Lars Løkkes nye Danmarkskort

”Venstre har fået en røvfuld af Dansk Folkeparti ...” Sådan lød det, da Venstres Peter Christensen på sin Facebookprofil konstaterede, at han ikke var blevet valgt til Folketinget, og at Dansk Folkeparti og ikke Venstre nu var Sydjyllands største.

Få dage efter oplistede museumsinspektøren på Sønderborg Slot, Rene Rasmussen, ligeledes på Facebook i alt syv grunde til, at det i særlig grad var gået galt for Venstre. Også han taler lige ud af posen:

”Strukturreformerne (har) næsten systematisk fjernet offentlige arbejdspladser fra landsdelen: seminarier, kaserner, sygehuse, domhuse ... Der er en følelse af, at centraladministrationen gør sit bedste for at afvikle landsdelen – og når mange så står tilbage som arbejdsløse eller lavt uddannede, bliver der peget fingre ad dem fra København. Først pisser de på os – og bagefter siger de, at vi lugter!”

[graph title="Staten favoriserer københavnerne" caption="Figur 1  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/5260b-jr_staten-favoriserer-kobenhavnerne_fig01.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/909fe-jr_staten-favoriserer-kobenhavnerne_fig01.png" text="Region Hovedstadens andel af de statslige arbejdspladser er markant højere end andelen af indbyggere tilskriver. Region Sjælland har færrest statslige arbejdspladser og mister oven i købet arbejdspladser."]Kilde: Danmarks Statistik [/graph]

Rene Rasmussen kunne have tilføjet, at strukturreformerne tog fart i 00’erne under netop Venstres ledelse. I 2007, dengang Lars Løkke Rasmussen var indenrigs- og sundhedsminister, blev 82 retskredse til 24, 54 politikredse til 12 og 275 kommuner til 98.

Lars Løkke Rasmussens malede et Danmarkskort i centraliseringens farver.

Selv om det ikke var den erklærede hensigt, så er 63 pct. af de næsten 11.000 nye statslige job, der er skabt siden de store reformer, endt i København eller i kommunerne rundt om København. Se figur 1.

”Den udvikling er ikke naturlig, fordi der er tale om politisk bestemte arbejdspladser. Vi har bare ikke taget en debat om, om det er den udvikling, vi ønsker, og vi har heller ikke taget en debat om, hvordan Danmarkskortet skal se ud i fremtiden,” siger Klaus Lindegaard, konsulent og forsker, som er en af de meget få danske eksperter i regional udvikling.

Løkkes løfte

Efter Venstres massive tilbagegang ved folketingsvalget i juni har Løkke Rasmussen igen fundet Danmarkskortet frem og lover i sit regeringsgrundlag, at der skal placeres flere statslige arbejdspladser uden for hovedstadsområdet. Se tekstboks.

Her gælder det særlige forhold, at hvor Løkke på stort set alle andre områder skal samle et flertal på 90 mandater for sin politik, så er udformningen af den statslige administration alene et anliggende for regeringen.

”Spørgsmålet om, hvordan vi tilrettelægger maskinrummet, altså de administrative funktioner i staten, kan regeringen bare handle på. Her har vi faktisk muligheden for bare at levere. Vi skal ikke sidde og forhandle,” siger Lars Løkke Rasmussen.

Statsministeren kan altså gøre, som han og regeringen vil – også selv om 90 mandater i Folketinget ikke bakker op om planerne.

Spørgsmålet er derfor, hvordan Løkke Rasmussen vil levere.

Hvor Dansk Folkeparti allerede har sat navne på i alt 12 statslige styrelser og institutioner, der kunne flyttes ud af hovedstadsregionen, har Løkke Rasmussen ind til nu kun udtalt sig om en enkelt, nemlig Geodatastyrelsen under Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet. Styrelsen, der tidligere hed Kort & Matrikelstyrelsen, beskæftiger godt 300 medarbejdere og ligger i dag på Rentemestervej i Københavns Nordvestkvarter.

Forud for valget forklarede Løkke, at netop den styrelse godt kunne flyttes til Aalborg, fordi det giver ”god mening at flytte institutioner, når der er sammenhæng i det som med Geodatastyrelsen og uddannelsen (dvs. uddannelsen til landinspektør, som der arbejder mange af i Geodatastyrelsen, red.)”.

Flytning med mening

Lige på det punkt udtaler Løkke Rasmussen sig på linje med forskningen. Analyser foretaget af en gruppe forskere på Aalborg Universitet viser i hvert fald, at flytningen af netop Geodatastyrelsen kan blive til mere end bare en flytning af arbejdspladser.

”Flytningen kan give flere forskellige typer af job til højtuddannede medarbejdere i Aalborg. Det kan gøre det nemmere for andre offentlige institutioner eller private virksomheder at rekruttere højtuddannet arbejdskraft. Der bliver altså skabt et bredere arbejdsmarked med den flytning. Derfor tror vi på, at flytningen af Geodatastyrelsen har potentiale til at udvikle positiv synergi lige netop i Aalborg,” siger Ina Drejer, der som lektor ved Institut for Økonomi og Ledelse ved Aalborg Universitet har været med til at udføre analysen.

Den potentielle synergieffekt betyder omvendt, at en styrelse som Geodatastyrelsen ikke bare bør flyttes fra København og til en hvilken som helst anden by i landet. Her er Aalborg særlig kvalificeret. Og det er netop den type af match mellem institution og ny lokalitet, som for Ina Drejer er helt afgørende.

”Der er ikke mange dynamiske effekter, hvis man bare flytter en statslig arbejdsplads fra København og til et andet mere eller tilfældigt udvalgt sted. Men flytter man en institution, så den passer lige netop til behov og udviklingsmuligheder på den nye lokalitet, så kan den være med til at skabe dynamiske effekter,” siger hun.

Regeringsgrundlaget om statslige arbejdspladser:

Selv om Løkke Rasmussen og hans ministre arbejder på den lovede plan for udflytning af statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet, så er der ind til nu kun lavet analyser af, hvorfor og hvordan det kan give mening at flytte Geodatastyrelsen. Meget taler for, at Løkke Rasmussen har ambitioner om flere udflytninger, ikke mindst for at nulstille udviklingen siden de store strukturreformer, som f.eks. museumsinspektøren fra Sønderborg rasede mod. Hvis det er tilfældet, så skal omkring 6.700 job flyttes ud af Region Hovedstaden. Det svarer nogenlunde til den samlede medarbejderstab i de 12 styrelser og institutioner, som Dansk Folkeparti gerne vil flytte ud.

Flere af de 12, det gælder bl.a. Banedanmark, Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen og Søfartsstyrelsen, har dog allerede i dag en række afdelinger fordelt ud over hele landet og beskæftiger altså en del medarbejdere uden for hovedstadsområdet.

Det er dog tvivlsomt, om selv så stor en udflytning kan nulstille den udvikling, der har fundet sted siden de store strukturreformer i 2007.

Løkke er tvunget til at levere

Uanset omfanget, så er det gode spørgsmål, hvorfor det lige netop skal være de 12 af Dansk Folkeparti udpegede statslige arbejdspladser? Og hvis det skal være de 12, er det næste spørgsmål i rækken, hvor de så skal flyttes hen?

Det har enkelte politikere udtalt sig om. Og helt som med Geodatastyrelsen, der ser ud til at ende i Aalborg, så fokuserer de fleste, men ikke alle forslag på at flytte institutionerne ud til regionale kraftcentre som f.eks. Aarhus (Fødevarestyrelsen og Naturstyrelsen), Trekantsområdet (Vejdirektoratet) og Esbjerg (Energistyrelsen).

Dansk Folkepartis 12 forslag

Både Lars Løkke Rasmussen og erhvervsminister Troels Lund Poulsen har udtalt, at der skal ligge faglige grunde bag en udflytning. Ud over, hvad der måtte tale for at flytte Geodatastyrelsen til Aalborg, kan den samme type af faglige bevæggrunde begrunde, hvorfor f.eks. Fødevarestyrelsen skal til Aarhus-området, hvor virksomheder som Arla og Danish Crown har deres hovedkvarter, og hvor der i forvejen er et stort forskningsmiljø i nærheden i form af AU Foulum.

Men jo stærkere den type argumenter trækker flytninger til regionale kraftcentre, desto mindre får de egentlige yderkommuner glæde af nye statslige arbejdspladser. Dermed kan Østjylland fra Aalborg i nord til Kolding i syd ende med at blive vinderne, mens byer som Næstved, Sønderborg, Ringkøbing og Frederikshavn vil blive taberne.

Og så kan en mand som Rene Rasmussen for alvor føle sig snydt – og hvis han helt lige som efter valget i juni rammer folkestemningen ind med sine analyser, så kan Løkke Rasmussen endnu engang blive forbundet med centraliseringer og opgøret med de lokalsamfund, som hans parti ellers er rundet af.

Det kan give anledning til endnu en ”røvfuld” fra for eksempel Dansk Folkeparti.

Forrige artikel Udflytning eller udvikling? Næste artikel Da VK-regeringen snublede i udflytningen

Fik du læst? Tommy Ahlers: Det handler om at prøve ting af

Fik du læst? Tommy Ahlers: Det handler om at prøve ting af

SOMMERLÆSNING: I starten af 2019 satte vi på Ugebrevet Mandag Morgen fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der har bidt sig fast hos særligt de unge. Det kan aflæses i stress, selvværdsproblemer psykiske nedbrud og generel mistrivsel. Der er desværre over lang tid blevet skabt et forvrænget billede af det gode liv, som skal være fejlfrit og fyldt med høje karakterer. Men sådan ér livet jo ikke, og det satte jeg mig for at illustrere gennem en interviewserien 'Uperfekte Interview', hvor jeg udfordrede forbilleder, der i mediebilledet kan virke perfekt, til at blotte deres mere uperfekte sider. Første modige person var daværende uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers, der tilbage i december fortalte mig om en lang række af mindre perfekte episoder i sit liv. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Fik du læst? Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene.

Fik du læst? Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene.

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er et interview med millionæren fra Brønshøj, Djaffar Shalchi. Selv siger han, at hans succes skyldes det danske velfærdssamfund og grundtanken om, at de bredeste skuldre skal løfte mest. Derfor arbejder han for, at verdens rigeste mennesker, det vil sige folk som ham selv, beskattes hårdere på deres formuer. Pengene skal bruges til opfyldelsen af FN’s 17 verdensmål. Han er selv godt i gang ved at have doneret over halvdelen af sin formue til velgørende formål.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Fik du læst? ”Jeg opsøger ikke kolbøtter, det virker som om de opsøger mig”

Fik du læst? ”Jeg opsøger ikke kolbøtter, det virker som om de opsøger mig”

SOMMERLÆSNING: Stort set enhver branche står overfor det, vi for et par år siden kaldte disruption. Men hvordan er det sådan helt personligt at leve et liv i hastig og radikal forandring? I april talte jeg med Erick Thürmer, som har taget flere kolbøtter end de fleste, og han fortæller meget personligt om at lede en gammel familieejet produktionsvirksomhed på den snoede vej mod den digitale fremtid. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.