Af Anne Bregnballe
Lektor på Inland Norway University of Applied Sciences

Da formanden for 2030-panelet, Steen Hildebrandt, 9. september overleverede slutrapporten fra Vores Mål-projektet til finansministeren, kaldte han det ”… den største gave, den siddende regering nogensinde har fået.”

Rapporten ’Gør Verdensmål til Vores Mål’ skal oversætte verdensmålene til en dansk kontekst, men ikke alt, som kan tælles, tæller, og det viser rapporten med al tydelighed.

Rapporten er på 364 sider og indeholder forslag til ”197 nye danske målepunkter for at gøre FN’s 17 verdensmål danske.” Målepunkterne er nu ikke helt nye, og det siges direkte i rapporten, at et metodisk princip har været, at målepunktet skal kunne opgøres med afsæt i tilgængelige datasæt.

Man har altså fortolket verdensmålene på en sådan måde, at allerede eksisterende målinger og statistik kan benyttes til at måle dem.

Dette har ført til mange pudsige koblinger mellem verdensmål og målepunkter. Lad mig give et par eksempler. Delmål 4.7 er: ”Undervis i bæredygtig udvikling og globalt medborgerskab.” Målepunktet for det er: ”Gennemsnitskarakteren ved den årlige fællesprøve i fysik/kemi, biologi og geografi ved afgangsprøven i 9. klasse”!

Et andet eksempel er delmålet 16.7.: ”Garantér, at alle beslutninger tages på en inkluderende og repræsentativ måde.” Dette skal måles med stemmeprocent til valg! I samfundsforskningen ville vi sige, at disse målepunkter har meget lav validitet/gyldighed, hvilket betyder, at de knap måler det, de siger de vil måle.

Svigter det globale ansvar

Rapportens 197 målepunkter drejer sig stort set udelukkende om forhold i Danmark. Der er ikke formuleret målepunkter for nogen af FN’s mange delmål, som handler om, hvad Danmark gør og bør gøre i forhold til andre lande. Alligevel påstår rapporten i indledningen: ”Verdensmålene handler om verdens udvikling. Om en ny global etik, om et globalt ansvar og om globalt forvalterskab.” Hvad er forklaringen på, at ingen målepunkter handler om dette?

En formulering, som går igen i rapporten, hver gang et delmål handler om andre lande, er: ”Der er ikke identificeret relevante danske målepunkter til supplering af FN’s globalt gældende indikatorer, som opfylder de metodiske principper, og som ikke alene måler på ressourceinput.” Blandt de metodiske principper er, i tillæg til tilgængelige data, at målepunkterne skal kunne opgøres som et tal, og det skal være tal, som måler output og ikke bare input, eksempelvis størrelsen på udviklingsbistand.

På grund af de valgte metoder bliver mange af FN’s delmål ikke varetaget af de danske målepunkter. Det gælder for eksempel mål om at styrke udviklingslandenes kapacitet til bæredygtigt forbrug og produktion, styrke deres kapacitet til at opnå verdensmålene samt målet om at bakke op om udviklingsbistand og investeringer i de mindst udviklede lande.

Børnearbejde? Ikke her

Konsekvenser af danske handlinger for natur og mennesker i andre lande vurderes heller ikke i målepunktene, med to undtagelser, som jeg kommer tilbage til. Det begrundes ikke, hvorfor disse konsekvenser ikke medregnes, når det gælder dansk produktion og forbrug.

Men for delmål 8.7: ”Afskaf moderne slaveri, menneskehandel og børnearbejde” er der en begrundelse: Det måles ikke, fordi data ikke eksisterer, og fordi ”udfordringerne, som delmålet omhandler, opleves som relativt begrænsede i en dansk sammenhæng”.

Det faktum, at en stor del af danskernes forbrug og produktion baserer sig på en type moderne slaveri og på børnearbejde i andre lande, skal altså ikke måles, fordi det opleves (af hvem?) som et begrænset problem!

De metodiske principper bruges også som begrundelse for, at der ikke formuleres målepunkter for flere andre af FN’s delmål, som kunne have været nye og interessante. Blandt disse er at fjerne markedsforvridende statsstøtte til fossile brændstoffer, at afskaffe fiskeristøtte, der medvirker til overfiskeri, og at tage hensyn til økosystemer og biodiversitet i national og lokal planlægning. For nogen delmål, hvor der ikke formuleres målepunkter af metodiske årsager, kan enkelte forslag være placeret på en liste over øvrige forslag.

Lad mig sige lidt om de ovennævnte to undtagelser. De drejer sig om danskernes samlede forbrug omsat til arealbehov og om Earth Overshoot Day. Det er begge målepunkter, som måler det samlede danske forbrug, inklusive import, og som viser, at hvis alle i verden skulle forbruge som en gennemsnitlig dansker, ville vi behøve mere end fire jordkloder. Det er vigtige punkter, men desværre drukner de i de 195 andre målepunkter i en rapport, hvor alle punkter fremstilles som lige vigtige.

Stramme rammer og begrænset deltagelse

Indsigten i vort høje forbrug kunne have været udgangspunktet for alle andre målepunkter. I stedet er den gennemgående tænkning præget af en traditionel skelnen mellem det globale og det nationale og af en snæver national fortolkning med fokus på fortsat økonomisk vækst og øget forbrug i Danmark.

Det er ikke overraskende, at man har valgt måleinstrumenter og metodiske principper, som ikke fanger det globale perspektiv. Sådan var det allerede i invitationen til borgerne om at være med i projektet. Det samme gælder rapportens behandling af delmålene hver for sig uden at se på sammenhænge, konflikter og prioriteringer mellem dem.

Rapporten fremstilles som at være baseret på et bredt samarbejde mellem virksomheder, organisationer, forskere og engagerede danskere. Den siger ikke noget direkte om, hvordan de forskellige indspil er blevet vejet mod hinanden.

Imidlertid påstås det i lanceringen af rapporten, at den er udtryk for, hvad danskerne ønsker: ”De danske målepunkter viser, hvad danskerne synes er vigtigt, når det gælder social, økonomisk og ressourcemæssig bæredygtighed i Danmark.”

Der er gode grunde til at betvivle det. Dels var borgernes muligheder for indspil i udgangspunktet stærkt styret af ovennævnte rammer, dels har deltagelsen været begrænset. Følgende sætning på netsiden er nok nærmere sandheden: ”… 52 eksperters bearbejdning af mere end 6.000 inputs fra Danmarks største virksomheder, organisationer og helt almindelige danskere.”

Invitation til business as usual

Disse eksperter, i samarbejde med styregruppen (bestående af repræsentanter for de finansierende fonde, for Danmarks Statistik og Dansk Erhverv, samt en professor og to forhenværende ministre), ser ud til at have tilpasset alle inputs til eksisterende datasæt, måleinstrumenter, institutioner og politik. Eller har de tilpasset både inputs, metoder og verdensmål til business as usual?

I hvert fald har de undgået nye og udfordrende spørgsmål til dansk politik og Danmarks arbejde for en bæredygtig udvikling.

Det gælder ikke mindst spørgsmål om vort globale ansvar: Om klima og miljø tåler, at vi i rige Danmark fortsætter den økonomiske vækst og det materielle forbrug; om vor brug af andre landes arealer til foder til husdyr, biobrændsel osv.; om handelsbetingelser og subsidier til egen produktion m.m.  

At kalde rapporten ”… den største gave, den siddende regering nogensinde har fået” lyder noget pompøst, men det kan jo være sandt, hvis Socialdemokratiets intention er at lade, som om de tager problemerne alvorligt, mens business as usual fortsætter.

Hvis regeringen – og dens støttepartier – derimod ønsker handlinger tilpasset problemernes alvor, ja så bør gaven nok høfligt afvises.

Alle citater er fra rapporten Gør Verdensmål til Vores Mål eller fra netsiden www.voresmaal.dk

--- 

Indlægget er alene udtryk for skribentens egne holdninger.