Ledere lever livet farligt

KOMMENTAR: ”Du skal afklare dit mandat og ledelsesrum”, lyder en velkendt anbefaling. Det lyder besnærende at kunne gå i enerum med sin opdragsgiver og få sat rammerne på plads. Én gang for alle. Men det er langtfra en ukompliceret øvelse. Og den kan være farlig.

Af Klaus Majgaard, rådgiver i offentlig ledelse og styring

Hvor kommer lederens mandat og autoritet fra? Umiddelbart kunne man hurtigt komme til at tænke på sin formelle opdragsgiver. Den, der har ansat en, og som man refererer til. Men dette svar er alt for simpelt.

Prøv at vende spørgsmålet om: Hvem kunne afklæde og deautorisere dig? Og hvor hurtigt kunne det gå? Her myldrer mulige sabotører frem. Kritik fra medarbejdere vil kunne underminere autoritet og omdømme. Det samme vil utilfredse kunder, dårlig omtale i medierne, ildsjæle med en sag, interesseorganisationer med en dagsorden. Der er mange stemmer i det kor, der til syvende og sidst er med til at skabe og vedligeholde autoriseringen som leder. Og når disse stemmer ikke længere bakker op, går der ikke lang tid, før din formelle opdragsgiver bliver bekymret.

Mandater er flertydige kompromiser

Pointen er muligvis banal. Men den har en vidtrækkende konsekvens. Et ledelsesmandat kan kun eksistere som et kompromis, der for en tid holder sammen på en koalition, der bakker op om mandatet. Den formelle opdragsgiver (bestyrelsesformanden, borgmesteren eller ministeren) udøver en politisk metier, som består i at skabe og udvikle koalitioner gennem kompromiser.

Et af de vigtigste redskaber i at skabe sådanne kompromiser er at formulere sig abstrakt. Abstrakte formuleringer af intentioner, mål og planer kan nemlig rumme forskelligartede og endda modstridende synspunkter. Ledelsesmandatet vil derfor ofte være bygget op om abstrakte kompromiser med floromvundne formuleringer om ”mere for mindre”, ”innovation”, ”samskabelse”, ”borgeren i centrum”, ”resiliens” og ”bæredygtighed”. Jo mere abstrakte formuleringer, desto større evne til at fortrænge uenigheder.

Risikable oversættelser

Nu kommer det svære.

Ikke nok med, at lederen skal forhandle sit mandat, men det skal jo også kunne føres ud i livet. Det er ikke nok at være politisk let på fødderne. Mandatet skal kunne oversættes til præmisser, som er konkrete og fagligt meningsfulde for medarbejdere og samarbejdspartnere.

Det autoriserende miljø kan være i splid med sig selv. Men medarbejdere sætter normalt pris på mål og planer, som er inspirerende, gennemtænkte og gennemførlige. Den loyale leder skal altså oversætte flertydige og usikre mandater til konkrete og motiverende præmisser for handling. Her er blot det problem, at da mandatet er flertydigt, så vil enhver oversættelse kunne anfægtes.

Der vil altid være en aktør i det autoriserende miljø, som vil kunne blive skuffet eller stødt. Og hvad der er værre: Den formelle opdragsgiver kan ikke garantere dig sin opbakning. Det er der en god grund til. Den politiske metier er at skabe og udvikle koalitioner, og det kræver, at den politiske leder har bevægelsesrum og ikke har bundet sig til masten med en ansat leder.

Den strategiske trekant

Dette drama har harvardprofessoren Mark Moore billedliggjort som en strategisk trekant i sin klassiske og skoledannende bog om ledelse i politisk styrede organisationer ’Creating Public Value. På den ene side er der et autoriserende miljø, som kræver fleksibilitet og konstant forhandling af kompromiser. På den anden side er der den operationelle kapacitet, der kræver konkretisering og faglig meningsfuldhed.

Broen mellem de to miljøer bygges ifølge Moore gennem en fortælling om den værdi, vi skaber gennem organisationens arbejde. Fortællingen skal være fleksibel og inddragende nok til at appellere til de forskellige aktører i det autoriserende miljø. Og den skal være konkret nok til at sætte retning og skabe troværdighed i forhold til den operationelle kapacitet.

Ledelse bliver her en virkelig vigtig og nobel praksis. Ledelse af at hjælpe medarbejdere og samarbejdspartnere med at bevæge sig og skabe handlemuligheder og værdi i en flertydig og usikker kontekst. Men det er også en kompleks og risikabel praksis. Både det autoriserende miljø og den operationelle kapacitet har sine egne dynamikker, og det er ikke sært, hvis lederen kommer ud af trit.

Mandat og autorisering kan bryde sammen. Det må være forventeligt i et lederliv. Mandater er ikke noget, man har. Det er noget, man hele tiden skaber og genskaber.

Handlelogikker og modenhed

At håndtere trekantens spændingsfelter er krævende, og de fleste af os kommer på psykologisk overarbejde. Med William Torbert (2004) kunne vi pege på en række mere eller mindre modne handlelogikker, når vi skal håndtere spændingsfelter. Her er nogle eksempler:

  • Opportunisten: Her er den flertydige kontekst en spillebane for manipulation. Opportunisten kan ikke frigøre sig fra sine egne behov og interesser (sikkert af gode grunde). Det vil typisk handle om at benytte flertydigheden i konteksten til enten at opnå styring og kontrol eller bare at slippe billigt og loppe den af.
  • Eksperten: Eksperten kan godt forholde sig kritisk til egne behov og interesser. Til gengæld har man forankret sig hårdt i sin specifikke faglighed. Eksperten er den faglige fortaler, som vil forsøge at skaffe sig et mandat til at gøre det rigtige. De politiske processer vil for eksperten fremstå som noget usaglige, og man vil rulle med øjnene over de grumsede kompromiser.
  • Resultatskaberen: Her har lederen lært at forholde sig fleksibelt til både egne behov og faglige tilhørsforhold. Lederen har fundet et mere autonomt ståsted, hvorfra interesser og tilhørsforhold kan balanceres. Lederen kender sine værdier og grænser og agerer derfor temmelig effektivt. Bagsiden er bare, at dette selvstændige ståsted kan blive meget rigidt og ideologisk.
  • Strategen: Her taler vi om de meget få ledere, som magter at forholde sig fleksibelt og balanceret både til egne ideologier, tilhørsforhold og interesser og vel at mærke gøre det med afsæt i en rød tråd af mere universelle værdier. Her kan ageres med en høj dømmekraft, smidighed og integritet.

Ideelt set burde vi alle udøve ledelse som strateger. Det kan vi (de fleste af os, inklusive forfatteren) bare ikke – endnu i hvert fald. Derfor må vi kaste os ind i håndteringen af den strategiske trekant med, hvad vi har. Og vi må lære at skabe og genskabe vores mandater, vel vidende at de kun holder for en tid. Til gengæld er arbejdet kolossalt vigtigt, meningsfuldt og lærerigt. Vi har ikke bare chancen for at skabe værdi for mennesker og samfund, men også for at forfine vores egne handlelogikker, dømmekraft og modenhed.

Klaus Majgaard har arbejdet med offentlig styring i mere end 20 år, blandt andet som forvaltningsdirektør i Fredericia og Odense kommuner, kommunaldirektør i Furesø, konsulent i Deloitte og kontorchef i Økonomistyrelsen. I dag er han selvstændig rådgiver og underviser på Altingets masterclass i offentlig ledelse.

 

 

 

 



Klaus Majgaard@KlausMaj

Selvstændig ledelsesrådgiver og ekstern lektor på CBS. Ph.d. i offentlig styring og ledelse samt forfatter til to bøger om emnet. Har mange års erfaring som chef i stat og kommuner. Skriver om kompleksitet og modsigelser i ledelse.

LÆS MERE
Forrige artikel Ronkedorernes efterår Ronkedorernes efterår Næste artikel Frederiksens røde kursskifter Frederiksens røde kursskifter
Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

DIGITAL OMSTILLING Det globale arbejdsmarked er midt i en stor omstilling, men kønsfordeling på det nye arbejdsmarked er ikke lige. Kvinder er underrepræsenteret i seks ud af otte af de mest efterspurgte og hurtigst voksende jobklynger.

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Det er fristende at vælge de enkle løsninger, når man skal genåbne arbejdspladsen: Spare huslejen helt. Kommandere alle på arbejde. Eller bestemme top-down, at det er slut med faste pladser. Men det bliver de ledere, der tør omfavne opgavens kompleksitet, som vinder i det lange løb.

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

DIGITAL OMSTILLING Langt de fleste unicorns fi­ndes i USA, hvor især Silicon Valley huser unge virksomheder, der lynhurtigt er blevet giganter. Men også Kina er godt med.

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

DIGITAL OMSTILLING Europa halter håbløst efter USA og Kina, når det handler om at fostre de store teknologivirksomheder. Det skal der lavet om på, hvis vi vil være med til at sætte de globale IT-standarder for fremtidens samfund, mener Margrethe Vestager. Målet er dobbelt så mange europæiske unicorns inden 2030.

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

DIGITAL OMSTILLING En af de tendenser, som Covid-19 har accelereret, er den måde, forretningsmodellen og hele organiseringen af værdikæden i mange brancher brydes op – og nu sammensættes på nye måder.
Den engelske teknologi-analytiker Benedict Evans kalder det ”The Great Unbundling”.

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

DIGITAL OMSTILLING 95 procent af alle startups mislykkes, fordi der ikke er et marked for deres idé. Iværksættere kan blive fanget i en dødbringende forelskelse i deres egen tech og glemme det grundlæggende: kunderne. Israelske iværksættere kigger ud mod det globale marked og slår til, når interessen er der, skriver det danske innovationscenter i Tel Aviv.

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

PÅSKELÆSNING Måske har du lige nu et af de sjældne frikvarterer fra et job, der æder lidt mere af din tid, end du egentlig ønsker mens du har børn - eller slider lidt mere på dig, end du kan klare, nu hvor du er blevet ældre? Vi har samlet et påskebuket af kloge tanker om, hvordan fremtidens arbejdsmarked kan gøres mere fleksibelt, give større individuel frihed - og måske endda gøre op med et lønsystem, der har låst kvindefag fast på bunden af lønskalaen i fem årtier. God påske - og god læselyst!

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

PÅSKELÆSNING Hvis verden skal rejse sig med en grøn genstart, vil der være brug for helt nye kompetencer. Det vil kræve fleksible uddannelsessystemer, løbende omskoling og en ny måde at tænke beskæftigelsespolitik på. Vi har samlet et lille påskeæg med tre forskellige perspektiver på omstillingen: Ministerens, økonomiprofessorens og dimittenternes. Læs eller genlæs dem her: 

Natteravnenes gyldne æra

Natteravnenes gyldne æra

LEDELSE Et fuldt år i karantænetilstand har betydet, at de mennesker, som er bedst til at løse deres arbejdsopgaver sidst på dagen, har gyldne tider. Men hvis man har hang til at arbejde på skæve tidspunkter, er det en god idé at fortælle sine kolleger om det.

Marie Hansen anbefaler

Marie Hansen anbefaler

KULTURANBEFALING Marie Hansen drømmer om igen at høre musik med andre mennesker, men indtil da giver hun sit bud på, hvad der skal spilles, når man sidder derhjemme. Og så anbefaler hun at besøge en ganske særlig passage i hjertet af Indre By.

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

GRØN OMSTILLING For den bevidste forbruger eller virksomhed er ”regenerativ” skridtet videre efter bæredygtighed og cirkulær økonomi. Idéen er, at man ikke blot skal minimere belastningen af økosystemet – men bidrage til, at det bliver styrket.

Fra destruktiv til genoprettende

Fra destruktiv til genoprettende

GRØN OMSTILLING Den regenerative økonomi ligger i forlængelse af udvikling i retning af et mindre forbrug af ressourcer og et samspil med økosystemerne til alles fordel. 

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

GRØN OMSTILLING Siden de tidlige 1970’ere har mennesket brugt flere af jordens ressourcer, end økosystemerne kan regenerere. Earth Overshoot Day beregnes hver år, når et lands forbrug af ressourcer overskrider de planetære grænser.

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

GRØN OMSTILLING Regenerativt landbrug bygger på en håndfuld principper for dyrkning, der hjælper til at opbygge kulstof i jorden – både for at mindske klimabelastningen og for at styrke jordens frugtbarhed. Flere af verdens største fødevareproducenter stiller nu krav om, at deres råvarer skal være regenerativt dyrket. 

Bygninger der giver mere til verden end de tager

Bygninger der giver mere til verden end de tager

GRØN OMSTILLING Regenerativ arkitektur er en vision om huse og byer bygget af cirkulære materialer, drevet af vedvarende energi og spækket med grønne planter. Indtil videre er det overvejende ønsketænkning – men dog ikke mere end at man i stadig flere byggerier forsøger at omsætte drømmen til konkret virkelighed.

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

HISTORIEN I TAL Danmark er et af de lande, der relativt set har postet flest penge i corona-genopretning i 2020. Sammen med lande som Finland, Tyskland, Frankrig, Norge og Polen er Danmark herudover et af de lande, der har haft størst fokus på grøn genopretning, viser en ny rapport fra Oxford Universitet.

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

POLITIK OG VELFÆRD Mens de danske børn i syriske fangelejre presser udenrigsministeren, så forbereder den nyoprettede Hjemrejsestyrelse et ryk den anden vej: Børn, der har boet i Danmark siden 2015, skal sendes tilbage til Syrien. Det kan igen gøre udlændingepolitikken til en politiske kampplads.

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

POLITIK OG VELFÆRD Nyt lovforslag luger ud i bureaukrati og undtager i et forsøg tre kommuner fra blandt andet at levere hjælp til borgerne i deres eget hjem. Borgmester vil benytte friheden til at udvikle velfærden sammen med ældre borgere. Ældresagen og juridiske eksperter er skeptiske: Stort set alle rettigheder for svækkede ældre ophæves.