Annonce

Landbruget sektor for sektor

18. april 2010 kl. 11.00

Landbrug og fødevarer er en af landets tungeste økonomiske sektorer. Mandag Morgen kortlægger og udpeger de vigtigste risici og muligheder.  Her er de rå fakta fra det omfattende erhverv sektor for sektor.

Svinekødssektoren

  • Der er ca 5.800 landbrugsbedrifter med svineproduktion i Danmark.
  • Den samlede danske bestand af svin er ca 12 millioner. Omkring 75 procent af bestanden befinder sig i Jylland.
  • I 2008 blev der slagtet 19 millioner sviner på andelsslagterierne i Danmark. 17,2 millioner af disse blev slagtet hos andelsslagterierne Danish Crown og 1,8 millioner hos Tican. 2,1 millioner svin blev slagtet på private slagterier.
  • Eksporten af levende grise stiger hastigt og voksede sidste år til 8.3 millioner dyr. Hovedparten er smågrise.
  • Eksporten af slagtet svinekød er dog stadig Danmarks største eksportvare indenfor fødevareområdet og udgør ca halvdelen af den samlede landbrugseksport. I 2009 blev der eksporteret dansk svinekød for 25 milliarder kroner. Det var fem procent af Danmarks samlede eksport. Tre fjerdedele af det eksporterede svinekød sælges på EU-markedet.
  • Den samlede beskæftigelse indenfor svinekødssektoren består af ca 48.000 personer. Heraf er ca 15.000 i primærsektoren. Omkring 10.000 er slagteriarbejdere og derudover giver svinekødssektoren arbejde i en række følgeindustrier.

Mejerisektoren

  • Der er ca 4.900 mælkeproducenter i Danmark.
  • I 2009 producerede mælkeproducenterne ca 4.500.000 tons mælk. Hovedparten anvendes til mælk og andre mejeriprodukter. Ca 350.000 tons mælk anvendes til produktion af ost og ca 35.000 tons til smør.
  • Den danske mejeribranche består af cirka 50 mejerier, inklusiv gårdmejerier og ismejerier. Største mejeri er Arla Foods.
  • I selve landbruget er der beskæftiget cirka 13.000 personer med mælkeproduktion. I mejeribranchen er der ca 9.000 ansatte. Men det beregnes, at sektoren derudover giver arbejder til yderligere 31.000 personer indenfor områder som service og transport.
  • Der blev i 2009 eksporteret mejeriprodukter for 11 milliarder kroner.

Okse- og kalvekødssektoren

  • Der er ca 15.000 landbrugsbedrifter med kvæg – henholdsvis malkekøer og ammekøer. Af disse er der ca 9.000 landbrugsbedrifter som udelukkende laver opfedning af kalve.
  • Der blev i 2008 produceret ca 511.000 dyr til slagtning og levende eksport.
  • 495.000 blev slagtet i Danmark. Halvdelen hos Danish Crown. Resten hos Danmarks øvrige otte kreatur-slagterier.
  • Det blev samlet set til 129.000 tons kød.
  • 90.000 tons kød blev eksporteret. Derudover blev 16.000 levende dyr eksporteret.
  • Den samlede beskæftigelse indenfor okse- og kalvekødssektoren er ca 20.000 personer.

Slagtefjerkræsektoren

  • Der er ca 280 landbrugsbedrifter med slagtefjerkræ. Heraf 20 med kalkuner, 10 med ænder og resten med kyllinger.
  • I 2008 blev der produceret 108 millioner slagtekyllinger.
  • 103 millioner blev slagtet i Danmark. Frem for alt på de to store fjerkræslagterier Rose Poultry og Lantmänne Danpo og det mindre BornPoultry.
  • I alt blev der i Danmark produceret 174.800 tons fjerkræ. Af dem blev 106.400 tons eksporteret.

Ægsektoren

  • Der er ca 220 landbrugsbedrifter med ægproduktion i stor skala og ca 300 som har tilladelse til stalddørssalg.
  • Der blev i 2008 produceret ca 52.100 tons æg. 31.000 tons af disse var buræg. 9.900 tons skrabeæg. 8.200 tons økologiske æg og 3.000 tons frilandsæg.
  • Det mest af den danske æg-produktion leveres til de to store æg-pakkerier Hedegaard Foods og Danæg.
  • To tredjedele af den danske ægproduktion eksporteres.

Plante- og kornsektoren

  • I 2009 blev der dyrket afgrøder på 2.673.000 hektar. Det svarer til 62 procent af Danmarks samlede areal.
  • På langt det største areal, 1.486.000 blev der dyrket korn, frem for alt hvede og byg.
  • Resten af arealet blev anvendt til andre afgrøder som kartofler, før til udsæd, sukkerroer, majs eller som græsningsarealer.
  • Værdien af den samlede danske eksport af planteprodukter udgjorde i 2009 ca 10.2 milliarder kr.

Den økologiske sektor

  • I 2009 var der 2.689 autoriserede økologiske bedrifter.
  • Det økologiske produktionsareal var ca 166.738 hektar, hvilket svarer til 6,3 procent af det samlede landbrugsareal.
  • Der blev i 2008 omsat økologiske varer i danske supermarkeder for ca 4,6 milliarder kr.

Grovvaresektoren

  • Grovvarebranchen købte 2008 frem for alt raps og korn fra landbruget til en værdi af 9,3 milliarder kroner.
  • Derudover er grovvarebranchen leverandør til landbruget af foder, sædekorn, kunstgødning etc. Omsætningen på det område var i 2008 omkring 22 milliarder kroner.
  • Eksporten af frem for alt korn var i 2007 på cirka 2 milliarder kroner.
  • Største virksomhed er DLG som alene beskæftiger mere end 5.000 personer.

Pelsdyrsektoren

  • Der er ca 1.700 minkfarme i Danmark.
  • Minkfarmene opfostrer hvert år ca 14 millioner mink. Det er en tredjedel af verdens samlede produktion af mink-skind.
  • Eksporten af mink-skind har en værdi af ca 4 milliarder kroner om året.
  • Kopenhagen Fur er verdens største auktionshus for rå pelsskind og omsætter for knap 5 milliarder kroner om året.
Annonce
Mandag Morgen logo

Læs mindre - forstå mere

  • ChefredaktørAndreas Baumann
  • Adm DirektørAnne Marie Kindberg
  • CFOAnders Jørning
  • Ansv. ChefredaktørJakob Nielsen
  • Kommerciel direktørMichael Thomsen
  • Formand og udgiverRasmus Nielsen
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 93 93 23mm@mm.dkCVR nr.: 38253395

Mandag Morgen leveres af Mandag Morgen ApS, der ejes af Alrow Media ApS.

Copyright © Mandag Morgen, 2026