ØMUens tredje fase kan føre til, at de europæiske fagbevægelser fremover vil begynde at harmonisere deres overenskomster. Det er en af konklusionerne i en omfattende ØMU- analys-e, som fagbevægelsens topøkonomer er ved at lægge sidste hånd på. Analysen, som skal forelægges LO-topp-en på fredag, forklarer, hvordan ØMUen vil gøre det naturligt, at de europæiske fagbevægelser koordinerer såvel deres krav som de egentlige forhandlinger. En anden mulighed er, at der indg-ås europæiske rammeaftaler mellem lønmodtagere og arbejdsgivere - som efterfølgende udmøntes i de enkelte lande. Men udviklingen er allerede ved at overhale disse overvejelser. De europæiske overenskomstresultater nærmer sig hinanden, og -på regionalt niveau i EU er der allerede flere initiativer, der direkte sigter mod at harmonisere lønninger og vilkår. Alligevel betegnes analysens konklusioner på dette område som “sprængfar-lige”, fordi fælleseuropæiske overenskomster ikke klinger godt i EU-skeptiske ører. Analysen kan dermed få betydning i den kommende ØMU-folkeafstemning.