Liberalisering skader den nationale identitet

Liberalisering af samfundets infrastruktur som telekommunikation, post og transport har undergravet den nationale identitet, fordi markedet ikke ser det som sin opgave at få landet til at hænge sammen.

Hvad har mobiltelefoner, el- og vandforsyning, frimærker, DSB og nu snart også affaldssortering med hinanden at gøre? De er alle en del af den samfundsmæssige infrastruktur, som enten er blevet eller er ved at blive liberaliseret, dvs. flyttet fra den offentlige sektor og gjort til private virksomheder.

Liberalisering bygger på den simple antagelse at ved at flytte ansvaret for infrastrukturen til den private sektor, vil det hele bliver mere effektivt, bedre og billigere. Problemet er blot, at man glemmer, at man derved også fravælger, at den samfundsmæssige infrastruktur skal bygge på fællesskabets løsninger til gavn for alle borgere i hele landet. I stedet får man private løsninger, hvor det kan betale sig. Det fravalg af fællesskabet påvirker den nationale identitet og bidrager måske også til en øget utryghed i samfundet.

’Det er Sonofon, god aften!’ Med denne tv-reklamehilsen fra en ung, smilende kvinde kom mange danskere til at opleve den første væsentlige liberalisering af samfundets fælles infrastruktur. Med TV 2’s oprettelse i 1988 var der kommet reklamefinansieret tv, og Sonofon var i 1991 etableret som en konkurrent på det nye mobiltelefonområde. Sonofon kom således til at markere begyndelsen på en liberalisering af samfundets infrastruktur, såsom telesektoren, jernbanetransporten, energiforsyningen osv., op igennem 1990’erne.

Men det er mange år siden, og sådan ser verden ud i dag. Hvorfor dog vende tilbage til noget, som ligger mere end 25 år tilbage?

Først og fremmest fordi der aldrig har været en debat om, hvad det koster for samfundet at slippe liberaliseringen løs på områder, som i bund og grund drejer sig om, hvordan det danske samfund hænger sammen.

Mit budskab er, at liberalisering af samfundets infrastruktur har undergravet den nationale identitet og er på vej til at ødelægge de særlige karakteristika, som gør Danmark til et anderledes land at leve i end f.eks. England og Sverige.

Markedet svigter udkanten

Men lad os begynde med liberaliseringen af telesektoren. Det var nemlig første gang, at et decideret infrastrukturområde blev liberaliseret og konkurrenceudsat. Mange var trætte af den manglende konkurrence mellem de offentligt ejede regionale teleselskaber, og det lå i hele New Public Management-tankegangen, at konkurrence ville være godt for priserne og for kvaliteten af de ydelser, som borgerne – eller kunderne, som de kom til at hedde – ville få. Bedre og billigere, som det hed, og så var der også et vist pres fra EU.

Hvad er der så kommet ud af det? Ja, der er utvivlsomt igennem de sidste godt 25 år kommet mange flere ydelser og leverandører på teleområdet, og vi bruger i dag en langt større del af vores indkomst på telekommunikation, end vi gjorde i 1991.

Heldigvis, for det har givet masser af nye muligheder. Men har markedet så løst opgaven? Har markedet sikret, at der i Danmark gives lige muligheder for alle i forhold til at få adgang til internetforbindelser og mobiltelefoni? Nej, det har det ikke, og flere steder må det offentlige nu træde til. Her 25 år efter er der store dele af Danmark, som ikke har signaldækning. Forklaringen er, at markedet kun løser den infrastrukturelle opgave, hvor det kan betale sig.

Og derved svigter markedet den nationale opgave at få landet til at hænge sammen ved at give alle mulighed for at tale sammen på kryds og tværs. Det var derfor, at vi i Danmark i midten af 1900-tallet valgte at lade det offentlige overtage opgaven med landsdækkende telefondækning. Telefon skulle ikke kun være forbeholdt de store bysamfund, men alle borgere i landet. Telefonvæsnet var en del af det at skabe en national identitet og sammenhængskraft. Det muliggjorde, at familier kunne holde kontakt, selv om de ikke lige boede ved siden af hinanden, og det understøttede industrialiseringen.

Det var den opgave, som liberaliseringen af mobiltelefoni skulle løse, og netop her har privatiseringen vist sin svaghed. Man har ikke løst sin nationale opgave, og det koster i forhold til den nationale identitet. Nogle områder føler sig med rette udenfor.

Det første frimærke

Den samme historie kan fortælles om postvæsnet. PostNord hedder det nu, og det er ikke længere dansk. Den danske stat ejer kun 40 pct., mens svenskerne ejer de resterende 60 pct. Den svenske ’postminister’ har været ude og fortælle, at Sverige ikke vil betale for postudbringning i Danmark. Den danske ’postminister’ har indkaldt til hastemøde, fordi egenkapitalen i PostNord er væk, og der er udsigt til et milliardunderskud. Man kan ikke løse opgaven med at dele post ud længere, og det til trods for, at man både har sat prisen op og forringet servicen.

Det første danske frimærke kom i 1851, og det betød, at der var samme relativt lave pris over hele landet for at sende breve. Løsningen blev valgt, selv om det kostede staten penge, fordi det dengang var vigtigt for Folketinget, at alle dele af landet fik lige muligheder for at sende breve. Det handlede om at se Danmark som et sammenhængende samfund. Samtidig var der også et alment dannende sigte med postloven. Det blev under forhandlingerne i Folketinget fremhævet, at det at sende post og holde kontakt på tværs af landet til en rimelig pris ”for mindre bemidlede ville fremme tankens udvikling”. Post blev set som en national identitetsmarkør, fordi det ville samle landet Danmark som nation gennem billig kommunikation på tværs af landet. Frimærket blev som national markør en forløber for den ensartede tidszone for hele landet, som vi fik i 1858. Det blev i øvrigt Københavns lokaltid, der blev valgt som tidszone for hele landet, så centraliseringstankegangen er ikke af ny dato.

Det at få eget frimærke har været et nationalt symbol for mange lande op igennem det 20. århundrede. Udstedelse af nationale frimærker har været det første, som tidligere kolonier tog fat på. Også lande, som blev etableret gennem revolutioner, har været hurtigt ude med udstedelse af frimærker.

Nu er det snart slut. Private kan lige så godt overtage fordelingen af post – i hvert fald til de centrale dele af Danmark. Og så må staten eller kommunerne til at finansiere en ordning for Udkantsdanmark, hvor post så fordeles en gang om ugen eller sjældnere. Væk er sammenhængskraften og de lige muligheder på tværs af landet. Det vil på samme måde som den manglende mobildækning bidrage til en oplevelse af at leve i to forskellige slags Danmark – et, som har det hele, herunder telemaster og bredbånd til information og kommunikation, postomdeling og mange andre goder, og et andet Danmark, som er blevet glemt, og som i grunden ikke kan betale sig.

Liberalisering skader fællesskabet

Det var telesektoren og postvæsnet. En blogpost som denne muliggør ikke en gennemgang af kalamiteterne i forhold til energisektoren, men udviklingen omkring de regionale elforsyningsselskaber og hele energisektoren fortjener en gennemgribende analyse.

Nu vil regeringen i gang med liberalisering af affaldssortering. Det skal nok gå godt i de store byer, men ude på landet og langs kysterne kommer man nok til at betale så meget, at affald blot bliver læsset af, hvor det er mest belejligt – som det kan ses i dele af Øst- og Centraleuropa.

Liberalisering er ikke løsningen på udvikling af den offentlige sektors infrastruktur. Det er på tide, at vi styringsmæssigt finder nye veje. New public management har fejlet også på dette punkt. Infrastruktur skal styres politisk og skal drives, så det fremmer nationale politiske mål. Privatisering af infrastruktur indebærer, at den demokratiske kontrol og retning forsvinder. Det gør leverance af energi, vand, varme, transport og kommunikation til noget forretningsmæssigt og ikke noget politisk. Herved mister fællesskabet indflydelse og mulighed for at sætte en retning, som sikrer, at infrastrukturen understøtter en udvikling for hele landet.

Som samfund skal vi ville noget med samfundets infrastruktur. Det er vigtigt, at den fremmer og udvikler den nationale sammenhængskraft og dermed den nationale identitet. Det er den vej, vi skal tage, hvis vi skal fremme tryghed og fællesskabsfølelse i de områder af Danmark, som aldrig nåede at få mobildækning, og som nu mister den lokale busrute – fordi det ikke kan betale sig.

Forrige artikel Oplysning og tillid er demokratiets forudsætning Næste artikel Fem spørgsmål der kan gøre dig til en bedre leder

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Danske medier har valgt deres Trump

Danske medier har valgt deres Trump

KOMMENTAR: Den danske presse har givet Klaus Riskær Pedersen en flyvende start på hans politiske karriere. Fortsat kritik mod hans kandidatur kan ovenikøbet styrke hans chancer. Det handler om at vinde kampen om opmærksomheden, og det mestrer han.

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.