Kunstig intelligens – dommedag eller Safe AI nu?

Hvis ikke Danmark skal ende som et frilandsmuseum af i går, skal der investeres massivt i forskning i AI. Ellers ryger de danske toptalenter til it-giganterne, mens Kina kommer til at udkonkurrere os.

MM Special: Kunstig intelligens er den nye elektricitet

Af Lars Kai Hansen, professor, DTU Compute

En selvkørende Tesla crasher og dræber føreren – den amerikanske færdselsstyrelse er i gang med at undersøge hændelsesforløbet.

Den kendte fysiker Stephen Hawking blev i 2014 interviewet af BBC og fortalte om sine bekymringer for menneskets fremtid med kunstig intelligens. Hawking var nervøs for, at AI kunne udvikle generel intelligens, bare meget dybere, hurtigere og uden værdier. Resultatet kunne blive en marginaliseret menneskehed – udkonkurreret og irrelevant.

Alexa, Amazons kunstigt intelligente assistent, er programmeret til at kunne foretage indkøb og udføre servicer for sin ejer. Et amerikansk par står foran Alexa og fører en personlig samtale; Alexa misforstår situationen, optager samtalen og sender udskriften i en mail til en af deres venner.  Samme Alexa er kendt for at kunne begynde at grine på mærkelige tidspunkter og jage en skræk i livet på sine ejere.

De tre eksempler sammenfatter på mange måder den situation, vi som individer, borgere og samfund står midt i med kunstig intelligens: Er AI en livsfarlig flirt med dødbringende våben eller simpelthen bare til grin?

Manden bag Tesla, entreprenøren Elon Musk, har udtalt, at AI er den største eksistentielle trussel mod mennesket. Bekymringerne har deres udgangspunkt i bøger skrevet af Ray Kurzweil, grundlæggeren af Singularity-bevægelsen, og analyser af Nick Bostrøm, filosoffen, der leder Oxfords Future of Humanity Institute.

Giganterne omfavner AI

Filosofferne er bekymrede, mens andre skaber imperier baseret på kunstig intelligens. Googles CEO, Sundar Pichai, har f.eks. sagt til CNBC:

“AI er en af de vigtigste ting, menneskeheden arbejder på. Det er mere vidtrækkende end, hvad ved jeg, elektricitet eller ild.”

Google har erklæret sig ’AI first’ og har omdøbt sin berømte forskningsafdeling til Google AI. Facebook har reorganiseret sin forskning i og udvikling af AI her i 2018 som opfølgning på Zuckerbergs vision fra 2016, hvor han forudså, at AI ville redde liv ved at opdage sygdomme tidligere, udvikle mere sikker transport og forbedre forståelsen af klimaets udvikling.

“Vi skal ikke frygte AI. I stedet skal vi håbe på alle de fantastiske ting, som AI vil kunne gøre i verden.”

I det centralt styrede kinesiske samfund er der heller ingen tvivl om, at AI er vejen frem, og man har igangsat en omfattende 2030-plan, der skal lede til en global førerposition for kinesisk AI. Den kinesiske version af AI får stor opmærksomhed, dels på grund af den enorme skala, dels på grund af de rapporterede angreb på privatlivets fred og udstrakte eksperimenter med social engineering.

I den vestlige offentlighed er Facebook i alvorlige problemer. Den er gal med håndteringen af brugernes data. Zuckerberg har sværget foran den amerikanske kongres, at man ikke sælger brugernes data. Nu viser det sig, at man tilsyneladende har givet dem væk. Tidligere har et af Facebooks eksperimenter med brugernes humør været stærkt kritiseret for manglende etisk evaluering.

Amazon og Google er nu ikke meget bedre, men har måske bare været heldigere end Facebook og har bedre kunnet holde sig under radaren. Google har dog mærket det øgede fokus på etik og har formuleret et nyt etisk kodeks, der blev offentliggjort for nogle uger siden.

Dommedag lurer forude

Situationen ser alvorlig ud. Vi har på den ene side den enorme opbygning af AI-kompetencer i de amerikanske it-giganter. De er så dygtige til at trække værdi ud af brugernes data, at de kan købe sig til de bedste AI-talenter.

På den anden side har vi en enorm opbygning af AI-ressourcer i Kina, der i hvert fald på overfladen ser ud til at bygge på værdier, der sætter systemet langt over individet. Kort sagt: Talenterne ryger til it-giganterne, og Kina kommer til at udkonkurrere os.

Hvad er ’Safe AI’?

Men dommedag er ikke indtrådt endnu, og vi kan stadig nå at afværge den. Der ligger en kæmpe mulighed for Danmark, Norden og Europa. Lad os træde i karakter, udnytte momentet og investere stort i udvikling af Safe AI, som kollegaer på DTU Compute og jeg foreslog i en kronik i Børsen for nylig. Den europæiske vinkel er yderligere beskrevet i det stort anlagte initiativ ELLIS med nordiske og europæiske forskere. Ideen i ELLIS er at skabe en række europæiske forskningsmiljøer, der kan fastholde talenter og skabe grundlag for AI-innovation baseret på europæiske værdier.

Som Lars Frelle-Petersen fra Dansk Industri forudser vi en enorm efterspørgsel efter samfundsmæssigt ansvarlige løsninger. En særlig dansk, nordisk og europæisk model inden for kunstig intelligens vil have fokus på demokratiske værdier. Der er grund til at være optimist. Nye privacy-forskningsresultater gør det praktisk muligt at skabe kunstig intelligens, der både virker og kan holde på en hemmelighed! AI-teknologi skal være åben, så alle kan anvende den og evaluere den kritisk. Dermed kan Safe AI bidrage til at genskabe magtbalancen mellem it-virksomheder og brugere. Tilliden til det digitale vil kunne genetableres med klare regler for databeskyttelse, både på nettet og i det offentlige.

Stor rift efter talenter

Men vi er også nødt til at sikre, at AI-toptalenterne finder det spændende at arbejde i Europa. Hvis vi definerer et AI-toptalent som en forsker, der har fået sine ideer optaget på en af de store AI-konferencer, ja, så er der under 50 toptalenter i Danmark. Efterspørgslen på disse talenter er meget større end kapaciteten.

Her på DTU Compute er der hver eneste dag firmaer og organisationer, der ringer, skriver eller banker på min dør for at få hjælp til AI. Mine kollegaer er i samme situation – efterspørgslen er meget, meget større, end vi kan efterkomme på danske universiteter.

Hvis ikke Danmark skal blive et frilandsmuseum, hvor man kan underholde sig med at studere verden fra før, der kom AI, så er vi er nødt til at gøre noget ved det. Det kunne være at udbygge de danske og europæiske AI-forskningsmiljøer med et ELLIS-center. Et dansk eller nordisk ELLIS-center kan blive en motorvej fra frontforskningen til samfundet og sikre, at etablerede virksomheder, startups, organisationer, det offentlige og helt menige borgere får adgang til de nyeste metoder fra det globale udviklingsmiljø.

Storebæltsbroen kostede i sin tid cirka én million kr. per meter, i alt godt 20 milliarder. Vi burde investere et tilsvarende beløb på at sikre fremtiden med ’Safe AI – Made in Denmark’.

Forrige artikel Hildebrandt: Ikkebæredygtig adfærd er taberadfærd Hildebrandt: Ikkebæredygtig adfærd er taberadfærd Næste artikel Jagten på talenter kræver indsigt i din virksomheds DNA Jagten på talenter kræver indsigt i din virksomheds DNA
  • Anmeld

    Steen Rasmussen · Professor i fysik

    Kai har ret.

    Klar og veldokumenteret tekst. Vi halter langt bagefter her. Dog skal der ikke kun investeres i AI og big data, som IT giganterne allerede har kommercialiseret. Da udviklingen foregår med eksplosionsagtig hast, skal der investeres mere bredt og fremadrettet i og omkring de videnskabelige og tekniske discipliner samt undervisning, der inkluderer AI og big data. Ellers investerer vi i fortiden. Bevillingeren bør dels gives (1) direkte til universiteterne som et ekstraordinært tilskud til basisbevillingerne, og dels som en øget bevillingspulje både for (2) det frie forskningsråd og for (3) de mere anvendelsesorienterede forskningsråd.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig britisk skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.