Lars Løkkes nye Danmarkskort

”Venstre har fået en røvfuld af Dansk Folkeparti ...” Sådan lød det, da Venstres Peter Christensen på sin Facebookprofil konstaterede, at han ikke var blevet valgt til Folketinget, og at Dansk Folkeparti og ikke Venstre nu var Sydjyllands største.

Få dage efter oplistede museumsinspektøren på Sønderborg Slot, Rene Rasmussen, ligeledes på Facebook i alt syv grunde til, at det i særlig grad var gået galt for Venstre. Også han taler lige ud af posen:

”Strukturreformerne (har) næsten systematisk fjernet offentlige arbejdspladser fra landsdelen: seminarier, kaserner, sygehuse, domhuse ... Der er en følelse af, at centraladministrationen gør sit bedste for at afvikle landsdelen – og når mange så står tilbage som arbejdsløse eller lavt uddannede, bliver der peget fingre ad dem fra København. Først pisser de på os – og bagefter siger de, at vi lugter!”

[graph title="Staten favoriserer københavnerne" caption="Figur 1  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/5260b-jr_staten-favoriserer-kobenhavnerne_fig01.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/909fe-jr_staten-favoriserer-kobenhavnerne_fig01.png" text="Region Hovedstadens andel af de statslige arbejdspladser er markant højere end andelen af indbyggere tilskriver. Region Sjælland har færrest statslige arbejdspladser og mister oven i købet arbejdspladser."]Kilde: Danmarks Statistik [/graph]

Rene Rasmussen kunne have tilføjet, at strukturreformerne tog fart i 00’erne under netop Venstres ledelse. I 2007, dengang Lars Løkke Rasmussen var indenrigs- og sundhedsminister, blev 82 retskredse til 24, 54 politikredse til 12 og 275 kommuner til 98.

Lars Løkke Rasmussens malede et Danmarkskort i centraliseringens farver.

Selv om det ikke var den erklærede hensigt, så er 63 pct. af de næsten 11.000 nye statslige job, der er skabt siden de store reformer, endt i København eller i kommunerne rundt om København. Se figur 1.

”Den udvikling er ikke naturlig, fordi der er tale om politisk bestemte arbejdspladser. Vi har bare ikke taget en debat om, om det er den udvikling, vi ønsker, og vi har heller ikke taget en debat om, hvordan Danmarkskortet skal se ud i fremtiden,” siger Klaus Lindegaard, konsulent og forsker, som er en af de meget få danske eksperter i regional udvikling.

Løkkes løfte

Efter Venstres massive tilbagegang ved folketingsvalget i juni har Løkke Rasmussen igen fundet Danmarkskortet frem og lover i sit regeringsgrundlag, at der skal placeres flere statslige arbejdspladser uden for hovedstadsområdet. Se tekstboks.

Her gælder det særlige forhold, at hvor Løkke på stort set alle andre områder skal samle et flertal på 90 mandater for sin politik, så er udformningen af den statslige administration alene et anliggende for regeringen.

”Spørgsmålet om, hvordan vi tilrettelægger maskinrummet, altså de administrative funktioner i staten, kan regeringen bare handle på. Her har vi faktisk muligheden for bare at levere. Vi skal ikke sidde og forhandle,” siger Lars Løkke Rasmussen.

Statsministeren kan altså gøre, som han og regeringen vil – også selv om 90 mandater i Folketinget ikke bakker op om planerne.

Spørgsmålet er derfor, hvordan Løkke Rasmussen vil levere.

Hvor Dansk Folkeparti allerede har sat navne på i alt 12 statslige styrelser og institutioner, der kunne flyttes ud af hovedstadsregionen, har Løkke Rasmussen ind til nu kun udtalt sig om en enkelt, nemlig Geodatastyrelsen under Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet. Styrelsen, der tidligere hed Kort & Matrikelstyrelsen, beskæftiger godt 300 medarbejdere og ligger i dag på Rentemestervej i Københavns Nordvestkvarter.

Forud for valget forklarede Løkke, at netop den styrelse godt kunne flyttes til Aalborg, fordi det giver ”god mening at flytte institutioner, når der er sammenhæng i det som med Geodatastyrelsen og uddannelsen (dvs. uddannelsen til landinspektør, som der arbejder mange af i Geodatastyrelsen, red.)”.

Flytning med mening

Lige på det punkt udtaler Løkke Rasmussen sig på linje med forskningen. Analyser foretaget af en gruppe forskere på Aalborg Universitet viser i hvert fald, at flytningen af netop Geodatastyrelsen kan blive til mere end bare en flytning af arbejdspladser.

”Flytningen kan give flere forskellige typer af job til højtuddannede medarbejdere i Aalborg. Det kan gøre det nemmere for andre offentlige institutioner eller private virksomheder at rekruttere højtuddannet arbejdskraft. Der bliver altså skabt et bredere arbejdsmarked med den flytning. Derfor tror vi på, at flytningen af Geodatastyrelsen har potentiale til at udvikle positiv synergi lige netop i Aalborg,” siger Ina Drejer, der som lektor ved Institut for Økonomi og Ledelse ved Aalborg Universitet har været med til at udføre analysen.

Den potentielle synergieffekt betyder omvendt, at en styrelse som Geodatastyrelsen ikke bare bør flyttes fra København og til en hvilken som helst anden by i landet. Her er Aalborg særlig kvalificeret. Og det er netop den type af match mellem institution og ny lokalitet, som for Ina Drejer er helt afgørende.

”Der er ikke mange dynamiske effekter, hvis man bare flytter en statslig arbejdsplads fra København og til et andet mere eller tilfældigt udvalgt sted. Men flytter man en institution, så den passer lige netop til behov og udviklingsmuligheder på den nye lokalitet, så kan den være med til at skabe dynamiske effekter,” siger hun.

Regeringsgrundlaget om statslige arbejdspladser:

”Statslige arbejdspladser er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at skabe vækst og udvikling i et område. Det er grundlæggende aktiviteten i det private erhvervsliv, der skaber og driver vækst. Omvendt kan en decentral placering af de statslige arbejdspladser bidrage til at skabe mere aktivitet. Regeringen vil arbejde for, at der placeres flere statslige arbejdspladser uden for hovedstadsområdet. Regeringen vil fremlægge en strategi herfor inden Folketingets åbning i oktober.”

Selv om Løkke Rasmussen og hans ministre arbejder på den lovede plan for udflytning af statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet, så er der ind til nu kun lavet analyser af, hvorfor og hvordan det kan give mening at flytte Geodatastyrelsen. Meget taler for, at Løkke Rasmussen har ambitioner om flere udflytninger, ikke mindst for at nulstille udviklingen siden de store strukturreformer, som f.eks. museumsinspektøren fra Sønderborg rasede mod. Hvis det er tilfældet, så skal omkring 6.700 job flyttes ud af Region Hovedstaden. Det svarer nogenlunde til den samlede medarbejderstab i de 12 styrelser og institutioner, som Dansk Folkeparti gerne vil flytte ud.

Flere af de 12, det gælder bl.a. Banedanmark, Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen og Søfartsstyrelsen, har dog allerede i dag en række afdelinger fordelt ud over hele landet og beskæftiger altså en del medarbejdere uden for hovedstadsområdet.

Det er dog tvivlsomt, om selv så stor en udflytning kan nulstille den udvikling, der har fundet sted siden de store strukturreformer i 2007.

Løkke er tvunget til at levere

Uanset omfanget, så er det gode spørgsmål, hvorfor det lige netop skal være de 12 af Dansk Folkeparti udpegede statslige arbejdspladser? Og hvis det skal være de 12, er det næste spørgsmål i rækken, hvor de så skal flyttes hen?

Det har enkelte politikere udtalt sig om. Og helt som med Geodatastyrelsen, der ser ud til at ende i Aalborg, så fokuserer de fleste, men ikke alle forslag på at flytte institutionerne ud til regionale kraftcentre som f.eks. Aarhus (Fødevarestyrelsen og Naturstyrelsen), Trekantsområdet (Vejdirektoratet) og Esbjerg (Energistyrelsen).

Dansk Folkepartis 12 forslag

Op til partiets sommergruppemøde i begyndelsen af august fremlagde Dansk Folkeparti en liste med i alt 12 styrelser og institutioner, som kunne flyttes ud af Hovedstadsområdet.

De 12 er: Banedanmark, Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), Geodatastyrelsen, Energistyrelsen, Kulturstyrelsen, Miljøstyrelsen, NaturErhvervstyrelsen, Naturstyrelsen, Styrelsen for Videregående Uddannelser, Søfartsstyrelsen, VisitDenmark og Vejdirektoratet.

Både Lars Løkke Rasmussen og erhvervsminister Troels Lund Poulsen har udtalt, at der skal ligge faglige grunde bag en udflytning. Ud over, hvad der måtte tale for at flytte Geodatastyrelsen til Aalborg, kan den samme type af faglige bevæggrunde begrunde, hvorfor f.eks. Fødevarestyrelsen skal til Aarhus-området, hvor virksomheder som Arla og Danish Crown har deres hovedkvarter, og hvor der i forvejen er et stort forskningsmiljø i nærheden i form af AU Foulum.

Men jo stærkere den type argumenter trækker flytninger til regionale kraftcentre, desto mindre får de egentlige yderkommuner glæde af nye statslige arbejdspladser. Dermed kan Østjylland fra Aalborg i nord til Kolding i syd ende med at blive vinderne, mens byer som Næstved, Sønderborg, Ringkøbing og Frederikshavn vil blive taberne.

Og så kan en mand som Rene Rasmussen for alvor føle sig snydt – og hvis han helt lige som efter valget i juni rammer folkestemningen ind med sine analyser, så kan Løkke Rasmussen endnu engang blive forbundet med centraliseringer og opgøret med de lokalsamfund, som hans parti ellers er rundet af.

Det kan give anledning til endnu en ”røvfuld” fra for eksempel Dansk Folkeparti.

Forrige artikel Udflytning eller udvikling? Næste artikel Da VK-regeringen snublede i udflytningen