsen af hykleri kan forstærke behovet for at hykle. Bos ledergruppe havde høje idealer, og det ville næppe have været muligt at tale om, at netop de fine idéer om samskabelse gør det nødvendigt at hykle. Hvis det havde været muligt at tale om hykleri som én blandt flere måder at håndtere modsatrettede krav, og at kunne gøre dette i en tolerant og ikkedømmende atmosfære, ville det have lettet presset. 
  • Skab en favnende fortælling: Hykleri bliver problematisk, når der kommer for stor afstand mellem de mange versioner af virkeligheden, vi skal administrere. Vi knokler med at reparere på en troværdighed, som bliver mere og mere illusorisk. Derfor er vi nødt at udvikle og pleje en favnende grundfortælling, som kan være en rød tråd i det daglige hykleri. Fortællingen må kunne rumme et nuanceret billede af formålet, organisationen og os selv, som gør det muligt at give den forskellige situationsbestemte udformninger, uden at sammenhængen og den gennemgående melodi går tabt.
  • Udfordr dine forestillinger: Når intet andet virker, kan du prøve med oprigtighed, sagde min gamle psykolog. Du kan udfordre dine forestillinger om alt det, der tvinger dig til at hykle. Måske kunne Bo godt rejse sine betænkeligheder ved direktørens forslag uden at blive straffet og marginaliseret. Hvilke iagttagelser og erfaringer bygger han egentlig denne forventning på? I det daglige kan vi foretage moderat modige handlinger, som uden at koste hovedet giver os en mere forfinet fornemmelse af grænserne for ledelsesrummet. Lad mig skynde mig at tilføje, at der også kan være situationer, hvor vilkårene er så moralsk udfordrende, at der kan være brug for at gå til sin opdragsgiver iført bombebælte eller tage katapultsædet ud af organisationen. Men er vi ikke kommet dertil, kan moderat mod være på sin plads.
  • Håb på tilgivelse: Den største solidaritet, vi kan vise hinanden, er modet til at dele en uperfekt verden. Ingen kommer igennem et lederliv uden moralske ridser i lakken. Det fantastiske er, at vi alligevel kan møde hinanden på en anerkendende måde – med lige dele tolerance og vilje til udvikling.

 

Relateret litteratur

Nils Brunsson (1989): 'The organization of hypocrisy : talk, decisions, and actions in organizations', Wiley.



Klaus Majgaard@KlausMaj

Selvstændig ledelsesrådgiver og ekstern lektor på CBS. Ph.d. i offentlig styring og ledelse samt forfatter til to bøger om emnet. Har mange års erfaring som chef i stat og kommuner. Skriver om kompleksitet og modsigelser i ledelse.

LÆS MERE
Forrige artikel 2030-scenarie: Et grønt og værdikonservativt Europa griber til våben 2030-scenarie: Et grønt og værdikonservativt Europa griber til våben Næste artikel ICDK: Covid-19 har ikke sænket venture-investorernes appetit ICDK: Covid-19 har ikke sænket venture-investorernes appetit

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

VERDENSMÅL 8 Små og mellemstore virksomheder skaber mere end hvert andet af Danmarks private job. En af dem, Missionpharma, skaber også job i udlandet. Virksomheden har gjort en forretning ud af tre af FN’s verdensmål. 

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

VERDENSMÅL 4 Syddansk Universitet har netop gjort verdensmålene til sin grundlæggende fortælling. Et brud med traditionen for fri forskning, lyder kritikken. Nej, siger rektor Henrik Dam, der mener, at forskningen skal stille den viden til rådighed, som samfundet har brug for.

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

VERDENSMÅL 3 Mange års fremskridt på sundhedsområdet er bragt i fare på grund af coronakrisen. Nu skal verdens statsledere vise, at de tager verdensmålene alvorligt, mener professor i global sundhed. Gør de ikke det, kan det få katastrofale konsekvenser for millioner af mennesker.

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

VERDENSMÅL 5 Der er sket forbedringer af ligestilling mellem kønnene. Men ingen lande i verden kan prale med at have fuld ligestilling. Heller ikke Danmark. På en række områder står ligestillingen endda bomstille.

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

VERDENSMÅL 14 & 15 Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

VERDENSMÅL 9 & 11 Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

VERDENSMÅL 16 Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

POLITIK OG VELFÆRD Lene Bruun er som leder i Billund Kommune hver dag med til at sikre størst mulig tryghed for borgerne under coronakrisen. Nu opfordrer hun til at bruge de gode erfaringer fra krisen til at lave en stor folkesundhedsreform for at styrke forebyggelse og sikre danskerne et sundere liv.

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

POLITIK OG VELFÆRD Større tillid og bedre løsninger. De offentlige ledere har oplevet en stribe positive forandringer under krisen. Fagbevægelsen opfordrer nu regeringen til at bruge de gode erfaringer, når den vil gennemføre en stor nærhedsreform af den offentlige sektor.

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

Partiet Frie Grønne er stiftet af flere af folkene bag Alternativet. Men det nye parti er markant anderledes. Der bliver strammere styring, der bliver slået ned på partiskadende adfærd, og magtstrukturen er fra starten på plads. Uffe Elbæk, medstifter og en art nestor i Frie Grønne, er ikke i tvivl: Tiden kalder mere på klart lederskab end på løse rammer.

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Niels Nygaard var til stede, da den olympiske ild blev tændt, kort før verden lukkede ned. Nu venter han på, at begivenheder som De Olympiske Lege igen kan afholdes. 

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

GRØN OMSTILLING Design kan gøre vores forbrug mere bæredygtigt ved at udforme forretningsmodeller, der knytter forbrugerne tættere til butikker og producenter, så man sammen kan forøge levetiden og forbedre genanvendelsen af produkter.

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

DIGITAL OMSTILLING En ny rapport fra FN’s udviklingsorganisation undersøger, hvordan digitalisering af det finansielle system kan hjælpe med at få investeringer og forbrug til at støtte de globale bæredygtighedsmål, snarere end at modarbejde dem.

Tre megatrends for det grønne Kina

Tre megatrends for det grønne Kina

KOMMENTAR: Via offentlige investeringer i udvikling af grønne løsninger og kommercielle incitamenter forsøger centralregeringen at styre Kina i en bæredygtig retning. Kinesiske forskere er i dag nogle af de mest kompetente inden for forskning i teknologiske, grønne løsninger skriver Innovation Centre Denmark i Shanghai.

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Sommeren har budt på surprise-opera og inspirerende udstilling om islandsk kvindesagsikon for nytiltrådt CEO i PlanBørnefonden, Dorthe Petersen.