Liberalisering skader den nationale identitet

Liberalisering af samfundets infrastruktur som telekommunikation, post og transport har undergravet den nationale identitet, fordi markedet ikke ser det som sin opgave at få landet til at hænge sammen.

Hvad har mobiltelefoner, el- og vandforsyning, frimærker, DSB og nu snart også affaldssortering med hinanden at gøre? De er alle en del af den samfundsmæssige infrastruktur, som enten er blevet eller er ved at blive liberaliseret, dvs. flyttet fra den offentlige sektor og gjort til private virksomheder.

Liberalisering bygger på den simple antagelse at ved at flytte ansvaret for infrastrukturen til den private sektor, vil det hele bliver mere effektivt, bedre og billigere. Problemet er blot, at man glemmer, at man derved også fravælger, at den samfundsmæssige infrastruktur skal bygge på fællesskabets løsninger til gavn for alle borgere i hele landet. I stedet får man private løsninger, hvor det kan betale sig. Det fravalg af fællesskabet påvirker den nationale identitet og bidrager måske også til en øget utryghed i samfundet.

’Det er Sonofon, god aften!’ Med denne tv-reklamehilsen fra en ung, smilende kvinde kom mange danskere til at opleve den første væsentlige liberalisering af samfundets fælles infrastruktur. Med TV 2’s oprettelse i 1988 var der kommet reklamefinansieret tv, og Sonofon var i 1991 etableret som en konkurrent på det nye mobiltelefonområde. Sonofon kom således til at markere begyndelsen på en liberalisering af samfundets infrastruktur, såsom telesektoren, jernbanetransporten, energiforsyningen osv., op igennem 1990’erne.

Men det er mange år siden, og sådan ser verden ud i dag. Hvorfor dog vende tilbage til noget, som ligger mere end 25 år tilbage?

Først og fremmest fordi der aldrig har været en debat om, hvad det koster for samfundet at slippe liberaliseringen løs på områder, som i bund og grund drejer sig om, hvordan det danske samfund hænger sammen.

Mit budskab er, at liberalisering af samfundets infrastruktur har undergravet den nationale identitet og er på vej til at ødelægge de særlige karakteristika, som gør Danmark til et anderledes land at leve i end f.eks. England og Sverige.

Markedet svigter udkanten

Men lad os begynde med liberaliseringen af telesektoren. Det var nemlig første gang, at et decideret infrastrukturområde blev liberaliseret og konkurrenceudsat. Mange var trætte af den manglende konkurrence mellem de offentligt ejede regionale teleselskaber, og det lå i hele New Public Management-tankegangen, at konkurrence ville være godt for priserne og for kvaliteten af de ydelser, som borgerne – eller kunderne, som de kom til at hedde – ville få. Bedre og billigere, som det hed, og så var der også et vist pres fra EU.

Hvad er der så kommet ud af det? Ja, der er utvivlsomt igennem de sidste godt 25 år kommet mange flere ydelser og leverandører på teleområdet, og vi bruger i dag en langt større del af vores indkomst på telekommunikation, end vi gjorde i 1991.

Heldigvis, for det har givet masser af nye muligheder. Men har markedet så løst opgaven? Har markedet sikret, at der i Danmark gives lige muligheder for alle i forhold til at få adgang til internetforbindelser og mobiltelefoni? Nej, det har det ikke, og flere steder må det offentlige nu træde til. Her 25 år efter er der store dele af Danmark, som ikke har signaldækning. Forklaringen er, at markedet kun løser den infrastrukturelle opgave, hvor det kan betale sig.

Og derved svigter markedet den nationale opgave at få landet til at hænge sammen ved at give alle mulighed for at tale sammen på kryds og tværs. Det var derfor, at vi i Danmark i midten af 1900-tallet valgte at lade det offentlige overtage opgaven med landsdækkende telefondækning. Telefon skulle ikke kun være forbeholdt de store bysamfund, men alle borgere i landet. Telefonvæsnet var en del af det at skabe en national identitet og sammenhængskraft. Det muliggjorde, at familier kunne holde kontakt, selv om de ikke lige boede ved siden af hinanden, og det understøttede industrialiseringen.

Det var den opgave, som liberaliseringen af mobiltelefoni skulle løse, og netop her har privatiseringen vist sin svaghed. Man har ikke løst sin nationale opgave, og det koster i forhold til den nationale identitet. Nogle områder føler sig med rette udenfor.

Det første frimærke

Den samme historie kan fortælles om postvæsnet. PostNord hedder det nu, og det er ikke længere dansk. Den danske stat ejer kun 40 pct., mens svenskerne ejer de resterende 60 pct. Den svenske ’postminister’ har været ude og fortælle, at Sverige ikke vil betale for postudbringning i Danmark. Den danske ’postminister’ har indkaldt til hastemøde, fordi egenkapitalen i PostNord er væk, og der er udsigt til et milliardunderskud. Man kan ikke løse opgaven med at dele post ud længere, og det til trods for, at man både har sat prisen op og forringet servicen.

Det første danske frimærke kom i 1851, og det betød, at der var samme relativt lave pris over hele landet for at sende breve. Løsningen blev valgt, selv om det kostede staten penge, fordi det dengang var vigtigt for Folketinget, at alle dele af landet fik lige muligheder for at sende breve. Det handlede om at se Danmark som et sammenhængende samfund. Samtidig var der også et alment dannende sigte med postloven. Det blev under forhandlingerne i Folketinget fremhævet, at det at sende post og holde kontakt på tværs af landet til en rimelig pris ”for mindre bemidlede ville fremme tankens udvikling”. Post blev set som en national identitetsmarkør, fordi det ville samle landet Danmark som nation gennem billig kommunikation på tværs af landet. Frimærket blev som national markør en forløber for den ensartede tidszone for hele landet, som vi fik i 1858. Det blev i øvrigt Københavns lokaltid, der blev valgt som tidszone for hele landet, så centraliseringstankegangen er ikke af ny dato.

Det at få eget frimærke har været et nationalt symbol for mange lande op igennem det 20. århundrede. Udstedelse af nationale frimærker har været det første, som tidligere kolonier tog fat på. Også lande, som blev etableret gennem revolutioner, har været hurtigt ude med udstedelse af frimærker.

Nu er det snart slut. Private kan lige så godt overtage fordelingen af post – i hvert fald til de centrale dele af Danmark. Og så må staten eller kommunerne til at finansiere en ordning for Udkantsdanmark, hvor post så fordeles en gang om ugen eller sjældnere. Væk er sammenhængskraften og de lige muligheder på tværs af landet. Det vil på samme måde som den manglende mobildækning bidrage til en oplevelse af at leve i to forskellige slags Danmark – et, som har det hele, herunder telemaster og bredbånd til information og kommunikation, postomdeling og mange andre goder, og et andet Danmark, som er blevet glemt, og som i grunden ikke kan betale sig.

Liberalisering skader fællesskabet

Det var telesektoren og postvæsnet. En blogpost som denne muliggør ikke en gennemgang af kalamiteterne i forhold til energisektoren, men udviklingen omkring de regionale elforsyningsselskaber og hele energisektoren fortjener en gennemgribende analyse.

Nu vil regeringen i gang med liberalisering af affaldssortering. Det skal nok gå godt i de store byer, men ude på landet og langs kysterne kommer man nok til at betale så meget, at affald blot bliver læsset af, hvor det er mest belejligt – som det kan ses i dele af Øst- og Centraleuropa.

Liberalisering er ikke løsningen på udvikling af den offentlige sektors infrastruktur. Det er på tide, at vi styringsmæssigt finder nye veje. New public management har fejlet også på dette punkt. Infrastruktur skal styres politisk og skal drives, så det fremmer nationale politiske mål. Privatisering af infrastruktur indebærer, at den demokratiske kontrol og retning forsvinder. Det gør leverance af energi, vand, varme, transport og kommunikation til noget forretningsmæssigt og ikke noget politisk. Herved mister fællesskabet indflydelse og mulighed for at sætte en retning, som sikrer, at infrastrukturen understøtter en udvikling for hele landet.

Som samfund skal vi ville noget med samfundets infrastruktur. Det er vigtigt, at den fremmer og udvikler den nationale sammenhængskraft og dermed den nationale identitet. Det er den vej, vi skal tage, hvis vi skal fremme tryghed og fællesskabsfølelse i de områder af Danmark, som aldrig nåede at få mobildækning, og som nu mister den lokale busrute – fordi det ikke kan betale sig.

Forrige artikel Oplysning og tillid er demokratiets forudsætning Næste artikel Fem spørgsmål der kan gøre dig til en bedre leder

Fik du læst? Tommy Ahlers: Det handler om at prøve ting af

Fik du læst? Tommy Ahlers: Det handler om at prøve ting af

SOMMERLÆSNING: I starten af 2019 satte vi på Ugebrevet Mandag Morgen fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der har bidt sig fast hos særligt de unge. Det kan aflæses i stress, selvværdsproblemer psykiske nedbrud og generel mistrivsel. Der er desværre over lang tid blevet skabt et forvrænget billede af det gode liv, som skal være fejlfrit og fyldt med høje karakterer. Men sådan ér livet jo ikke, og det satte jeg mig for at illustrere gennem en interviewserien 'Uperfekte Interview', hvor jeg udfordrede forbilleder, der i mediebilledet kan virke perfekt, til at blotte deres mere uperfekte sider. Første modige person var daværende uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers, der tilbage i december fortalte mig om en lang række af mindre perfekte episoder i sit liv. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Fik du læst? Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene.

Fik du læst? Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene.

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er et interview med millionæren fra Brønshøj, Djaffar Shalchi. Selv siger han, at hans succes skyldes det danske velfærdssamfund og grundtanken om, at de bredeste skuldre skal løfte mest. Derfor arbejder han for, at verdens rigeste mennesker, det vil sige folk som ham selv, beskattes hårdere på deres formuer. Pengene skal bruges til opfyldelsen af FN’s 17 verdensmål. Han er selv godt i gang ved at have doneret over halvdelen af sin formue til velgørende formål.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Fik du læst? ”Jeg opsøger ikke kolbøtter, det virker som om de opsøger mig”

Fik du læst? ”Jeg opsøger ikke kolbøtter, det virker som om de opsøger mig”

SOMMERLÆSNING: Stort set enhver branche står overfor det, vi for et par år siden kaldte disruption. Men hvordan er det sådan helt personligt at leve et liv i hastig og radikal forandring? I april talte jeg med Erick Thürmer, som har taget flere kolbøtter end de fleste, og han fortæller meget personligt om at lede en gammel familieejet produktionsvirksomhed på den snoede vej mod den digitale fremtid. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.