Lektor: 'Vores Mål' har ladet måleinstrumentet bestemme indholdet

KOMMENTAR Rapporten ’Gør Verdensmål til Vores Mål’ undgår nye og udfordrende spørgsmål til dansk politik og arbejdet for bæredygtig udvikling. Det gælder ikke mindst spørgsmål om Danmarks globale ansvar, skriver Anne Bregnballe.

Af Anne Bregnballe
Lektor på Inland Norway University of Applied Sciences

Da formanden for 2030-panelet, Steen Hildebrandt, 9. september overleverede slutrapporten fra Vores Mål-projektet til finansministeren, kaldte han det ”… den største gave, den siddende regering nogensinde har fået.”

Rapporten ’Gør Verdensmål til Vores Mål’ skal oversætte verdensmålene til en dansk kontekst, men ikke alt, som kan tælles, tæller, og det viser rapporten med al tydelighed.

Rapporten er på 364 sider og indeholder forslag til ”197 nye danske målepunkter for at gøre FN’s 17 verdensmål danske.” Målepunkterne er nu ikke helt nye, og det siges direkte i rapporten, at et metodisk princip har været, at målepunktet skal kunne opgøres med afsæt i tilgængelige datasæt.

Man har altså fortolket verdensmålene på en sådan måde, at allerede eksisterende målinger og statistik kan benyttes til at måle dem.

Dette har ført til mange pudsige koblinger mellem verdensmål og målepunkter. Lad mig give et par eksempler. Delmål 4.7 er: ”Undervis i bæredygtig udvikling og globalt medborgerskab.” Målepunktet for det er: ”Gennemsnitskarakteren ved den årlige fællesprøve i fysik/kemi, biologi og geografi ved afgangsprøven i 9. klasse”!

Et andet eksempel er delmålet 16.7.: ”Garantér, at alle beslutninger tages på en inkluderende og repræsentativ måde.” Dette skal måles med stemmeprocent til valg! I samfundsforskningen ville vi sige, at disse målepunkter har meget lav validitet/gyldighed, hvilket betyder, at de knap måler det, de siger de vil måle.

Svigter det globale ansvar

Rapportens 197 målepunkter drejer sig stort set udelukkende om forhold i Danmark. Der er ikke formuleret målepunkter for nogen af FN’s mange delmål, som handler om, hvad Danmark gør og bør gøre i forhold til andre lande. Alligevel påstår rapporten i indledningen: ”Verdensmålene handler om verdens udvikling. Om en ny global etik, om et globalt ansvar og om globalt forvalterskab.” Hvad er forklaringen på, at ingen målepunkter handler om dette?

En formulering, som går igen i rapporten, hver gang et delmål handler om andre lande, er: ”Der er ikke identificeret relevante danske målepunkter til supplering af FN’s globalt gældende indikatorer, som opfylder de metodiske principper, og som ikke alene måler på ressourceinput.” Blandt de metodiske principper er, i tillæg til tilgængelige data, at målepunkterne skal kunne opgøres som et tal, og det skal være tal, som måler output og ikke bare input, eksempelvis størrelsen på udviklingsbistand.

På grund af de valgte metoder bliver mange af FN’s delmål ikke varetaget af de danske målepunkter. Det gælder for eksempel mål om at styrke udviklingslandenes kapacitet til bæredygtigt forbrug og produktion, styrke deres kapacitet til at opnå verdensmålene samt målet om at bakke op om udviklingsbistand og investeringer i de mindst udviklede lande.

Børnearbejde? Ikke her

Konsekvenser af danske handlinger for natur og mennesker i andre lande vurderes heller ikke i målepunktene, med to undtagelser, som jeg kommer tilbage til. Det begrundes ikke, hvorfor disse konsekvenser ikke medregnes, når det gælder dansk produktion og forbrug.

Men for delmål 8.7: ”Afskaf moderne slaveri, menneskehandel og børnearbejde” er der en begrundelse: Det måles ikke, fordi data ikke eksisterer, og fordi ”udfordringerne, som delmålet omhandler, opleves som relativt begrænsede i en dansk sammenhæng”.

Det faktum, at en stor del af danskernes forbrug og produktion baserer sig på en type moderne slaveri og på børnearbejde i andre lande, skal altså ikke måles, fordi det opleves (af hvem?) som et begrænset problem!

De metodiske principper bruges også som begrundelse for, at der ikke formuleres målepunkter for flere andre af FN’s delmål, som kunne have været nye og interessante. Blandt disse er at fjerne markedsforvridende statsstøtte til fossile brændstoffer, at afskaffe fiskeristøtte, der medvirker til overfiskeri, og at tage hensyn til økosystemer og biodiversitet i national og lokal planlægning. For nogen delmål, hvor der ikke formuleres målepunkter af metodiske årsager, kan enkelte forslag være placeret på en liste over øvrige forslag.

Lad mig sige lidt om de ovennævnte to undtagelser. De drejer sig om danskernes samlede forbrug omsat til arealbehov og om Earth Overshoot Day. Det er begge målepunkter, som måler det samlede danske forbrug, inklusive import, og som viser, at hvis alle i verden skulle forbruge som en gennemsnitlig dansker, ville vi behøve mere end fire jordkloder. Det er vigtige punkter, men desværre drukner de i de 195 andre målepunkter i en rapport, hvor alle punkter fremstilles som lige vigtige.

Stramme rammer og begrænset deltagelse

Indsigten i vort høje forbrug kunne have været udgangspunktet for alle andre målepunkter. I stedet er den gennemgående tænkning præget af en traditionel skelnen mellem det globale og det nationale og af en snæver national fortolkning med fokus på fortsat økonomisk vækst og øget forbrug i Danmark.

Det er ikke overraskende, at man har valgt måleinstrumenter og metodiske principper, som ikke fanger det globale perspektiv. Sådan var det allerede i invitationen til borgerne om at være med i projektet. Det samme gælder rapportens behandling af delmålene hver for sig uden at se på sammenhænge, konflikter og prioriteringer mellem dem.

Rapporten fremstilles som at være baseret på et bredt samarbejde mellem virksomheder, organisationer, forskere og engagerede danskere. Den siger ikke noget direkte om, hvordan de forskellige indspil er blevet vejet mod hinanden.

Imidlertid påstås det i lanceringen af rapporten, at den er udtryk for, hvad danskerne ønsker: ”De danske målepunkter viser, hvad danskerne synes er vigtigt, når det gælder social, økonomisk og ressourcemæssig bæredygtighed i Danmark.”

Der er gode grunde til at betvivle det. Dels var borgernes muligheder for indspil i udgangspunktet stærkt styret af ovennævnte rammer, dels har deltagelsen været begrænset. Følgende sætning på netsiden er nok nærmere sandheden: ”… 52 eksperters bearbejdning af mere end 6.000 inputs fra Danmarks største virksomheder, organisationer og helt almindelige danskere.”

Invitation til business as usual

Disse eksperter, i samarbejde med styregruppen (bestående af repræsentanter for de finansierende fonde, for Danmarks Statistik og Dansk Erhverv, samt en professor og to forhenværende ministre), ser ud til at have tilpasset alle inputs til eksisterende datasæt, måleinstrumenter, institutioner og politik. Eller har de tilpasset både inputs, metoder og verdensmål til business as usual?

I hvert fald har de undgået nye og udfordrende spørgsmål til dansk politik og Danmarks arbejde for en bæredygtig udvikling.

Det gælder ikke mindst spørgsmål om vort globale ansvar: Om klima og miljø tåler, at vi i rige Danmark fortsætter den økonomiske vækst og det materielle forbrug; om vor brug af andre landes arealer til foder til husdyr, biobrændsel osv.; om handelsbetingelser og subsidier til egen produktion m.m.  

At kalde rapporten ”… den største gave, den siddende regering nogensinde har fået” lyder noget pompøst, men det kan jo være sandt, hvis Socialdemokratiets intention er at lade, som om de tager problemerne alvorligt, mens business as usual fortsætter.

Hvis regeringen – og dens støttepartier – derimod ønsker handlinger tilpasset problemernes alvor, ja så bør gaven nok høfligt afvises.

 

Alle citater er fra rapporten Gør Verdensmål til Vores Mål eller fra netsiden www.voresmaal.dk

--- 

Indlægget er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Forrige artikel Er Kofod klar til Trumps valgkaos? Er Kofod klar til Trumps valgkaos? Næste artikel ICDK: I kampen om at skabe unicorns står det 11-0 mellem Israel og Danmark ICDK: I kampen om at skabe unicorns står det 11-0 mellem Israel og Danmark
2030-panelet og Danmarks Statistik: Bolden er givet op til politikerne

2030-panelet og Danmarks Statistik: Bolden er givet op til politikerne

GRØN OMSTILLING Lektor Anne Bregnballes kritik af rapporten ’Gør verdensmål til vores mål’ er langt hen ad vejen berettiget. Nu skal regeringen og Folketinget tage stilling til, hvilke kriterier og målepunkter man politisk vil fremme, skriver Steen Hildebrandt og Niels Ploug.

Set, læst og hørt: Trine Christensen

Set, læst og hørt: Trine Christensen

Trine Christensen går på opdagelse i tyske antikvariater og mindes højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburg, der i så mange år stod vagt om menneskerettighederne.

Opgøret med sexisme har ulmet længe

Opgøret med sexisme har ulmet længe

LEDELSE Jurister, kontorfolk, restaurationspersonale og andre faggrupper har længe været i gang med det opgør mod sexisme og krænkelser, der nu har ramt de politiske partier og medierne som en tsunami. Den nye virkelighed udgør en massiv udfordring for ledere på alle niveauer. 

Arbejdslivskonsulent: Lyt og lær, før du handler

Arbejdslivskonsulent: Lyt og lær, før du handler

LEDELSE Som leder skal du træne dig selv i at lytte uden at dømme eller handle med det samme. Ellers risikerer du unødigt at gøre gråzone-tilfælde til sager. Men hav samtidig regler på plads, der gør det klart for alle, hvornår noget er en sag.

Advokat: Det handler om tillid, tillid og tillid

Advokat: Det handler om tillid, tillid og tillid

LEDELSE Hvis der er stor tillid til, at ledelsen vil håndtere situationen på en ordentlig måde, vil flere sige fra over for sexistiske og krænkende kollegaer og samarbejdspartnere. 

Direktør i Lederne: Topledelsen sætter tonen for alle andre

Direktør i Lederne: Topledelsen sætter tonen for alle andre

LEDELSE Vi har alle et stort ansvar for at skabe en kultur, hvor sexchikane og krænkelser bliver helt uacceptabelt på danske arbejdspladser. Men topledelsen har et særligt ansvar for at gå foran som det gode eksempel og for at gøre en offensiv og seriøs indsats for at forebygge og gribe ind.

HR-direktør: En sund kultur er et langt, sejt træk

HR-direktør: En sund kultur er et langt, sejt træk

LEDELSE Dieselmotorvirksomheden MAN Energy Solutions satte sidste år gang i en proces, der skal gøre op med krænkelser på arbejdspladsen. Den indsats virker ekstra relevant i dag. Og den stiller krav til ledelsen om tydelighed, konsekvens og tålmodighed.

Indien er det nye Kina

Indien er det nye Kina

ØKONOMI Indien har under premierminister Narendra Modi udviklet sig i stadig mere autoritær, nationalistisk og selvbevidst retning. Det er i det lys, man skal se landets nye grønne strategiske partnerskab med Danmark. Indiens ambassadør opfordrer mindre danske virksomheder til at søge samarbejde med indiske partnere.

Substitut med stort ansvar

Substitut med stort ansvar

NYT JOB Lars Weiss får lidt over år i overborgmesterstolen i København efter Frank Jensens fald. I den periode skal han forhandle aftaler på plads, som lægger spor langt ud i fremtiden.

Nu vil både EU og USA stække it-giganternes magt

Nu vil både EU og USA stække it-giganternes magt

DIGITAL OMSTILLING It-giganterne er for alvor kommet i myndighedernes søgelys. Både i EU og USA er der lovgivning og retssager på vej, der skal stække den magt, en lille gruppe digitale platforme har fået over økonomien og samfundet.
 

ICDK: Californiens omstilling til elbiler kan inspirere Danmark

ICDK: Californiens omstilling til elbiler kan inspirere Danmark

GRØN OMSTILLING Californien har fuld fart på den grønne omstilling af transportsektoren og har i dag over 700.000 elbiler på vejene. Politiske tiltag, udbygning af ladeinfrastrukturen og diverse apps, der hjælper billisterne på vej, er blot nogle af de værktøjer, som har fået californiske indbyggere til at vælge elbilen til, fortæller Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Tag ansvar for at lede i mellemrummene

Tag ansvar for at lede i mellemrummene

LEDELSE Offentlige ledere har incitament til at passe egen butik snarere end at bevæge sig ud i mellemrummene mellem forskellige afdelinger og siloer. Men der er behov for ansvarstagen i mellemrummene, hvis vi vil skabe sammenhæng for borgerne, skriver kommunaldirektør Jette Runchel.

Fremtidsforskere kortlægger EU’s risikolandskab

Fremtidsforskere kortlægger EU’s risikolandskab

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har afsløret betydelige svagheder i EU som fælleskab og i de 27 medlemslande. Nu skal den kollektive resiliens styrkes på fire centrale områder, lyder det i en analyse fra EU-Kommissionen.

EU-Kommissionens strategichef: Det har vi lært om unionens styrker og svagheder

EU-Kommissionens strategichef: Det har vi lært om unionens styrker og svagheder

INTERVIEW Coronakrisen har vist, at EU er mere socialt bæredygtigt end USA, mener Maros Sefcovic, der er ansvarlig for EU’s politiske strategiarbejde. Men når det gælder alt fra råmaterialer over medicin til microchips, er Europa strategisk sårbart. Det skal der laves om på med europæiske industrikonsortier, fortæller han i dette interview.

Set, læst og hørt: Jesper Brix

Set, læst og hørt: Jesper Brix

Jesper Brix forbereder sit møde med indonesisk kultur gennem litteraturen og anbefaler en glimrende podcast, der spørger, hvor godt vi egentlig kender vores nærmeste.

Nyt job: Wilbek rykker op

Nyt job: Wilbek rykker op

Ulrik Wilbek skal som ny formand for KL’s socialudvalg tage fat der, hvor det gør ondt: Behovene stiger, og på det specialiserede socialområde løber udgifterne år efter år fra budgetterne.

Pensionskasser klar med milliardinvesteringer i velfærd

Pensionskasser klar med milliardinvesteringer i velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Pensionskasser har i snart et årti investeret i miljø og klima. Nu afsætter flere og flere selskaber milliarder af kroner til sociale investeringer og byggeri af blandt andet friplejehjem. Vi skal både ”do business and do good”, siger Jon Johnsen, administrerende direktør for pensionskassen PKA.

Ekspert:  Pensionskasser lapper på velfærden

Ekspert: Pensionskasser lapper på velfærden

POLITIK OG VELFÆRD Pensionskasser betaler i stigende grad penge til danskere på førtidspension, dækker udgifter til fysioterapeuten og satser stort på forebyggelse. Selskaberne har en økonomisk interesse i at forebygge, vurderer professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Torben M. Andersen. 

Kunderne og medlemmer ejer størsteparten af pensionskasserne

Kunderne og medlemmer ejer størsteparten af pensionskasserne

POLITIK OG VELFÆRD I mange brancher ejer aktionærer flertallet af virksomhederne. Men i pensionsbranchen ejer kunderne oftest deres eget pensionsselskab. Det kan mærkes: Når kunderne bestemmer, bliver investeringerne mere grønne – og mere sociale 

Den private velfærd fylder mere og mere i Danmark

Den private velfærd fylder mere og mere i Danmark

POLITIK OG VELFÆRD 33.000 børn bliver i dag passet af private. Antallet af elever i fri- og privatskoler sætter rekord. Fagbevægelsen tilbyder deres medlemmer lønforsikringer. Grænsen for offentlig og privat velfærd er under hastig forandring i disse år.

Fik du læst? Det grønne skrotproblem

Fik du læst? Det grønne skrotproblem

GRØN OMSTILLING Omstillingen til grøn energi er en succeshistorie, men der er en bagside. Affaldet fra kæmpevindmøller, solceller og hundredtusinder af elbiler kommer til at hobe sig op. Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, tager grundigt fat i den problemstilling i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Lovgivning som computerkode

Fik du læst? Lovgivning som computerkode

DIGITAL OMSTILLING I januar 2018 vedtog et samlet Folketing, at de danske myndigheder fremover er forpligtet til at lave såkaldt digitaliseringsklar lovgivning. Men kan vi gøre det, uden at forvaltningen af loven ændrer afgørende karakter? Det spørgsmål tager Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, fat om i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Naturfolk er broen til fremtiden

Fik du læst? Naturfolk er broen til fremtiden

DIGITAL OMSTILLING Naturfolk lever primitivt, mens det moderne menneske har formået at opbygge et højt niveau af kompleksitet. Eller hvad? Måske kan oprindelige kulturer faktisk give os nogle svar på, hvordan vi skal gå fremtiden i møde. Det skriver Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, om i denne artikel.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Euroland 2030

Fik du læst? Euroland 2030

GRØN OMSTILLING EU-samarbejdet er i bevægelse, og retningen er klar: Finanspolitikken, udenrigs- og sikkerhedspolitikken, skattepolitikken og arbejdsmarkedspolitikken bliver i varierende grad mere fælles. Hvor bringer det EU hen i 2030? Det giver europaredaktør Claus Kragh og Simon Friis deres bud på i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Power-to-x kan forandre Danmark

Fik du læst? Power-to-x kan forandre Danmark

GRØN OMSTILLING Danmark er ved at hejse de grønne sejl, men hvor bringer det os hen i 2030? Det giver Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, og europaredaktør Claus Kragh deres bud på i dette MM Special fra juni.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Stop digital selvfedme og kom ind i kampen

Stop digital selvfedme og kom ind i kampen

DIGITAL OMSTILLING Danmark er bagud med investeringer i de nye digitale teknologier som AI. Og langt bagud i forhold til det digitale kompetenceløft, vi har brug for. Momentum er nu.

Greenhushing – når virksomheder holder mund med grønne tiltag

Greenhushing – når virksomheder holder mund med grønne tiltag

GRØN OMSTILLING 'Greenwashing' og andre typer '-washing' er blevet CSR’s onde tvilling, og dommen over synderne er hård. Den hårde kritik gør, at nogle ligefrem vælger at holde lav profil med nye tiltag af frygt for anklager om hykleri, skriver Instituttet for Fremtidsforskning.

Maskinen fortæller, hvad der er sket – mennesker fortæller hvorfor

Maskinen fortæller, hvad der er sket – mennesker fortæller hvorfor

DIGITAL OMSTILLING I sidste uge modtog samtlige journalistforbundets 18.000 medlemmer en lille bog med den nøgterne titel ´Sådan forandrer automatisering medierne´. I bogen gennemgår Andreas Marckmann Andreassen, der er digital redaktør på fagbladet Journalisten, hvordan computere er i fuld gang med at forandre alle led i produktionen af nyheder.

ICDK: I kampen om at skabe unicorns står det 11-0 mellem Israel og Danmark

ICDK: I kampen om at skabe unicorns står det 11-0 mellem Israel og Danmark

DIGITAL OMSTILLING Havde der været et europamesterskab i disciplinen ”Skab en unicorn”, stod Israel selvsikkert, nærmest overlegent, på medaljeskamlem med guld om halsen. I det seneste år har Israel udklækket hele 11 nye unicorns. Og Danmark? Med nul unicorns havde Danmark slet ikke kvalificeret sig, fortæller Innovation Centre Denmark i Tel Aviv.

Gør i morgen til din første dag på jobbet

Gør i morgen til din første dag på jobbet

LEDELSE Nye ledere møder op med respekt for stedet, fokus på opgaverne og med nysgerrighed og åbenhed over for kollegerne. Det er et mindset, mange erfarne ledere med fordel kan søge tilbage til, skriver Elize Dimare og Johnny Sørensen.

Rasmus Nielsen: Det har jeg lært

Rasmus Nielsen: Det har jeg lært

LEDELSE Mandag Morgens ejer, Rasmus Nielsen, fylder 60 år 7. oktober, og i den anledning har Mandag Morgen bedt ham – der også startede og udgiver Altinget – om at reflektere over udviklingen i mediebranchen, forskellen på succes og fiasko og tendenser de næste 20 år. Vi udstak en serie sætninger og bad ham fuldende dem.