Kunsten at udskrive valg
At udskrive valg er en kunstart, der bliver studeret nøje af både politikere, rådgivere og forskere. Kunsten er at ramme bølgen af gode nyheder og økonomisk optimisme, men det skal ske på det helt rigtige tidspunkt. Og hvornår er så det? Netop nu har statsministeren chancen for at hoppe med på en bølge af lutter gode nyheder. Spørgsmålet er bare, om bølgen er solid nok til, at hun kan surfe sig til sejr.
Andreas Baumann
Ansv. chefredaktør, Mandag MorgenVillads Andersen
Valgkampen er i gang, selvom valget ikke er udskrevet.
Socialdemokraterne fører sig frem med regeringens resultater: kortere ventetider på hospitalerne, 40.000 nye job og færre unge kriminelle. Venstre forsøger omvendt at sable regeringen ned: Det kan ikke betale sig at arbejde, udlændingereglerne er blevet lempet, og regeringen er en samling løftebrydere med næser så lange som Pinocchios.
Vægten over valgknappen" caption="Figur 1
Forbrugertilliden stiger, og de seneste meningsmålinger giver Socialdemokraterne omkring 23 pct. opbakning fra vælgerne, hvilket gør partiet til landets største. Samlet set fører blå blok dog stadig. Men rød blok har siden slutningen af marts ligget over de 47 pct., som statsministerens inderkreds har sat som minimumsgrænsen for, at et valg kan komme på tale.
Kilde: Berlingske Barometer, 2015, og Danmarks Statistik, 2015.
”Hvis økonomien er i bedring, giver det en mulighed for at gå til valg på, at det spirende økonomiske opsving senere vil blive omsat til et vælgerflertal til regeringsblokken,” siger Martin Vinæs Larsen.
Han peger på, at der ligefrem er en international tendens til, at højere eksport i et land også bliver udnyttet af regeringsledere til at udskrive valg, fordi man forventer vælgermedvind, når den øgede eksport får en positiv effekt på landets økonomi.
Den tyske forsker Mark Kayser har eksempelvis kigget på 13 OECD-landes valgudskrivelsestidspunkter og fundet frem til, at sandsynligheden for en tidlig valgudskrivelse stiger i takt med den internationale økonomiske fremgang og med risikoen for, at der er økonomisk uføre i vente.
Lige nu tyder både meningsmålinger og de økonomiske indikatorer på, at Helle Thorning-Schmidt (S) og rød blok oplever optrækket til en bølge under sig. Se figur 2.
”For første gang i lang tid ser det ud til, at Socialdemokraterne har vind i sejlene i meningsmålingerne. Samtidig er økonomien i stadig bedring. Der er sket et stort ryk i forbrugertilliden, og der ved vi fra tidligere valg, at det giver flere stemmer på statsministerens parti, når forbrugertilliden stiger,” siger Martin Vinæs Larsen.
Valg før sommerferien?
Spørgsmålet er, om Thorning vil udnytte den nuværende bølge af popularitet og udskrive valg før sommerferien, eller om hun håber på, at bølgen bygger sig større over sommerferien, i takt med at økonomien forbedres, forklarer professor i statskundskab på Aarhus Universitet, Rune Stubager.
”Regeringen kan jo håbe på at komme ud af sommeren med et endnu større rygstød fra det økonomiske opsving,” siger han.
På den anden side er det også lidt af en satsning. Den nuværende bølge af fremgang til Socialdemokraterne risikerer at glide væk under dem i løbet af sommerferien, uden at nogen nye bølger kan nå at tårne sig op inden sidste frist for valget den 14. september 2015. Og under alle omstændigheder fjerner mere tøven overraskelsesmomentet ved at udskrive valget og muligheden for at tilrettelægge det til en bestemt politisk dagsorden.
”Hvem ved, hvad der kan ske hen over en lang sommerferie? Der kommer typisk forskellige prøveballoner op fra politikerne, og medierne kan i agurketiden gå i selvsving over selv små sager, og så er risikoen, at en uønsket dagsorden kommer til at fylde meget lige før et valg,” siger Rune Stubager.
Derfor tror han mest på, at valget kommer før sommerferien. Hvis meningsmålingerne holder, ville det ikke overraske ham, hvis det blev i maj.
Tidligere særlig rådgiver for Lars Løkke Rasmussen, Mikael Børsting, vurderer også, at valget kommer før sommerferien, som han kalder ”et sort hul i den politiske kalender”. Lige nu er statsministeren inde i en god stime, mener han. Socialdemokraterne er i fremgang, og partiet har ikke lukket flanken til Dansk Folkeparti så effektivt siden 1990’erne. Samtidig ligger rød blok til de 47 pct., hendes rådgivere har defineret som grænsen for, hvornår hun kan udskrive valg og stadig nå at vinde.
”For første gang i regeringens levetid har den medvind, og det er et meget stort sats at håbe på, det ser bedre ud efter sommerferien. Jeg ville udskrive valget før ferien, hvis jeg var hende,” siger Mikael Børsting.
Det samme ville hans forgænger i statsministeriets forkontor, Michael Kristiansen, der var særlig rådgiver for daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) fra 2001 til 2005.
Det politiske arbejde er druknet i jagten på vælgere. Så sent som sidste uge brød forhandlingerne om en kommende gymnasiereform sammen, fordi ingen af parterne ville gå på kompromis, og intet tyder på, de kan komme i gang igen, før valget er afgjort. Michael Kristiansen peger også på, at Socialdemokraterne og de radikale har skruet så meget op for valgkampsarbejdet siden nytår, at de ikke kan undgå at miste pusten, hvis Thorning venter til efter ferien.
”Oppositionen vil ikke være med til at lave politik, og regeringen er i fuld gang med valgkampen, så det ville være hovedløst at vente til efter ferien. Det er for usikkert, så valget kommer før,” siger Michael Kristiansen.
Eller efter?
Det tror valgforskeren Kasper Møller Hansen ikke på. Han peger på, at der er en tilbøjelighed til, at regeringer, der har oplevet meget modvind i meningsmålingerne, venter længe på bedre tider.
”Det er en fordel for statsministeren, at hun har initiativretten for, hvornår valget udskrives, da hun kan gøre det, når det tænkes at være mest fordelagtigt for partiet og regeringen. Ved korte valgkampe maksimeres denne fordel,” siger Kasper Møller Hansen.
En anden måde at anskue statsministerens dilemma på er ved at skæve til valgene i Storbritannien, hvor regeringsledere, der udskriver valg tidligere end forventet, ofte mister opbakning i løbet af valgkampen.
Det har politologen Alastair Smith fra New York Universitet vist ved at gennemgå valgresultater og meningsmålinger i samtlige britiske parlamentsvalg siden 1945. Han mener, at det hænger sammen med, at vælgerne ser det som et faresignal, når regeringslederen udskriver valget tidligt.
”Hvis regeringslederen tror på, at hendes parti er kompetent og har den rette politik til at tackle nationens problemer, så risikerer hun ikke noget ved at vente,” skriver Alastair Smith.
Derfor mener han, at vælgerne vil opfatte en tidlig valgudskrivelse som et tegn på, at der er dårligt nyt i vente, eller som desperation fra en usikker, opportunistisk eller inkompetent regeringsleder.
Poul Nyrup blev beskyldt for opportunisme, da han i 2001 udskrev valg bare halvanden måned efter terrorangrebet den 11. september. Det gik som bekendt galt. Men det var næppe på grund af opportunisme.
”Jeg tror mere, at det var en fejlberegning. De havde regnet med en statsmandseffekt, som så bare ikke kom. Nok fordi terrorangrebet også satte fokus på indvandring og islam, som gav medvind til Dansk Folkeparti,” siger Martin Vinæs Larsen.
Finansloven kan være springbræt
Venter Thorning med at udskrive valg til efter sommerferien, kan hun med fordel gå til valgkamp på baggrund af et gennemarbejdet finanslovsforslag, siger valgforskerne.
”Regeringen har en fordel i at sidde så længe som muligt på embedsapparatet, så de bedst muligt kan forberede deres eget finanslovsudspil. Så kan de gå til valg på at lægge et gennemarbejdet finanslovsforslag på bordet med forslag, der er konkrete, og som virkelig er blevet regnet godt igennem,” siger Kasper Møller Hansen.
Kassen bliver tømt i valgår" caption="Figur 4
Kilde: Folketingets Oplysning.
”Statsministeren har snart ryggen mod muren og har ikke længere så mange muligheder for at time valgudskrivelsen. Men hun kan i stedet love at øge udgifterne med et gavmildt finanslovsforslag og selv skabe en popularitetsbølge,” siger Martin Vinæs Larsen.
Den vurdering deler de tidligere spindoktorer ikke. Mikael Børsting kalder det ”sidste udvej” at gå til valg på en finanslov, og Michael Kristiansen mener, det er fuldstændig utænkeligt. De radikale og Socialdemokraterne er allerede gået hver til sit, og de kan derfor næppe blive enige om en finanslov før efter et valg. De radikales politiske leder, Morten Østergaard, har gjort sig til talsmand for højere boligskatter og så sent som i fredags også for højere pensionsalder.
Socialdemokraterne har afvist begge dele.
”Regeringsparterne er gået fra hinanden for at gå til valg hver for sig. De kan ikke finde sammen om en finanslov, før valget er overstået,” siger Michael Kristiansen.
Mens vi venter på at se, om Helle Thorning Schmidt hopper på bølgen og skal udskrive valget, kan de spillelystne politiknørder muntre sig med selv at gætte valgdatoen. Danske Spil lover pengene mellem 12 og 100 gange igen for at gætte den rigtige valgdato i april, maj og juni, og kun 8 og 9 gange igen for at ramme den rigtige valgdato i september. April og september er historisk set de mest almindelige måneder at afholde folketingsvalg. Se figur 5.
Og så plejer det jo at være en tirsdag.