Uddannelse
Skolelærere er dårlige til vidensdeling
Unge lærere står ofte alene med tvivl om undervisningen
Behov for ny lærerkultur
Folkeskolen lever med et paradoks: Skolen skal lære andre noget, men vidensdeling står ikke på skemaet hos folkeskolelærerne selv. Selvom mange unge lærere gerne vil, så er der ingen tradition for at dele viden og erfaringer på lærerværelset. Den enkelte lærer skal hele tiden genopfinde løsninger på problemerne, det gør undervisningen til et meget personligt anliggende, og det gør det specielt svært for mange unge lærere at finde fodfæste i klasseværelserne. Så svært, at op mod 40 pct. efter to år som lærer ønsker at skifte job. Det er nogle af konklusionerne i en undersøgelse, foretaget af Martin Bayer og Ulf Brinkkjær fra DPU. De peger på, at skal billedet ændres, kræver det et større opgør med lærerkulturen, så det giver anerkendelse at dele sine viden med andre. Andre forskere peger på, at der skal skabes tid og rum til læring, og at skolelederne må tage teten.