På Novo Nordisk arbejder tusindvis af ansatte med komplekse formler, kun de færreste kan forstå. Men når virksomhedens administrerende direktør, Lars Rebien Sørensen, skal sætte sine finger på den manglende vækst i Danmark, er det med en mere simpel formel: sammenhængen mellem investeringer i uddannelse, talent og viden på den ene side af et lighedstegn og vækst på den anden.

Det siger han, samtidig med at regeringen endnu en gang nedjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i 2016 fra næsten to pct. til lige over en enkelt pct.

”I Danmark har vi ikke været gode nok til at koncentrere os om det, vi er gode til. Vi skal fokusere på de områder, hvor vi kan få succes, altså der, hvor Danmark har nogle kernekompetencer. Og hvis vi skal have succes, så skal vi have adgang til talenter. Det gælder for os inden for life science, og det gælder for de andre områder, hvor Danmark står stærkt,” siger Lars Rebien.

Dermed kaster han sig for første gang i mere end et år ind i diskussionen om, hvordan Danmark skaber vækst. Hvor Novo Nordisk med udgangspunkt i netop ligningen mellem talent og vækst har kritiseret finansloven og dens besparelser på forskningsområdet, så løfter Lars Rebien Sørensen nu kritikken helt op på allerhøjeste niveau i den koncern, der for øjeblikket er Danmarks – og Nordens – mest værdifulde. Lars Rebien Sørensen en af de topchefer, man lytter til. En position, der blev styrket, da det ansete amerikanske businessmagasin Harvard Business Review ved nytårstid udpegede ham som den mest succesfulde administrerende direktør – i verden.

Lars Rebien Sørensen lægger ikke et sekund skjul på, at ønsket om at styrke udviklingen inden for life science også sker for at pleje koncernens egne interesser, men også her gør han opmærksom på et lighedstegn i en ligning.

”Vi skal skabe et bedre økosystem for vore discipliner, life science er en værdifuld satsning for det danske samfund. Hvis vi har succes, kommer der flere penge til Danmark. Så kan vi udvide og ansætte flere, vi kan betale mere i selskabsskat, og flere medarbejdere kan betale indkomstskat,” siger han.

Opråb til danskerne – og til Christiansborg

Novo Nordisk har netop opfordret en række aktører i Danmark og herunder også Folketinget om at bidrage til udviklingen af en egentlig strategi for dansk life science. Potentialet for både industri og samfund er endda meget stort, fordi Novo Nordisk er en af de danske virksomheder, der trods krise har øget omsætningen. En vurdering fra Storbritannien siger, at væksten inden for britisk life science kan ligge på mellem 5 og 7 pct. om året eller mange gange højere end den samlede årlige vækst i landets BNP.

Inspirationen til en dansk life science-strategi stammer fra netop Storbritannien, hvor det er lykkedes at opbygge en klynge, der med udgangspunkt i de samme eller beslægtede kompetencer er blevet Europas største. Siden 2011 har Storbritannien haft en strategi for udviklingen af klyngens potentialer.

Life science omfatter både virksomheder, der som Novo Nordisk producerer medicin, og en række andre virksomheder, der helt som Novo Nordisk arbejder med biologisk materiale. Det gælder f.eks. Carlsberg og Arla.

Det gode spørgsmål er, hvad der kan få den type videnstunge virksomheder til at etablere sig i Danmark, eller, hvis de allerede er her, til at udvide i Danmark? Problemet er, siger Lars Rebien Sørensen, at væksten ikke kommer af sig selv. Det danske hjemmemarked er lille, og omkostningsniveauet er højt.

”Vi har intet andet råmateriale end det, der er inde i hovederne på folk. Vi er en befolkning på godt fem millioner mennesker, og hvis ikke vi udvælger de allerdygtigste og kaster en masse ressourcer efter dem, så får vi ikke produceret talenter, der er konkurrencedygtige på globalt plan,” siger han.

Dermed er fokus tilbage på den ene komponent i Lars Rebiens ligning: investeringer i uddannelse, talent og viden.

Og målet? Det passer ikke rigtig med en dansk jantelov, men det er at udvikle eliten.

”Novo Nordisk er født her og er en dansk virksomhed med et stort kapitalapparat og en stor medarbejderstab, som vi ikke bare kan flytte ud af landet. Det ville være ødelæggende for vores virksomhed. Det er så også derfor, at vi har en stærk interesse i, at niveauet bliver så højt som muligt,” siger han.

Problemet er, at regeringen lige nu ikke ”kaster masser af ressourcer” efter de talenter, Lars Rebien Sørensen efterlyser.

Snarere tværtimod.

Novo Nordisk har været en af de mest højrøstede kritikere af finanslovens besparelser på både universiteter og forskning. Virksomheden siger ligefrem, at det er en farlig vej at gå, når regeringen henter 1,4 milliarder kr. fra forskningsbudgetterne for at skaffe penge til valgløfter som f.eks. mere sundhed.

Besparelsen på forskningsbudgetterne suppleres af en tilsvarende besparelse på de videregående uddannelser. Det er en besparelse, som skal gentages i de kommende år.

Så når regeringen med lys og lygte leder efter de komponenter, der kan skabe vækst i Danmark, kunne den med fordel vende projektørlyset mod sin egen politik.

”Politisk skal man turde koncentrere sig om at udvikle eliten,” siger Lars Rebien Sørensen.

Der skal være fokus på elite på alle niveauer af uddannelsessystemet, lige fra universiteterne i toppen af uddannelsespyramiden og helt ned til fødekæden på gymnasier og erhvervsuddannelser.

Farvel til masseuniversitetet

I toppen betyder fokus på elite, at universiteterne skal stille nye og skærpede krav til deres ph.d.er.

”Flere ph.d.-uddannelser skal være endnu mere relevante for virksomheder som vores. De skal være bedre, og så skal uddannelsen vare længere, ” siger han og taler bl.a. for en forlængelse af den nuværende ph.d. fra tre til fem år.

Men det handler ikke kun om kvalitet. Der skal også væreflere studerende inden for de fagområder, life science bygger på. Og selv om de seneste års massive udbygning af universiteternes kapacitet har betydet, at flere og flere unge gennemfører en videregående uddannelse, så er der først og fremmest kommet flere kandidater inden for samfundsvidenskaber og humaniora. De to kerneområder, Novo Nordisk har fokus på, sundhed og teknik, har ikke oplevet en tilsvarende stigning. Se figur 1.

”Man bør dirigere flere ressourcer til de uddannelser, som er relevante for virksomheder som vores. Ud fra en kulturel og humanistisk synsvinkel kan det være interessant at udvikle kompetencer og forske inden for andre områder, men det skaber ikke nødvendigvis velstand. Jeg ved godt, det er kontroversielt standpunkt, men jeg synes alligevel, det skal med i debatten, ” siger Lars Rebien Sørensen.

Lige nu er arbejdsløsheden blandt nyuddannede kandidater på vej op, og den stigning skyldes i høj grad, at en del humanistiske kandidater ikke kan få arbejde. En opgørelse fra AC viser således, at arbejdsløsheden blandt nyuddannede magistre er næsten dobbelt så høj som blandt nyuddannede ingeniører.

Universiteterne skal med andre ord skæres til, så flere unge gennemfører uddannelser inden for sundhed og teknik, og færre inden for bl.a. humaniora. Et ønske, der ligger i forlængelse af den nuværende dimensionering på universiteterne, som allerede nu har skåret pladser væk på de uddannelser, hvor flest nyuddannede ender i arbejdsløshed.

Men der skal mere til, mener Lars Rebien.

”Jeg er ikke fortaler for et kulturløst samfund uden respekt for design og humanisme, men der er et produktivitetstab for samfundet, hvis ikke man bruger sin uddannelse. Samfundets investeringer i uddannelse skal jo gerne betales tilbage, ” siger han.

Her har Produktivitetskommissionen tidligere påpeget, at en bestemt gruppe akademikere ikke udnytter deres kompetencer i et job. Sat lidt på spidsen er denne gruppes uddannelser spildt.

Ungdomsuddannelser for eliten

Ønsket om at prioritere elite på universiteterne får konsekvenser for gymnasier og andre ungdomsuddannelser.

”Hvis vi skal satse på eliten, så skal der nok optages færre unge på gymnasierne. Dem, der kommer på gymnasiet, burde være dem, der skal videre og have en forskerkarriere eller være akademikere. Det tror jeg vil være med til at højne niveauet på universiteterne, ” siger Lars Rebien Sørensen.

I dag er der i det store og hele frit optag på gymnasierne, og det er i sig selv med til at sænke niveauet.

”Man gør alle en bjørnetjeneste ved at optage så mange som muligt på gymnasierne. Man sænker niveauet, og alligevel er der en gruppe unge, der ikke kommer videre efter gymnasiet, ” siger Lars Rebien Sørensen.

Den del af regnestykket ender med, at der en gruppe unge, som ikke skal optages på et gymnasium. For dem vil alternativet være en erhvervsuddannelse.

”Vi skal samtidig udvikle erhvervsuddannelserne, så der er mere prestige i at gå den vej, ” siger han.

Helt på samme måde som der er brug for elite på universiteter og gymnasier, så er der også brug for elite på erhvervsuddannelserne.

”Det er en vildfarelse at tro på, at vi kun skal være et videnssamfund. Innovation sker i en kombination mellem vidensjob og produktionsjob. Mange innovationsjob hos os kommer fra medarbejdere, der arbejder i produktionen og kommer med tekniske løsninger, der øger produktiviteten. Derfor er det vigtigt at styrke erhvervsuddannelserne og sikre, at de uddannelser også giver prestige, ” siger Lars Rebien Sørensen.

Drop udkanten

Der er lige en ting til i den mere kontroversielle afdeling. Hovedstad og regioner i Danmark kan ikke de samme ting. Og Lars Rebien Sørensen vil satse hårdt på København og de kompetencer, der er samlet i hovedstaden. En forklaring er, at virksomheder som Novo Nordisk ikke konkurrerer med virksomheder fra andre dele af Danmark, men med andre store, globale virksomheder.

De skal bruge de bedste af de bedste, og de udvikles kun på universiteter, der kan tilbyde faglighed på et internationalt niveau inden for deres discipliner.

Uddannelser inden for de samme områder skal på samme måde ikke spredes ud over landet, men samles på nogle enkelte kraftcentre.

”Danmark er så lille et land, at vi ikke kan lave egnsudvikling med den måde, hvor vi placerer vores uddannelser. Vi ser hellere en koncentration på færre enheder eller et meget tæt samarbejde mellem universiteter, så de ikke duplikerer hinanden. Hvis de duplikerer hinanden, bliver niveauet lavere end det, man ellers kunne opnå, ” siger han.

Lars Rebien Sørensen håber altså ikke, at regeringen vil flytte uddannelser ud af København på samme måde, som der lige er flyttet statslige arbejdspladser ud i landet. Det kan, siger han, muligvis give mening at flytte enkelte statslige funktioner ud af København, men på uddannelsesområdet er det modsatte tilfældet.

”Det nytter ikke at sprede det, vi kan bygge vores velstand på, og så tro, at det bliver rigtig godt alle steder. Hvis vi spreder det, bliver det hele lidt mindre og lidt ringere, ” siger han.

På nogle områder må udkantsområderne erkende, at de skal være underleverandører til den udvikling, der finder sted i Københavnsområdet.

”Vi må bare erkende, at Bornholm, Sydsjælland og store dele af Jylland og Fyn skal levere menneskeligt talent til et større universitetskompleks omkring DTU og Københavns Universitet,” siger han. En strategi for vækst i Danmark skal med andre ord ikke tage fra København i håbet om at skabe et Danmark i balance. Til gengæld er der behov for, at udkantsområderne udpeger de områder, hvor de vil være de bedste. Der skal ikke bare være fokus på elite på alle niveauer i uddannelsessystemet, men også på elite i alle regioner.

”Udkantsområderne må definere det, de er gode til, og så må vi sætte os sammen og udvikle en spændende vision, der omfatter alle,” siger han.

Flere udlændinge, tak

Selv om uddannelsessystemet fokuserer på elite og særligt på den type elite, Lars Rebien Sørensen efterlyser, vil det ikke være nok. Virksomheder som Novo Nordisk har et nærmest ufatteligt behov for talent, og det er i et omfang, det danske uddannelsessystem aldrig vil kunne honorere.

”Det skal være mere attraktivt for udlændinge at komme til Danmark. Det kræver som nummer et, at de ved, at der er noget at komme efter her i København og i Danmark. Når vi først har trukket dem så langt, så skal vi have dem til landet og byde dem velkommen på en måde, så det bliver overskueligt og overkommeligt. Det er noget med sprog, skoler og også noget med, at vi alle sammen kan bidrage til at byde vore gæster velkommen, ” siger han.

Og selv om Lars Rebien Sørensen i modsætning til det ellers så dominerende fokus på sammenhængen mellem lavere skat og vækst hellere taler om sammenhængen mellem uddannelser, kompetencer, talent og vækst, så er der et lille hjørne af skatten, der generer ham:

”Vi har ikke nogen illusion om, at det generelle skatteniveau bliver sænket, men vi vil gerne kunne holde på vores udenlandske forskere lidt længere end i dag. De betaler lav forskerskat i fem år, og så kan vi se, at de i stort omfang forlader os. Den ordning kunne med fordel forlænges”.