Lær af de bedste: 3 veje til innovation og vækst

Det kan ofte synes, som om investeringer i forskning og udvikling forsvinder ned i et sort hul. Hvilket meget vel også kan være tilfældet. Det handler om investeringer i virksomheders grundforskning, som er det første led i innovationskæden og produktudviklingen; der, hvor det kan være svært at forudse de konkrete resultater på bundlinjen. Men til forskel fra markeder, salg og marketing er forskning og udvikling faktisk en del af virksomheden, der med fordel kan blive styret. Og det kan give overordentlig gode resultater, hvis virksomhederne målretter deres investeringer og strategi, viser en netop udgivet rapport fra strategy+business.

Ved at innovationsstrategien og businessstrategien er tæt forbundne kan virksomheder opnå en vækst i indkomsten på 40 pct. over tre år, og hvis virksomheden bestræber sig på at forstå, hvad kundernes behov er, og målretter deres forskning derefter, kan de ligeledes få tre gange så stor vækst i indkomsten over tre år og 65 pct. større afkast til aktionærerne.

En klar pointe i rapporten, der er baseret på 10 års forskning, er, at det ikke handler om, hvor mange penge, virksomhederne smider efter udvikling og forskning, men hvor målrettet de gør det. Hvis indsatsen er grundigt udtænk, kan virksomheden få størst succes.

Apple topper listen over de mest innovative virksomheder, hvis man spørger virksomhederne selv. Apple bruger årligt 4,5 milliarder dollar på forskning og udvikling. Til sammenligning bruger Google, der ligger nummer 2, knap det dobbelte. Tesla Motors, der stormer op ad listen og i år ligger nr. 5, bruger 200 millioner dollar.

3 veje til succes

Undersøgelsen er baseret på de 1.000 virksomheder, der har de største bugetter til forskning og udvikling. Det er alt fra Toyota, Apple og Microsoft til Pfizer, Boeing og Siemens.

[graph title="Behovssøgere har mest succes" caption="Figur 1  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/5bcf2-fig01_next_behovsso%cc%83gere-har-mest-succes.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/d12a2-fig01_next_behovsso%cc%83gere-har-mest-succes.png" text="Hvis man spørger virksomhederne, er behovssøgerne mest tilbøjelige til at svare, at deres innovations- og businessstrategier er meget integreret. Her ligger de 20,6 procentpoint over gennemsnittet. De svarer ligeledes, at de er gode til at udkonkurrere konkurrenterne."]Kilde: strategy+business, 2014. [/graph]

I rapporten har forskerne kortlagt tre typer af virksomheder, der på hver sin måde kan få gavn af målrettede investeringer i forskning og udvikling. De tre typer er behovssøgerne, markedslæserne og teknologifrontløberne.

Den type virksomhed, der oplever størst vækst ved at målrette investeringer i forskning og udvikling, er ifølge undersøgelsen behovssøgerne. Se figur 1. Men derfor skal alle virksomheder ikke bestræbe sig på at efterligne den model.

De kan med fordel kortlægge sig selv ud fra 1 af 3 typer og derefter fokusere på det, de er gode til. 

Behovssøgerne: Eksemplerne er Apple og Tesla, der bruger deres indsigt i kunderne til at skabe nye ideer. Apple bruger f.eks. interaktion i deres butikker og analyserer big data over kunderne. Målet er at finde de uudtalte behov og være de første til at adressere dem. De har det største fokus på at kæde deres innovation sammen med deres forretningsmodel. De svarer oftest, at det er forsknings- og udviklingsafdelingen, der har mest at skulle sige i virksomheden. 25 pct. af alle virksomheder er behovssøgere.

En anbefaling til behovssøgerne er at satse mere på åben innovation. Bl.a. ved at søge nye ideer og indsigt fra netværk, der rækker ud over virksomheden og dens traditionelle partnere. En ide er også at skele til andre industrier, når nye produkter skal udvikles.

Markedslæserne: Eksemplerne er Samsung og Caterpillar. Markedslæserne skaber trinvis innovation ved at udvikle produkter, der allerede er på markedet og har vist deres værd. De får nye ideer ved at overvåge markeder, kunder og konkurrenter. Ligeledes gør de også meget for at målrette deres produkter til lokale markeder. De er ofte second movers eller fast followers. De udgør 40 pct. af virksomhederne.

Markedslæserne kan med fordel fortsætte den måde, de håndterer ressourcebehov på. En prioritet for virksomhederne bør være at sikre, at innovations- og forretningsledelsen er i en tættere alliance. De mest succesfulde markedslæsere kopierer og forbedrer konkurrenternes innovation hurtigt og behændigt. De bør fokusere på at være bedre til at håndtere feedback og markedsresearch.

Teknologifrontløberne: Google, Bosch og Siemens er eksemplerne. De er dybt afhængige af deres interne teknologiske kapaciteter. De udvikler nye, banebrydende produkter såvel som videreudvikler deres sortiment. Deres styrke er, at de har talentfulde og vidende medarbejde. De mener, at de ved at udvikle og forske møder det underliggende behov hos kunderne. 35 pct. af alle virksomheder er teknologifrontløbere. 

De skal fortsætte med at udvikle deres ledelses blik for innovativ produktudvikling. Ledelsen kan ligeledes fokusere på at forstå nye tendenser, når det kommer til nye produkter og services. Behandling af big data, et overblik over kundedata og flere samarbejder internt og eksternt kan med fordel inkluderes i virksomheden.

Flere vil være behovssøgere

Konklusionen er, at der ikke er én vej til succes. Alligevel viser undersøgelsen, at det er behovssøgerne, der er de mest innovative.

Hvis man spørger virksomhederne om, hvordan de for fremtiden planlægger at investere i og adressere udvikling og forskning, svarer de fleste, at målet netop er, at implementere tiltag, der svarer til dem, som behovssøgerne gør brug af. Således svarer de, at de i fremtiden i højere grad vil fokusere på banebrydende innovation frem for forbedring af eksisterende produkter.

Kilde – "The Global Innovation 1000: Proven Paths to Innovation Success", strategy + business, 28. oktober, 2014.