Lars Løkkes nye Danmarkskort

”Venstre har fået en røvfuld af Dansk Folkeparti ...” Sådan lød det, da Venstres Peter Christensen på sin Facebookprofil konstaterede, at han ikke var blevet valgt til Folketinget, og at Dansk Folkeparti og ikke Venstre nu var Sydjyllands største.

Få dage efter oplistede museumsinspektøren på Sønderborg Slot, Rene Rasmussen, ligeledes på Facebook i alt syv grunde til, at det i særlig grad var gået galt for Venstre. Også han taler lige ud af posen:

”Strukturreformerne (har) næsten systematisk fjernet offentlige arbejdspladser fra landsdelen: seminarier, kaserner, sygehuse, domhuse ... Der er en følelse af, at centraladministrationen gør sit bedste for at afvikle landsdelen – og når mange så står tilbage som arbejdsløse eller lavt uddannede, bliver der peget fingre ad dem fra København. Først pisser de på os – og bagefter siger de, at vi lugter!”

[graph title="Staten favoriserer københavnerne" caption="Figur 1  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/5260b-jr_staten-favoriserer-kobenhavnerne_fig01.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/909fe-jr_staten-favoriserer-kobenhavnerne_fig01.png" text="Region Hovedstadens andel af de statslige arbejdspladser er markant højere end andelen af indbyggere tilskriver. Region Sjælland har færrest statslige arbejdspladser og mister oven i købet arbejdspladser."]Kilde: Danmarks Statistik [/graph]

Rene Rasmussen kunne have tilføjet, at strukturreformerne tog fart i 00’erne under netop Venstres ledelse. I 2007, dengang Lars Løkke Rasmussen var indenrigs- og sundhedsminister, blev 82 retskredse til 24, 54 politikredse til 12 og 275 kommuner til 98.

Lars Løkke Rasmussens malede et Danmarkskort i centraliseringens farver.

Selv om det ikke var den erklærede hensigt, så er 63 pct. af de næsten 11.000 nye statslige job, der er skabt siden de store reformer, endt i København eller i kommunerne rundt om København. Se figur 1.

”Den udvikling er ikke naturlig, fordi der er tale om politisk bestemte arbejdspladser. Vi har bare ikke taget en debat om, om det er den udvikling, vi ønsker, og vi har heller ikke taget en debat om, hvordan Danmarkskortet skal se ud i fremtiden,” siger Klaus Lindegaard, konsulent og forsker, som er en af de meget få danske eksperter i regional udvikling.

Løkkes løfte

Efter Venstres massive tilbagegang ved folketingsvalget i juni har Løkke Rasmussen igen fundet Danmarkskortet frem og lover i sit regeringsgrundlag, at der skal placeres flere statslige arbejdspladser uden for hovedstadsområdet. Se tekstboks.

Her gælder det særlige forhold, at hvor Løkke på stort set alle andre områder skal samle et flertal på 90 mandater for sin politik, så er udformningen af den statslige administration alene et anliggende for regeringen.

”Spørgsmålet om, hvordan vi tilrettelægger maskinrummet, altså de administrative funktioner i staten, kan regeringen bare handle på. Her har vi faktisk muligheden for bare at levere. Vi skal ikke sidde og forhandle,” siger Lars Løkke Rasmussen.

Statsministeren kan altså gøre, som han og regeringen vil – også selv om 90 mandater i Folketinget ikke bakker op om planerne.

Spørgsmålet er derfor, hvordan Løkke Rasmussen vil levere.

Hvor Dansk Folkeparti allerede har sat navne på i alt 12 statslige styrelser og institutioner, der kunne flyttes ud af hovedstadsregionen, har Løkke Rasmussen ind til nu kun udtalt sig om en enkelt, nemlig Geodatastyrelsen under Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet. Styrelsen, der tidligere hed Kort & Matrikelstyrelsen, beskæftiger godt 300 medarbejdere og ligger i dag på Rentemestervej i Københavns Nordvestkvarter.

Forud for valget forklarede Løkke, at netop den styrelse godt kunne flyttes til Aalborg, fordi det giver ”god mening at flytte institutioner, når der er sammenhæng i det som med Geodatastyrelsen og uddannelsen (dvs. uddannelsen til landinspektør, som der arbejder mange af i Geodatastyrelsen, red.)”.

Flytning med mening

Lige på det punkt udtaler Løkke Rasmussen sig på linje med forskningen. Analyser foretaget af en gruppe forskere på Aalborg Universitet viser i hvert fald, at flytningen af netop Geodatastyrelsen kan blive til mere end bare en flytning af arbejdspladser.

”Flytningen kan give flere forskellige typer af job til højtuddannede medarbejdere i Aalborg. Det kan gøre det nemmere for andre offentlige institutioner eller private virksomheder at rekruttere højtuddannet arbejdskraft. Der bliver altså skabt et bredere arbejdsmarked med den flytning. Derfor tror vi på, at flytningen af Geodatastyrelsen har potentiale til at udvikle positiv synergi lige netop i Aalborg,” siger Ina Drejer, der som lektor ved Institut for Økonomi og Ledelse ved Aalborg Universitet har været med til at udføre analysen.

Den potentielle synergieffekt betyder omvendt, at en styrelse som Geodatastyrelsen ikke bare bør flyttes fra København og til en hvilken som helst anden by i landet. Her er Aalborg særlig kvalificeret. Og det er netop den type af match mellem institution og ny lokalitet, som for Ina Drejer er helt afgørende.

”Der er ikke mange dynamiske effekter, hvis man bare flytter en statslig arbejdsplads fra København og til et andet mere eller tilfældigt udvalgt sted. Men flytter man en institution, så den passer lige netop til behov og udviklingsmuligheder på den nye lokalitet, så kan den være med til at skabe dynamiske effekter,” siger hun.

Regeringsgrundlaget om statslige arbejdspladser:

Selv om Løkke Rasmussen og hans ministre arbejder på den lovede plan for udflytning af statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet, så er der ind til nu kun lavet analyser af, hvorfor og hvordan det kan give mening at flytte Geodatastyrelsen. Meget taler for, at Løkke Rasmussen har ambitioner om flere udflytninger, ikke mindst for at nulstille udviklingen siden de store strukturreformer, som f.eks. museumsinspektøren fra Sønderborg rasede mod. Hvis det er tilfældet, så skal omkring 6.700 job flyttes ud af Region Hovedstaden. Det svarer nogenlunde til den samlede medarbejderstab i de 12 styrelser og institutioner, som Dansk Folkeparti gerne vil flytte ud.

Flere af de 12, det gælder bl.a. Banedanmark, Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen og Søfartsstyrelsen, har dog allerede i dag en række afdelinger fordelt ud over hele landet og beskæftiger altså en del medarbejdere uden for hovedstadsområdet.

Det er dog tvivlsomt, om selv så stor en udflytning kan nulstille den udvikling, der har fundet sted siden de store strukturreformer i 2007.

Løkke er tvunget til at levere

Uanset omfanget, så er det gode spørgsmål, hvorfor det lige netop skal være de 12 af Dansk Folkeparti udpegede statslige arbejdspladser? Og hvis det skal være de 12, er det næste spørgsmål i rækken, hvor de så skal flyttes hen?

Det har enkelte politikere udtalt sig om. Og helt som med Geodatastyrelsen, der ser ud til at ende i Aalborg, så fokuserer de fleste, men ikke alle forslag på at flytte institutionerne ud til regionale kraftcentre som f.eks. Aarhus (Fødevarestyrelsen og Naturstyrelsen), Trekantsområdet (Vejdirektoratet) og Esbjerg (Energistyrelsen).

Dansk Folkepartis 12 forslag

Både Lars Løkke Rasmussen og erhvervsminister Troels Lund Poulsen har udtalt, at der skal ligge faglige grunde bag en udflytning. Ud over, hvad der måtte tale for at flytte Geodatastyrelsen til Aalborg, kan den samme type af faglige bevæggrunde begrunde, hvorfor f.eks. Fødevarestyrelsen skal til Aarhus-området, hvor virksomheder som Arla og Danish Crown har deres hovedkvarter, og hvor der i forvejen er et stort forskningsmiljø i nærheden i form af AU Foulum.

Men jo stærkere den type argumenter trækker flytninger til regionale kraftcentre, desto mindre får de egentlige yderkommuner glæde af nye statslige arbejdspladser. Dermed kan Østjylland fra Aalborg i nord til Kolding i syd ende med at blive vinderne, mens byer som Næstved, Sønderborg, Ringkøbing og Frederikshavn vil blive taberne.

Og så kan en mand som Rene Rasmussen for alvor føle sig snydt – og hvis han helt lige som efter valget i juni rammer folkestemningen ind med sine analyser, så kan Løkke Rasmussen endnu engang blive forbundet med centraliseringer og opgøret med de lokalsamfund, som hans parti ellers er rundet af.

Det kan give anledning til endnu en ”røvfuld” fra for eksempel Dansk Folkeparti.

Forrige artikel Udflytning eller udvikling? Næste artikel Da VK-regeringen snublede i udflytningen

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Danske medier har valgt deres Trump

Danske medier har valgt deres Trump

KOMMENTAR: Den danske presse har givet Klaus Riskær Pedersen en flyvende start på hans politiske karriere. Fortsat kritik mod hans kandidatur kan ovenikøbet styrke hans chancer. Det handler om at vinde kampen om opmærksomheden, og det mestrer han.

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.