Politikerne tøver, men skolelederne er ikke i tvivl: Fremtidens folkeskole skal være en heldagsskole, hvor skoletiden strækker sig fra 8 til 16, og skole og fritidsordning er slået sammen til en ny og integreret skolehverdag.

Sådan lyder budskabet fra Mandag Morgens store skolelederpanel, hvor 73 pct. peger på heldagsskoler som vejen frem for det danske skolesystem. Se figur 1.

Men selv om både Socialdemokraterne og Venstre ved flere lejligheder har talt varmt for at udvide skoledagen og bryde skellet mellem skole og fritid, er det indtil videre blevet ved snakken.

Erfaringerne fra de få skoler herhjemme, der har fået lov til at forsøge sig med den nye lange skoledag, er ellers meget positive. Det gælder blandt andet på Klostervænget Heldagsskole i København:

“Heldagsskolen giver så mange muligheder, som vi slet ikke havde i folkeskolen. I dag kan jeg slet ikke forstå, hvordan vi kunne klare os med mindre,” siger skoleleder Karen Margrethe Grønlund.

4 år efter indførslen af heldagsskolekonceptet er fagligheden på skolen forbedret markant, trivslen øget og undervisningen blevet langt mere kreativ. Socialt har lærere og pædagoger et bedre greb om børnene, fordi de tilbringer så meget tid med eleverne i form af både undervisning og leg. Og fagligt oplever personalet rum til meget større fordybelse, end det nogensinde var muligt inden for folkeskolens timetal.

“Jeg synes grundlæggende, at danske børn går alt for lidt i skole. Når jeg fortæller mine kolleger i udlandet, at vi er begyndt at indføre heldagsskoler, begynder de som regel at grine, for de kender ikke til andet.”

Der findes i dag 12 heldagsskoler i Danmark. De har som de eneste af landets 1.600 folkeskoler fået den nødvendige dispensation fra folkeskoleloven til at have en lang daglig undervisningstid. Alle 12 skoler er placeret i områder med mange ressourcesvage familier og mange elever med anden etnisk herkomst end dansk. I praksis er heldagsskolen dermed reduceret til et integrationspolitisk redskab frem for en metode, der kan højne kvaliteten i folkeskolen som helhed.

Spørger man landets skoleledere, vil heldagsskolen ikke kun gavne ressourcesvage børn, men alle elever. 66 pct. mener, at alle børn vil få glæde af heldagsskolen.

Historisk tilfældighed

Den danske tradition for korte skoledage beror på en historisk tilfældighed, forklarer Lars Holm, der er lektor på DPU og den eneste forsker i heldagsskoler i Danmark.

I England, Frankrig og store dele af Sydeuropa har man altid haft heldagsskoler – i nogle tilfælde med en lang frokostpause i midten, hvor eleverne kunne gå hjem og spise. I Nord-europa har traditionen omvendt været korte skoledage med supplerende pasningstilbud.

Men flere lande har de seneste år haft succes med at reformere deres skolesystemer til en længere og mere integreret skoledag. I Tyskland har man siden 2000 oplevet en regulær eksplosion i antallet af heldagsskoler. Forbundsrepublikken har postet over 4 milliarder euro i folkeskolen for at stimulere delstaterne til at indføre flere heldagsskoler. Allerede i dag har antallet af de såkaldte Ganztagsschulen passeret 10.000.

Den tyske forskning viser, at de nye heldagsskoler klarer sig rigtig godt. Blandt de 10.000 skoler finder man vidt forskellige profiler. Og modsat i Danmark er de ikke reserveret socialt svagt stillede elever. Tværtimod er det lykkedes at præsentere skolerne som et moderne og pædagogisk helhedstilbud, der appellerer til alle typer familier.

“Skolerne ansøger med udgangspunkt i deres pædagogiske ambitioner med projektet. På den måde er heldagsskoleprojektet langt mere knyttet op på skoleudvikling, end tilfældet er i Danmark,” siger Lars Holm.

Ifølge skoleleder på Klostervængets Heldagsskole Karen Margrethe Grønlund er den vigtigste forudsætning for at udbrede heldagsskolekonceptet til den brede folkeskole, at uddannelsessystemet – herunder politikere, embedsmænd og frem for alt skolernes personale – får udviklet et læringssyn, der bygger på langt mere kreative og aktive undervisningsmetoder end det “røv-til-bænk-princip”, der har været dominerende de sidste 100 år. For at heldagsskolen skal blive en succes, kræver det frem for alt en pædagogisk nytænkning af undervisningen i de enkelte skoler. Ellers bliver det bare mere af det samme som i dag, mener hun:

“Hvis man ikke får udviklet nye metoder, der gør undervisningen sjovere og mere afvekslende, bliver det i værste fald bare ’en lang sveder’, og det er der jo ingen, der ønsker,” siger Karen Margrethe Grønlund.

Bevægelse på skemaet

Når man spørger skolelederne, hvad heldagsskolens ekstra timer skal bruges på, er svaret entydigt: De vil have mere idræt og bevægelse på skemaet: 71,5 pct. mener, at heldagsskolens ekstra timer skal gå til motion. Se figur 2 side 20.

De øvrige topscorere på listen er kreative fag som musik og billedkunst samt lektiecafeer. Kun 27 pct. peger på ekstra kernefag som dansk og matematik som de vigtigste satsninger. Skolelederne efterlyser en kreativ og afvekslende heldagsskole, som fokuserer på bredere kompetencer end de grundfaglige målsætninger, som har domineret den politiske debat gennem længere tid.

Der er stor lokal forskel på, hvordan de nuværende 12 danske heldagsskoler tilrettelægger dagen. Den eksisterende lovgivning tillader imidlertid ikke, at folkeskolerne byder på obligatoriske pasningstilbud. Derfor er skoleskemaerne alle steder sammensat, så de tæller 8 lektioner, som lever op til folkeskolens fagrække.

På H.C. Andersen Skolen i Odense, hvor det faglige niveau er det laveste i hele kommunen, har man primært valgt at bruge de ekstra timer, som den udvidede skoledag giver, på kernefag som dansk og matematik. På Klostervængets Heldagsskole i København går de ekstra timer især til idræt og it-undervisning, mens man på Selsmoseskolen i Høje Tåstrup har valgt at fordele den ekstra tid bredt ud på hele fagspektret for til gengæld at have større fleksibilitet til tidskrævende aktiviteter som at samarbejde med det lokale teater eller tage på heldagsudflugt i naturen. 2 ud af skoledagens 8 klokketimer består af pauser, hvor eleverne frit kan bruge deres tid til forskellige SFO-lignende aktiviteter – på egen hånd eller sammen med skolens pædagoger. Den sidste del af dagen fra 14:30-16.00, som andre elever tilbringer hjemme, i SFO eller med at lave ingenting, tilbringer Selsmoseskolens elever til gengæld med ordinær undervisning.

“Folkeskolen i dag er enormt presset på fagligheden. Hvis du skal hive en hel dag ud af en almindelig 5.-klasses hverdag, går det hårdt ud over indlæringen i de andre fag. Den udvidede skoledag giver mulighed for større kreativ udfoldelse og en langt mere fleksibel tilrettelæggelse af hverdagen. Hvis man gør det, kan eleverne også sagtens lære matematik kl. 15,” siger Ellis Andersen fra Selsmoseskolen.

Politikerne tøver

Selv om statsministeren i 2009 brød med Venstres historiske modstand mod heldagsskoler ved at lægge op til en sammentænkning af folkeskole og skolefritidsordning, er Venstre i dag ikke kommet længere med forslaget.

Dansk Folkeparti og de Konservative er imod en folkeskolereform, der omdanner almindelige folkeskoler til heldagsskoler. De mener, at det tager fritiden og friheden væk fra de ressourcestærke borgere.

Og nu ser det også ud, som om Venstre langsomt begynder at trække i land. Da Folketingets Uddannelsesudvalg i sidste måned bad undervisningsminister Troels Lund Poulsen om at forholde sig til spørgsmålet, svarede han:

“Jeg mener ikke, at heldagsskolen er løsningen på de udfordringer, folkeskolen står over for. Heldagsskolen er tilmed meget dyr. Regeringen mener, at ressourcerne kan bruges bedre.”

Regeringen lægger i stedet op til en skoledag med seks klokketimer for de mindste elever fra 0. til 3. klasse – primært med fokus på ekstra dansk og matematik.

Socialdemokraterne har længe været fortaler for at gøre heldagsskoler til allemandseje. De kalder det dog ikke heldagsskoler, men helhedsskoler. Uddannelsesordfører Christine Antorini forklarer, at det ikke er antallet af klokketimer, socialdemokraterne har fokus på, men at nedbryde muren mellem faglighed og pædagogik.

“Vi vil koble undervisning med leg og læring og gøre det til et fælles undervisnings- og læringsprojekt for pædagoger og lærere. Man kan gøre det på mange forskellige måder, så vi vil lade timetallet være frit til kommunerne,” siger Christine Antorini.

Partiet vil heller ikke tage stilling til, hvordan skoledagen skal organiseres, hvilke fag der skal være flere af, og hvor udbredt helhedsskolen vil blive under en mulig socialdemokratisk ledet regering.

“Vi kan ikke fra oven definere et samlet folkeskoletilbud. Vi vil lade det være op til kommunerne at definere det mere præcist,” siger Christine Antorini.

For at blive klogere på helhedsskolen vil socialdemokraterne, hvis de kommer i regering efter næste folketingsvalg, lave et forsøg med 100 helhedsskoler uden forældrebetaling, som skal være udgangspunkt for partiets videre politik. Den konkrete organisering har stor betydning for de økonomiske konsekvenser af indførslen af heldagsskoler. Ifølge Finansministeriets beregninger vil forsøget i sig selv koste staten mellem 160 og 290 millioner kr., alt efter hvordan helhedsskolen bliver organiseret.

Ifølge lektor på DPU Lars Holm mangler der i Danmark en grundlæggende debat om, hvad formålet med heldagsskolen egentlig er. I Tyskland er satsningen født ud af et ønske om at forbedre det tyske uddannelsessystem. I Danmark er debatten anderledes diffus og uklar. Alene det, at regeringen og oppositionen arbejder med forskellige definitioner – heldagsskole og helhedsskole – er ifølge ham med til at forplumre formålsdiskussionen.

“Der er en masse varm luft og retorik i spørgsmålet om heldagsskoler,” siger han. “Det grundlæggende spørgsmål om, hvilket mål man egentlig vil forsøge at opfylde, er påfaldende fraværende. Diskursen i Danmark savner simpelthen pædagogisk dybde,” siger han.