Ledere lever livet farligt

KOMMENTAR: ”Du skal afklare dit mandat og ledelsesrum”, lyder en velkendt anbefaling. Det lyder besnærende at kunne gå i enerum med sin opdragsgiver og få sat rammerne på plads. Én gang for alle. Men det er langtfra en ukompliceret øvelse. Og den kan være farlig.

Af Klaus Majgaard, rådgiver i offentlig ledelse og styring

Hvor kommer lederens mandat og autoritet fra? Umiddelbart kunne man hurtigt komme til at tænke på sin formelle opdragsgiver. Den, der har ansat en, og som man refererer til. Men dette svar er alt for simpelt.

Prøv at vende spørgsmålet om: Hvem kunne afklæde og deautorisere dig? Og hvor hurtigt kunne det gå? Her myldrer mulige sabotører frem. Kritik fra medarbejdere vil kunne underminere autoritet og omdømme. Det samme vil utilfredse kunder, dårlig omtale i medierne, ildsjæle med en sag, interesseorganisationer med en dagsorden. Der er mange stemmer i det kor, der til syvende og sidst er med til at skabe og vedligeholde autoriseringen som leder. Og når disse stemmer ikke længere bakker op, går der ikke lang tid, før din formelle opdragsgiver bliver bekymret.

Mandater er flertydige kompromiser

Pointen er muligvis banal. Men den har en vidtrækkende konsekvens. Et ledelsesmandat kan kun eksistere som et kompromis, der for en tid holder sammen på en koalition, der bakker op om mandatet. Den formelle opdragsgiver (bestyrelsesformanden, borgmesteren eller ministeren) udøver en politisk metier, som består i at skabe og udvikle koalitioner gennem kompromiser.

Et af de vigtigste redskaber i at skabe sådanne kompromiser er at formulere sig abstrakt. Abstrakte formuleringer af intentioner, mål og planer kan nemlig rumme forskelligartede og endda modstridende synspunkter. Ledelsesmandatet vil derfor ofte være bygget op om abstrakte kompromiser med floromvundne formuleringer om ”mere for mindre”, ”innovation”, ”samskabelse”, ”borgeren i centrum”, ”resiliens” og ”bæredygtighed”. Jo mere abstrakte formuleringer, desto større evne til at fortrænge uenigheder.

Risikable oversættelser

Nu kommer det svære.

Ikke nok med, at lederen skal forhandle sit mandat, men det skal jo også kunne føres ud i livet. Det er ikke nok at være politisk let på fødderne. Mandatet skal kunne oversættes til præmisser, som er konkrete og fagligt meningsfulde for medarbejdere og samarbejdspartnere.

Det autoriserende miljø kan være i splid med sig selv. Men medarbejdere sætter normalt pris på mål og planer, som er inspirerende, gennemtænkte og gennemførlige. Den loyale leder skal altså oversætte flertydige og usikre mandater til konkrete og motiverende præmisser for handling. Her er blot det problem, at da mandatet er flertydigt, så vil enhver oversættelse kunne anfægtes.

Der vil altid være en aktør i det autoriserende miljø, som vil kunne blive skuffet eller stødt. Og hvad der er værre: Den formelle opdragsgiver kan ikke garantere dig sin opbakning. Det er der en god grund til. Den politiske metier er at skabe og udvikle koalitioner, og det kræver, at den politiske leder har bevægelsesrum og ikke har bundet sig til masten med en ansat leder.

Den strategiske trekant

Dette drama har harvardprofessoren Mark Moore billedliggjort som en strategisk trekant i sin klassiske og skoledannende bog om ledelse i politisk styrede organisationer ’Creating Public Value. På den ene side er der et autoriserende miljø, som kræver fleksibilitet og konstant forhandling af kompromiser. På den anden side er der den operationelle kapacitet, der kræver konkretisering og faglig meningsfuldhed.

Broen mellem de to miljøer bygges ifølge Moore gennem en fortælling om den værdi, vi skaber gennem organisationens arbejde. Fortællingen skal være fleksibel og inddragende nok til at appellere til de forskellige aktører i det autoriserende miljø. Og den skal være konkret nok til at sætte retning og skabe troværdighed i forhold til den operationelle kapacitet.

Ledelse bliver her en virkelig vigtig og nobel praksis. Ledelse af at hjælpe medarbejdere og samarbejdspartnere med at bevæge sig og skabe handlemuligheder og værdi i en flertydig og usikker kontekst. Men det er også en kompleks og risikabel praksis. Både det autoriserende miljø og den operationelle kapacitet har sine egne dynamikker, og det er ikke sært, hvis lederen kommer ud af trit.

Mandat og autorisering kan bryde sammen. Det må være forventeligt i et lederliv. Mandater er ikke noget, man har. Det er noget, man hele tiden skaber og genskaber.

Handlelogikker og modenhed

At håndtere trekantens spændingsfelter er krævende, og de fleste af os kommer på psykologisk overarbejde. Med William Torbert (2004) kunne vi pege på en række mere eller mindre modne handlelogikker, når vi skal håndtere spændingsfelter. Her er nogle eksempler:

  • Opportunisten: Her er den flertydige kontekst en spillebane for manipulation. Opportunisten kan ikke frigøre sig fra sine egne behov og interesser (sikkert af gode grunde). Det vil typisk handle om at benytte flertydigheden i konteksten til enten at opnå styring og kontrol eller bare at slippe billigt og loppe den af.
  • Eksperten: Eksperten kan godt forholde sig kritisk til egne behov og interesser. Til gengæld har man forankret sig hårdt i sin specifikke faglighed. Eksperten er den faglige fortaler, som vil forsøge at skaffe sig et mandat til at gøre det rigtige. De politiske processer vil for eksperten fremstå som noget usaglige, og man vil rulle med øjnene over de grumsede kompromiser.
  • Resultatskaberen: Her har lederen lært at forholde sig fleksibelt til både egne behov og faglige tilhørsforhold. Lederen har fundet et mere autonomt ståsted, hvorfra interesser og tilhørsforhold kan balanceres. Lederen kender sine værdier og grænser og agerer derfor temmelig effektivt. Bagsiden er bare, at dette selvstændige ståsted kan blive meget rigidt og ideologisk.
  • Strategen: Her taler vi om de meget få ledere, som magter at forholde sig fleksibelt og balanceret både til egne ideologier, tilhørsforhold og interesser og vel at mærke gøre det med afsæt i en rød tråd af mere universelle værdier. Her kan ageres med en høj dømmekraft, smidighed og integritet.

Ideelt set burde vi alle udøve ledelse som strateger. Det kan vi (de fleste af os, inklusive forfatteren) bare ikke – endnu i hvert fald. Derfor må vi kaste os ind i håndteringen af den strategiske trekant med, hvad vi har. Og vi må lære at skabe og genskabe vores mandater, vel vidende at de kun holder for en tid. Til gengæld er arbejdet kolossalt vigtigt, meningsfuldt og lærerigt. Vi har ikke bare chancen for at skabe værdi for mennesker og samfund, men også for at forfine vores egne handlelogikker, dømmekraft og modenhed.

Klaus Majgaard har arbejdet med offentlig styring i mere end 20 år, blandt andet som forvaltningsdirektør i Fredericia og Odense kommuner, kommunaldirektør i Furesø, konsulent i Deloitte og kontorchef i Økonomistyrelsen. I dag er han selvstændig rådgiver og underviser på Altingets masterclass i offentlig ledelse.

 

 

 

 



Klaus Majgaard@KlausMaj

Selvstændig ledelsesrådgiver og ekstern lektor på CBS. Ph.d. i offentlig styring og ledelse samt forfatter til to bøger om emnet. Har mange års erfaring som chef i stat og kommuner. Skriver om kompleksitet og modsigelser i ledelse.

LÆS MERE
Forrige artikel Ronkedorernes efterår Ronkedorernes efterår Næste artikel Frederiksens røde kursskifter Frederiksens røde kursskifter

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

LEDELSE At skabe forretningsforbindelser i en coronatid kræver, at vi går online for at skabe relationerne og pleje dem. Det betyder også, at vi må droppe nogle af vores gamle strategier.

Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen

Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen

POLITIK Ligestillingsminister Mogens Jensen har store planer for den kommende politiske sæson. Han vil presse virksomheder til at få flere kvinder i topledelsen. Mænd skal tage en større del af barselsorloven. Danmark skal have et mindre kønsopdelt uddannelsessystem. Og så skal LGBTI-personer have flere rettigheder.

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere.