Lars Løkkes nye Danmarkskort

”Venstre har fået en røvfuld af Dansk Folkeparti ...” Sådan lød det, da Venstres Peter Christensen på sin Facebookprofil konstaterede, at han ikke var blevet valgt til Folketinget, og at Dansk Folkeparti og ikke Venstre nu var Sydjyllands største.

Få dage efter oplistede museumsinspektøren på Sønderborg Slot, Rene Rasmussen, ligeledes på Facebook i alt syv grunde til, at det i særlig grad var gået galt for Venstre. Også han taler lige ud af posen:

”Strukturreformerne (har) næsten systematisk fjernet offentlige arbejdspladser fra landsdelen: seminarier, kaserner, sygehuse, domhuse ... Der er en følelse af, at centraladministrationen gør sit bedste for at afvikle landsdelen – og når mange så står tilbage som arbejdsløse eller lavt uddannede, bliver der peget fingre ad dem fra København. Først pisser de på os – og bagefter siger de, at vi lugter!”

[graph title="Staten favoriserer københavnerne" caption="Figur 1  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/5260b-jr_staten-favoriserer-kobenhavnerne_fig01.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/909fe-jr_staten-favoriserer-kobenhavnerne_fig01.png" text="Region Hovedstadens andel af de statslige arbejdspladser er markant højere end andelen af indbyggere tilskriver. Region Sjælland har færrest statslige arbejdspladser og mister oven i købet arbejdspladser."]Kilde: Danmarks Statistik [/graph]

Rene Rasmussen kunne have tilføjet, at strukturreformerne tog fart i 00’erne under netop Venstres ledelse. I 2007, dengang Lars Løkke Rasmussen var indenrigs- og sundhedsminister, blev 82 retskredse til 24, 54 politikredse til 12 og 275 kommuner til 98.

Lars Løkke Rasmussens malede et Danmarkskort i centraliseringens farver.

Selv om det ikke var den erklærede hensigt, så er 63 pct. af de næsten 11.000 nye statslige job, der er skabt siden de store reformer, endt i København eller i kommunerne rundt om København. Se figur 1.

”Den udvikling er ikke naturlig, fordi der er tale om politisk bestemte arbejdspladser. Vi har bare ikke taget en debat om, om det er den udvikling, vi ønsker, og vi har heller ikke taget en debat om, hvordan Danmarkskortet skal se ud i fremtiden,” siger Klaus Lindegaard, konsulent og forsker, som er en af de meget få danske eksperter i regional udvikling.

Løkkes løfte

Efter Venstres massive tilbagegang ved folketingsvalget i juni har Løkke Rasmussen igen fundet Danmarkskortet frem og lover i sit regeringsgrundlag, at der skal placeres flere statslige arbejdspladser uden for hovedstadsområdet. Se tekstboks.

Her gælder det særlige forhold, at hvor Løkke på stort set alle andre områder skal samle et flertal på 90 mandater for sin politik, så er udformningen af den statslige administration alene et anliggende for regeringen.

”Spørgsmålet om, hvordan vi tilrettelægger maskinrummet, altså de administrative funktioner i staten, kan regeringen bare handle på. Her har vi faktisk muligheden for bare at levere. Vi skal ikke sidde og forhandle,” siger Lars Løkke Rasmussen.

Statsministeren kan altså gøre, som han og regeringen vil – også selv om 90 mandater i Folketinget ikke bakker op om planerne.

Spørgsmålet er derfor, hvordan Løkke Rasmussen vil levere.

Hvor Dansk Folkeparti allerede har sat navne på i alt 12 statslige styrelser og institutioner, der kunne flyttes ud af hovedstadsregionen, har Løkke Rasmussen ind til nu kun udtalt sig om en enkelt, nemlig Geodatastyrelsen under Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet. Styrelsen, der tidligere hed Kort & Matrikelstyrelsen, beskæftiger godt 300 medarbejdere og ligger i dag på Rentemestervej i Københavns Nordvestkvarter.

Forud for valget forklarede Løkke, at netop den styrelse godt kunne flyttes til Aalborg, fordi det giver ”god mening at flytte institutioner, når der er sammenhæng i det som med Geodatastyrelsen og uddannelsen (dvs. uddannelsen til landinspektør, som der arbejder mange af i Geodatastyrelsen, red.)”.

Flytning med mening

Lige på det punkt udtaler Løkke Rasmussen sig på linje med forskningen. Analyser foretaget af en gruppe forskere på Aalborg Universitet viser i hvert fald, at flytningen af netop Geodatastyrelsen kan blive til mere end bare en flytning af arbejdspladser.

”Flytningen kan give flere forskellige typer af job til højtuddannede medarbejdere i Aalborg. Det kan gøre det nemmere for andre offentlige institutioner eller private virksomheder at rekruttere højtuddannet arbejdskraft. Der bliver altså skabt et bredere arbejdsmarked med den flytning. Derfor tror vi på, at flytningen af Geodatastyrelsen har potentiale til at udvikle positiv synergi lige netop i Aalborg,” siger Ina Drejer, der som lektor ved Institut for Økonomi og Ledelse ved Aalborg Universitet har været med til at udføre analysen.

Den potentielle synergieffekt betyder omvendt, at en styrelse som Geodatastyrelsen ikke bare bør flyttes fra København og til en hvilken som helst anden by i landet. Her er Aalborg særlig kvalificeret. Og det er netop den type af match mellem institution og ny lokalitet, som for Ina Drejer er helt afgørende.

”Der er ikke mange dynamiske effekter, hvis man bare flytter en statslig arbejdsplads fra København og til et andet mere eller tilfældigt udvalgt sted. Men flytter man en institution, så den passer lige netop til behov og udviklingsmuligheder på den nye lokalitet, så kan den være med til at skabe dynamiske effekter,” siger hun.

Regeringsgrundlaget om statslige arbejdspladser:

Selv om Løkke Rasmussen og hans ministre arbejder på den lovede plan for udflytning af statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet, så er der ind til nu kun lavet analyser af, hvorfor og hvordan det kan give mening at flytte Geodatastyrelsen. Meget taler for, at Løkke Rasmussen har ambitioner om flere udflytninger, ikke mindst for at nulstille udviklingen siden de store strukturreformer, som f.eks. museumsinspektøren fra Sønderborg rasede mod. Hvis det er tilfældet, så skal omkring 6.700 job flyttes ud af Region Hovedstaden. Det svarer nogenlunde til den samlede medarbejderstab i de 12 styrelser og institutioner, som Dansk Folkeparti gerne vil flytte ud.

Flere af de 12, det gælder bl.a. Banedanmark, Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen og Søfartsstyrelsen, har dog allerede i dag en række afdelinger fordelt ud over hele landet og beskæftiger altså en del medarbejdere uden for hovedstadsområdet.

Det er dog tvivlsomt, om selv så stor en udflytning kan nulstille den udvikling, der har fundet sted siden de store strukturreformer i 2007.

Løkke er tvunget til at levere

Uanset omfanget, så er det gode spørgsmål, hvorfor det lige netop skal være de 12 af Dansk Folkeparti udpegede statslige arbejdspladser? Og hvis det skal være de 12, er det næste spørgsmål i rækken, hvor de så skal flyttes hen?

Det har enkelte politikere udtalt sig om. Og helt som med Geodatastyrelsen, der ser ud til at ende i Aalborg, så fokuserer de fleste, men ikke alle forslag på at flytte institutionerne ud til regionale kraftcentre som f.eks. Aarhus (Fødevarestyrelsen og Naturstyrelsen), Trekantsområdet (Vejdirektoratet) og Esbjerg (Energistyrelsen).

Dansk Folkepartis 12 forslag

Både Lars Løkke Rasmussen og erhvervsminister Troels Lund Poulsen har udtalt, at der skal ligge faglige grunde bag en udflytning. Ud over, hvad der måtte tale for at flytte Geodatastyrelsen til Aalborg, kan den samme type af faglige bevæggrunde begrunde, hvorfor f.eks. Fødevarestyrelsen skal til Aarhus-området, hvor virksomheder som Arla og Danish Crown har deres hovedkvarter, og hvor der i forvejen er et stort forskningsmiljø i nærheden i form af AU Foulum.

Men jo stærkere den type argumenter trækker flytninger til regionale kraftcentre, desto mindre får de egentlige yderkommuner glæde af nye statslige arbejdspladser. Dermed kan Østjylland fra Aalborg i nord til Kolding i syd ende med at blive vinderne, mens byer som Næstved, Sønderborg, Ringkøbing og Frederikshavn vil blive taberne.

Og så kan en mand som Rene Rasmussen for alvor føle sig snydt – og hvis han helt lige som efter valget i juni rammer folkestemningen ind med sine analyser, så kan Løkke Rasmussen endnu engang blive forbundet med centraliseringer og opgøret med de lokalsamfund, som hans parti ellers er rundet af.

Det kan give anledning til endnu en ”røvfuld” fra for eksempel Dansk Folkeparti.

Forrige artikel Udflytning eller udvikling? Næste artikel Da VK-regeringen snublede i udflytningen
Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

KOMMENTAR: Det kan være svært at forsvare en prioritering af udsmykning og arkitektur på et hospital, når budgetterne er stramme. Men det skal vi. For det er godt for patienterne. På Nordsjællands nye superhospital kæmper vi for at udvikle en helt ny type velfærdsbygning, skriver projektdirektør Henrik Schødts.

Nye generationer kan koste S og V magten

Nye generationer kan koste S og V magten

Den kommende valgperiode bliver en af de sidste, hvor Socialdemokratiet og Venstre er de toneangivende partier i dansk politik. Danmarks yngste vælgere vil halvere de to store partier. Deres foretrukne partier er Liberal Alliance, Enhedslisten og Alternativet. Danmark er i gang med et markant generationsopgør, en revolution, der vender op og ned på de politiske partiers styrkeforhold.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Efter afsløringerne af hvidvaskskandalen i Danske Bank og den danske og internationale finanssektors omfattende skattespekulation er det blevet en tand sværere at besætte de øverste poster i dansk erhvervsliv. Her kommer et bud på de kandidater, hvis personlige hæderlighed skal igennem en historisk hård test, før de kan lande i en af de tre tunge topposter, der står ledige lige nu.

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Mandag Morgen har bedt Kvinfo-direktør Henriette Laursen om tre kulturanbefalinger. Hun fremhæver både tv-serien Babylon Berlin og forfatter Aydin Soei, og så har hun overhørt et citat til en demonstration for seksuelt samtykke.

Her foregår den digitale jobjagt

Her foregår den digitale jobjagt

KOMMENTAR: For 20 år siden revolutionerede internettets digitale løsninger jobsøgning og rekruttering. Nu er næste bølge på vej. Sociale medier og Google kan blive måden, du finder din næste kernemedarbejder – eller selv får et nyt job. Rekrutteringsekspert Frederik Lysgaard giver dig en guide til fremtidens jobmarked.

Guide til den gode whistleblowerordning

Guide til den gode whistleblowerordning

Overvejer du, om der er brug for en whistleblowerordning i din virksomhed eller på din arbejdsplads? Her er 7 af de vigtigste spørgsmål, du skal tage stilling til, før du går i gang.

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Halvdelen af de store bankers topchefer ville efter alt at dømme være dumpet på Finanstilsynets nye skærpede praksis for egnethedsvurderinger. Det viser en gennemgang af bankdirektørernes cv’er. Der er brug for mere transparens i tilsynets vurderingsgrundlag, lyder det fra eksperter.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Flere pensionskasser bekender nu åbenlyst politisk kulør og arbejder for at presse nøje udvalgte politiske agendaer igennem over for de virksomheder, de investerer i. Vi ser nærmere på tre af de absolut mest aggressive pensionsspillere, der kæmper for hver deres agenda.

Et gult wake-up call til den grønne elite

Et gult wake-up call til den grønne elite

ANALYSE: Den grønne omstilling er ikke bæredygtig, hvis den tager fra de fattige og giver til de rige. Det har Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, måttet indse. Det samme skal resten af EU forholde sig til, hvis man vil af med kulindustrien, der beskæftiger 480.000 mennesker i Europa.

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

ANALYSE: Det danske erhvervsfremmesystem trængte til en overhaling – så langt har de fleste været enige. Men det system, der træder i kraft den 1. januar, betragtes af mange som et misfoster, hvor alt for mange af de ting, der rent faktisk fungerede i det gamle system, risikerer at gå tabt.

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Teknologi har disruptet demokratiet. Specialiserede digitale platforme med teknikker fra moderne corporate marketing gør det let at starte et nyt parti eller en borgerbevægelse. Amerikanske NationBuilder har bidraget både til Donald Trumps valgsejr og til at skaffe gadebelysning ved den utrygge Nørrebro Station.

Europas nationale demokratier skælver

Europas nationale demokratier skælver

Politikere i de europæiske lande får stadigt sværere ved at danne regeringer og føre politik, for når de politiske yderfløje vokser, reduceres evnen til at finde kompromisser. Splittelsen hjælpes på vej af russisk støtte til fløjene.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

INTERVIEW: Kapitalismen mangler at tage hensyn til den kompleksitet, der er kommet i vores samfund. Nationalstaten og internationale organisationer kan ikke alene løse nogle af de store udfordringer, vi står overfor. Virksomhederne er nødt til at tage et ansvar, mener den tidligere topchef i Novo Nordisk.

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

I sine mange år i ATP stod nationalbankdirektør Lars Rohde i spidsen for talrige aktieudlån, hvor landets største pensionskasse ikke havde nogen kontrol med, hvad deres aktier blev brugt til. En stor del af de mange udlån foregik via en konstruktion i Luxembourg, som ATP selv betegner som kreativ.

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Fire kommuner tester lige nu, om det kan betale sig at investere i et bedre liv for langtidsledige og socialt udsatte med 50.000 kr., som de selv råder over. Erfaringerne fra et lignende projekt i Aarhus er gode, men lovgivning kan stoppe yderligere udbredelse af de gode erfaringer.

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Aldrig før har meningsmålinger vist så få vælgere vandre over midten som nu. Men blandt partierne internt i både blå og rød blok er der gang i vælgerstrømmen. Hele 37 pct. af vælgerne vil stemme på et andet parti. Det er ikke vælgerne, som har flyttet sig. Det er partierne, siger valgekspert.

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

KOMMENTAR: Som ung er man bange for at vælge den forkerte uddannelse, men vejen til læring og opkvalificering vil være langt bredere fremover. Udfordringen bliver ikke, om man vælger rigtigt, men i langt højere grad om man kan begrænse sig.

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

KOMMENTAR: Vi har alle mødt en dårlig leder, der kun er leder for magtens og pengenes skyld. Men er det et retvisende billede af den danske lederstab? Og hvis ja, skaber vi så bedre ledelse ved at fremhæve de dårlige eksempler?

Sådan organiserer du den digitale innovation

Sådan organiserer du den digitale innovation

KOMMENTAR: For at få succes i den digitale æra er organisationer nødt til at skabe både inkrementel og radikal innovation – med brugeren i centrum. Ved at bruge to forskellige typer innovationsenheder kan organisationer parallelt optimere kerneforretningen og udforske radikale innovationer, der kan sikre fremtidens succes.

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

KOMMENTAR: Ikke kun jordens klima bliver varmere og tvinger virksomhederne til at omstille sig til et markant anderledes erhvervssamfund. Forretningsklimaet bliver også varmere og kræver et nyt ledelsesparadigme. Her er portrættet af en 'hot' leder.

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Udflytninger af statslige arbejdspladser har ikke hentet vælgerne "hjem" til Venstre. Ved det kommende valg står Venstre til at gentage det historisk dårlige resultat fra valget i 2015.

To borgerlige statsministre, to personligheder, to ledere

To borgerlige statsministre, to personligheder, to ledere

Udgivelsen af to nye bøger om hhv. Poul Schlüter og Lars Løkke Rasmussen er en god anledning til at sammenligne de ledelsesstile, som er og har været de to borgerlige statsministres personlige fingeraftryk på hver deres epoke.

Sådan ser et politisk opbrud ud på dansk

Sådan ser et politisk opbrud ud på dansk

KOMMENTAR: Partiernes størrelse er næsten uændret – men alligevel vil den logik, der har opdelt dansk politik i en blå og en rød blok, være kraftigt udfordret efter valget.

Nu er det de røde der vinder på udlændingepolitikken

Nu er det de røde der vinder på udlændingepolitikken

Siden folketingsvalget i 2001 har udlændingepolitikken flyttet titusinder af stemmer fra rød til blå blok. I denne valgperiode er det lige omvendt. Nu flytter udlændingepolitikken stemmer fra blå til rød blok. Socialdemokratiet og Radikale trækker læsset. Det kan afgøre det kommende valg.

DF-profiler står til at ryge ud af Folketinget

DF-profiler står til at ryge ud af Folketinget

Næsten hver femte vælger har forladt Dansk Folkeparti, og store profiler som udlændinge-ordfører Martin Henriksen og EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth er i fare for at ryge ud af Folketinget ved næste valg. Store valgdramaer venter partiet i Nordsjælland og Sydjylland.