Liberalisering skader den nationale identitet

Liberalisering af samfundets infrastruktur som telekommunikation, post og transport har undergravet den nationale identitet, fordi markedet ikke ser det som sin opgave at få landet til at hænge sammen.

Hvad har mobiltelefoner, el- og vandforsyning, frimærker, DSB og nu snart også affaldssortering med hinanden at gøre? De er alle en del af den samfundsmæssige infrastruktur, som enten er blevet eller er ved at blive liberaliseret, dvs. flyttet fra den offentlige sektor og gjort til private virksomheder.

Liberalisering bygger på den simple antagelse at ved at flytte ansvaret for infrastrukturen til den private sektor, vil det hele bliver mere effektivt, bedre og billigere. Problemet er blot, at man glemmer, at man derved også fravælger, at den samfundsmæssige infrastruktur skal bygge på fællesskabets løsninger til gavn for alle borgere i hele landet. I stedet får man private løsninger, hvor det kan betale sig. Det fravalg af fællesskabet påvirker den nationale identitet og bidrager måske også til en øget utryghed i samfundet.

’Det er Sonofon, god aften!’ Med denne tv-reklamehilsen fra en ung, smilende kvinde kom mange danskere til at opleve den første væsentlige liberalisering af samfundets fælles infrastruktur. Med TV 2’s oprettelse i 1988 var der kommet reklamefinansieret tv, og Sonofon var i 1991 etableret som en konkurrent på det nye mobiltelefonområde. Sonofon kom således til at markere begyndelsen på en liberalisering af samfundets infrastruktur, såsom telesektoren, jernbanetransporten, energiforsyningen osv., op igennem 1990’erne.

Men det er mange år siden, og sådan ser verden ud i dag. Hvorfor dog vende tilbage til noget, som ligger mere end 25 år tilbage?

Først og fremmest fordi der aldrig har været en debat om, hvad det koster for samfundet at slippe liberaliseringen løs på områder, som i bund og grund drejer sig om, hvordan det danske samfund hænger sammen.

Mit budskab er, at liberalisering af samfundets infrastruktur har undergravet den nationale identitet og er på vej til at ødelægge de særlige karakteristika, som gør Danmark til et anderledes land at leve i end f.eks. England og Sverige.

Markedet svigter udkanten

Men lad os begynde med liberaliseringen af telesektoren. Det var nemlig første gang, at et decideret infrastrukturområde blev liberaliseret og konkurrenceudsat. Mange var trætte af den manglende konkurrence mellem de offentligt ejede regionale teleselskaber, og det lå i hele New Public Management-tankegangen, at konkurrence ville være godt for priserne og for kvaliteten af de ydelser, som borgerne – eller kunderne, som de kom til at hedde – ville få. Bedre og billigere, som det hed, og så var der også et vist pres fra EU.

Hvad er der så kommet ud af det? Ja, der er utvivlsomt igennem de sidste godt 25 år kommet mange flere ydelser og leverandører på teleområdet, og vi bruger i dag en langt større del af vores indkomst på telekommunikation, end vi gjorde i 1991.

Heldigvis, for det har givet masser af nye muligheder. Men har markedet så løst opgaven? Har markedet sikret, at der i Danmark gives lige muligheder for alle i forhold til at få adgang til internetforbindelser og mobiltelefoni? Nej, det har det ikke, og flere steder må det offentlige nu træde til. Her 25 år efter er der store dele af Danmark, som ikke har signaldækning. Forklaringen er, at markedet kun løser den infrastrukturelle opgave, hvor det kan betale sig.

Og derved svigter markedet den nationale opgave at få landet til at hænge sammen ved at give alle mulighed for at tale sammen på kryds og tværs. Det var derfor, at vi i Danmark i midten af 1900-tallet valgte at lade det offentlige overtage opgaven med landsdækkende telefondækning. Telefon skulle ikke kun være forbeholdt de store bysamfund, men alle borgere i landet. Telefonvæsnet var en del af det at skabe en national identitet og sammenhængskraft. Det muliggjorde, at familier kunne holde kontakt, selv om de ikke lige boede ved siden af hinanden, og det understøttede industrialiseringen.

Det var den opgave, som liberaliseringen af mobiltelefoni skulle løse, og netop her har privatiseringen vist sin svaghed. Man har ikke løst sin nationale opgave, og det koster i forhold til den nationale identitet. Nogle områder føler sig med rette udenfor.

Det første frimærke

Den samme historie kan fortælles om postvæsnet. PostNord hedder det nu, og det er ikke længere dansk. Den danske stat ejer kun 40 pct., mens svenskerne ejer de resterende 60 pct. Den svenske ’postminister’ har været ude og fortælle, at Sverige ikke vil betale for postudbringning i Danmark. Den danske ’postminister’ har indkaldt til hastemøde, fordi egenkapitalen i PostNord er væk, og der er udsigt til et milliardunderskud. Man kan ikke løse opgaven med at dele post ud længere, og det til trods for, at man både har sat prisen op og forringet servicen.

Det første danske frimærke kom i 1851, og det betød, at der var samme relativt lave pris over hele landet for at sende breve. Løsningen blev valgt, selv om det kostede staten penge, fordi det dengang var vigtigt for Folketinget, at alle dele af landet fik lige muligheder for at sende breve. Det handlede om at se Danmark som et sammenhængende samfund. Samtidig var der også et alment dannende sigte med postloven. Det blev under forhandlingerne i Folketinget fremhævet, at det at sende post og holde kontakt på tværs af landet til en rimelig pris ”for mindre bemidlede ville fremme tankens udvikling”. Post blev set som en national identitetsmarkør, fordi det ville samle landet Danmark som nation gennem billig kommunikation på tværs af landet. Frimærket blev som national markør en forløber for den ensartede tidszone for hele landet, som vi fik i 1858. Det blev i øvrigt Københavns lokaltid, der blev valgt som tidszone for hele landet, så centraliseringstankegangen er ikke af ny dato.

Det at få eget frimærke har været et nationalt symbol for mange lande op igennem det 20. århundrede. Udstedelse af nationale frimærker har været det første, som tidligere kolonier tog fat på. Også lande, som blev etableret gennem revolutioner, har været hurtigt ude med udstedelse af frimærker.

Nu er det snart slut. Private kan lige så godt overtage fordelingen af post – i hvert fald til de centrale dele af Danmark. Og så må staten eller kommunerne til at finansiere en ordning for Udkantsdanmark, hvor post så fordeles en gang om ugen eller sjældnere. Væk er sammenhængskraften og de lige muligheder på tværs af landet. Det vil på samme måde som den manglende mobildækning bidrage til en oplevelse af at leve i to forskellige slags Danmark – et, som har det hele, herunder telemaster og bredbånd til information og kommunikation, postomdeling og mange andre goder, og et andet Danmark, som er blevet glemt, og som i grunden ikke kan betale sig.

Liberalisering skader fællesskabet

Det var telesektoren og postvæsnet. En blogpost som denne muliggør ikke en gennemgang af kalamiteterne i forhold til energisektoren, men udviklingen omkring de regionale elforsyningsselskaber og hele energisektoren fortjener en gennemgribende analyse.

Nu vil regeringen i gang med liberalisering af affaldssortering. Det skal nok gå godt i de store byer, men ude på landet og langs kysterne kommer man nok til at betale så meget, at affald blot bliver læsset af, hvor det er mest belejligt – som det kan ses i dele af Øst- og Centraleuropa.

Liberalisering er ikke løsningen på udvikling af den offentlige sektors infrastruktur. Det er på tide, at vi styringsmæssigt finder nye veje. New public management har fejlet også på dette punkt. Infrastruktur skal styres politisk og skal drives, så det fremmer nationale politiske mål. Privatisering af infrastruktur indebærer, at den demokratiske kontrol og retning forsvinder. Det gør leverance af energi, vand, varme, transport og kommunikation til noget forretningsmæssigt og ikke noget politisk. Herved mister fællesskabet indflydelse og mulighed for at sætte en retning, som sikrer, at infrastrukturen understøtter en udvikling for hele landet.

Som samfund skal vi ville noget med samfundets infrastruktur. Det er vigtigt, at den fremmer og udvikler den nationale sammenhængskraft og dermed den nationale identitet. Det er den vej, vi skal tage, hvis vi skal fremme tryghed og fællesskabsfølelse i de områder af Danmark, som aldrig nåede at få mobildækning, og som nu mister den lokale busrute – fordi det ikke kan betale sig.

Forrige artikel Oplysning og tillid er demokratiets forudsætning Næste artikel Fem spørgsmål der kan gøre dig til en bedre leder
Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er ikke noget nyt fænomen i Danmark. Alligevel aner ingen, hvor udbredte de er. Ny tænketank skal afdække omfanget af virksomhedsformen, der ifølge forskningen er mere stabil og kan skabe højere produktivitet.

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Selv klodens fattigste kan få gavn af digital teknologi. I afrikanske flygtningelejre udbetales nødhjælpen som elektroniske penge, og hjælpeorganisationerne deler mobiltelefoner ud. Fremover skal den danske udviklingsbistand have et klarere fokus på at udnytte teknologi. Det kaldes techvelopment.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Danske høreapparater plejer at være blandt de dyreste og mest avancerede i verden. Startup-virksomheden Audientes satser i stedet på at sælge billige høreapparater til lande, hvor millioner af mennesker ikke har råd til at få afhjulpet deres høretab.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.