Lægerne troede ikke på Gitte Andersen

Jens Reiermann

En fredag morgen står Gitte Andersen op med følelsen af, at venstre arm og venstre ben ikke fungerer, som de skal. Hun kontakter sin praktiserende læge og får en tid samme dag.

Hos lægen får hun den besked, at det principielt ligner en blodprop, men at det er usandsynligt i hendes unge alder. Gitte Andersen er 38 år gammel. Lægen opfordrer hende alligevel til at tage en taxa til Aalborg Sygehus for at få tjekket, hvad der kan være i vejen.

Mens hun venter på, at taxaen når frem, kommer hun til at græde. Hun kan ikke forstå, at lægen ikke tager det mere alvorligt, hvis det rent faktisk er en blodprop. Burde nogen ikke ringe efter en ambulance?

”Lige dér var jeg bare bange, for at sige det ligeud,” fortæller hun.

På sygehuset bliver hun undersøgt af flere læger.

”De siger begge to, at det er meget mystisk og spørger mig også flere gange, om jeg er sikker på, at jeg faktisk har de symptomer, jeg fortæller om. Det giver mig helt klart en fornemmelse af, at de ikke tror på, hvad jeg siger.”

Indtil nu har Gitte Andersen været alene på sygehuset. Hun er frustreret over, at lægerne ikke lytter til hende, og føler, at lægerne tror, hun er hypokonder.

I løbet af weekenden bliver hun dårligere. Hendes ansigt hænger i den ene side, hun er inkontinent og har svært ved at tale. Samtidig bliver hun mere og mere bekymret for, hvad hun kan fejle. Lægerne taler om tumor på rygraden, sklerose og om meningitis. Gitte, der har en sundhedsfaglig uddannelse, ved godt, hvad de forskellige diagnoser kan betyde.

Læs mere

Patienter savner dialog med læger                              
22. september 2014
Hver fjerde hospitalspatient får ikke talt ordentligt med personalet. Og mange flere bliver ikke opfordret til at spørge. Den manglende dialog resulterer i dårligere behandling.

Patienten i centrum giver bedre resultater                  
22. september 2014
Svenske læger og sygeplejersker kan nu dokumentere, at det betaler sig at inddrage patienterne i deres egen behandling. Det giver bedre resultater for patienterne og besparelser for sygehusene.

Direktøren tager patienterne med på råd                               
15. september 2014
På Kingston General Hospital i Canada inddrager direktør Leslee Thompson konsekvent patienterne. Og det betaler sig. Røde tal i regnskabet er blevet sorte, læger og sygeplejersker begår færre fejl, og patienterne er mere tilfredse.

Hun er bekymret og forvirret, og hun savner nogen, der stopper op og taler med hende om, hvad der sker.

”Imens jeg ligger der, har jeg tusind spørgsmål kørende rundt i hovedet: Kommer jeg til at gå igen? Hvad sker der med mit ægteskab? Mit sexliv? Kommer jeg til at skulle have hjælp til alting resten af mit liv?”

Om mandagen bliver Gitte Andersen MR-scannet, og tirsdag kommer det endelige svar. Hun har haft en blodprop på højre side af hjernestammen og er lam i det meste af venstre side. Forude venter et langt forløb med genoptræning af kroppens funktioner.

Når man bagefter spørger Gitte Andersen, hvad hun mener, at sundhedssystemet kan lære af hendes historie, kommer svaret:

”Man kan sige det helt kort. Patienten kender patienten bedst. Det er man nødt til at tage alvorligt. Jeg er godt klar over, at nogle patienter kan have en tendens til at overdrive symptomer og på den måde være svære at tage alvorligt. Men det ændrer jo ikke på, at langt de færreste er hypokondere. Derfor må man tage det, patienten siger, for gode varer.”

Navnet Gitte Andersen er opdigtet, da kvinden ønsker at være anonym. Hendes rigtige navn er Mandag Morgen bekendt.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu