Ledere lever livet farligt

KOMMENTAR: ”Du skal afklare dit mandat og ledelsesrum”, lyder en velkendt anbefaling. Det lyder besnærende at kunne gå i enerum med sin opdragsgiver og få sat rammerne på plads. Én gang for alle. Men det er langtfra en ukompliceret øvelse. Og den kan være farlig.

Af Klaus Majgaard, rådgiver i offentlig ledelse og styring

Hvor kommer lederens mandat og autoritet fra? Umiddelbart kunne man hurtigt komme til at tænke på sin formelle opdragsgiver. Den, der har ansat en, og som man refererer til. Men dette svar er alt for simpelt.

Prøv at vende spørgsmålet om: Hvem kunne afklæde og deautorisere dig? Og hvor hurtigt kunne det gå? Her myldrer mulige sabotører frem. Kritik fra medarbejdere vil kunne underminere autoritet og omdømme. Det samme vil utilfredse kunder, dårlig omtale i medierne, ildsjæle med en sag, interesseorganisationer med en dagsorden. Der er mange stemmer i det kor, der til syvende og sidst er med til at skabe og vedligeholde autoriseringen som leder. Og når disse stemmer ikke længere bakker op, går der ikke lang tid, før din formelle opdragsgiver bliver bekymret.

Mandater er flertydige kompromiser

Pointen er muligvis banal. Men den har en vidtrækkende konsekvens. Et ledelsesmandat kan kun eksistere som et kompromis, der for en tid holder sammen på en koalition, der bakker op om mandatet. Den formelle opdragsgiver (bestyrelsesformanden, borgmesteren eller ministeren) udøver en politisk metier, som består i at skabe og udvikle koalitioner gennem kompromiser.

Et af de vigtigste redskaber i at skabe sådanne kompromiser er at formulere sig abstrakt. Abstrakte formuleringer af intentioner, mål og planer kan nemlig rumme forskelligartede og endda modstridende synspunkter. Ledelsesmandatet vil derfor ofte være bygget op om abstrakte kompromiser med floromvundne formuleringer om ”mere for mindre”, ”innovation”, ”samskabelse”, ”borgeren i centrum”, ”resiliens” og ”bæredygtighed”. Jo mere abstrakte formuleringer, desto større evne til at fortrænge uenigheder.

Risikable oversættelser

Nu kommer det svære.

Ikke nok med, at lederen skal forhandle sit mandat, men det skal jo også kunne føres ud i livet. Det er ikke nok at være politisk let på fødderne. Mandatet skal kunne oversættes til præmisser, som er konkrete og fagligt meningsfulde for medarbejdere og samarbejdspartnere.

Det autoriserende miljø kan være i splid med sig selv. Men medarbejdere sætter normalt pris på mål og planer, som er inspirerende, gennemtænkte og gennemførlige. Den loyale leder skal altså oversætte flertydige og usikre mandater til konkrete og motiverende præmisser for handling. Her er blot det problem, at da mandatet er flertydigt, så vil enhver oversættelse kunne anfægtes.

Der vil altid være en aktør i det autoriserende miljø, som vil kunne blive skuffet eller stødt. Og hvad der er værre: Den formelle opdragsgiver kan ikke garantere dig sin opbakning. Det er der en god grund til. Den politiske metier er at skabe og udvikle koalitioner, og det kræver, at den politiske leder har bevægelsesrum og ikke har bundet sig til masten med en ansat leder.

Den strategiske trekant

Dette drama har harvardprofessoren Mark Moore billedliggjort som en strategisk trekant i sin klassiske og skoledannende bog om ledelse i politisk styrede organisationer ’Creating Public Value. På den ene side er der et autoriserende miljø, som kræver fleksibilitet og konstant forhandling af kompromiser. På den anden side er der den operationelle kapacitet, der kræver konkretisering og faglig meningsfuldhed.

Broen mellem de to miljøer bygges ifølge Moore gennem en fortælling om den værdi, vi skaber gennem organisationens arbejde. Fortællingen skal være fleksibel og inddragende nok til at appellere til de forskellige aktører i det autoriserende miljø. Og den skal være konkret nok til at sætte retning og skabe troværdighed i forhold til den operationelle kapacitet.

Ledelse bliver her en virkelig vigtig og nobel praksis. Ledelse af at hjælpe medarbejdere og samarbejdspartnere med at bevæge sig og skabe handlemuligheder og værdi i en flertydig og usikker kontekst. Men det er også en kompleks og risikabel praksis. Både det autoriserende miljø og den operationelle kapacitet har sine egne dynamikker, og det er ikke sært, hvis lederen kommer ud af trit.

Mandat og autorisering kan bryde sammen. Det må være forventeligt i et lederliv. Mandater er ikke noget, man har. Det er noget, man hele tiden skaber og genskaber.

Handlelogikker og modenhed

At håndtere trekantens spændingsfelter er krævende, og de fleste af os kommer på psykologisk overarbejde. Med William Torbert (2004) kunne vi pege på en række mere eller mindre modne handlelogikker, når vi skal håndtere spændingsfelter. Her er nogle eksempler:

  • Opportunisten: Her er den flertydige kontekst en spillebane for manipulation. Opportunisten kan ikke frigøre sig fra sine egne behov og interesser (sikkert af gode grunde). Det vil typisk handle om at benytte flertydigheden i konteksten til enten at opnå styring og kontrol eller bare at slippe billigt og loppe den af.
  • Eksperten: Eksperten kan godt forholde sig kritisk til egne behov og interesser. Til gengæld har man forankret sig hårdt i sin specifikke faglighed. Eksperten er den faglige fortaler, som vil forsøge at skaffe sig et mandat til at gøre det rigtige. De politiske processer vil for eksperten fremstå som noget usaglige, og man vil rulle med øjnene over de grumsede kompromiser.
  • Resultatskaberen: Her har lederen lært at forholde sig fleksibelt til både egne behov og faglige tilhørsforhold. Lederen har fundet et mere autonomt ståsted, hvorfra interesser og tilhørsforhold kan balanceres. Lederen kender sine værdier og grænser og agerer derfor temmelig effektivt. Bagsiden er bare, at dette selvstændige ståsted kan blive meget rigidt og ideologisk.
  • Strategen: Her taler vi om de meget få ledere, som magter at forholde sig fleksibelt og balanceret både til egne ideologier, tilhørsforhold og interesser og vel at mærke gøre det med afsæt i en rød tråd af mere universelle værdier. Her kan ageres med en høj dømmekraft, smidighed og integritet.

Ideelt set burde vi alle udøve ledelse som strateger. Det kan vi (de fleste af os, inklusive forfatteren) bare ikke – endnu i hvert fald. Derfor må vi kaste os ind i håndteringen af den strategiske trekant med, hvad vi har. Og vi må lære at skabe og genskabe vores mandater, vel vidende at de kun holder for en tid. Til gengæld er arbejdet kolossalt vigtigt, meningsfuldt og lærerigt. Vi har ikke bare chancen for at skabe værdi for mennesker og samfund, men også for at forfine vores egne handlelogikker, dømmekraft og modenhed.

Klaus Majgaard har arbejdet med offentlig styring i mere end 20 år, blandt andet som forvaltningsdirektør i Fredericia og Odense kommuner, kommunaldirektør i Furesø, konsulent i Deloitte og kontorchef i Økonomistyrelsen. I dag er han selvstændig rådgiver og underviser på Altingets masterclass i offentlig ledelse.

 

 

 

 

Forrige artikel Ronkedorernes efterår Ronkedorernes efterår Næste artikel Frederiksens røde kursskifter Frederiksens røde kursskifter

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

En informationskrig om klimaet udspiller sig på de sociale medier og i åbne breve til FN. I sidste uge trak det overskrifter verden over, da FN modtog et opråb fra 11.000 klimaeksperter. Men kort forinden landede et andet brev underskrevet af 700 mennesker, der også kalder sig klimaforskere og fagfolk med budskabet: Der er ingen klimakrise. Her får de klimaskeptiske budskaber et grundigt eftersyn.

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

KOMMENTAR: Udlændingeområdet er ved at udvikle sig til et mareridt for Venstre, og den nye formand kan ikke i længden spille på to heste, skriver Mandag Morgens chefredaktør.

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Hvis en komponent i en maskine går i stykker, er det dumt at erstatte den med en reservedel, der er magen til. I stedet burde man lave en ny del, der er designet, så den ikke går i stykker igen.

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens tre globale giganter, Uber, Airbnb og WeWork, er alle voldsomt udfordrede, præcis fordi deres forretningsmodel bygger på, at de kan sætte sig ud over de begrænsninger og regler, som deres traditionelle konkurrenter må leve med.

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Klima og bæredygtighed er også blevet et nøgleord i den maritime industri, og det præger i høj grad det voksende samarbejde mellem de maritime virksomheder i Danmark og Korea – to af verdens førende søfartsnationer.

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Samarbejde på tværs af nationale og kulturelle grænser er i dag en realitet for stadigt flere ledere. Håndteret forkert kan det resultere i dyre misforståelser, lav produktivitet og afbrudte samarbejder. Men de kulturelle forskelle kan også skabe drive, innovation og nye perspektiver. Her får du seks tips til at håndtere udfordringerne og udnytte mulighederne.

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Anne Lawaetz Arhnung har læst om Poul Schlüters kloge betragtninger, set en udstilling om Andy Warhol i San Francisco og ville gerne have hørt John Mayer i Royal Arena.

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Udenlandske selskaber som danske Ørsted skal ikke løbe med hele det overskud, der opstår, når Storbritannien investerer milliarder i havvindmøller, mener den britiske Labour-leder, Jeremy Corbyn. Derfor lover han de britiske vælgere, at det offentlige fremover skal eje 51 procent af de 37 havvindmølleparker, han vil bygge inden 2030.

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Grøn omstilling kræver offentlig-privat samarbejde i milliardklassen. Det vil derfor være i god tråd med rød politik, hvis regeringen tager den blå Brian Mikkelsen på ordet og etablerer en grøn statsfond med de 120 milliarder, der kan tjenes på at sælge aktiemajoriteten i Ørsted.

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU ser ud til at nå sine 2020-mål om at forbedre beskæftigelsen og skabe smart, bæredygtig og inkluderende vækst. Til gengæld kniber det med socialområdet, energiforbruget og forskningen.

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge og migranter har skabt grobund for et nyt europæisk marked for multinationale virksomheder, kapitalfonde og private investorer, der omsætter milliarder på alt fra sikkerhed og drift af asylcentre til social- og sundhedsydelser.

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

De sociale tilbud og strukturer i samfundet skal konstant nytænkes for at følge med den teknologiske udvikling. Britiske Geoff Mulgan, der har et enestående indblik i, hvordan man skaber den nødvendige forandring, deler sine erfaringer i bogen ’Social innovation’.

Innovationens mentor

Innovationens mentor

Britiske Geoff Mulgan har i snart 20 år drevet arbejdet med offentlig innovation i Storbritannien. Han har ofte besøgt Danmark og også her skubbet til innovationsarbejdet. Det giver direktør for Dansk Design Center Christian Bason tre eksempler på.

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

INTERVIEW: Da Marie Stærke første gang blev borgmester, var hun blot 27 år gammel og den yngste kvindelige borgmester nogensinde. Nu er hun 40 år og en helt anden type leder. Fire år i opposition gav hende tid til at se indad, tænke sig om og til at øve sig i at være leder for den socialdemokratiske byrådsgruppe.

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Danmark får sit første behandlingsråd, som skal prioritere nye behandlinger. Resultatet kan blive et ja til nogle behandlinger og et nej til andre. Regionerne er snart klar med et nyt udspil og overhaler dermed S-regeringen. Det nye råd kommer til at få mindst lige så svære prioriteringsopgaver som Medicinrådet og kan måske danne international skole.

Klimadebat med flere nuancer af grøn

Klimadebat med flere nuancer af grøn

KOMMENTAR: Klimamål og handlingsplaner skal på plads på en afbalanceret og realistisk måde med respekt for vores danske samfundsmodel. Klogt af statsministeren og erhvervslivet at finde sammen om løsningerne.

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Hele Danmark er klar til den grønne omstilling, men det kommer til at koste penge og kræve store omlægninger af de incitamentsstrukturer, der får egeninteresse til at falde sammen med samfundets interesser. Det centrale spørgsmål er: Hvordan får Danmark sat mere fart på den grønne omstilling?

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods økonomisk fremgang i samfundet har udsatte unge sværere ved at klare sig. Mange kæmper med misbrug eller psykiske lidelser, og færre får en ungdomsuddannelse. Det har enorme menneskelige, sociale og økonomiske omkostninger. Derfor er et af de helt centrale politiske spørgsmål lige nu: Hvordan får man udsatte unge i job eller uddannelse?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Ti år efter finanskrisen er det, som om en række traditionelle økonomiske sammenhænge er sat ud af kraft. Lav vækst ser ud til at blive den nye normal. Men hvad betyder det for udviklingen i vores samfund? Og for de liv, vi lever? Mandag Morgen har talt med en række økonomer om udsigten til et lavvækstsamfund.

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

KOMMENTAR: I tre årtier har Mandag Morgen levet af at fortælle andre, hvordan de skulle omstille sig. Nu står vi selv midt i en stor omstilling, der skal sikre os 30 år mere som uundværligt værktøj for dem, der ikke møder op på arbejde for at passe et job, men som går forrest og arbejder for at forme fremtiden.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Han startede Mandag Morgen 6. november 1989, få dage før Muren faldt, og Europa forandrede sig. Erik Rasmussen mener stadig, at Mandag Morgen har en vigtig berettigelse som et begavet korrektiv til en mainstream nyhedsstrøm. Som det medie, der konstant overrasker og udfordrer og forbereder sine læsere bedst på forandringer. Og læsere hedder i øvrigt kunder i Erik Rasmussens univers.

Kommer du over eller under algoritmen?

Kommer du over eller under algoritmen?

Skal vi bestemme over maskinerne, eller kommer de til at bestemme over os? Fremtiden vil blive præget af stadig stærkere og mere intelligente computere. De vil aflaste og understøtte os, og de vil komme med gode råd og anbefalinger – men de vil også kunne styre og kontrollere os.

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

ANALYSE: Danmark og de øvrige nordiske lande er dygtige til at skabe gode rammer for det gode liv. Det inspirerer resten af verden, der nu måler på lykkeniveau fremfor udelukkende at se på økonomiske nøgletal. Men der er en risiko for, at vi i lykkerusen glemmer dem, der føler sig hægtet af, skriver Meik Wiking, direktør i Institut for Lykkeforskning.

De politiske brudflader rykker sig

De politiske brudflader rykker sig

ANALYSE: Det seneste folketingsvalg gav ganske vist fremgang til de etablerede partier. Men politikerne skal navigere i en politisk virkelighed, der er under hastig forandring, vurderer politisk kommentator og journalist Noa Redington.

Den sunde forvandling af dansk økonomi

Den sunde forvandling af dansk økonomi

ANALYSE: I løbet af tre årtier har dansk økonomi lagt systemfejl, arbejdsløshed og udlandsgæld bag sig, så den i dag fremstår sund og robust. Det er Danmarks evne til at vedtage større økonomiske reformer, der har gjort forskellen – og som forhåbentlig kan sikre en fornuftig kurs gennem de udfordringer, der viser sig forude, skriver økonom og professor Torben M. Andersen.

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

ANALYSE: I 1970'erne skabte oliekriserne grundlaget for en gennemgribende forandring, der skubbede olien ud af energiforsyningen. I dag bliver ambitionen om markante reduktioner af C02-udledningerne mødt med en lignende beslutsomhed og målrettethed, vurderer tidligere direktør i Dong Energy Anders Eldrup. 

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

KOMMENTAR: Toplederens betydning for virksomhedernes brand er stigende, og ledelsesopgaven meget mere sensitiv både indadtil og udadtil. Finansielle resultater er ikke længere nok.

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Dårlig ledelse er suverænt det største problem i arbejdslivet. Det fortæller 128 seniorer om i ny bog. Her får new public management tørt på, og manglende respekt for faglighed udstilles. Indfør selvstyrende teams, og lyt til medarbejderne, lyder opfordringen fra de erfarne.

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Liverpools manager, Jürgen Klopp, rider på en bølge af succes, og nu skeler mange ledere til den tyske træner, der vækker begejstring med sin begejstring. Han er livsglad, autentisk og ærlig, og det er noget, erhvervsledere kan lære af. Men tag ikke fejl. Klopp er ikke kun sit brede smil.

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Find den gode stol frem, tag en af klassikerne ned fra hylden, og lad fortællingen illustrere en leders dilemmaer. ”God faglitteratur om ledelse blegner ved siden af fortællinger som Moby Dick,” siger Klaus Majgaard, der i mere end 20 år har arbejdet med offentlig styring og velfærdsudvikling

Energien flytter bjerge

Energien flytter bjerge

Bjergbestigning er ikke et ledelsesredskab for Lars Lyse, CEO i møbelkæden Bolia. Men det er en passion, der har gjort mere for den måde, han leder Bolia på vej mod milliardomsætning, end noget ledelseskursus, han nogensinde har været på. Ledelse handler om personen, siger han, ikke om lederen som figur.

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Særligt to jobskifter har sat sit præg på, hvordan Marianne Dahl, vice president i Microsoft Western Europe, agerer som leder i dag. Begge gange har hun forladt en stilling uden at have en anden på hånden, og det gav hende tiden til at finde ud af, at ledelse ikke er en position. Det er en væremåde.

Ejerledere vækster når der kommer nyt blod i bestyrelsen

Ejerledere vækster når der kommer nyt blod i bestyrelsen

Lederne i familieejede firmaer får ofte stor gevinst ud af at invitere folk udefra ind i deres bestyrelser, viser ny forskning. Alt, alt for mange ledere med egen virksomhed lader sig nøje med rygklappende ‘tante-bestyrelser’, vurderer direktør.