På papiret er der økonomisk balance i det udspil til reform af solcellestøtten, som klimaminister Martin Lidegaard fremlagde i mandags. Ministeren lægger op til at nedtrappe støtten til private solcelleanlæg over en femårig periode, og det stabiliserer statens årlige provenutab på ca. 300 millioner kr. om året, når reformen er fuldt indfaset. Størstedelen af tabet dækkes ved at forhøje den såkaldte forsyningssikkerhedsafgift. Se figur 1. Derudover sparer Lidegaard penge ved at udskyde etableringen af de store havvindmølleparker ved Horns Rev og Kriegers Flak.

Det vil anslået koste omkring 1.800 arbejdspladser i solcellebranchen. Ifølge Mandag Morgens beregninger vil dette efterlade en regning til statskassen på ca. 500 millioner kr. i dagpenge, lavere skatteindtægter m.v.

Samtidig øges ledigheden altså på et tidspunkt, hvor regeringen ellers slår knuder på sig selv for at skabe nye job. Jobmarkedet er trægt, og de økonomiske vismænd regner med, at ledigheden stabiliserer sig på det nuværende niveau helt frem til 2015. Dermed har de 1.800 montører, stilladsarbejdere og sælgere udsigt til at ryge på dagpenge – eller konkurrere med de øvrige ledige om det begrænsede antal job, der er til rådighed. 

Regning til statskassen

Ifølge Mandag Morgens beregninger koster det statskassen ca. 285.000 kr. om året, hver gang en håndværker, i dette tilfælde en elektriker, bliver arbejdsløs. Se figur 3.

I Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kommer økonomerne frem til omtrent samme resultat. Ifølge chefanalytiker Frederik I. Pedersen koster det gennemsnitligt de offentlige kasser 275.000-300.000 kr., hver gang en dansker overgår fra beskæftigelse til forsørgelse. Med 1.800 arbejdsløse svarer det til ca. 500 millioner kr. ”Og dertil kommer de afledte negative effekter. Færre beskæftigede leder også til et lavere privat forbrug, lavere investeringer og dermed yderligere tab af skatte- og afgiftsprovenu,” siger Frederik I. Pedersen.

“Hvis man udbygger sol og vind sammen, kan det tidspunkt, hvor vi for alvor får brug for lagerkapacitet, udskydes. Samtidig vil de lagre, vi vælger at bygge, kunne fungere væsentlig mere effektivt, end hvis vi alene satser på vind,” siger Gorm Andresen.

Solcellerne kan reducere behovet for at bruge kraftværkerne i de solrige, men vindfattige sommermåneder, siger Brian Vad Mathiesen. ”Solen passer rigtig godt ind i den danske energiforsyning, fordi den bl.a. kan erstatte energi fra kraftværkerne om sommeren, hvor vindmøllerne ikke producerer ret meget,” siger han.

Det optimale samspil er ifølge forskerne en fordeling mellem vind og sol på 80-20. Ministerens reformforslag ligger tættere på 95-5.

”Det er godt, at ministeren øger sit eget ambitionsniveau, men hvis solcellernes effekt skal op på 5.000 MW i 2050, skal der årligt ske en udbygning på mellem 150 og 200 MW. Så ministeren kunne godt være mere ambitiøs,” siger Brian Vad Mathiesen.

Men de ekstra MW fra solcellerne er ifølge klimaministeren for dyre.

”Selv om solcellerne er faldet meget i pris, er de stadig 5 gange så dyre som vindmøllerne. Så de penge, vi ikke bruger på solcellerne, kan vi altså bruge på andre former for vedvarende energi,” siger Martin Lidegaard.

”Solcellerne er stadig en meget dyr form for vedvarende energi. Nu øger vi tilbagebetalingstiden for private til ti år og giver til gengæld landbrug og boligforeninger mulighed for at få solceller. De 700 til 800 MW i 2020 er et skøn,” siger han.

Kilder:

• "Udkast til aftale om strategi for solcelleanlæg og øvrige små vedvarende energi (VE)-anlæg", Klima-, Energi- og Bygningsministeriet 2012.