Antallet af studerende, der dropper ud af studierne, fordi de ikke længere har tid, lyst eller overskud til at studere, eller fordi de hellere vil læse noget helt andet, skal reduceres i de kommende år.

Sådan lyder dagsordenen på de danske universiteter, der kan se frem til et lavere rekrutteringsgrundlag de kommende år som følge af mindre ungdomsårgange.

”Et af vores strategiske fokuspunkter er fokus på frafald, som vi vil forebygge gennem en bedre forventningsafstemning med de studerende, brug af test på en række uddannelser, helstøbte introduktionsforløb og et løbende arbejde med uddannelsernes indhold. Et mindsket frafald er godt for både den enkelte studerende, for universitetet og for samfundet og kan samtidig kompensere for de lavere ungdomsårgange de kommende år,” siger Kristian Thorn, der er vicedirektør på Aarhus Universitet.

AU: Fokus på beskæftigelse

Aarhus Universitet er i gang med en større profilændring for at imødegå samfundsudviklingen og sikre høj beskæftigelse blandt universitetets dimittender. Den ændring indebærer bl.a. et større fokus på at uddanne folk til det private erhvervsliv.

”Vi kan se, at den offentlige sektor i fremtiden ikke kan aftage alle de kandidater, vi producerer, og derfor målretter vi nu flere uddannelser mod det private arbejdsmarked, hvor bl.a. mange små- og mellemstore virksomheder har muligheder for øget brug af akademisk arbejdskraft,” fortæller Kristian Thorn.

Det er især omkring ingeniør-, it- og businessuddannelserne, at den nye profil bliver eksponeret.

”Vi vil gerne uddanne folk til fremtidens jobmarked, og på disse områder ser det ud til, at markedet er godt i mange år fremover. Vi vil gerne bidrage til, at arbejdsmarkedet får den arbejdskraft, der er behov for, og derfor har vi valgt at justere profilen på en del af vores aktiviteter,” siger Kristian Thorn.

KU: Ny kvote 2-model

Københavns Universitet har hvert år mange flere ansøgere, end der er studiepladser til. Universitetet har ikke et volumenproblem, men en udfordring med kvaliteten af ansøgerne. Derfor har universitetet indført et karakterkrav på 6 for overhovedet at kunne søge om optagelse via kvote 2.

”Vores opgave er at mindske frafaldet, så både vi og de studerende ikke spilder ressourcer,” siger vicedirektør Anni Søborg fra KU.

Universitetet har længe været bekendt med udfordringen fra de faldende ungdomsårgange, men det har ikke fået universitetet til at intensivere rekrutteringsindsatsen via øget reklamebudget eller annoncekampagner. I stedet indfører KU fra 2020 en ny optagelsesmodel for kvote 2-ansøgere, hvor ansøgerne blandt andet skal bestå en adgangstest, så det kun er de ’rigtige’ studerende, der får en studieplads. Universitetet indfører samtidig en såkaldt selvtest, så potentielle ansøgere kan teste sig selv, inden de søger, for at finde ud af, om uddannelsen nu også er noget for dem.

”Det er vigtigt, at de studerende ved, hvad de går ind til, og det er vigtigt for os, at de studerende er klar til den opgave, det er at være studerende på Københavns Universitet. På den måde sikrer vi os mod, at alt for mange dropper ud af studierne, hvilket er skadeligt for både den studerende, for os og for samfundet,” siger Anni Søborg.

Københavns Universitet modtog 12 pct. færre 1. prioritetsansøgninger via kvote 2 i marts sammenlignet med året før.

”Men det er de rigtige, der har valgt ikke at søge, altså dem med under 6 i snit. Derfor er det helt fint med de lavere ansøgningstal i kvote 2,” siger Anni Søborg.

SDU: Meningsløst at kannibalisere

At de mindre ungdomsårgange betyder rift om de studerende, kommer heller ikke som en overraskelse for Syddansk Universitet, der ved kvote 2-ansøgningsfristen i midten af marts havde fået 4 pct. færre 1. prioritetsansøgere i forhold til 2017.

”Vi har jo vidst det nogle år, så vi har forberedt os,” siger studiechef Anette Lund.

SDU indledte for et par år siden et testforløb for studerende, der optages via kvote 2. Her skal de kommende studerende både igennem tests og samtaler, så universitetet sikrer sig det bedste match mellem studerende, studie og efterfølgende job.

”Det vigtigste for os er, at vi mindsker frafaldet mest muligt, fordi vores økonomi hænger sammen med, hvor mange der består deres eksamener. Vores testoptag er blevet positivt modtaget af de nye studerende, og det kan være med til at reducere frafaldet og skåne mange unge fra at spilde et år på noget, de slet ikke bryder sig om,” siger Anette Lund og slår fast:

”Vi ved, at vi kan se frem til færre unge i de kommende år, og derfor må vi gøre en ekstra indsats for, at dem, vi har, ikke spilder hverken deres egen eller vores tid.”

Hun pointerer, at universitetet ikke agter at gå i byen med større reklamekampagner for at lokke flere unge til at vælge SDU frem for en anden uddannelsesinstitution.

”Det er meningsløst at kannibalisere på hinanden i uddannelsesverdenen. Det er der ingen, der får noget ud af. Økonomisk set har vi de seneste år været beriget af fremdriftsreformen, der har betydet, at de unge generelt er kommet hurtigere gennem deres uddannelser, hvilket er økonomisk godt for os. Endnu har vi ikke mærket så meget økonomisk til de mindre ungdomsårgange, men vi er opmærksomme på problematikken,” siger Anette Lund.

AAU: Fra vækst til konsolidering

På Aalborg Universitet har man endnu ikke set konsekvensen af de mindre ungdomsårgange.

”Men vi er da spændte på, hvordan det går fremover. Vi kender godt prognoserne for de mindre ungdomsårgange, men det kan vi jo ikke gøre så meget ved. Vores svar på udfordringen er ikke flere reklamer og kampagner men en konsolidering og udvikling af vores uddannelser,” siger studiechef Lone Vestergaard.

Frafaldsindsatsen er et af flere fokusområder for universitetet, fordi frafaldet er skidt for alle parter. Dernæst har universitetet fokus på mere kvalitet i rekrutteringsindsatsen med mere vejledning af de unge og en faglig tilgang til studiesamtalerne med potentielle studerende. Endelig fokuserer universitetet nu på konsolidering, hvor det tidligere fokuserede på vækst.

”Det gælder om at få de rigtige studerende ind på vores studiepladser og fastholde en høj kvalitet i undervisningen. Et mindsket frafald er en fordel for både den unge, for universitetet og samfundet, og høj kvalitet i undervisningen er en vigtig faktor i rekrutteringen af nye studerende. Vi laver ikke mere markedsføring via reklamer og kampagner, fordi det kan betyde, at vi får studerende, der hurtigt dropper ud igen. Vi tror på, at kvalitet er nøgleordet i rekrutteringen, og at det kan kompensere for de mindre ungdomsårgange,” siger Lone Vestergaard.

ITU: Færre unge intet problem

På Roskilde Universitet, RUC, håber man på, at også det faktum, at færre unge i disse år vælger gymnasiet, medfører, at dem, der ender med at læse videre på et universitet, vil være mere studieegnede.

”Man kan forvente, at flere af dem, der så bliver studenter, faktisk gør det for at tage en videregående uddannelse, og at de muligvis derfor samlet set bliver mere studieforberedte. Da søgningen aktuelt er betydeligt større, end dem vi kan optage samlet set på tværs af universiteterne, så kunne man håbe, at dem, vi kommer til at optage, i mindre grad vil falde fra,” lyder det i en mail fra RUC’s kommunikationsafdeling.

IT-Universitetet i København melder, at de slet ikke diskuterer de små ungdomsårgange, fordi universitetet hvert eneste år modtager langt flere kvalificerede ansøgninger, end universitetet har plads til. I 2017 fik universitetet 39 pct. flere 1. prioritetsansøgninger end i 2016, hvilket var den største stigning på landsplan, og året før lå stigningen på 24 pct.

”Så det er faktisk ikke noget, vi diskuterer. Tværtimod er det et problem, at vi må afvise kvalificerede ansøgere, fordi vi ikke har midler til at optage flere. Det er ærgerligt, når virksomhederne i disse år skriger på flere højtuddannede it-specialister,” siger kommunikationschef Vibeke Arildsen.

LÆS OGSÅ: DTU vil hente flere studerende i udlandet