Kunsten at udskrive valg

At udskrive valg er en kunstart, der bliver studeret nøje af både politikere, rådgivere og forskere. Kunsten er at ramme bølgen af gode nyheder og økonomisk optimisme, men det skal ske på det helt rigtige tidspunkt. Og hvornår er så det? Netop nu har statsministeren chancen for at hoppe med på en bølge af lutter gode nyheder. Spørgsmålet er bare, om bølgen er solid nok til, at hun kan surfe sig til sejr. 

Andreas Baumann

Valgkampen er i gang, selvom valget ikke er udskrevet.

Socialdemokraterne fører sig frem med regeringens resultater: kortere ventetider på hospitalerne, 40.000 nye job og færre unge kriminelle. Venstre forsøger omvendt at sable regeringen ned: Det kan ikke betale sig at arbejde, udlændingereglerne er blevet lempet, og regeringen er en samling løftebrydere med næser så lange som Pinocchios.

Vægten over valgknappen" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/4ef89-ab_fig0x_bolge-klar-til-thorning_ny.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/c7627-ab_fig0x_bolge-klar-til-thorning_ny.png | Forstør   Luk

Forbrugertilliden stiger, og de seneste meningsmålinger giver Socialdemokraterne omkring 23 pct. opbakning fra vælgerne, hvilket gør partiet til landets største. Samlet set fører blå blok dog stadig. Men rød blok har siden slutningen af marts ligget over de 47 pct., som statsministerens inderkreds har sat som minimumsgrænsen for, at et valg kan komme på tale. 

Kilde: Mandag Morgen på baggrund af input fra spindoktorer og valgforskere [/graph]

I tirsdags for de politiske reportere febrilske rundt på Christiansborgs gange, der igen-igen emmede af valgrygter. Klokken 13 ville statsministeren gå på talerstolen og udskrive valg, forlød det, men det gjorde hun ikke.

Selvom rygtesmedene og spåmændene tog fejl, er de ikke helt galt afmarcheret. En række valgforskere og særlige rådgivere for tidligere statsministre mener, at det vil give god mening at udskrive valget snart. Meningsmålingerne er i bedring, økonomien på vej frem, og danskerne har mere tillid til Helle Thorning-Schmidt end til Lars Løkke Rasmussen (V).

Men eksperterne peger samtidig på, at sejren langtfra er sikker. Rød blok er stadig bagud, og på trods af en skærpet retorik fra Socialdemokraternes side bølger udlændingedagsordenen stadig frem og tilbage. Statsministeren kan lige så godt vente til efter sommerferien og gå til valg på en rundhåndet, rød finanslov, lyder vurderingerne. Der er både gode argumenter for et valg før og efter ferien. Se figur 1. Og ingen ved, hvor Thorning ender med at lægge vægten. Formentlig ved hun det ikke engang selv endnu.

Surf valgsejren hjem

En måde at anskue statsministerens valg på er at sammenligne hende med en surfer, der ligger på sit surfbræt på havet og venter på den rette bølge at komme op på. Statsministeren skal vente med at udskrive valg til det tidspunkt i valgperioden, hvor det går så godt i meningsmålingerne, at en bølge af popularitet kan sikre regeringen genvalg.

I den politiske videnskab er den teori slet og ret kendt som surferteorien, fordi man udskriver valg, når man er på toppen af en bølge og derefter rider på den igennem valgkampen, forklarer valgforsker og ph.d. på Københavns Universitet Martin Vinæs Larsen.

En bølge kan være fremgang i meningsmålingerne. Men den kan også give sig til kende langt tidligere, eksempelvis hvis de økonomiske indikatorer er i fremgang.

[graph title="Bølge klar til Thorning" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: Berlingske Barometer, 2015, og Danmarks Statistik, 2015. 

”Hvis økonomien er i bedring, giver det en mulighed for at gå til valg på, at det spirende økonomiske opsving senere vil blive omsat til et vælgerflertal til regeringsblokken,” siger Martin Vinæs Larsen.

Han peger på, at der ligefrem er en international tendens til, at højere eksport i et land også bliver udnyttet af regeringsledere til at udskrive valg, fordi man forventer vælgermedvind, når den øgede eksport får en positiv effekt på landets økonomi.

Den tyske forsker Mark Kayser har eksempelvis kigget på 13 OECD-landes valgudskrivelsestidspunkter og fundet frem til, at sandsynligheden for en tidlig valgudskrivelse stiger i takt med den internationale økonomiske fremgang og med risikoen for, at der er økonomisk uføre i vente.

Lige nu tyder både meningsmålinger og de økonomiske indikatorer på, at Helle Thorning-Schmidt (S) og rød blok oplever optrækket til en bølge under sig. Se figur 2.

”For første gang i lang tid ser det ud til, at Socialdemokraterne har vind i sejlene i meningsmålingerne. Samtidig er økonomien i stadig bedring. Der er sket et stort ryk i forbrugertilliden, og der ved vi fra tidligere valg, at det giver flere stemmer på statsministerens parti, når forbrugertilliden stiger,” siger Martin Vinæs Larsen.

Valg før sommerferien?

Spørgsmålet er, om Thorning vil udnytte den nuværende bølge af popularitet og udskrive valg før sommerferien, eller om hun håber på, at bølgen bygger sig større over sommerferien, i takt med at økonomien forbedres, forklarer professor i statskundskab på Aarhus Universitet, Rune Stubager.

”Regeringen kan jo håbe på at komme ud af sommeren med et endnu større rygstød fra det økonomiske opsving,” siger han.

På den anden side er det også lidt af en satsning. Den nuværende bølge af fremgang til Socialdemokraterne risikerer at glide væk under dem i løbet af sommerferien, uden at nogen nye bølger kan nå at tårne sig op inden sidste frist for valget den 14. september 2015. Og under alle omstændigheder fjerner mere tøven overraskelsesmomentet ved at udskrive valget og muligheden for at tilrettelægge det til en bestemt politisk dagsorden.

”Hvem ved, hvad der kan ske hen over en lang sommerferie? Der kommer typisk forskellige prøveballoner op fra politikerne, og medierne kan i agurketiden gå i selvsving over selv små sager, og så er risikoen, at en uønsket dagsorden kommer til at fylde meget lige før et valg,” siger Rune Stubager.

Derfor tror han mest på, at valget kommer før sommerferien. Hvis meningsmålingerne holder, ville det ikke overraske ham, hvis det blev i maj.

Tidligere særlig rådgiver for Lars Løkke Rasmussen, Mikael Børsting, vurderer også, at valget kommer før sommerferien, som han kalder ”et sort hul i den politiske kalender”. Lige nu er statsministeren inde i en god stime, mener han. Socialdemokraterne er i fremgang, og partiet har ikke lukket flanken til Dansk Folkeparti så effektivt siden 1990’erne. Samtidig ligger rød blok til de 47 pct., hendes rådgivere har defineret som grænsen for, hvornår hun kan udskrive valg og stadig nå at vinde. 

”For første gang i regeringens levetid har den medvind, og det er et meget stort sats at håbe på, det ser bedre ud efter sommerferien. Jeg ville udskrive valget før ferien, hvis jeg var hende,” siger Mikael Børsting.

Det samme ville hans forgænger i statsministeriets forkontor, Michael Kristiansen, der var særlig rådgiver for daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) fra 2001 til 2005.

Det politiske arbejde er druknet i jagten på vælgere. Så sent som sidste uge brød forhandlingerne om en kommende gymnasiereform sammen, fordi ingen af parterne ville gå på kompromis, og intet tyder på, de kan komme i gang igen, før valget er afgjort. Michael Kristiansen peger også på, at Socialdemokraterne og de radikale har skruet så meget op for valgkampsarbejdet siden nytår, at de ikke kan undgå at miste pusten, hvis Thorning venter til efter ferien.

”Oppositionen vil ikke være med til at lave politik, og regeringen er i fuld gang med valgkampen, så det ville være hovedløst at vente til efter ferien. Det er for usikkert, så valget kommer før,” siger Michael Kristiansen.

Eller efter?

Det tror valgforskeren Kasper Møller Hansen ikke på. Han peger på, at der er en tilbøjelighed til, at regeringer, der har oplevet meget modvind i meningsmålingerne, venter længe på bedre tider.

Længere valgperioder" caption="Figur 1  

 " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/d53af-v-analyse2.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/0f72f-v-analyse2.png | Forstør   Luk

Kilde: Politiko.dk og Folketingets Oplysning. [/graph]

”De meget lange regeringsperioder, hvor man næsten sidder hele perioden ud, kan være udtryk for, at en regering er meget usikker på at blive genvalgt og derfor venter så længe som muligt i håb om fremgang,” siger Kasper Møller Hansen, som er professor i statskundskab på Københavns Universitet.

”Jeg tror, først valget kommer den 14. september, fordi det giver størst mulighed for at se regeringens politik slå igennem,” siger han.

Den taktik så vi senest med Lars Løkke, der ventede med at udskrive valg i 2011 til blot en måned før sidste frist – sandsynligvis fordi han efter at have overtaget embedet fra Anders Fogh Rasmussen havde brug for mest mulig tid til at vise sit værd som statsmand.

Hvor den gennemsnitlige regeringsperiode mellem to valg er 962 dage i Danmark, så sad Lars Løkke i hele 1.402 dage, hidtil kun overgået af Jens Otto Kragh (S) i 1964. Hvis Helle Thorning venter med at afholde valg til efter sommerferien, vil hun både overgå Kragh og Løkke på den konto. Se figur 3.

Nogle mener, at Lars Løkke med fordel burde have ventet lidt længere med at udskrive valget i 2011. Valgforskerne Frederik Hjort og Asmus Leth, der har skrevet den finurlige populærvidenskabelige introduktion til politisk videnskab Poligak, har regnet ud, at Lars Løkke ville have vundet valget, hvis valgkampen i 2011 havde varet bare tre dage længere.

Den dag Løkke udskrev valg, havde blå blok en opbakning på 47,3 pct. i meningsmålingerne. Opbakningen voksede støt i løbet af valgkampen og blev på valgdagen omsat til et resultat på hele 49,7 pct. Altså ikke meget mere end et mulehår fra de 50 pct., der ville have givet Løkke fire år mere på magten. De sidste fem dage af valgkampen erobrede blå blok i gennemsnit 0,49 pct. opbakning om dagen i de løbende Gallup-målinger, og hvis man fremskriver den tendens med bare tre dage, ville Lars Løkke stadig være statsminister i dag.

Løkkes daværende særlige rådgiver, Mikael Børsting, er enig. Villy Søvndal og Helle Thorning gik tilbage under hele valgkampen og fortsatte med at gøre det efter valget. De var slidt ned:

”Vi havde vundet, hvis vi havde ventet en uge med at udskrive valget,” siger Mikael Børsting.

Kun tabere udskriver valg tidligt

Mens der ventes længere og længere på valgudskrivelsen, er der til gengæld kortere og kortere tid til selve valgkampen. De sidste mange folketingsvalg er blevet udskrevet med så kort varsel, som det er praktisk muligt i forhold til valgloven, hvor 20 dage er det absolutte minimum. Tidligere har valgkampene både varet 30, 40 og 50 dage, men det gør de sjældent i dag. Se tidslinje. 

[graph title="" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

 

”Det er en fordel for statsministeren, at hun har initiativretten for, hvornår valget udskrives, da hun kan gøre det, når det tænkes at være mest fordelagtigt for partiet og regeringen. Ved korte valgkampe maksimeres denne fordel,” siger Kasper Møller Hansen.

En anden måde at anskue statsministerens dilemma på er ved at skæve til valgene i Storbritannien, hvor regeringsledere, der udskriver valg tidligere end forventet, ofte mister opbakning i løbet af valgkampen.

Det har politologen Alastair Smith fra New York Universitet vist ved at gennemgå valgresultater og meningsmålinger i samtlige britiske parlamentsvalg siden 1945. Han mener, at det hænger sammen med, at vælgerne ser det som et faresignal, når regeringslederen udskriver valget tidligt.

”Hvis regeringslederen tror på, at hendes parti er kompetent og har den rette politik til at tackle nationens problemer, så risikerer hun ikke noget ved at vente,” skriver Alastair Smith.

Derfor mener han, at vælgerne vil opfatte en tidlig valgudskrivelse som et tegn på, at der er dårligt nyt i vente, eller som desperation fra en usikker, opportunistisk eller inkompetent regeringsleder.

Poul Nyrup blev beskyldt for opportunisme, da han i 2001 udskrev valg bare halvanden måned efter terrorangrebet den 11. september. Det gik som bekendt galt. Men det var næppe på grund af opportunisme.

”Jeg tror mere, at det var en fejlberegning. De havde regnet med en statsmandseffekt, som så bare ikke kom. Nok fordi terrorangrebet også satte fokus på indvandring og islam, som gav medvind til Dansk Folkeparti,” siger Martin Vinæs Larsen.

Finansloven kan være springbræt

Venter Thorning med at udskrive valg til efter sommerferien, kan hun med fordel gå til valgkamp på baggrund af et gennemarbejdet finanslovsforslag, siger valgforskerne.

”Regeringen har en fordel i at sidde så længe som muligt på embedsapparatet, så de bedst muligt kan forberede deres eget finanslovsudspil. Så kan de gå til valg på at lægge et gennemarbejdet finanslovsforslag på bordet med forslag, der er konkrete, og som virkelig er blevet regnet godt igennem,” siger Kasper Møller Hansen.

Kassen bliver tømt i valgår" caption="Figur 4  

Figur 5  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/5448f-aba_fig05.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/23e15-aba_fig05.png | Forstør   Luk

Tirsdag er historisk set den mest almindelige ugedag til afholdelse af et folketingsvalg, mens april og september er de mest populære måneder til formålet.  

Kilde: The Fine Art of Creating Local Political Business Cycles, 2007. [/graph]

Det kan vise vælgerne konkret, hvad de får ved at genvælge regeringen, mens det vil være mere uklart, hvad man får ved at vælte den.

Også Martin Vinæs Larsen mener, at finansloven er en god anledning at gå til valg på. Det giver nemlig også mulighed for selv at opbygge en popularitetsbølge ved at love en gavmild finanslov. 

”Et finanslovsforslag er en god anledning at gå til valg på, især hvis regeringen har spenderbukserne på. Det er helt klart en fordel for en siddende regering at bruge mange penge lige før et valg for at gøre vælgerne glade,” siger Martin Vinæs Larsen.

Den tendens kan først og fremmest findes i de valgsystemer, hvor politikerne på pengekassen ikke selv bestemmer valgdatoen, sådan som det f.eks. er tilfældet i kommunerne, hvor der jo er fastlagte valg hvert fjerde år.

”I årene mellem valgårene går det fint med at spare, men i valgår trykker borgmestrene speederen i bund og bruger en masse penge for at gøre folk glade,” siger Martin Vinæs Larsen.

Der er større sandsynlighed for, at kommunerne overskrider budgetter i valgår. Politologen Kurt Houlberg har eksempelvis regnet sig frem til, at kommunerne i perioden 1994 til 1997 brugte 215 kroner mere per borger i valgår, end budgetterne foreskrev. Det taktiske pengebrug giver store udsving i kommunernes kassebeholdning. Se figur 4.

Selvom det ikke er normalt, at regeringen laver samme nummer som kommunerne, fordi statsministeren modsat borgmestrene selv kan vælge en naturlig økonomisk bølge at udskrive valg på, så er det alligevel samme mulighed, Thorning står med, hvis der udskrives valg på baggrund af et gavmildt finanslovsforslag. Til den tid er hun alligevel løbet tør for alternative tidspunkter at udskrive valget på.

[graph title="Det bliver nok en tirsdag" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: Folketingets Oplysning. 

”Statsministeren har snart ryggen mod muren og har ikke længere så mange muligheder for at time valgudskrivelsen. Men hun kan i stedet love at øge udgifterne med et gavmildt finanslovsforslag og selv skabe en popularitetsbølge,” siger Martin Vinæs Larsen.

Den vurdering deler de tidligere spindoktorer ikke. Mikael Børsting kalder det ”sidste udvej” at gå til valg på en finanslov, og Michael Kristiansen mener, det er fuldstændig utænkeligt. De radikale og Socialdemokraterne er allerede gået hver til sit, og de kan derfor næppe blive enige om en finanslov før efter et valg. De radikales politiske leder, Morten Østergaard, har gjort sig til talsmand for højere boligskatter og så sent som i fredags også for højere pensionsalder.

Socialdemokraterne har afvist begge dele.

”Regeringsparterne er gået fra hinanden for at gå til valg hver for sig. De kan ikke finde sammen om en finanslov, før valget er overstået,” siger Michael Kristiansen.

Mens vi venter på at se, om Helle Thorning Schmidt hopper på bølgen og  skal udskrive valget, kan de spillelystne politiknørder muntre sig med selv at gætte valgdatoen. Danske Spil lover pengene mellem 12 og 100 gange igen for at gætte den rigtige valgdato i april, maj og juni, og kun 8 og 9 gange igen for at ramme den rigtige valgdato i september. April og september er historisk set de mest almindelige måneder at afholde folketingsvalg. Se figur 5.

Og så plejer det jo at være en tirsdag.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu